Fodbold startede som et sjovt spil iblandt den britiske arbejderklasse og udviklede sig i byernes gader. Den proces, der har forvandlet dette leg til en af de mest populære sportsgrene i verden, og endda en international konkurrence er ganske interessant og fortjener at blive undersøgt.
Lande der bliver repræsenteret som landshold er til tider blevet politiseret i fodbold fra tid til anden, og venskabskampe har til tider forsonet mellem forskellige landene.
Gestus lavet i denne sport er blevet det første skridt for venskab blandt mange fans, der følger fodbolden. Fodboldhold har fået opgaven om at være rollemodel for deres lande og fodboldspillere blev rollemodellerne for deres samfund.
Det er derfor en gentleman gestus, ikke noget man bør glemme i denne sektor.
Lignende andre store sportskonkurrencer, har fodbold også en positiv indvirkning på samfundet og kunne påvirke internationale forbindelser. Der er dog et aspekt af fodbold, der også kan være farligt: fanatisme.
Fanatisme er uden tvivl en risikabel sag, ikke kun for denne særlige sportsgren, men også for alle trosretninger og alle samfundslag gennem hele ens liv. En fanatiker lider af en dybt rodfæstet sygdom, der gør at han får behovet for at tvinge den anden part til at acceptere, hvad han mener, som skulle være sandt. Af denne grund er fanatismen ofte forbundet med vold. Dette er også tilfældet, når det kommer til fodbold.
Voldshandlinger der bryder ud, har været ledet af fanatiske hooligans som har forårsaget nogle alvorlige skader i forbindelse med deres store slåskampe. I stedet for at spilde blod på grund af deres fanatiske holdninger, bør disse mennesker opfører sig som en gentleman over for hinanden.
Disse handlinger af pro-voldelige folk afleder opmærksomheden fra de positive egenskaber og skønheder en fodboldkamp har. Rivaliseringen, raseri og voldelige holdninger er gået så langt, at mange kommentatorer refererer til holdene som "ærkerivaler", og ofte gange ender kampene med at fans duellere og angriber hinanden fysisk.
Uden tvivl er det et faktum, at fodbold er dirigeret til være en erhvervsgren eller økonomisk "sektor", har bidraget meget til dette fænomen.
Det beløb, der nu er involveret i denne sport har forvandlet det til et marked med astronomiske budgetter, der omtales i milliarder. Der er også mange priser og sponsor gebyrer.
Denne situation er lettere forstået, når vi indser, at FIFA har tjent 4,5 mia. $ som overskud, udelukkende fra VM 2014.
Når vi studerer fodbold med hensyn til dens sociologiske virkninger som vi netop har nævnt, ser vi at spænding og frodighed har veget pladsen for fanatisme, som igen resulterer op i voldshandlinger og racisme.
Den mediedækning og sprog, der anvendes i industrien har en stor betydning i denne henseende. For eksempel er de betydende kampe mellem store hold altid dækket af medierne på en måde, der normalt opildner til en ondsindet konkurrencebaseret ånd.
Overdrevne portrætteringer og kommentarer foretaget før og efter disse kampe tilføjer den nødvendige brændstof, der tilskynder en sådan adfærd og forringer folk fra ånden i spillet og faktisk gør dem til hooligans
Den fanatiske opfattelse af fodbold er at man vil gå så langt, at man eventuelt vil "risikere døden" for deres hold, som de er tilhængere af.
Utvivlsomt vil det være ganske muligt for en person med denne mentalitet, at nemt begå mord for sin sag. At disse hooligans medbringer våben såsom knive og torne til kampene er en af de største beviser på dette. Dermed at en fodboldkamp, som spilles for at gøre publikum glade, ender tragisk med at mange unge mennesker dør, hvilket er noget som vi alle kender godt. Desværre er dette ikke et regionalt problem, men et globalt problem.
For eksempel, da Argentina besejrede Peru den 24. maj 1964 under slutspillet i Peru, gjorde nogle fans oprør, og som følge af urolighederne døde 318 mennesker og yderligere 500 mennesker blev såret.
Efter kampen af slutspillet for VM 1970 mellem to nabolande, El Salvador og Honduras, brød en krig ud der varede 100 timer. Krigen blev kendt som "Fodboldkrigen" og kostede 2.100 mennesker livet og efterlod mere end 10 tusinde sårede. Denne krig sluttede med indgriben fra Organisationen af Amerikanske Stater.
Tilsvarende i kampen mellem Juventus og Liverpool i Europa Cup finalen der blev spillet i Belgien den 29. maj 1985, brød der uro ud iblandt fans, hvilket endte med 39 menneskers død, og under en kamp der blev spillet i Libyen den 14. juli 1996, døde 50 mennesker. I Sydafrika den 11. april 2001 døde 43 mennesker, og i VM slutspillet mellem Elfenbenskysten og Malawi der blev spillet den 29. marts 2009, mistede 22 mennesker livet.
I Egypten 2012, efter kampen som blev spillet mellem holdene Al-Ahly og Al-Masry, døde 74 mennesker og tusinder blev såret, da Al-Masry's tilhængere løb på banen. En gruppe af fans påsatte banen i brand og den egyptiske hær måtte indblandes og tage handling for at opretholde orden og sikkerhed.
Alle disse hændelser, vi har nævnt er kun nogle få af de tragiske hændelser som er resultatet af fanatismen i fodbold. Det bør fremhæves, at racisme i fodbold også har nået bekymrende niveauer. Spillere, dommere og fans bliver let mål for hån og fornærmet på grund af deres lande, deres samfundsmæssige status eller deres religion.
Det er vigtigt, at fodbold er taget ud af denne forfærdelige kultur. De udtalelser fra folk, der opildner og udfører propaganda for fanatisme, vold og racisme i fodbold, bør ikke omtales af medierne; medierne bør ikke støtte racisme og fanatisme. Der bør tages forholdsregler mod racistiske tanker eller en fanatiker og voldelig holdninger. Et uddannelsessystem baseret på kærlighed er af afgørende betydning i denne forbindelse.
Det er et kendt faktum, at handle med fordomme er den grundlæggende kendetegn af folk, der er kærlighedsløst, intolerant, anklagende og diskriminerende mod andre. Det må ikke glemmes at foragt, afvisning, isolation og udstødelse, der vises sammen med fordomme vil anstifte had, vold og grusomheder blandt nogle mennesker.
Med en særlig uddannelse målrettet fodboldfans, vil det være muligt at dreje fodbold sektoren mod et pædagogisk miljø, der ville lede folk positivt. Denne vigtige og vidtrækkende sports industri bør ikke længere opfattes som en kilde til hooliganisme eller anger- drevne konkurrencer og vold. Med grundlæggende ændringer, bør man ligge mere vægt på kærlighed og broderskab i fodboldens navn. Ansvaret falder på fodboldhold, medier og naturligvis på fodboldspillerne selv.
Fra kunst til produktionsindustrien; hver sektor har et stort ansvar for at vejlede verden hen til kærlighed. Alle fodbold organisationer rundt omkring i verden, bør absolut også deltage i sådan et ansvar.
Adnan Oktars artikel i Gulf Times & Makkah Newspaper: