Sandheden om noget af den overtro, der fejlagtigt tilskrives Islam

Der er en væsentlig gruppe mennesker omkring i verden, der påstår at de handler i islams navn. Men de fleste af dem er totalt uvidende om Koranen. De lever efter en falsk religion, en der i store dele består af overtro. De påstår, at deres handlinger er befalet af Koranen, når de ikke er det, og de erklærer det, der er lovligt ifølge Koranen, til at være ulovligt, de finder på nye regler og forsøger at lave islam, religionen af fred og kærlighed, om til en religion af had og krig. Deres mest skadelige egenskaber er, at de kalder denne nye religion for ’islam’ og gør stor skade på islam med de grusomheder, som de udfører i islams navn.

Alt er forbudt ifølge deres religion. De må ikke grine, være glæde, se godt ud eller lære ifølge denne nye religion, som de har skabt. Deres religion forbyder alle de gode ting og velsignelser, som Allah gav til os som gaver. Deres religion består af had, vrede og ulykke. Deres religion er totalt mørke, fordi de ikke følger den sande Koran. De har erstattet sandhed med fejl. De bagtaler vores Profet Mohammed (pbuh) ved at tilskrive ham nogle ord, der er i strid med Koranen, og kalder dem hadither. [Profeten Mohammed (pbuh) er større end det]. De prøver at ændre Koranen og erstatte den med en ny religion. Men bemærkelsesværdigt nok følger de faktisk ikke denne falske religion, som de har dannet.

Selvom hjernerne bag denne mørke religion kun er en håndfuld mennesker, så har de klaret at få en indflydelse, som ikke er i proportion med deres egentlige antal. Mange folk tror, at denne model er det rigtige islam. Og mange andre tror, at denne overtro skal følges for at kunne leve efter islam. Disse elskere af overtro tror, at de skal holde sig væk fra Koranen, og de forbliver totalt uvidende om den sande Koran. Det eneste, de gør, er at lære denne overtro og følge den som en religion.

Allah beskriver i Koranen sådanne mennesker, som forbyder, hvad Allah har tilladt (lovligt):

Sig: "Hvem har forbudt jer Guds pynt, som Han har frembragt til sine tjenere, og de gode ting af underhold?" Sig: "Det tilkommer dem, der tror, i det jordiske liv, men især på opstandelsens dag." Således fremlægger Vi tegnene nøjagtigt for folk, der har viden. (Sura Al-Ar’af, 32)

Almægtige Allah informerer os om et meget vigtigt faktum i dette vers: ”… at der er folk, der siger, at lovlige ting er ulovlige.” Der er bestemt folk, der ikke er opmærksomme på, hvad der er rigtig og forkert og handler med ligegyldighed. Men i dette vers nævner Allah specifikt nogle folk, som gør det, Allah har erklæret som ’lovligt’, til ’ulovligt’, og gør det i ’religionens navn’. Med andre ord ændrer disse mennesker religionen og indfører en ny religion ved at bruge Allahs navn.

Dette bliver tydeligere, når vi sammenligner vores religions sande bud med de praksisser, der er blevet introduceret af dem, der prøver at sprede deres overtroiske religion:

1-Allah skabte glæde som en velsignelse, men de forbyder latter

En muslim er det lykkeligste menneske på Jorden. En muslim bør være den lykkeligste person, fordi han forstår Allah, han tror på Han og han ved, hvordan han skal stole på Allah, hvordan kan skal være tålmodig og taknemmelig. Han har ikke nogen frygt for fremtiden, fordi han ved, at lige meget, hvad der sker ham, lige meget hvordan det ser ud, er det altid en velsignelse i forklædning, og at han lever sin skæbne, og at døden ikke er hans ende, men den tid, hvor han endelig kommer til sin Herre og begynder sit evige liv. Hvordan kan sådan en person nogen sinde være ulykkelig? Desuden er det en befaling fra vores Almægtige Herre at være lykkelig. Allah forklarer os, at sorg og ulykke er en kvalitet for de vantro:

Lad dem le lidt og græde meget til gengæld for det, de har bedrevet! (Sura At-Tawba, 82)

"Herre!" siger de. "Vor ulykke har overvældet os! Vi var vildfarne folk. (Surat Al-Muminun, 106)

Tilhængerne af overtro forsøger at ophæve Allahs ovenstående befaling ved at bruge falske hadither. De tror, at det er bedre for muslimer at være triste, som Allah siger, kun de vantro fortjener at være. De vil ødelægge glæden og lykken, sjælen og kroppens største behov. De ønsker at berøve muslimer fra himlens glæde, selvom muslimer er dem, der vil ’glæde sig’ i himlen. 

De er ikke klar over deres handlingers sande mening, når de godkender tristhed. At blive sur, når noget ikke går deres vej, er det samme som at sige ’Jeg ville ønske det ikke var sket’, hvilket stort set er det samme som at gøre oprør mod sin skæbne, om end man vil indrømme det eller ej. De er ikke klar over det faktum, at de, ved at tænke, at det er okay at være trist, trodser Allahs befaling og gør oprør mod den skæbne, Han har skabt.

Tro er en af de største gaver fra Allah. For en troende, selv hvis han ikke har nogen velsignelser i sit liv i denne verden, selv hvis han har de største vanskeligheder, selv hvis tingene ser ud til at tage en dårlig drejning for ham, er den lykke og fred, som troen giver til ham, større end de tilsyneladende negative situationer. Allah giver fred, ro, lykke og sindsro i hjertet hos dem, der kommer til Ham. Men en person, der ikke går til Allah, som ikke lever et liv for at opnå Allahs glæde, kan ikke på nogen måde føle sig lykkelig, lige gyldigt hvor mange gange han påstår, at han kan.

Allah giver måske sådanne mennesker verdslige gaver som en del af prøven, og en sådan person lader måske til at nyde al slags skønhed og rigdom. Men han kan ikke finde lykken, som hans sjæl konstant længes efter. Allah forklarer i det 28. vers i Sura Ar-Rad, at “... De, der tror, og hvis hjerte finder hvile i ihukommelsen af Gud; og i ihukommelsen af Gud finder hjertet hvile!”

Allahs beskrivelse af ”de hjerter, der finder hvile” kan kun være en med ihukommelsen af Allah og med en dyb og lidenskabelig kærlighed til Allah. Der er ingen vej til lykke andet end ægte tro, som er at følge Koranen ubetinget.

Allah lover glade tider til Sine retfærdige og ægte tjenere med nyheder om et godt liv i både denne verden og i det hinsidige:

"... De, der handler godt, får noget godt i denne verden; men boligen i det hinsidige er bedre. Herlig er de gudfrygtiges bolig!” (Sura An-Nahl, 30)

Enhver, der handler retfærdigt og er troende, mand eller kvinde, vil Vi lade leve et godt liv. Vi vil som gengæld give dem deres løn for de smukkeste handlinger, som de har udført. (Sura an-Nahl, 97)

Til dem lyder det gode budskab i det jordiske liv og i det hinsidige. Guds ord kan ikke ændres. Det er den vældige sejr. (Sura Yunus, 64)

Deres Herre forkynder dem det gode budskab om barmhjertighed og velbehag fra sig og om haver, hvori de har evig lyksalighed i vente. (Sura At-Tawba, 21)

De, der siger: "Vor Herre er Gud!" og derpå er retlinede, over dem vil englene stige ned: "Frygt ikke, og vær ikke bedrøvede! Fryd jer over Haven, som I har fået løfte om! (Sura Fussilat, 30)

2. Allah ophøjer og roser kvinder, mens de radikale forsøger at fornærme kvinder

At fornærme kvinder er den vigtigste karakteristik hos de overtroiske. For dem er kvinder værdiløse, blotte andenrangs beboere. De burde sammenlignes med hunde og grise. De burde låses inde, gjort så grimme som mulig og forhindret i at modtage en uddannelse. De forbyder også kvinder at røre ved Koranen: de vil bestemt ikke have, at kvinder skal lære om religion. De tror, at kvinder skal låses inde, tjene deres ægtemænd og kende sin plads.

På grund af denne gale sindstilstand reagerer de radikale og de overtroiske voldeligt, når de ser en kvinde i den sociale verden uden for de grænser, de finder passende for en kvinde. Og specielt hvis den kvinde er velplejet og uddannet, og endnu vigtigere, hvis hun tilbeder Allah, læser Allahs ord, så bliver de endnu mere sure. De føler vrede. Først siger de ’De skal ikke røre ved Koranen’. Så prøver de at forhindre sådanne kvinder fra at læse Allahs vers. De begynder så at kritisere dem for deres tøj, make-up og andre fysiske kvaliteter. Sandheden er, at de er så fulde af had og vrede, at en kvinde, der er helt tildækket, vil gøre dem lige så vrede som en kvinde med moderen tøj, fordi de altid prøver at finde et punkt, hvor de kan kritisere og fornærme kvinder. De er fulde af had, og de leder altid efter ting, de kan hade. Af denne grund opfinder de ofte falske grunde og bruger dem som en undskyldning for deres had.

For dem kan en kvinde umuligt være ’religiøs’ lige meget, hvad hun gør. Ifølge denne fordrejede indstilling er det ikke meningen, at en kvinde er en del af samfundet, griner, snakker, er uddannet, velplejet eller moderne.  

Og stadig, når de bliver spurgt, om de har noget grundlag i Koranen for deres radikale tilgang til kvinder, er de stille, fordi Koranen ikke har noget grundlag for deres overtro. Modsat forklarer Koranen, at kvinder og mænd er lige, når de gælder ansvar. Koranen taler til troende kvinder og troende mænd. Ifølge Koranen er en kvindes pligt ikke at blive hjemme og leve et liv, hvor hun er uvidende om sin religion og verden, og være en slave for hendes mand: Ifølge Koranen skal en kvinde udføre sin del i den intellektuelle kamp, som Allah vil have gjort for Allahs fornøjelse, og gøre en indsats for at sprede Koranens moralske værdier. Beskrivelsen af kvinder i Koranen er totalt anderledes fra det synspunkt, de radikale har til kvinder.

I Koranen er kvinder herskere af deres lande. Allah bruger Dronningen af Sheba, Balkis, som eksempel på en hersker, som man stoler på og spørger til råds. De andre eksempler i versene og haditherne gør det overordentlig tydeligt, hvilken vigtighed Allah vil have folk til at knytte til kvinder:

- Det er intet i Koranen, der forbyder en at sætte sig ned sammen med kvinder. Modsat gør mange redegørelser fra Profeternes liv det tydeligt, at de altid tilbragte tid med kvinder og snakkede med dem.

- Der er mange hadither, der forklarer, hvordan Profeten Mohammed (pbuh) tilbragte tid med kvinder. Desuden prædikede Profeten Mohammed (pbuh) til mange forskellige kvinder fra forskellige baggrunde og grupper under Ukaz Festivalen.

- Koranen taler om retfærdige kvinder, som holdt sig væk fra hyrderne, men bad om Profeten Moses’ (as) hjælp og tilbragte tid med ham.

- Profeten Salomon (as) inviterede Dronningen af Sheba, Balkiz, hjem til ham selv for at prædike for hende og lavede endda en joke, da hun kom ind i paladset. Det førte Balkiz til at tro, at paladset gulv var en lavvandet pool, så hun trak sin nederdel op og forsøgte at gå uden at blive våd, selvom det faktisk var et glasgulv, der lignede en pool. I det øjeblik var Balkiz i selskab med Profeten Salomon (as).

- Profeten Josef (as) boede i mange år i samme hus som konen til den egyptiske officer, hvis hus han boede i. Verset gør det endda tydeligt, at de endda var alene i et værelse sammen. Officerens kones kvindelige venner kom også ofte på besøg, og Koranen gør det tydeligt, at Profeten Josef (as) tilbragte tid med dem.

Profeten Mohammed (saas) så kvinder som verdens ornamenter og tillagde dem stor vigtighed

Gennem sit liv og ved at forklare Koranens vers, lærte Profeten Mohammed (saas) hele menneskeheden om de midler, der skulle tages i brug, så kvinder bliver beskyttet, respekteret og elsket som befalet af Allah i Koranen. Alt, Profeten Mohammed (saas) gjorde i sit liv, var at leve efter Koranen, og derfor favoriserede han altid kvinder og tog midler i brug for at sikre, at de blev bevogtet og beskyttet fra skade og smerte. Faktisk er den måde, hvorpå Profeten Mohammed (saas) behandlede sine koner, et godt eksempel for alle muslimer på, hvordan de burde tilnærme sig kvinder. For eksempel kom Khadija (ra), en af hans første koner, så vel som Sauda, Aisha, Hafsah, Umm Habiba, Umm Salama, Safia, Moyomuna, Zainab bint Jahsh, Juwairya (ra) mange redegørelser om Profeten Mohammeds (saas) smukke og eksemplariske behandling af kvinder.

Det er blevet fortalt, at Profeten (saas) legede med sine koner og løb ræs med dem. Han kompagnoner beskrev Profetens (saas) store interesse i hans koner med ordene ”Profeten (saas) plejede at joke med sine koner… (Imam Ghazzali’s Ihya Ulum-Id-Din, Volume 2, p. 32) og viser derved hele verden, hvor kærlig og beskyttende Profeten Mohammed (saas) var for sine koner.

Aisha (ra) sagde: ”Jeg har aldrig set en mand, som var mere medfølende over for sine familiemedlemmer end Muhammad (saas).” (Sahih Muslim, Kitab al-Fada-il, 63). Disse ord forklarer, hvordan muslimske mænd burde behandle deres koner og alle kvinder generelt.

Profeten Mohammed (saas) beskrev ved mange lejligheder, hvor værdifuldt det var at tro på kvinder. For eksempel sagde han en gang: ’Denne verden er intet andet end midlertidige belejligheder, og den største glæde i denne verden er en retfærdig kvinde.” (Muslim, Rada 64, (1467); Nesai, Nikah 15, (6,69); Al-Qutub-al Sittah, Translation and Interpretation, Prof. Dr. İbrahim Canan, vol.15, Akçağ Publishing, Ankara, p. 514).

Det hykleriske ved dem, der prøver at tilskrive den overtro, de har omkring kvinder, til vores religion

De, der prøver at fornærme kvinder ved at bruge islams navn, er faktisk meget hykleriske. Disse folk, som kritiserer kvinder for at være i fjernsynet, for at danse eller sidde sammen med mænd, er faktisk de samme folk, som lever side om side med kvinder hele tiden. I skolen, hjemme, på busser, i centre, i elevatorerne, kort sagt over alt i deres daglig dag, er de side om side med kvinder, og man må bemærke, at næsten ingen af disse kvinder bærer tørklæder, og de fleste har make-up på. De arbejder med dem, snakker med dem, spiser med dem, tager del i sociale aktiviteter og de tager endda på ferie sammen med dem. Det er sådan, det burde være: Det er umuligt overhovedet at forestille sig et system, hvor det ikke er sådan.

Dette er den del, hvor de er mest hykleriske, for i virkeligheden vil de bare låse kvinder væk og tildække dem og skaffe sig af med dem, på grund af deres syge tankegang. Men de har stadig ingen reservationer, når det gælder at se på kvinder på TV eller i aviser. Selv på TV kanalerne eller aviser, der repræsenterer et lignende verdenssyn, er der konstant billeder af kvinder, som har afslørende tøj på og makeup. De hykleriske ignorerer de TV kanaler og kritiserer andre for at vise sig selv som de mest fromme.

Ifølge Koranen har kvinder en meget anset plads i samfundet

Mange års debat omkring kvinders roller er et resultat af de radikales fordrejede syn på kvinder. Denne meningsløse tilgang til kvinder er grunden til, at der er så mange kvinder i mange land, som bliver udsat for den mest rystende mishandling og vold, som er arbejdsløse, forladt, trængende eller efterladt alene på et plejehjem. Den eneste sande løsning på det problem er at folk lever efter Koranens moral. Gennem mange vers i Koranen beskytter Allah kvinder og deres rettigheder, og sætter en stopper for fejlagtige samfunds perverterede syn på kvinder samt gav kvinder den agtede plads, de fortjener.

Vores Herre forklarer i Koranen, at det, der gør en værdifuld i Hans øjne, ikke er køn, men frygt for Allah, tro, gode moralske værdier, ærlighed og kærlighed til Allah.

”I mennesker! Vi skabte jer af mand og kvinde, og Vi gjorde jer til folkeslag og stammer, så I kunne genkende hinanden. Den fornemste af jer er i Guds øjne den af jer, der er mest gudfrygtig. Gud er vidende og indsigtsfuld.” (Sura Al-Hujurat, 13)

3-De spreder den løgn, at musik, malerier og dans er forbudt i islam

Sig: "Hvem har forbudt jer Guds pynt, som Han har frembragt til sine tjenere, og de gode ting af underhold?" Sig: "Det tilkommer dem, der tror, i det jordiske liv, men især på opstandelsens dag." Således fremlægger Vi tegnene nøjagtigt for folk, der har viden. (Sura Al-Ar’af, 32)

Selvom skønhed, overflødig mad, glæde, kærlighed, kunst, dans, musik, underholdning og alle sådanne skønheder er tilladt af Allah, forbyder de overtroiske dem alle. Når de bliver spurgt ’Hvad er kilden til alle disse forbud?’ siger de enten, at det er traditionerne, eller viser deres falske hadither som grundlag for deres handlinger. De har ikke en eneste tråd af bevis, som de kan vise fra Koranen.

Musik, dans, morskab, glæde, kunst, videnskab, malerier er alle tilladt af muslimer. Der er ikke et eneste ord i Koranen, der forbyder disse skønheder. De er alle skabt af Allah som gaver, og Allahs tilhængere er bestemt dem, der mest fortjener disse gaver.

De radikale vil have en sjælløs, smagløs og usofistikeret verden

Prøv nu at forestille dig den verden, de overtroiske vil leve i. Hvordan ville det føles uden musik, kunst eller videnskab? Hvordan kunne nogen sige, at en muslim fortjener en verden, hvor der ikke er nogen skønhed, som er helt mørk, isoleret, trist og smagløs? Og hvem kunne sige, at muslimer skal leve i sådanne forhold, når der ikke er noget i Koranen, der kræver det.

Allah opfordrer gennem Koranen til, at himlene og Jorden skal studeres for at se Allahs skabelseskunstværk, hvilket vil føre os til en stærkere tro. Så hvordan kan nogen forbyde videnskaben efter det? Hvordan kan nogen prøve at forhindre opdagelsen af skabelsesbeviset? Hvad kunne en uvidende verden uden musik, kunst, videnskab, bringe til muslimer og islam, andet end skade?

Faktisk har alle sådanne fejlagtige praksisser indtil videre ført til, at islam er blevet misforstået. Efter den overtroiske, radikale tankegang spredte sig, faldt de islamiske samfund, som tidligere bragte videnskab, kunst og civilisation til verden, sammen, lukkede sig selv væk fra verden, og en mørk, isoleret, grim, uvidende, usofistikeret forståelse for region opstod. Den grundlæggende årsag til, at islamiske lande er mest underudviklede, mest usofistikerede og grov, og til at Vesterlændinge ikke værdsætter muslimer, er radikalisme.

Folk med en radikal tankegang lever altid et sjælløst, smagløst, råt liv. Sådanne menneskers huse, nabolage, organisationer og gader reflekterer altid det kolde, sjælløse, rå synspunkt. Sådanne mennesker er kendt for deres glæde for at starte nye grundlæg, men selv der kan de ikke klare at holde sammen eller producere noget brugbart på grund af deres kærlighedsløse hjerter. Disse grundlag lukkes ned efter nogen tid uden at have gjort noget. De vil altid holde den mørke verden i live, hvor end de går. De vil ikke have skønhed, farve, æstetik eller kunst i deres verdener. De ved ikke, hvordan man skal være smuk eller forskønne ting. Allah elsker det smukke. Det er grunden til, at Allah skabte himlen fuld af skønhed. Hvordan kunne nogen, der prøver at forbyde al denne skønhed i verden og er stolt af at gøre det, nogensinde nyde skønheden i himlen?

En anden fejlagtig ide, som sådanne mennesker har, er, at de tror, det er acceptabelt for folk, der er væk fra Allah, at nyde disse ting, men at muslimer ikke bør have lov til nogle af dem. Men det er faktisk Allahs tilhængere, der i sandhed fortjener den skønhed. Allah fortæller os i Koranen:

"Det tilkommer dem, der tror, i det jordiske liv, men især på opstandelsens dag." (Sura Al-Ar’af, 32)

En anden meget interessant ting om de fleste af disse folk er, at det ikke gør, som de selv prædiker. Disse folk prøver at opfinde nye regler, som ikke har noget grundlag i Koranen og prøver at vise dem som en del af islam. Så pålægger de det muslimer, og når de ikke kan finde nogen basis for deres påstande i Koranen, så finder de på flere nye regler og falske hadither, som er i total uoverensstemmelse med Koranen. I deres private liv er musik, dans, at se tv og besøge kasinoer alle almindelige ting, som de gør uden forbehold. Men de prøver at vise sig frem ved at påsætte en falsk facade for at skabe en deling og vise sig selv som ’religiøse’. Deres ægte liv er ikke, som de vil have, at folk skal tro.

De lytter til musik hele tiden, besøger steder, hvor der er musik, og danser, men på trods af det, stopper de aldrig med at kritisere andre. Det er essensen af deres uærlighed. De fleste af disse folk beder ikke engang fem gange om dagen og følger ikke andre religiøse forpligtelser. Al den overtro, de har opfundet, er simpelthen til for at vise dem som religiøse: det er udelukkende for at vise deres såkaldte fromhed for offentligt skue.

Nogle gange fejlfortolker de Koranens vers ifølge deres egen tankegang, ændrer deres betydning og prøver at retfærdiggøre deres fejlgerninger via denne fejlfortolkning. De synder, men prøver at retfærdiggøre det med deres underlige tankegang. De bliver ved med at tale om, hvor meget de ikke har lyst til at stå op og bede, hvilket er en af de største gaver i verden, og hvilket er en måde, hvorpå man udtrykker sin taknemmelighed til Allah. Uærlighed er alt for almindeligt i deres overtroiske religion.

Interessant nok er nogle af dem klar over deres hykleri og uærlighed. Selvom disse mennesker har en overtroisk religion, som er i direkte uoverensstemmelse med Koranen, tror de, de er religiøse. Deres øjne er lukkede. De er ikke i stand til at tænke ifølge Koranen, og derfor kan de ikke se sandheden.

Koranen forbyder ikke musik, dans eller underholdning  

Ligesom Koranen ikke forbbyder music, dans eller underholdning, gjorde Profeten Mohammed (saas) heller ikke noget, der ville indikere noget sådant. Tilhængerne af overtro handler uærligt endnu engang, nogle lyver åbenlyst, og nogle er uvidende om sandheden. Allah tillader muslimer at være glæde, at føle glæde, at frydes. Vores Almægtige Herre siger i et vers: ”Tab ikke modet, og vær ikke bedrøvede, når I dog vil få overtaget, hvis I er troende!” (Sura Ali İmran, 139) og forbyder dermed muslimer at sørge.

Endvidere

-   I Profeten Mohammeds (saas) hadither er der masser af omtale af ledsagere, der dansede, og at selv Profeten Mohammed (pbuh) selv opfordrede de, der dansede.

- Toraen forklarer, at Profeten David (as) sang tilbedelsessange til Allah med sin smukke stemme, og at han spillede musikalske instrumenter, og Profeten David (as) blev rost for det. Så det er tydeligt, at Allah ser det som en smuk gerning, og fordi Allah kan lide det, giver Allah os de glade nyheder om sådanne glæder i himlen også.

- Dans handler om rytme og harmoni. Allah skabte hele universet med en rytme. Fugle, insekter, selv sommerfugle danser. Fuglene laver deres smukke musik med deres tunger. Lyden af havet, lyden af skovens blade i vinden, de har altid en rytme. Allah elsker rytme, dans, musik, smukke lyde.

- Himlen er også skabt med den rytme. I himlen vil alle træerne, blomsterne og dyrene danse med glæde. En hadith forklarer det som følger:

Abu Moses al-Es'ari (r.a.) fortæller: Han sagde det følgende under prædikenen i Basra: ”Allah sendte en besked til Paradisets beboere: ”Holdt Allah Sit løfte til jer?”, og i det øjeblik vil Paradisets beboere se på alle smykkerne, tøjet, frugterne, rene ægtefæller, floder, og så vil de øjeblikkeligt sige, ”Allah har holdt Sit løfte til os.” Englen vil spørge tre gange, ”Har Allah holdt Sit løfte til jer?”, og de vil se, at alt, de blev lovet, blev til virkelighed, de vil sige, ”Ja!”. Englen vil svare: ”Der er en sidste ting”, fordi Almægtige Allah manifesterer Sig Selv på Sine tjenere og løfter gardinet foran deres øjne, og når Hans tjenere ser Ham, vil alle floderne strømme, alle træerne vil svaje og lave dejlige lyde, alle palæerne, alle flammerne vil råbe af glæde, alle vandløbene vil flyde endnu smukkere og hurtigere, smukke dufte vil fylde gårdhaverne og palæerne, smuk musik og kamfer vil rejse rundt. Fugle vil kvidre og khuris vil fascinere med deres skønhed. (Death, Resurrection Day, Resurrection, İman Şarani, s. 370)

- Der er folketro og dans i hele Anatolien. Horon, halay, zeybek er alle forskellige slags danse i Anatolien. Folk danser over alt i Europa og USA. En verden, hvor musik og dans er forbudt, er ikke i overensstemmelse med menneskelig natur. Dette ville skabe en stor forvrængning i menneskelig kultur og en fantastisk gave fra vores Almægtige Herre ville mangle. At prøve at forbyde en smuk gave, som Almægtige Allah roser, ville beløbe sig til fiasko i at forstå Allah og Hans fantastiske kunst.

- Den radikale tankegang, som forbyder dans, forbyder også musik. Det er ikke engang muligt at forestille sig en så stille og kold verden. Bare tænk dig; du tænder fjernsynet eller radioen, og der er ingen musik, ingen harmoni. Hvordan kunne nogen ville ødelægge sådan en skønhed? Hvordan kunne der være kunst, æstetik, skønhed eller glæde i sådan en kedelig verden?

De, der ønsker at bringe sådan en mørk verden til islam, ved ikke, hvad de gør. De ved ikke, at de prøver at ødelægge islams smukke ånd, at de påfører den værste skade på muslimske samfund, at de fratager dem deres glæde, lykke og kreativitet. De vil have, at folk skal tro, at religion kan praktiseres i sådan en blind verden. De praktiserer hverken religion, som den skal praktiseres, ej heller tjener de islam. De bringer udelukkende konflikt, tristhed, mørke og kedsomhed til den islamiske verden. De udbreder en radikal tankeramme, der ikke har noget grundlag i Koranen, og siden de driver folk væk fra islam, viser de islam som en kærlighedsløs, hadefuld religion, og skader som resultat hele verden.

Make-up, kosmetik, at være velplejet, at være ren, at have pænt tøj på, modernisme og uddannelse, kort sagt ‘raffinement’, er et krav i islam

Muslimer fortjener det bedste af alt. Allah forbereder de troende på himlen, stedet med uendelig skønhed, med de velsignelser, Han giver i denne verden. Og muslimer sikrer, at den verden, de lever i, er så tæt på himlen så mulig, og gør det næsten til en forsmag på himlen. De gør en stor indsats for at sikre det gennem deres renlighed, deres smukke karakterer og deres velplejede udseende.

Muslimer vil med sikkerhed leve et godt, sofistikeret liv, og vil have et rent, velplejet udseende. Dette er fordi, at skønhed, at være velplejet, æstetik og smag i kunst er alle kvaliteter, som Allah elsker. Koranen forbyder ikke muslimske kvinder at have make-up på eller se velplejede ud. Faktisk var kvinderne på Profeten Mohammeds (saas) tid altid meget velplejede. De havde også make-up på. Faktisk havde mænd også på den tid, særlig bemærkelsesværdigt vores Profet Mohammed (saas), en type eyeliner på. Muslimske kvinder havde rouge på, eyeliner, læbestift og henna på deres negle og hænder. De farvede også deres hår.

Faktisk opfordrede Profeten Mohammed (saas) til farvning af hår, og han farvede også selv sit hår. Haditherne gør det klart, at den hårfarve, han elskede mest hos kvinder, var blond:

         5882- Fortalt af İbn Abbas ra:

En mand gik forbi Profeten Mohammed (saas) med sit hår farvet med henna. Han sagde: ’Det er pænt’. En anden mand gik så forbi, så havde farvet sit hår med en blanding af henna og ketem (en slags sort hårfarve). Han sagde: ’Det er bedre’. En anden mand gik så forbi, som havde farvet sit hår blond, og han sagde: ’Dette er det bedste’. (KILDE: GREAT HADITH COLLECTION, am'ul-fawaid min Jami'il-usul wa Majma'ith-zawaid, Imam Muhammed Bin Muhammed bin Sulayman er-Rudani, Iz Publishing/2nd edition, Istanbul 2009, page 257-261-262-265-271-272-273)

Kvinder bør selvfølgelig se meget velplejede og attraktive ud, suppleret med deres ædle opførsel. Dette kan kun opnås med elegance, og elegance vil føre til at blive respekteret af andre folk. Det kræver ikke at være rig eller meget smuk for at opnå det. Det er rigeligt at have Koranens rene synspunkt, med et ønske om at se ren, velplejet og sirlig ud i overensstemmelse med Koranens rene og klare ånd. Muslimer bærer altid helligt lys på sig, og et sirligt og velplejet udseende, der komplementerer det hellige lys, vil kun styrke hans prestige og elegance. Alle, der ser en velplejet, sofistikeret, selvsikker muslimsk kvinde, vil beundre hendes udseende, hendes selvtillid, hendes elegance og hendes liv generelt.

Makeup er en af de tilladte måder at se velplejet og smuk ud på, og det er en velsignelse fra Allah. Allah elsker al skønhed. Det er grunden til, at kvinder, blomster, træer, sommerfugle, fugle blev skabt så smukke. Allah har prydet himlen med sådan skønhed.

Det er normalt folk med et radikalt synspunkt, der prøver at gøre makeup forbudt. De har mistet deres sans for at nyde sådan skønhed. I deres mørke verden er der ingen plads til kunst, kærlighed, lykke, glæde, skønhed, æstetik, og derfor vil de hellere se en grim kvinde end en smuk. Ifølge dem, jo grimmere, jo mere pjusket en kvinde ser ud, hun som er skabt som indbegrebet af skønhed, jo mere egnet er hun til deres mørke verdener.

Derfor giver deres forståelse for islam det samme uhyggelig billede til verden. I de radikales falske religion mangler kvinderne skønhed, forladt uden nogen mulighed for at være smuk eller for at få en uddannelse; de er blevet gjort grimme og skubbet væk. Ifølge dem er kvinder usikre væsner uden nogen iboende værdi. Hvilken moderne, nutidig, uddannet person ville acceptere en religion, som gør en kvinde grim og værdiløs? Hvem ville ønske at repræsentere sådan en religion? Hvem ville forsvare sådan en religion?

På grund af dette forkerte synspunkt misforstår vestlige samfund islam fuldstændig og holder sig væk fra det: Dette er ikke uforventet. Rollen givet til kvinder de radikales model er grund nok til, at Vesterlændinge holder sig væk. Denne overtro baseret på så mørk en tankegang, i stedet for den smukke religion, som Profeten Mohammed (saas) prædikede, bliver vist til verden som islams religion. Det er derfor, verden er bange for islam.

Disse tilhængere af overtro i denne falske religion, de har fremmanet ved at bruge islams navn, har ødelagt alle skønhederne og gaverne med sine egne hænder, og har mistet deres evne til at nyde den skønhed, Allah har skabt. Mens tegnene på skabelse inspirerer og opmuntrer en troende med deres utrolig skønhed, så mangler de radikale evnen til at nyde en blomsts farve en duft, en frugts skønhed, en hvalps bedårende udseende eller selv den gribende skønhed ved en blå himmel.

På trods af det bliver de øjeblikkeligt mindet om mørket i deres egne liv, når de møder noget smukt, og bliver ikke bevægede over den skønhed men ilde til mode. Dette vises normalt som jalousi. Dette er grundlaget for deres reaktion på en smuk, velplejet kvinde. De vil have, at den smukke kvinde skal se grim ud ligesom de pjuskede folk omkring dem. De kan ikke acceptere det faktum, at hun er smuk. De kan ikke lovprise skønhed, og de kan ikke forstå det smukke ved at lovprise Allah for så fantastiske syn. Derfor reagerer de altid med fjendskab, når de ser et smukt objekt, og forsøger at ødelægge det.

4- De siger, det er forkert at have pænt tøj eller designer tøj på, eller at have smukke huse eller biler

Profeten Mohammed (saas) og tilhængerne omkring ham var de mest sofistikerede, mest modern og reneste folk på deres tid. Hvis Profeten Mohammed (saas) levede i dag, ville han være billedet på skønhed, elegance og modernisme, en person af den højeste kvalitet i dag. Enhver kunne let se forskellen, den elegance han havde, fra alle andre mennesker i verden. Haditherne forklarer, at profeten Mohammed (saas) havde en kaftan på med guldbroderi:

5756-Anden redegørelse: “ ‘Søn! Hent Profeten Mohammed til mig!’ Jeg blev overrasket og sagde: ‘Skal jeg hente Allahs Budbringer til dig?’ ‘Søn! Han er ikke en arrogant mand!’ og så kaldte jeg på ham. Profeten Mohammed (pbuh) kom ind iført en kaftan med guldbroderi og sagde: Mahreme! Dette er hvad, jeg har beholdt for dig…” (GREAT HADITH COLLECTION, Jam'ul-fawaid min Jami'il-usul wa Majma'ith-zawaid, Imam Muhammed Bin Muhammed bin Sulayman er-Rudani, Iz Publishing/2nd edition, Istanbul 2009, page 257-261-262-265-271-272-273)

Tilhængerne af overtro lider - i deres forsøg på at gøre deres traditioner til en religion - af et massivt mindreværdskompleks, og derfor tror de ikke, de fortjener noget smukt, eller pænt tøj, smukke huse eller gode biler. Endvidere tror de heller ikke, at andre muslimer fortjener dem. Ifølge dem fortjener velhavende amerikanere eller europæere de skønheder mere. I deres religion er det fuldstændig logisk, at en person, som er helt væk fra religion, lever i de mest luksuriøse huse, har de bedste biler og tøj. Men når en muslim gør det samme, går de bersærk. Dette øger deres frustration og mindreværdskompleks endnu mere.

Allah, som vi tidligere forklarede, nævner de folk, der forbyder velsignelser som renlighed eller god mad. De folk, der ønsker at forbyde muslimer at have disse skønheder, bliver dækket af de vers.

Muslimer burde selvfølgelig gøre alt i deres magt for at beskytte folk i nød og gøre alt, de kan, for at glæde Allah. Men det kræver ikke, at en muslim lever et pjusket, beskidt, sjusket liv. En muslim, uanset hvordan han ser ud, har en utrolig kraft til at sprede islams smukke budskab. Hans indflydelse som muslim til at prædike islam vil øges jo mere sofistikeret, ren og ordentlig han ser ud. Men sin glade, udadvendte væremåde og moderne synspunkt vil han lykkedes med at sprede islams budskab. Men at se velplejet ud eller at være åbensindet er ikke en kvalitet, som kun realiseres under de perioder, hvor man prædiker islam: det er en livsstil, et synspunkt muslimer burde have.

I stedet for at løbe væk fra en forfærdelig, pjaltet livsstil, der fornærmer kvinder, vil folk løbe til islam, så snart de forstår, hvor fredelig og sofistikeret det er, og vil ønske at være en del af det. Faktisk imponerede Profeten Mohammeds (saas) utrolige udseende, milde og glade humør og moderne stil alle, der så ham, på hans tid. Det er et kendt faktum, at når Profeten Mohammed (saas) accepterede udenlandske ambassadører, havde han altid det fineste tøj på, som for eksempel Byzantiske kapper. Han sendte også altid Hz. Dıhye (ra) for at give hans beskeder til regenterne i andre lande, fordi Hz. Dıhye blev opfattet som enestående flot, og han havde altid det flotteste og dyreste tøj på, når han begav sig ud for at sprede islams budskab. Han var så flot, at folk ville gå ud på gaderne for at se nærmere, når han gik et sted hen for at videregive Profeten Mohammeds (saas) besked.

Dette tydeligt faktum, at islam kræver, at muslimer ser godt ud, har pænt tøj på og det faktum, at de fortjener det bedste af alt, blev tydeligt afspejlet i Profeten Mohammeds (pbuh) liv. Allah siger i Koranen: “wear fine clothing in every mosque…” (Surat Al-Ar’af, 31) og gør det tydeligt, at det flotte tøj og rigdommen er velsignelser fra Allah, og Han befaler os at se pæne og velplejede ude i moskeer, tilbedelsesstederne.

Nogle af Profeten Mohammeds (saas) hadither, der forklarer, hvordan muslimer burde have pænt tøj på og være raffinerede, er som følger:

5782- fortalt af Ebul Ahvas, som hørte det fra sin far: ”Jeg tog hen for at se Profeten (pbuh) med sjusket tøj på. Han sagde: ’Har du nogen ejendele?’ ’Ja.’ ’Hvilken slags?’ ’Alle slags, som får, lamper, heste, kameler, som Allah så gavmildt har givet mig.’ ’Hvis Allah gav dig goder, lad Hans generøsitet og nåde blive set på dig.” (GREAT HADITH COLLECTION, Jam'ul-fawaid min Jami'il-usul wa Majma'ith-zawaid, Imam Muhammed Bin Muhammed bin Sulayman er-Rudani, Iz Publishing/2nd edition, Istanbul 2009, page 257-261-262-265-271-272-273)

5785-Fortalt af Cabir ra: Vi tog til Enmark kamp med Profeten (pbuh)… Allahs Budbringer, vi har en ven fra Madina. Vi gjorde ham også klar, han kommer bagfra for at passe på os. Så kom den mand med to stykker tøj, der var revet i stykker. Da Profeten Mohammed (pbuh) så ham, spurgte han:

”Har han ikke noget andet at have på, end de to iturevne tøjstykker?”

”Han har to andre tøjstykker i sin sæk, som jeg har givet ham til at tage på.”

”Hent og ham og sig, han skal tage det på.”

Jeg kaldte på ham, og han tog mit tøj på. Da han vendte sig for at gå, sagde Allahs Budbringer: ”Hvorfor (ville han tage sit gamle tøj på, når han havde nyt), er det ikke bedre for ham?”

Manden hørte ham og sagde: ”Allahs Budbringer! Skulle jeg have nyt tøj på, mens jeg kæmper for Allah?”

”Ja, selv når du kæmper for Allah!” svarede han. (GREAT HADITH COLLECTION, Jam'ul-fawaid min Jami'il-usul wa Majma'ith-zawaid, Imam Muhammed Bin Muhammed bin Sulayman er-Rudani, Iz Publishing/2nd edition, Istanbul 2009, page 257-261-262-265-271-272-273)

5- De har ikke nogen kærlighed til børn eller dyr, og hvis de ser nogen med kærlighed til dem, viger de tilbage

En del af den overtro, der ikke har nogen plads i islam, om end fejlagtigt tilskrevet den, er omkring børn, som er en af de smukkeste velsignelser i verden. Folk med en radikal tankegang har de mørkeste sjæle, og selv de største skønheder betyder ingen ting for dem. De hader dem måske endda. De hader blomster, børn, katte, hunde, kaniner. De er fuldstændig hule indeni. Som indikeret i et vers fra Koranen, “De er som brædder, der må læne sig op ad noget,” (Sura Al-Munafiqun, 4).  Der er intet spor af kærlighed i deres sjæle. De værdsætter ikke folk og de værdsætter ikke noget levende. Der er ingen plads til venlighed, blidhed eller medfølelse i deres sjæle.

Men islam befaler os at elske alt, der er smuk og være beskyttende omkring det. For eksempel burde man elske børn og beskytte dem meget. Profeten Mohammed (saas) var igen det bedste eksempel på så smukke moralske værdier med sin store kærlighed til børn. Han havde en stor interesse i sine egne børn og børnebørn, ligesom til hans kompagnoners. Med hensyn til dem kom han med foreslog til alt, fra deres fødsel til at vælge navne til dem, fra deres sundhed til deres uddannelse, fra deres tøj til de spil, de spillede, og han spillede en aktiv rolle i alt.

For eksempel, kort før hans datter Fatimah fødte hans to børnebørn, fortalte han hende: ”Når der er en fødsel, ikke gør noget med barnet uden at informere mig.” ¹ Efter babyerne blev født, instruerede han, hvordan de skulle fodres, passes på og beskyttes.

Profeten (saas) bad også for de nyfødte babyer, for sine børn og børnebørn, og for hans venners børn. Når han holdt dem på sit knæ eller så på dem, når de legede, bad han Allah om at give dem lange og blomstrende liv, såvel som visdom og tro. Ved enhver mulighed ville han bede for sine børnebørn, Hassan og Hussein, og sagde, at den bøn, han brugte, var den samme, som Abraham (as) brugte for Isaac (as) og Ishmael (as).

Ibn Abbas (ra), en af hans venner, fortæller om, at da han var barn, sagde Profeten (saas), ”Allah, lær ham visdom.” Under Anas bin Maliks barndom, en anden af hans venner, bad han for, at Allah ville give ham meget rigdom, mange børn og et langt liv, og at disse ville være lykkebringende.2

Profeten (saas) tilegnede stor vigtighed til børns leg, og nogle gange legede han endda sammen med dem. Han anbefalede forældre at lege med deres børn og sagde, ”Lad ham, der har et barn, være som et barn med ham.”3 Han foreslog, at børn legede lege og dyrkede sport som svømning, løb og brydning, og opfordrede sine egne børnebørn og hans bekendtes børn at gøre dette.

Mange af hans venner har beskrevet, hvordan Profeten (saas) elskede børn, interesserede sig for dem og legede med dem. Her er et antal eksempler:

Anas bin Malik (r.a):

”Profeten (saas) var en af de fremmeste folk, når det gjaldt at lege og fjolle med børn.” 4

Al-Bara 'ibn Azib (r.a):

”Jeg så Hassan (ra) på Allahs Budbringers skuldre.” 5

Anas bin Malik (ra) sagde:

     "Profeten (saas) kyssede og duftede til (sin søn) Ibrahim."6

Abu Huraira (ra) beskriver Profetens (saas) kærlighed til børn, og hvordan han plejede at lege med dem:

Jeg gik med Allahs Budbringer (saas) på et tidspunkt på dagen, men han talte ikke til mig, og jeg talte ikke til ham, indtil han kom til Bazaren i Banu Qunaiqa. Han kom tilbage til Fatimas telt og sagde: ”Er den lille fyr (altså Hassan) her?” Vi var under opfattelse af, at hans mor havde tilbageholdt ham for at bade ham og klæde ham på og pynte ham med søde blomsterkranse. Ikke meget tid gik efter, at han (Hassan) kom løbende, indtil de begge omfavnede hinanden, hvorefter Allahs Budbringer (saas) sagde: ”Åh Allah, jeg elsker ham; elsker ham og elsker den, der elsker ham (Hassan)…”7

Ifølge Anas bin Malik (ra), plejede Profeten (saas) ofte at kalde sine børnebørn, Hassan og Hussein, over til sig for at kramme dem. 8

Ibnu Rebi'ati'ibni Haris (ra) siger:

”Min far sendte al-Fadl, Abbas’ søn, og jeg til Profeten (saas). Da vi kom frem til ham satte han os ned til højre og venstre for ham og omfavnede os stærkere, end vi nogensinde havde set før.” 9

Profeten (saas) kærtegnede ofte børns hoveder og bad for dem. For eksempel siger Yusuf 'Ibn Abdullah 'Ibn Selam (ra), at Profeten (saas) ofte kaldte ham ved hans navn og klappede hans hoved. Amr Ibnu Hureys (ra) beskriver, hvordan hans mor tog ham med hen til Profeten (saas), og hvordan han senere klappede hans hoved og bad for, at han altid ville modtage sit daglige brød. Da Abdullah Ibnu Utbe (ra) var fem eller seks, husker han også, at Profeten (saas) klappede hans hoved og bad for, at han ville få mange efterkommere og leve i rigdom. 10

Abu Huraira (ra) giver de følgende eksempler på Profeten Muhammads (saas) interesse og kærlighed for børn:

”Da folkene så (sæsonens) første frugt, bragte de den til Allahs Apostel (saas). Da han modtog den, sagde han: ”O Allah, velsign os i vore frugter, og velsign os i vores by, og velsign os i vores sa’s (en måleenhed) og velsign os i vores mudd (en måleenhed). Han kaldte så det yngste barn til sig og gav ham de frugter.”11

”Hvornår han end kom tilbage fra en rejse, blev børnene fra hans hjem taget med ud for at møde ham.” Han (saas) plejede at kramme dem tæt indtil sig, som 'Abd-Allah ibn Jafar (ra) sagde:

”Hvornår end Profeten (saas) kom tilbage fra en rejse, blev vi taget med ud for at møde ham. En dag mødte vi ham, Hassan, Hussein og jeg. Han bar en af os foran sig og en anden på sin ryg, indtil vi kom til Madina.”12

‘En gik Profeten (saas) ud i løbet af dagen… Så sad han i Fatimas hus og spurgte til den lille dreng (hans barnebarn Hassan). Efter lidt tid kom drengen løbende ud og Profeten (saas) omfavnede og kyssede ham’.”13

Jaabir bin Samurah (ra) har dette at sige om emnet:

”Jeg bad den første bøn sammen med Allahs Budbringer (saas). Han gik så til sin familie, og jeg gik også med ham, da han mødte nogle børn (på vejen). Han begyndte at klappe kinderne på dem alle sammen. Han klappede også min kind, og jeg oplevede en kølighed eller en duft fra hans hånd, som om den var blevet bragt ud fra en parfumehandlers duftpose.”14

Profeten Muhammad (saas) blev sendt på en tid, hvor hunkøns babyer blev dræbt ved fødslen, men han understregede, at piger ikke skulle diskrimineres i forhold til drenge, og at det var en synd at dræbe dem. Ved at udvise lige kærlighed og interesse for begge udgjorde han et enestående eksempel for hele samfundet. Det følgende er et eksempel på, hvad Profeten (saas) sagde om pigebørn:

”En datter er et dejligt barn; kærlig, ivrig for at hjælpe, mild og fuld af hellige moderskabsfølelser.”15

Profeten (saas) viste sin kærlighed gennem ord og handling. Han fortalte børn, hvor meget han elskede dem.16

Profeten (saas) favoriserede aldrig et barn over et andet. Han viste den samme hengivenhed og medfølelse overfor de troendes børn, som han gjorde til sine egne børn og børnebørn. Da Halid bin Said (ra) besøgte Profeten (saas), var der en lille pige ved hans side. Profeten (saas) viste hende speciel hengivenhed, fordi hun var blevet født i Abessinien. Ved en lejlighed havde Profeten (saas) et stykke broderet stof i sine hænder. Han kaldte pigen til sig og gav det til hende, hvilket gjorde hende meget glad.

Jemre (ra) var et lille barn på den tid. Hendes far bragte hende til Profeten (saas) og bad ham om at bede til Allah om at give hende fremgang. Profeten (saas) tog Jemre (ra) på sit skød, placeret sin hånd på hendes hoved og bad.

Usama (ra), søn af Profetens (saas) assistent Zaid (ra) havde dette minde om Profeten (saas):

“Allahs Apostel (saas) plejede at sætte mig på (et af) sine lår og Al-Hassan bin ’Ali på sit andet lår, og omfavnede os og sagde: ’O Allah! Vær barmhjertig overfor dem, som jeg er barmhjertig overfor dem’.” 17

Nogle folk var ikke i stand til at forstå, hvorfor Profeten (saas) legede med børn og interesserede sig sådan for dem. Ved en lejlighed så Akra bin Habis (ra) Profeten (saas) kysse Hassan (ra) og sagde:

” ’Jeg har ti børn og har aldrig kysset nogen af dem’.” Profeten (saas) så på ham og sagde, ”De, der ikke viser barmhjertighed, vil ikke få barmhjertighed’.” 18

Profetens (saas) ærværdige søn Ibrahim (ra) besøge ofte sin ammes hus, viste hende kærlighed og hengivenhed og aede hendes hoved. Anas bin Malik (ra), Profetens (saas) tjener, har et andet minde:

”Jeg så aldrig nogen, der var mere medfølende overfor børn, end Allahs Budbringer (saas). Hans søn Ibrahim var i pleje hos en amme i bakkerne omkring Madinah. Han tog derhen, og vi ville følge med ham, og han gik ind i huset, samlede sin søn op og kyssede ham, og kom så tilbage.”19

Vores Profet (saas) advarede også de troende om at behandle deres børn retfærdigt og sagde:

”Frygt Allah og behandl dine børn med lige retfærdighed.”20

Profeten (saas) lagde også stor vægt på børns uddannelse, og at de blev opdraget med en ordentlig morale, og viste vej ved at give mange råd om emnet. Nogle af de ting, han havde at sige, er som følger:

”Den bedste ting, et menneske efterlader efter sin død, er et dydigt barn, som påberåber sig Allah for ham, en evig velgørende, hvis belønninger kommer til ham, og en fordelagtig viden, som forbliver brugbar efter ham.21

”En af de pligter, et barn har over for sin far, er at gøre sit navn og opførsel passende.”22

”Vær gæstfri over for dine børn og opdrag til at opføre sig pænt…”23

Som med alle emner var Profeten Muhammad (saas) en enestående model for de troende, når det gjaldt at tage interesse i børn og vise dem kærlighed og hengivenhed. Han kommunikerede vigtigheden af at vise kærlighed til børn med ordene, ”Han tilhører ikke os, der ikke viser barmhjertighed over for vores unger…”24

Det er meget mærkeligt, at der på trods af, at Profeten Mohammed (saas) var en stor beundrer af børn, og at han elskede dem højt, stadig er nogle folk, som forklejner piger og prøver at bringe de hedenske moraler fra det uvidende samfund før islam tilbage.

Profeten Mohammed (saas) var en meget moderne, glad, åben, venlig mand, som satte stor pris på kunst og videnskab. Vores smukke Profet (saas) behandlede alle meget venligt, som en muslim, der levede den sande religion, og var den perfekte rollemodel for alle muslimer. Disse eksempler gør det meget tydeligt, hvordan muslimer burde behandle sine børn, hvordan en ideel muslims attitude bør være og viser tydeligt grundløsheden ved den radikale tankegang.

Det er ikke fysisk styrke eller køn, der gør en overlegen, det er kun frygten for Allah

Som det gøres tydeligt af eksemplerne her, prøver folk med en radikal tankegang at inkorporere ting, som ikke er i Koranen, som en del af islam, og de går endda videre og afviser de befalinger i Koranen, som de ikke kan lide. Det gør dem meget vrede, at der rådes til kærlighed, medfølelse, broderskab og fred i Koranen, at al skønheden lovprises, at videnskab og kunst opfordres til, at kvinder og børn prioriteres, elskes og beskyttes. Den radikale tankegang tror, at mænd altid vil være bedre, lige meget hvad. Men som Allah gør det klart i Koranen, har overlegenhed ikke noget at gøre med, om man er mand eller kvinde, eller om fysisk styrke eller andre lignende kriterier:

Allah siger i et vers, ”… Gud ved besked med det gode, I gør. Forsyn jer med rejseproviant! Den bedste rejseproviant er gudsfrygt. Frygt mig, I forstandige!” (Sura Al-Baqara, 197) og gør det tydeligt, at den bedste proviant, man kan få, er frygten for Allah. Troendes kærlighed til hinanden hænger sammen med deres frygt for Allah, og de nyder hinandens selskab i stor grad som en manifestation af Allah, og betragter hinanden som folk, der fortjener alt, der er smukt.

Denne stærke kærlighed for Allahs manifestationer, som er sand kærlighed, dybde og passion, stammer fra kærlighed til Allah. Denne kærlighed skaber et ubeskriveligt behag i ens sjæl og bliver til en uimodståelig glæde, som påvirker ens sjæl stærkt, som bliver endnu stærkere, som ens tro og visdom bliver dybere. Det er en stor velsignelse, at Allah tillader Sine troende tjenere at smage den smukke følelse. Det forklares meget klogt i Koranen, at denne kærlighed kan opnås med ægthed og dybde:

”Den, der overgiver sig til Gud og tillige handler godt, han holder fast i det stærkeste håndtag. Sagernes udfald ligger hos Gud.” (Sura Al-Luqman, 22)

At muslimer er glade, kærlige, moderne, fredelige og glade for kunst og videnskab er kun naturligt, da det er den sande islams krav.

Satan har udviklet dette kærlighedsløse system af had og vrede og benægter alle de store skønheder i livet såsom kærlighed, kunst, videnskab, glæde, kvinder, børn i et forsøg på at drive folk væk fra islam. Ved Allahs nåde vil dette forfærdelige system slutte fuldstændig ved hjælp af Hz. Mahdi (as).

1. Al Hafiz ibn al-Dayba al-Shaybani, Taysir al-'usul ilaJami al-'usul, Volume 2, p. 448

2. Al Hafiz ibn al-Dayba al-Shaybani, Taysir al-'usul ilaJami al-'usul, Volume 2, p. 450-451

3. http://www.diyanetvakfi.dk

4. Al Hafiz ibn al-Dayba al-Shaybani, Taysir al-'usul ilaJami al-'usul, Volume 15, p. 209

5. Sahih Muslim, Volume IV, p.110

6. Imam Muhammad Bin Muhammad bin Suleyman er-Rudani, Cem'ul-fevaid min Cami'il-usul ve Mecma'iz-zevaid, Volume5, p.136

7. Sahih Muslim, Islamic Book Service, New Delhi (India), Volume IV, Number2421R1

8. Al Hafiz ibn al-Dayba al-Shaybani, Taysir al-'usul ilaJami al-'usul, Volume 2, p. 508

9. Al Hafiz ibn al-Dayba al-Shaybani, Taysir al-'usul ilaJami al-'usul, Volume 2, p. 508

10. Al Hafiz ibn al-Dayba al-Shaybani, Taysir al-'usul ilaJami al-'usul, Volume 2, p. 509

11. Sahih Muslim, Volume 7, Number 3170

12. Sahih Muslim, Volume 4, Number 1885-2772 i Volume 3, Book 34, Number 333

14. Sahih Muslim, Kitab al-Fada'il, Book 30, Number 5758

15. Vesail, Ebvab-ı Ahkam-ül-Evlad, 4.bab; Hüseyin Hatemi, İlahi Hikmette Kadın (Woman in the Divine Wisdom), Birlesik Publications, Volume 4, Istanbul, 1999, p. 72

16. http://www.usc.edu/dept/MSA/fundamentals/Prophet/Prophet description.html#children

17. Sahih Bukhari, Islamic Book Service Publications, New Delhi, 2002, Volume 8, p.199

18. Sahih Bukhari, Number 91

19. Sahih Muslim, 15/75, Kitab al-Fada'il

20. Sahih Bukhari and Muslim Hadiths

21. Abu Katada Hadith

22. Al Hafiz ibn al-Dayba al-Shaybani, Taysir al-'usul ilaJami al-'usul, Volume 2, p. 512

23. Al Hafiz ibn al-Dayba al-Shaybani, Taysir al-'usul ilaJami al-'usul, Volume 2, p. 515

24. Tirmidhi Hadith

14. Sahih Muslim, Kitab al-Fada'il, Book 30, Number 5758

15. Vesail, Ebvab-ı Ahkam-ül-Evlad, 4.bab; Hüseyin Hatemi, İlahi Hikmette Kadın (Woman in the Divine Wisdom), Birlesik Publications, Volume 4, Istanbul, 1999, p. 72

16. http://www.usc.edu/dept/MSA/fundamentals/Prophet/Prophet description.html#children

17. Sahih Bukhari, Islamic Book Service Publications, New Delhi, 2002, Volume 8, p.199

18. Sahih Bukhari, Number 91

19. Sahih Muslim, 15/75, Kitab al-Fada'il

20. Sahih Bukhari and Muslim Hadiths

21. Abu Katada Hadith

22. Al Hafiz ibn al-Dayba al-Shaybani, Taysir al-'usul ilaJami al-'usul, Volume 2, p. 512

23. Al Hafiz ibn al-Dayba al-Shaybani, Taysir al-'usul ilaJami al-'usul, Volume 2, p. 515

24. Tirmidhi Hadith