Med dets perfekte, irreduktible kompleksitet, er øjet et af de vigtigste emner, som hverken Darwin eller Darwinisterne, der kom efter ham har kunnet forklare. Med hans primitive 19 hundredtalsviden var Darwin tilstrækkeligt nok betænksom til at sige, at øjet "giver mig en kold gysen." Under indflydelse af den stigende betænksomhed, har nutidige Darwinister søgt løsningen ved at hævde, at øjet ikke er irreduktibelt komplekst. Det er hvad Celal Sengor hævder. Ved at hævde at selv encellede protozoer har lysfølsomme strukturer, foreslår Sengor at disse er primitive øjne, og at komplekse øjne har udviklet sig fra disse såkaldt primitive øjne. Men dette forslag er ugyldigt fordi;
- En lysfølsom celle er ikke, som Sengor og de andre Darwinister fastholder, et primitivt øje. På samme måde som Darwinisterne ikke kan forklare fremkomsten af en encellet protozoa, kan de heller ikke redegøre for at en sådan har lysfølsomme strukturer.
- Ja, selv Darwin, der i sine dage ikke var helt klar over kompleksiteten af de omtalte strukturer, indrømmede følgende: Hvordan en nerve bliver følsom over for lys, kommer os næppe mere ved end hvordan livet selv opstod. ¡
- For at “synet” skal kunne opstår, selv i dets mest simple form, er det essentielt at nogle af en levende tings celler bliver lysfølsomme, at disse besidder evnen til at overføre den følsomhed til elektriske signaler, at et specielt nerve netværk mellem disse celler og hjernen dannes og at et “visuelt kortex” i stand til at analysere denne information optræder i hjernen.
- En lysfølsom celle er ikke det første eller et primitivt øje. Idéen om at et komplekst øje gradvist udviklede sig fra denne celle er bedrageri. Øjet fra trilobitten, som levede 530 for millioner år siden i den kambriske periode da alle karakteristika ved levende ting og komplekse livsformer opstod, er IDENTISKE med det perfekt facetterede øje tilhørende den nutidige flue og guldsmed. ALT HVAD DER LEVEDE FØR DEN TID VAR BAKTERIER. Der er intet spørgsmål om nogen lysfølsomme celler eller nogen overgang fra sådan en.
- Det perfekte menneskeøje er alt for komplekst til at det er muligt at alle dets komponenter har udviklet sig separat. De 40 separate dele der udgør øjet er nødt til at optræde sammen for at øjet kan se.
- Nethinden bliver beskrevet som det mest komplekse væv i kroppen. Millioner af celler bindes sammen på nethinden og udgør en hjerne i miniatureform. Det er umuligt selv for nethinden i øjet alene, at være blevet til ved en spontan tilfældighed.
- Hornhinden og nethinden bevæger sig konstant i bittesmå cirkler lige omkring en tusindedel af en millimeter i diameter. Hvis de bevægelser alene skulle stoppe, ville de lysfølsomme celler på nethinden omgående gå i stå, og stoppe med at sende information til hjernen. Det ville føre til billedet blivende opfattet forsvindende på sekunder.
- Bare manglen på okulær væske er nok til at få øjet til at holde op med at virke.
- Grunden til at billeder er af så god kvalitet er at bevægelserne og farverne i billederne hele tiden bliver fornyet, helt ned til den mindste detalje, og at ”en skive af bevægelse” finder sted med en ufattelig hastighed, uden at vi nogensinde bliver opmærksomme på det.
- Effektiviteten og fejlfriheden a vores øjne og hjerne er usammenligneligt større end den af nogen anden ting eller udstyr opfundet til dato.
- De 40 forskellige dele der sammen udgør øjet, arbejder sammen om indsamle 1,5 millioner elektriske signaler på et millisekund, levere dem til deres destination, og fortolke dem. Dusinvis af supercomputere ville være nødt til at være programmeret fejlfrit og arbejde sammen, uden nogensinde at lave fejl, for at kunne udføre den samme funktion.
Darwin, endda lastet med viden og teknologi på 19. hundredtalsniveau, indrømmede følgende:
At antage at øjet med alle dets uforlignelige mekanismer til at justere fokusset til forskellige afstande, til at lukke forskellige mængder lys ind, og til rettelse af sfæriske og kromatiske afvigelser, kunne være blevet til ved naturlige valg, synes, som jeg skriver åbent omkring, ABSURD I ALLERHØJESTE GRAD. ¡¡
Øjet giver mig den dag i dag en kold gysen, men når jeg tænker på de vidt kendte overgangsstadier, fortæller min fornuft mig at jeg burde overvinde den kolde gysen.¡¡¡
Gentagelserne ved øjet. Jeg synes virkelig det ville have været uærligt, ikke at have set sværhedsgraden i øjnene. ¡v
Hvis det kunne demonstreres at ethvert komplekst organ fandtes, som på ingen måde kunne være blevet til ved talrige, succesfulde, lette modifikationer, ville min teori falde helt sammen. v
Richard Dawkins, som på samme måde blev betænkelig da han mødte et så ekstraordinært og irreduktibelt komplekst organ som øjet, tilstår:
Men det skal være gradvist når det bliver brugt til at forklare hvordan komplicerede, tilsyneladende designede objekter, som øjne, kommer til at eksistere. For hvis det ikke er gradvist i disse sager, OPHØRER DET MED AT HAVE NOGEN SOM HELST FORKLARENDE EGENSKAB. Uden gradvished i disse sager, er vi tilbage til miraklet, som ganske enkelt er et synonym for den totale udeblivelse af forklaring. vi
i: Charles Darwin, Origin of Species, New York: New York University Press, s. 151
ii: Charles Darwin, Origin of Species, Onur Publishing, Ankara, 1996, s.198
iii: Francis Darwin, The Life and Letters of Charles Darwin, Vol. II, s. 67
iv: Francis Darwin, The Life and Letters of Charles Darwin, Vol. II, s. 84
v: Charles Darwin, The Origin of Species, Kapitel VI. “Difficulties of the Theory.”
vi: Richard Dawkins, River Out of Eden, New York: Basic Books, 1995, s. 83
