logo
HARUN YAHYA

At Være Oprigtigt Religiøs Uden At Bedrage Sig Selv

I det foregående kapitel begyndte vi med at se på, hvad der er omkring os, på alle de levende og ikke-levende ting på Jordens overflade og i universet, om som resultat af disse refleksioner nåede vi frem til sandheden, at formålet med en persons skabelse er at tjene Allah. Lad os begynde dette kapitel med at udpege noget meget vigtigt.

Hvor gammel er du nu? Lad os sige, du er 30 år gammel, og at vi går 30 år og 10 måneder tilbage i tiden. Du eksisterede endnu ikke på Jordens overflade, og der var heller intet tegn på, at du nogensinde ville gøre det. Senere fandt en sædcelle sammen med et ovarie, og efter en 9 måneders periode med vækst, kom du til verden som en baby. Det vil sige, du kom til fra ingenting. Først var du en enkelt celle. Så delte cellen sig og blev to, fire, otte, seksten, toogtredive… Til sidst blev du til et levende væsen udgjort af millioner af celler med hænder, lemmer, øjne, ører, en næse, blodcirkulation, et respiratorisk system og mere. Selvom du engang var en enkelt celle, blev du til et tænkende, intelligent, seende og følende væsen med information, viden og evnen til glæde. Når du tænker over det, kan du let forstå, hvilken enestående proces dette er.

Hvordan skete dette mirakel så? Hvordan blev et intelligent væsen produceret ved at kombinere to dele, usynlige for det nøgne øje, og hvordan blev dette væsen til verden som en baby, fuldendt på alle måder? Svaret på dette gives i de følgende vers:

Han er den, der skabte jer af støv; siden af en dråbe og dernæst af levret blod. Så lader Han jer komme til verden som et lille barn, for at I kan blive voksne og dernæst blive gamle; nogle af jer bliver kaldt bort inden da -, og for at I kan nå en fastsat tidsfrist. Måske kommer I til fornuft! Han er den, som giver liv og bringer død. Når Han har besluttet en sag, da siger Han blot til den: "Bliv til!" og så er den til. (Sura Ghafir: 67-68)

I disse vers mindes vi om, at Skaberen af alle mennesker (inklusiv os selv) og alle levende væsner, er Allah, og når vi møder denne sandhed, må folk bruge deres intelligens. En person, som bruger sin intelligens, vil nå frem til det sande formål med skabelse og overgive sig selv til Allahs religion. Han vil hengive sit liv til at opnå hans anerkendelse og barmhjertighed. I Koranen siger Allah til folk, at de skal holde sig væk fra vildfarelse ved at tænke over, hvordan de blev skabt:

Menneske! Hvad har bedraget dig angående din gavmilde Herre, der skabte dig, formede dig og rettede dig til, samlede dig i den skikkelse, Han ville? Nej! I kalder Dommen for en løgn. Men der er nogle, der vogter på jer, ædle, der skriver ned. De ved, hvad I gør. (Sura al-Infitar: 6-12)

Men på trods af alle disse sandheder, er mennesket tilbøjeligt til at vildlede sig selv og afvige fra den sande vej ved hjælp af selvbedrag og ved at spilde sine kræfter på værdiløse ting. Selvom enhver detalje i verden er ekstremt mirakuløs, er han tilbøjelig til ikke at kunne se og føle dette, eller til at ignorere sin samvittigheds stemme, foregive uvidende om, hvad han ser og føler. Hvis en person ikke tænker over Allahs eksistens og storhed og ikke bruger sin intelligens, vil han blive kastet ud i evig anger på grund af sine oplevelser i verden. På grund af dette, må folk stoppe med at bedrage sig selv og huske på det faktum, at alt i verden er skabt med et formål, at alle de gode ting, de besidder, er givet til dem som en velsignelse, og at de vil blive holdt ansvarlige for alt, de har gjort, på Dommedag.

Oprigtighed

Folk med en sand og oprigtig tro hverken bedrager sig selv eller undgår sandheden om noget emne, fordi de har en magtfuld frygt og respekt for Allah, så de undgår ihærdigt at bringe chancerne for Hans anerkendelse i fare og at forsømme deres pligter over for Ham. Men de, der i Koranen defineres som ”de, der bærer en sygdom i hjertet” er modvillige i deres tilbedelse af Allah. Dette udpeger Allah i Sura an-Nisa’: 72 ved at sige: ”Der findes en og anden blandt jer, der nøler.” Disse folk kender til den livsstil og moral, der stemmer overens med Koranen, men de viser modvillighed på dette område, fordi de ikke er oprigtige. De finder altid undskyldninger for ikke at udføre deres tilbedelse. Fordi de er involveret i denne konstante søgen efter undskyldninger, finder de på falske realiteter, som vil bedrage dem eller vende dem væk fra sandheden, uanset situationen eller omstændigheden. Som Allah fortæller os i et andet vers, ”tilbeder de Allah lige på kanten” og hengiver ikke sig selv til Allah, som de burde. Sandheden er, at de kun bedrager sig selv med deres uægte tilbedelseskoncept. Allah forklarer dette i Koranen:

Nogle mennesker siger: "Vi tror på Gud og på den yderste dag". Og dog tror de ikke. De vil bedrage Gud og dem, der tror; men de bedrager kun sig selv, uden at de aner det. De bærer en sygdom i hjertet, og Gud gør dem mere syge. De har en pinefuld straf i vente, fordi de løj. (Sura al-Baqara: 8-10)

Oprigtighed er fundamental for Allahs religion. Hvis en person udfører visse former for tilbedelse modvilligt, blot af vane eller for ikke at få kritik fra andre omkring sig, bedrager han kun sig selv, som vi får at vide i versene ovenfor. Han kan ikke forvente, at det, han gør, har nogen værdi i Allahs syn. I Koranen advarer Allah os om, at tilbedelseshandlinger, som udføres modvilligt, ikke vil blive accepteret:

Det eneste, der er til hinder for, at det, de giver bort, bliver modtaget, er, at de ikke tror på Gud og Hans udsending, at de kun uvilligt møder frem til bønnen, og at de kun modvilligt giver bort. (Sura at-Tawba: 54)

Uoprigtige folk har endeløse, uudtømmelige undskyldninger for at undgå deres ansvar over for Allah og spilde deres liv på verdslige ambitioner. I barndommen, i deres skoleår, når de går ind i arbejdslivet, når de har det sjovt, når de er glade, når de er triste, hele året rundt… Under alle omstændigheder kan de finde på opdigtede grunde til ikke at tilbede og for ikke at følge Allahs instruktioner. I de følgende kapitler vil vi illustrere de undskyldninger, folk fremsætter, med eksempler fra hverdagslivet. Det vigtige er, at man burde indse, at folk er uoprigtige, når de kommer med disse undskyldninger, fordi der ikke findes nogen grund overhovedet til, at folk ikke skulle udføre Allahs instruktioner, mens de er i dette liv. Hvis en person prøver at fremsætte en sådan undskyldning, demonstrerer dette blot hans uærlighed eller mangel på overbevisning.

En person, som ved, at Allah er med ham i hvert øjeblik, at Han ser og hører alt og ved og bringer alt, som folk prøver at holde hemmeligt, frem i lyset, vil aldrig forsøge nogen form for uoprigtighed i at tjene Ham. Sådan en person ved meget vel, at hvis han prøver at komme med en undskyldning, er Allah klar over det, før den overhovedet går over hans læber, og at Han også er klar over den modvillighed i personen, som er tøvende i sin tjeneste til Ham. Han forstår, at en sådan uægte adfærd ikke vil forgå ustraffet, så han ved også, at selvbedrag ikke er nogen udgang men i stedet vil gør ham stor skade. En person som dette viger aldrig væk fra at søge Allahs anerkendelse i alle situationer, for han har ingen svagheder, takket være sin stærke tro på Allah. Han er ubetinget oprigtig på alle tidspunkter.

Folk som har sygdom i deres hjerter har en svaghed i deres tro, selv hvis de ikke nægter Allah åbent. Det vil sige, deres tro afhænger af særlige forhold. De tøver ikke med at afvige fra deres religion, når den kommer i konflikt med deres eget behag eller deres egen fordel. Andre gange prøver de at lette deres samvittighed ved at udføre en tilbedelsestype, som er let for dem.

Disse folk bedrager helt åbent sig selv, men de kan på ingen måde nå frem til en erkendelse af dette. Hvis du ikke vil falde ind i det stadie af uoprigtighed, som disse folk udviser over for Allah, så pas på ikke at bedrage dig selv. Hvis din viden ikke er nok, kan du lære vores Herre bedst at kende ved at læse Koranen, for i denne Bog introducerer Allah Sig selv for Sine tjenere. På denne måde vil du være i stand til at forstå Allahs magt og blive en troende med en fuldendt og oprigtig tro. Men hvis evaluerer Allah og Hans religion fra en position, hvor du er uvidende om religionen, vil du begå fejl, som der ingen bedring er for. Glem ikke, at du først vil finde frelse, når du tror på Allah med en stærk tro og tjener Ham oprigtigt. Denne sandhed fremsiges også af vores Profet (saas) således:

Hvem end, der møder Allah, uden at associere partnere med Ham, vil komme i Paradis. (Sahih Muslim)

Tro På Det Hinsides

Som vi har udpeget i tidligere kapitler, ønsker en person, som bruger sit liv på at stræbe efter sine egne begær og ønsker, udføre værdiløse gerninger og ikke anerkender Allahs instruktioner og forbud, ikke at overveje, at han i det Hinsides vil genopstå og holdt til ansvar for alt, han har gjort, og blive behandlet ud fra dette. På grund af dette foretrækker han, lige meget hvor meget han i sin samvittighed er klar over eksistensen i det Hinsides, at undertrykke sin samvittighed og bedrage sig selv. Dette er, for eksempel, en af grundene til, at folk bruger troen på reinkarnation, som er blevet vidt udbredt i nyere tider, og som påstår, at folk vender tilbage til verden efter døden mange gange, på forskellige steder, forskellige tidspunkter og med forskellige identiteter. Dette er fordi, at folk, som ved, at afstraffelse i Helvede for det, de har gjort, venter dem i det Hinsides, eller som i det mindste ved, der er en mulighed for dette, bliver utilpas ved det faktum, at de, når de dør, vil komme til det Hinsides. Som resultat accepterer de glædeligt så perverterede trosretninger eller ideer, som er fuldstændig uden for sandheden, selvom de ikke er støttet af den mindste evidens.

Folk som prøver at bedrage sig selv på denne måde ved at få sig selv til at tro, at der ikke findes noget Hinsides, har eksisteret i hver periode af historien. Faktisk advarer Allah os i Koranen om den måde, hvorpå disse mennesker undgår intelligent fornuft og almen rationalitet, blot for at undgå at acceptere eksistensen af det Hinsides og stå ansigt til ansigt med dets virkelighed. Disse er nogle af de relevante vers:

De vil sige: "Skal vi da sendes tilbage til den første tilstand, selvom vi er ormædte knogler?" De vil sige: "Det ville da være at vende tilbage til fortabelse." (Sura an-Nazi'at: 10-12)

Som vi kan se fra versene ovenfor, er folk, som afviser det Hinsides og opstandelsen, faktisk klar over, at de faktum, at de vil genopstå, ikke er til deres fordel, så de forsøger så vidt som mulig ikke at tænke på det, og ved at bruge sofistikerede taler og fordrejet logik, forsøger de at dække over det og opfordre andre til at gøre det samme. Koranen giver os dette eksempel:

Det tillægger Os en lighed med sig selv og glemmer, at det er skabt. De siger: "Hvem kan give knoglerne liv, når de er forrådnelse?" Sig: "Han, der skabte dem første gang, kan give dem liv. Han kender hver en skabning. (Sura Ya Sin: 78-79)

Folk som vælger at bedrage sig selv via denne metode, når det gælder det Hinsides, bruger denne rationale til al deres tankegang og adfærd. Der er ingen grænser til en persons udskejelser, når han får sig selv til at tro, at der ikke vil være nogen Dommedag efter døden og intet evigt liv i Paradis eller Helvede, fordi en af grundene til, at folk frygter og undgår udskejelser, er, at de ved, at det, de gør, vil have sine konsekvenser i det Hinsides. Ved at slippe denne overbevisning, begynder de at forklejne og forsømme deres ansvar over for Allah. Kun folk, som tror på det Hinsides, kan være klar over, at belønningen for at ignorere sandheden via selvbedrag gennem sit liv i denne verden, er stor smerte og lidelse.

Når du tænker dig lidt om, kan du også let se, at alt omkring ikke er resultatet af tilfælde men eksisterer på grund af Allahs grænseløse magt, viden og kontrol. I tillæg, som vi får at vide i versene ovenfor, er det let for vores Herre at skabe det Hinsides, og der kan ikke være nogen tvivl overhovedet om, at det er i overensstemmelse med guddommelig retfærdighed. Vær forsigtig, og ignorer under ingen omstændigheder disse sandheder og forsøg at bedrage dig selv, for de, der gør dette og undgår at stå ansigt til ansigt med sandheden om det Hinsides, vil ikke være i stand til at kompensere for deres fejl, og de vil leve i evig smerte.

Lydighed Mod Satan

Størstedelen af folk kender ikke Satans sande egenskaber og forestiller sig ham som værende opdigtet, i overensstemmelse med det, de har hørt fra andre og set i film. Så mens nogle folk tror, at Satan har en egen uafhængig magt (Allah er bestemt større end dette) og overdriver ham i stor grad, betragter andre Satans eksistens med skepsis og er ikke i stand til at acceptere den. Selv hvis de overvejer den mulighed, at han måske eksisterer, tror de ikke på, at Satan har nogen effekt på dem overhovedet. Ingen af disse positioner er baseret på nogen information eller noget bevis, men er resultatet af uvidende overtro. Om dette emne, som alle andre, kan vi få den mest korrekte og troværdige information fra Allahs sande Bog. Som vores Profet (saas) erklærer, ”Allahs ord er de bedste ord, og den bedste vejledning er Muhammads vejledning.” (Sunan Ibn Majah, Muqaddima, 7)

Som vi får at vide i Koranen, besidder Satan først og fremmest ingen uafhængig magt. Han er et væsen skabt af Allah og fuldstændig under Hans kontrol. Alt, der sker i verden, sker kun, fordi Allah vil det. Efter at være blevet afskediget fra Allahs tilstedeværelse, bad Satan Allah om at give ham en periode indtil verdens ende. Vi hører om denne afskedigelse fra Allahs tilstedeværelse og den periode han fik som følger:

Vi skabte jer og gav jer form. Så sagde Vi til englene: "Kast jer ned for Adam!" Da kastede de sig ned, bortset fra Iblīs. Han var ikke blandt dem, der kastede sig ned. Gud sagde: "Hvad hindrer dig i at kaste dig ned, når Jeg befaler dig det?" Han sagde: "Jeg er bedre end ham. Du skabte mig af ild, men ham skabte Du af ler." Gud sagde: "Stig ned herfra! Det tilkommer ikke dig at være hovmodig her. Gå ud! Du skal være en af de underdanige." Han sagde: "Giv mig henstand til den dag, da de bliver genopvakt!" Gud sagde: "Du skal da være en af dem, der får henstand." Han sagde: "Fordi Du har vildledt mig, vil jeg ligge på lur efter dem på Din lige vej; så vil jeg komme til dem, forfra og bagfra, fra deres højre og venstre side! Du vil ikke finde ret mange af dem taknemmelige." Gud sagde: "Gå ud herfra, foragtet og fordrevet! Hvis nogen af dem følger dig, vil Jeg fylde Helvede med jer alle!" (Sura al-A'raf: 11-18)

Efter at være blevet fordømt til den evige lidelse af afskedigelse fra Allahs tilstedeværelse, svor Satan at mislede folk ind på hans egne perverterede veje og begyndte sine snu operationer. Allah gjorde Satans aktiviteter til en måde at skelne mellem Sine trofaste troende og de, der ikke tjente Ham. Satans listige spil, fælder og planer sigter altså efter enhver levende person, det vil sige, til alle, som stadig undergår livets test i denne verden. Satan vil forsøge at bedrage alle, uden undtagelse. Som resultat af dette burde ingen se sig selv som immun for Satans påvirkning. Hvis en person er klar over dette, handler han med forsigtighed og kan opdage selv de mindste af Satans fælder. Men hvis han derimod betragter Satans indflydelse som noget, der ligger langt væk, kan man meget let falde under hans indflydelse. På grund af dette kan Satan ikke påvirke Allahs sande tjenere, fordi de aldrig glemmer, at han vil forsøge at lede dem fra den sande vej, og vogter sig derfor grundigt mod ham.

Satans onde snuhed kan vise sig overalt. Som resultat af hans list kan en person komme til at begå en fejl i alt, han gør i sit hverdagsliv, om end han er klar over det eller ej, og hvis han ikke er en sand troende, kan denne indflydelse overtage hele hans liv, således at udkommet driver ham direkte til Helvede. Det er præcis Satans formål. Satan vil have folk til at gøre oprør mod Allah og lide for evigt. Han stopper aldrig med at jagte dem, før de når Ilden. Formålet med alle hans fælder, store eller små, af hans søgen og venten efter en mulighed, er at drage folk til Helvede med ham selv. I et vers advarer Allah folk mod Satans fjendskab:

Satan er en fjende af jer, så tag ham som en fjende! Det eneste, som han kalder sine tilhængere til, er at komme i den flammende ild. (Sura Fatir: 6)

I dette vers informerer Allah os helt tydeligt om en stor fare. Fra menneskehedens start til i dag har Satan opnået dette formål med utallige folk, som ikke tror på Allah. Disse vers i Koranen fortæller os dette:

Iblīs fik bekræftet sin mening om dem, for de fulgte ham, bortset fra en flok af de troende. Han fik kun magt over dem, for at Vi kunne vide, hvem der tror på det hinsidige, og hvem der tvivler derpå. Din Herre tager vare på alting. (Sura Saba': 20-21)

Men lad os med det samme notere, at Allah også har fortalt os, at Satans magt til bedrag er meget svag (Sura an-Nisa’: 76). Som vi kan se fra det ovenstående vers, er det udelukket, at Satan kan tvinge nogen. Han har ikke magten til at gøre dette. Satan taler blot til folk og de, som ikke har en oprigtig tro på Allah og benægter sandheden om det Hinsides, lytter til hans kald og skader sig selv. Vi fortælles i følgende vers af Koranen, at Satan selv vil tilstå:

Når sagen er afgjort, vil Satan sige: "Gud gav jer et sandt løfte. Jeg gav jer også et løfte, men jeg brød det over for jer. Jeg havde ingen bemyndigelse over jer; men jeg kaldte på jer, og I lyttede til mig. I skal ikke bebrejde mig noget, men hellere jer selv! Jeg kan ikke hjælpe jer, og I kan ikke hjælpe mig. Jeg vedkender mig ikke, at I tidligere har sat mig ved Guds side." De, der handler uret, har en pinefuld straf i vente. (Sura Ibrahim: 22)

Ligesom Satans bedrag er svagt, er beskyttelsen mod påvirkningen af hans skadelige listigheder meget let. Allah fortæller os om måderne at flygte fra denne indflydelse på:

Hvis en fristelse fra Satan tilskynder dig til noget ondt, så søg tilflugt hos Gud! Han hører alt og ved alt. De, der er gudfrygtige, lader sig påminde, når de får en indskydelse fra Satan, og straks bliver de klarsynede. (Sura al-A'raf: 200-201)

Som vi tydeligt kan se i disse vers, er det umuligt for Satan at have en indflydelse på troende. Den måde, hvorpå man kan flygte fra Satans negative indflydelse, er ved at søge tilflugt hos Allah, Besidderen af evig magt, og ved at reflektere over, hvad Han har sagt i Sin Bog. En person, som kan tænke med et klart sind og se sandheden uden at begå fejl, er ekstremt forsigtig over for Satans bedrag og i stedet for at gå i hans falder, ødelægger han dem med sin tro, beslutsomhed og hengivenhed over for Allah.

Men de fleste tror ikke, at en sådan fare eksisterer for dem. Af denne grund tænker de slet ikke på at søge tilflugt hos Allah, når de står over for Satans listigheder. Satan tilgår disse misledte folk med svig og hvisker sine lokketoner i deres ører og hjerter. En af grundene til, at nogle folk bedrager sig selv omkring sandheden er, at de lytter til disse bedrag og lokketoner og følger stien, som Satan kalder dem til.

Så hvordan kan Satan overtale så mange folk, som lader til at være intelligente, til uintelligent adfærd? På hvilke måder kan han gøre, at de bedrager sig selv og følger den vej, der fører til Helvede?

På de følgende sider vil ve forklare situationen for de folk, som bukker under for Satans listigheder, og det ræsonnement de bruger til at bedrage sig selv, og vi vil fremsætte de skammelige positioner, som disse folk falder i. Vi vil drage opmærksomhed til den måde, hvorpå Satan bedrager sådanne folk og driver dem til Helvede, og vi vil også gøre det klart over for oprigtige folk, at de bør være forsigtige, når de møder hans snedige kneb.

Undskyldninger

For at lede folk væk fra Allahs sti bruger Satan mange teknikker for at forhindre dem i at tilbede Allah, som Han har beordret, og i at leve et liv med fremragende moral, som det skrives i Koranen. En af disse teknikker er at sikre, at folk fremsætter diverse undskyldninger for ikke at kunne tilbede. Med andre ord giver Satan en person undskyldninger, som gør, at det han laver, virker fornuftigt. For eksempel hvisker han til en ung person, som ved, han skal tilbede Allah, at han stadig har mange år foran sig, hvor han kan leve fuldt op til sit ansvar, men at øjeblikket, tiden og omstændighederne ikke er passende, fordi han er væk hjemmefra hele dagen på arbejde eller i skole, og fordi hans venner måske vil se på ham med foragt.

Hvis personen ikke har en oprigtig og stærk tro, bliver han bedraget af disse hviskende ord, men Satan bliver ikke stillet tilfreds af dette og lader ikke personen være. Som vi tidligere sagde, vil han ikke lade ham være, før han er i Helvede. Han overbeviser personen om, at det, han gør, er fornuftigt, og at han har ret i at opføre sig på denne måde, indtil personen til sidst ender som en, der ikke længere ser de pligter, Allah pålægger ham, og som virkelig tror, han har gode grunde til ikke at gøre det.

Faktisk, som vi tidligere har sagt, ved alle i sin samvittighed, at det er nødvendigt at tjene Allah, Som har skabt ham. Men af årsager, som af Satan præsenteres som gyldige, kan han med tiden overbevise sig selv om, at det ikke er nødvendigt. For at sige det på en anden måde; selvom hans samvittighed ved, hvad der skal gøres, bedrager han sig selv af diverse grunde og overbeviser sig selv om noget, der ikke er rigtigt.

I Koranen giver Allah en række eksempler på sådanne folk, som mister deres oprigtighed som et resultat af Satans lokketoner. Blandt disse finder vi eksempler på folk, som levede på vores Profets (saas) tid og havde svagheder i deres tro. Under forholdene på den tid var en krig i sigte, og vores Profet (saas) opfordrede folk til at kæmpe for, hvad der var rigtigt ifølge Koranens instruktioner. Men de, der af Allah blev beskrevet som værende ”folk, der bærer en sygdom i hjertet”, fremsatte alle mulige undskyldninger for ikke at drage i krig. Dette gengives i Koranen som følger:

… Til dem blev der sagt: "Kom, kæmp for Guds sag, eller gør modstand!" De sagde: "Havde vi blot vidst, at det kom til kamp! Så ville vi have fulgt jer." Den dag var de tættere på at være vantro end troende. De udtrykte med munden noget andet end det, der fandtes i deres hjerte. Gud ved bedst, hvad de gemmer. (Sura Al 'Imran: 167)

Det er helt åbenlyst, at de folk var kommet under Satans indflydelse, for i tillæg til i deres samvittighed at være klar over, hvad der må gøres, havde de hørt vores Profets (saas) lære og kendte Allahs religion godt. Men på trods af at kende sandheden og at de fortsatte med at udføre enhver anden form for tilbedelse, som de blev pålagt, faldt de stadig i Satans fælde. Selvom de vidste, at Muslimer havde behov for at blive beskyttet, prøvede de at bedrage sig selv og andre ved at påstå, at de ikke vidste det.

En anden gruppe blandt disse folk prøvede at flygte ved at fortælle vores Profet (saas): ”Vor ejendom og vore folk gjorde krav på os, så hav os undskyldt!” (Sura al-Fath: 11). Dette var en erklæring, der kom under indflydelse af Satan. Dette er den eneste forklaring på den totale mangel på samvittighed vist af de, som var mere optaget med deres egne private bekymringer, mens så mange Muslimer var i fare for at miste deres liv.

De pågældende folk vidste præcis, hvad de skulle gøre for at følge Allahs instruktioner og opnå Hans anerkendelse. Faktisk, fordi de vidste, at de var uærlige, prøvede de at lette deres samvittighed med ord ved at sige, at de ville have vores Profet (saas) til at bede om tilgivelse for dem. Selvom de handlede i strid med deres samvittighed, formåede de at overbevise sig selv om deres egne løgne til en sådan grad, at de endte med at føle sig ret godt til pas med deres adfærd. I de følgende vers i Koranen gengiver Allah situationen om uærlige folk, som føler, deres undgåelse af deres religiøse pligter er retfærdiggjort:

De, der blev efterladt, var glade for at blive siddende tilbage efter Guds udsending. De hadede at kæmpe for Guds sag med deres ejendom og liv. De sagde: "Ryk ikke ud i kampens hede!" Sig: "Heden i Helvedes ild er stærkere!" Hvis blot de kunne forstå! (Sura at-Tawba: 81)

Satan var i stand til at forføre folk med disse undskyldninger under omstændighederne og i den atmosfære, der var på Profetens (saas) tid, og der kan ikke være tvivl om, at han prøver at gøre det samme i dag med forskellige lokketoner og forskellige undskyldninger, fordi han er klar over alles svagheder. Han kan lave forskellige planer under alle omstændigheder og forhold. De folk, han udfordrer, kan være videnskabsmænd, professorer, idemagere, ledere, almindelige folk, kunstnere, kort sagt folk i ethvert lag af kultur og materiel rigdom. Satan ved, hvordan han skal tilgå alle disse folk.

De eneste, Satan ikke kan påvirke, på trods af at han prøver ved enhver mulighed, er de oprigtige Muslimer, som Allah nævner i Koranen. Siden de frygter Allah og gør alt, de kan, for at undgå Ilden, tager de meget bevidste forholdsregler mod Satans listigheder. I tillæg til dette bruger de deres intelligens så godt som mulig, lytter til deres samvittighed og stoler på deres tro på Allah.

De af Satans kneb og taktikker, som vi har beskrevet ovenfor, sigter efter alle. Med andre ord er du også en person i fare for at falde under Satans snigende indflydelse. Når dette er tilfældet, vær da oprigtig i din tro og fald ikke i Satans fælde. Glem ikke, at Satan venter på en mulighed for at hive dig med ind i Ilden sammen med ham selv, og lægger planer for dig. Ved første chance vil han skride snedigt til handling. Giv ikke Satan den mulighed. Han vil hviske enhver mulig undskyldning i dit øre for at forhindre dig i at følge Allahs sti og tjene og tilbede ham. Han vil endvidere forsøge at præsentere sin sag som meget fornuftig og rimelig. På denne måde vil han forsøge at overtale dig ved at få dig til at bedrage dig selv.

Ved at lytte til din samvittighed kan du let opfatte, hvad der sker, og beskytte dig selv fra Satans indflydelse ved i stedet at besvare den impuls, som leder dig til Allahs anerkendelse. I denne verden er der intet, der er mere vigtigt eller presserende end at beskytte dig selv mod Helvedesilden, så lyt ikke til de suggestive overbevisninger, hvormed Satan opfordrer dig til at bedrage dig selv, for på Dommedag vil ingen undskyldning være acceptabel. Som Allah fortæller os i Sin Bog, vil Han ikke acceptere, at undskyldninger fremsiges.

Dette er sandheden, så pas på! Snyd under ingen omstændigheder dig selv ved at forestille dig, at du kan komme med undskyldninger for ikke at leve ifølge Allahs religion.

Afledningsmanøvrer Og Distraktioner

En anden af Satans taktikker er at aflede folk med tomme og formålsløse opgaver. Han maler aktiviteter og opgaver, som intet har med Allahs anerkendelse at gøre, i flotte farver og fremstiller dem i et attraktivt og positivt lys. En person, som falder for dette, ender med at hengive sig fuldstændig til verdslige planer, belønninger og mål.

Mens han afledes af disse projekter, falder det ham slet ikke ind, at hans liv i verden en dag vil slutte, og at han vil blive stillet til ansvar i Allahs tilstedeværelse. Som vi sagde i starten af denne bog, spilder han hele sit liv på flygtige idealer såsom en højere stilling, flere penge og investeringer og en lysere fremtid. Det er tydeligt, hvilken stor fejltagelse det er for en person, som ikke ved hvor og hvornår han vil dø og ikke har nogen garanti for, at han stadig vil være i live det næste sekund, at sigte efter så frugtesløse ambitioner og beregninger.

Men størstedelen af folk overbeviser sig selv om, at det er nødvendigt for dem at leve på denne måde. For at trøste sig selv, vælger de ikke at tænke på nogen af de ting, vi har sagt i denne bog, og vil hellere fortsætte deres liv i selvbedrag. I overensstemmelse med dette opfatter de ethvert mål, som de har sat for sig selv, som det vigtigste i hele verden. For eksempel er en sekretærs vigtigste mål ikke at glemme chefens møder, en studerendes at opnå de højeste karakterer, en butiksassistents at sælge flest mulig sko på en given dag, en forretningsmands at vinde et stort udbud, en atlets at få den største præmie i sin begivenhed, en sangers at få flere folk til at lytte til sine Cd’er, en ung piges at have den smukkeste kjole på til en fest, en gymnasieelevs at blive kæreste med skolens smukkeste pige, en oversætters at finde de perfekte ord, en forfatters at skrive de mest succesfulde bøger og artikler. Selvfølgelig er det i alle disse ting naturligt for en person at ønske at gøre det og være den bedste, men som vi sagde i starten, er de ikke de vigtigste opgaver i en persons liv. Der findes ingen vigtigere opgave for en person end at opnå Allahs tilfredsstillelse og blive en tjener af Allah, som fortjener Paradis.

Hvis en person bedrager sig selv, ignorerer sandheden og tror, at hans verdslige begær er livets eneste formål, vil han lide stor anger, når han pludselig finder sig selv ansigt til ansigt med døden. Indtil det øjeblik har han troet, at de vigtigste ting var hans hus, forretning, kone, bil, diplomer, venner, familie og sin kreds af forretningspartnere. Men ved første glimt at dødsenglen indser han, hvor flygtige de var, og at de bare var dele af hans prøvelser i livet. Øjeblikkeligt efter, med Havens grænseløse velsignelser på den ene side og Ildens fysiske og psykiske pinsel på den anden, lider han en uudholdelig hjælpeløshed og angrer, når han redegør sine handlinger for Allah.

I det øjeblik er det eneste vigtige, det han har gjort for at tjene Allahs anerkendelse, men denne person har ikke gjort noget af den slags i sit liv. Han har ikke forsøgt at opnå Allahs anerkendelse. Så kommer han med den størst mulige bitterhed til at forstå, at alle de kræfter han har brugt på mål, som han blev gammel og spildte sit liv for, hverken havde mening eller vigtighed. Sandheden er, at dette ikke er noget, han ikke vidste. Han vidste i sin samvittighed præcis, hvad der ville ske med ham, men han valgte at ignorere dette ved at bedrage sig selv. Allah fortæller os om sådanne menneskers position i dette vers:

... Satan fik deres handlinger til at fremstå i et smukt lys for dem og lagde hindringer på deres vej, skønt de dog havde evnen til at se. (Sura al-'Ankabut: 38)

Med andre ord, selvom de er i stand til at se sandheden, bliver disse folk bytte for Satans bedrag og spilder deres liv på tomme opgaver.

Allah fortæller os i disse vers, at det ikke vil gøre disse mennesker noget godt i det Hinsides at acceptere, at de har gjort noget forkert:

Og når din Herre kommer, og englene, række efter række, og Helvede på den dag bliver bragt hid, da vil mennesket lade sig påminde. Men hvilken gavn har det da af påmindelsen Det vil sige: "Gid jeg havde lagt op til mit liv i det hinsidige!" Ingen kan straffe som Ham på den dag, og ingen kan lægge i lænker som Ham. (Sura al-Fajr: 22-26)

For ikke at blive en af de, der siger, “hvis bare...” i det Hinsides, så tænk lige nu over dit livs sande formål og overvej i hvilken grad det, du gør, tjener dette formål. Vær forsigtig! Bedrag ikke dig selv til at tro, at de tomme og formålsløse opgaver, du udfører, er det værd. Dette gælder alt du gør – enhver opgave, du tager på dig gennem dagen. Selvfølgelig kommer du til at arbejde hårdt for mange forskellige ting, men dit grundlæggende formål for alle burde være at opnå Allahs anerkendelse og Hans Paradis. Hvis du, i nogen som helst opgave, ikke ser nogen sandsynlighed for Allahs anerkendelse og ikke tror, det vil være til din fordel i det Hinsides, så opgiv det. Hengiv kun dig selv til opgaver, som du kan se er gode og fordelagtige. Din samvittighed skelner for dig på den bedst mulige måde. Lyt til din samvittighed og handl efter den. Lad ikke Satan mislede dig ved at få værdiløse og flygtige ting til at virke attraktive.

Falske Løfter

I sin opgave med at aflede folk fra Allahs sti, stopper Allah ikke ved at få ubrugelige opgaver til at virke attraktive. Han kommer også med en række løfter. Allah fortæller os om Satans løgne i disse vers:

Han [Satan] giver dem løfter og vækker deres begær; men Satans løfter til dem er kun bedrag. (Sura an-Nisa': 120)

Folk som kommer under Satans indflydelse får sig selv til at tro, at har mange år foran sig og opsøger langsigtede planer. Ved at opføre sig som om de vil leve i denne verden for evigt, mister de Allahs anerkendelse ved at hengive sig til verdslige ambitioner såsom penge, ejendele, rang og stilling. I et andet vers fortæller Allah, at dette er et af Satans andre bedrag:

De, der vender ryggen til, efter at retledningen er blevet åbenlys for dem, dem har Satan forlokket; men Han har givet dem henstand. (Sura Muhammad: 25)

Enhver person har store planer og ordninger for tusindvis af ting afhængig af den situation og de omstændigheder, han befinder sig i. Selvom planerne varierer med profession, aldersgruppe og social status, er de alle fundamentalt verdslige. For eksempel er en forretningsmands største ambition for fremtiden at eje en stor fabrik. Efter han har opnået ejerskab af fabrikken, er hans største ambition at være i stand til at sælge sine goder på verdensplan. Eller en kunstner sigter efter at blive kendt af alle i sit eget land, elsket og respekteret og anerkendt som et stort talent. Når han lykkes med dette, er hans næste mål at opnå det samme på verdensplan. Vi kan give eksempler af denne slags vedrørende mange forskellige folk. I det verdslige liv arbejder disse mennesker dag og nat for at opfylde deres ambitioner. De kommer med mange ofringer, lider mange vanskeligheder og kæmper for at overkomme problemer og forhindringer af alle slags.

Men er deres liv lange nok til at opnå, hvad de vil? Alle må tænke på dette som en prioritet, fordi der ikke er garanteret succes i nogen af de planer, der er opremset ovenfor. Modsat er det helt sikkert, at død kommer til alle. På trods af dette laver disse folk igen planer og forberedelser til det Hinsides. De hengiver hele deres liv til realisationen af deres verdslige ambitioner. De overvejer ikke engang, at døden en dag vil komme, og med den vil alle deres planer blive efterladt ufærdige, fordi Satan har givet dem løfter som beskrevet i Koranen, og de spilder deres liv ved at lade sig selv blive bedraget af disse løfter.

I stedet for at jagte langsigtede mål, bør en person leve på den måde, Allah har vist os i Koranen, og vide at han står til ansvar over for Allah og vil skulle gøre rede for sine handlinger i Hans tilstedeværelse på Dommedag. Hvis ikke, finder han måske sig selv udelukket fra Haven, fordi han er mislykkes i at forberede sig til evigt liv og har misset de chancer, han har fået. En person, som spilder sig selv på værdiløse opgaver i den tid, Allah har skænket ham, vil opleve stor anger i det Hinsides. Vi advares mod dette:

… Har Vi ikke ladet jer leve længe nok til, at den, der ville lade sig påminde, kunne lade sig påminde? (Sura Fatir: 37)

Som vi får at vide i verset ovenfor, får alle en periode, hvor de kan få råd fra og lytte til sin samvittigheds stemme. Lige meget hvor meget Satan prøver at drive ham ud på den forkerte vej, har en person muligheden for at ignorere hans stemme og følge Allahs vej. Den eneste måde, hvorpå man kan gøre dette, er ægte tro og tillid til Allah. I koranen fortælles vi, at enhver indsats Satan retter mod folk med disse egenskaber, og ethvert løfte han kommer med, vil være forgæves:

[Gud sagde:] Opflam med din røst så mange af dem, som du kan! Driv dem frem med dine ryttere og dit fodfolk! Tag del i deres formuer og børn, og giv dem løfter! Hvad Satan lover dem er kun bedrag. Over Mine tjenere har du ingen magt!" Din Herre er tilstrækkelig som værge. (Sura al-Isra': 64-65)

Vær forsigtig og lad ikke Satan få dig til at glemme det sted, du virkelig skal forberede dig til, ved at få dig til at efterstræbe verdslige ambitioner og langsigtede planer. Bedrag ikke dig selv at vedtage dig verdslige idealer og flygtige ambitioner og ved at tro, at du gør noget, der er umagen værd. Anvend Allahs følgende instruktioner uden nogensinde at glemme det på noget tidspunkt i dit liv:

I, der tror! Frygt Gud! Lad enhver se på, hvad han har lagt op til en kommende dag! Frygt Gud! Gud ved, hvad I gør. Vær ikke som dem, der glemte Gud, og som Han derpå har fået til at glemme sig selv! De er gudløse. (Sura al-Hashr: 18-19)

DEL
logo
logo
logo
logo
logo
Hente
  • Introduktion
  • At Huske Formålet Med Skabelsen
  • At Være Oprigtigt Religiøs Uden At Bedrage Sig Selv
  • Hvilke Løgne Bedrager Folk Sig Selv Med
  • Enden Venter De, Som Bedrager Sig Selv
  • Fordelene Ved Oprigtighed Frem For Selvbedrag