Del Et: Koranens Videnskabelige Mirakler (2/3)

Universet Kommer Til

1. Dark brown regions represent the background radiation 2. Light brown regions are cold 3. Dark pink regions are the hottest places 4. Light pink regions are hot

De følsomme sensorer om bord på COBE satellitten, som blev opsendt af NASA i 1992, fangede bevismæssige rester af Big Bang. Opdagelsen udgjorde bevis for the Big Bang, som er den videnskabelige forklaring på det faktum, at universet blev skabt af ingenting.

Universets oprindelse er beskrevet i Koranen i det følgende vers:

”[Gud er] Skaberen af himlene og jorden…” (Koranen, 6:101)

Denne information fra Koranen er i fuld overensstemmelse med denne moderne videnskabs fund. Den konklusion, astrofysik har nået i dag, er at hele universet, sammen med dimensionerne materie og tid, kom til eksistens som resultat af en stor eksplosion som skete på ingen tid. Denne hændelse, kendt som ”The Big Bang” viste, at universet blev skabt fra intethed som resultat af eksplosionen af et enkelt punkt. Moderne videnskabelige kredse er enige om, at The Big Bang er den eneste rationelle og beviselige forklaring på universets begyndelse og på, hvordan universet kom til.

Før Big Bang var der ingenting, der hed materie. Fra en tilstand af ikke-eksistens, hvor hverken materie, energi eller tid eksisterede, og som kun kan beskrives metafysisk, blev materie, energi og tid alt sammen skabt. Dette faktum, som først for nylig er blevet opdaget af moderne fysik, blev fortalt til os i Koranen for 1400 år siden.

Universets Udvidelse

I Koranen, som blev åbenbaret for 14 århundreder siden på en tid, hvor astronomiens videnskab stadig var primitiv, blev universets udvidelse beskrevet sådan her:

“Himlen byggede Vi med styrke og gjorde den vid.”(Koranen, 51:47)

Ordet ”himlen”, som bruges i dette vers, bruges diverse steder i Koranen med betydningen af rum og univers. Ordet bruges igen her med den betydning. Med andre ord afsløres det i Koranen, at universet ”udvider sig”. Og det er den konklusion, videnskaben har nået i dag.

Ind til begyndelsen af det 20. århundrede var det eneste synspunkt, der herskede i videnskabens verden, at ”universet har en konstant natur og det har eksisteret i uendelig tid”. Forskningen, observationerne og beregningerne udført ved hjælp af moderne teknologi har dog vist, at universet faktisk havde en begyndelse, og at det konstant ”udvider sig”.

I begyndelsen af det 20. århundrede beregnede den russiske fysiker Alexander Friedmann og den belgiske kosmolog Georges Lemaitre teoretisk, at universet er i konstant bevægelse, og at det udvider sig.

Dette faktum blev også bevist af observationsdata i 1929. Mens han observerede himlen med et teleskop, opdagede Edwin Hubble, amerikansk astronom, at stjernerne og galakserne konstant bevægede sig væk fra hinanden. Et univers, hvor alt konstant bevæger sig væk fra alt andet indebar et konstant udvidende univers. Observationerne udført i de efterfølgende år bekræftede, at universet konstant udvider sig. Dette faktum blev forklaret i Koranen, før nogen kendte til det. Det er fordi, Koranen er ord fra Gud, Skaberen, og Herskeren over hele universet.

Opdelingen Af “Himlene og Jorden”

Georges Lemaitre

Et andet vers omkring skabelsen af himlene er som følger:

”Har de, der er vantro, ikke set, at himlene og jorden hang sammen? Men Vi rev dem fra hinanden og skabte af vand alt levende. Vil de ikke tro?” (Koranen, 21:30)

Ordet ratq oversat til “syet til” betyder “blandet sammen, blendet” i arabiske ordbøger. Man bruger det til at referere til to forskellige stoffer, der udgør en helhed. Udtrykket ”vi opsprættede” er udsagnsordet fataqa på arabisk og betyder, at noget kommer til ved at ødelægge eller rive strukturen af ratq fra hinanden. Et frø, der spirer fra jorden, er en af handlinger, hvor udsagnsordet anvendes.

Lad os igen kaste et blik på verset, nu når vi har denne viden. I verset er himlen og jorden først omfattet af tilstanden ratq. De separeres (fataqa) ved at en kommer ud af den anden. Interessant nok, når vi husker de første øjeblikke i Big Bang, ser vi, at en enkelt punkt indeholdt alt materien i universet. Med andre ord var alt, inklusiv ”himlene og jorden”, som ikke var skabt endnu, samlet på dette punkt i en tilstand af ratq. Dette punkt eksploderede voldsomt, hvilket gjorde, at materien fataqa og i processen skabte hele universets struktur.

Når vi sammenligner udtrykkene i verset med videnskabelige fund, ser vi, at de er i perfekt overensstemmelse med hinanden. Interessant nok kom man ikke frem til disse fund før i det 20. århundrede.

Edwin Hubble med sit gigantiske teleskop	Fra øjeblikket, hvor Big Bang skete, har universet constant udvidet sig med stor fart. Videnskabsmænd sammenligner det udvidende univers med en ballon, der er oppustet.

Kredsløb

1. Kviksølv 2. Venus 3. verden 4. Mars	5. Jupiter 6. Saturn 7. Uranus 8. Neptun	9. Pluto 10 måneder 11. Sun

Når der henvises til Solen og Månen i Koranen, understreges det, at begge bevæger sig i et bestemt kredsløb.

”Han er den, der skabte natten og dagen, solen og månen. Hver især løber i en bane.” (Koranen, 21:33)

Det nævnes også i et andet vers, at Solen ikke er statisk men bevæger sig i en bestemt bane:

“og solen løber til et hvilested, den har. Dette er Den Mægtiges og Den Videndes bestemmelse.” (Koranen, 36:38)

Disse fakta skrevet i Koranen er blevet opdaget af astronomiske observationer på vores tid. Ifølge beregninger af eksperter inden for astronomi, bevæger Solen sig med den enorme fart på 720.000 kilometer i timen i retning af stjernen Vega i et særligt kredsløb kaldet Solar Apex. Dette betyder, at Solen cirka bevæger sig 17.280.000 kilometer om dagen. Ligesom Solen bevæger alle planeter og satellitter i Solens tyngdekraftssystem sig også den samme distance. Desuden er alle stjernerne i universet i en lignende planlagt bevægelse.

At hele universet er fuldt af stier og baner ligesom denne, skrives i Koranen som følger:

”Ved himlen med stjernebanerne!” (Koranen, 51:7)

Der er omkring 200 milliarder galakser i universet, bestående af næsten 200 milliarder stjerner hver. De fleste af disse stjerner har planeter, og de fleste af planeterne har satellitter. Alle disse himmellegemer bevæger sig i meget præcist udregnede kredsløb. I millioner af år har hver af dem ”svømmet” rundt i sit eget kredsløb i perfekt harmoni og orden med alle de andre. Endvidere bevæger mange kometer sig også i kredsløb bestemt for dem.

Kredsløbene i universet hører ikke kun til himmellegemer. Galakserne bevæger sig også med enorm fart i beregnede, planlagte kredsløb. Under disse bevægelser skærer ingen himmellegemer igennem de andres bane eller støder sammen med hinanden.

På den tid, hvor Koranen blev vist, besad menneskeheden bestemt ikke, teleskoper eller udviklede observationsteknologier til at observere millioner af kilometer af rum, og heller ikke den moderne viden om fysik eller astronomi. Derfor var det på den tid ikke muligt videnskabeligt at afgøre, at rummet er ”fuldt af stier og kredsløb”, som der står i verset. Men dette blev dog åbenlyst erklæret til os i Koranen og blev afsløret på den tid: - fordi Koranen er Guds ord.

Ligesom mange andre kometer i universet bevæger Halleys komet, som ses ovenfor, sig også i et fastlagt kredsløb. Den har et specifikt kredsløb og bevæger sig i dette kredsløb i perfekt harmoni med andre himmellegemer. Alle himmellegemer, inklusiv planeter, disse planeters satellitter, stjerner og endda galakser har deres egen kredsløb, som er blevet bestemt med meget delikate beregninger. Den, Der har fastlagt denne perfekt orden, og vedholder den, er Gud, Som skabte hele universet.

Jordens Rundhed

Billedet repræsenterer the Big Bang, som igen viste, at Gud skabte universet fra intetheden. The Big Bang er en teori, der er blevet bevist med mig videnskabeligt bevis. Selvom nogle videnskabsmænd prøvede at fremsætte alternative teorier imod the Big Bang, gjorde videnskabeligt bevis, at teorien blev fuldstændig accepteret af det videnskabelige samfund.

”Han har skabt himlene og jorden i sandhed. Han vikler natten rundt om dagen og dagen rundt om natten.” (Koranen, 39:5)

I Koranen er de ord, man bruger til at beskrive universet, ganske bemærkelsesværdige. Det arabiske ord, som er oversat til ”vikler” i verset over, er ”takwir”. På engelsk betyder det ”at få en ting til at lappe over en anden, foldet sammen som et stykke tøj, der er lagt væk”. (For eksempel bruges ordet i arabiske ordbøger om handlingen at vikle en ting rundt om en anden på den måde, hvorpå en turban påsættes).

Informationen givet i verset omkring dagen og natten, der vikles ind i hinanden, indeholder præcis information om verdens form. Dette kan kun være sandt, hvis jorden er rundt. Dette betyder, at der i Koranen, som blev åbenbaret i det 7. århundrede, bliver hintet til jordens rundhed.

Man må dog huske, at forståelsen for astronomi på den tid opfattede verden anderledes. Man troede da, at verden var et fladt plan, og alle videnskabelige beregninger og forklaringen var baseret på denne tro. Versene i Koranen indeholder dog information, som vi kun har fundet ud af i det sidste århundrede. Siden Koranen er Guds ord, blev de mest korrekte ord brugt i den, når det gælder beskrivelser af universet.

Det Beskyttede Tag

I Koranen henleder Gud vores opmærksomhed på en af himlens meget interessante egenskaber:

”Vi satte himlen som et bevogtet tag. Og dog vender de sig bort fra tegnene derpå…” (Koranen, 21:32)

Atmosfæren lader kun stråler, der kræves for liv, nå Jorden. Ultraviolette stråler når for eksempel kun delvist til jorden. Det er den mest passende mængde, sådan at planter kan lave fotosyntese og i sidste ende for, at alle levende ting kan overleve.

Dette kendetegn ved himlen er blevet bevist af videnskabelig forskning udført i det 20. århundrede.

Atmosfæren, som omgiver jorden, udfører afgørende funktioner for, at liv kan eksistere. Mens den ødelægger mange meteorer, store og små, som de kommer mod jorden, forhindrer den, at de falder til jorden og skader levende ting.

Desuden filtrerer atmosfæren de lysstråler, der kommer fra rummet, som er skadelige for levende ting. Interessant nok lader atmosfæren kun uskadelige og brugbare stråler – synligt lys, nært ultraviolet lys og radiobølger, komme igennem. Alle denne stråling er essentielt for liv. Nære ultraviolette stråler, som kun delvis lukkes ind af atmosfæren, er meget vigtige for planters fotosyntese og for overlevelsen af alle levende væsner. Størstedelen af de intense ultraviolette stråler, der udsendes fra solen, filtreres ud af ozonlaget i atmosfæren og kun en begrænset – og essentiel – del af det ultraviolette spektrum når Jorden.

Atmosfærens beskyttende function slutter ikke her. Atmosfæren beskytter også jorden fra rummets isnende kulde, som er omkring 270 °C.

Denne illustration viser meteorer, som er ved at styrte ned i jorden. Himmellegemerne, der bevæger sig i rummet, kunne udgøre en seriøs trussel mod jorden. Men Gud, Han Som skaber perfekt, har lavet atmosfæren til et beskyttende tag. Takket være denne specielle beskyttelse skader de fleste meteorer ikke Jorden, fordi de går i stykker i atmosfæren.

Det er ikke kun atmosfæren, der beskytter Jorden fra skadelige effekter. Ud over atmosfæren fungerer Van Allen bæltet, et lag dannet af Jordens magnetfelt, også som et skjold mod den skadelige stråling, der truer vores planet. Denne stråling, som konstant udsendes fra Solen og andre stjerner, er dødbringende for levende ting. Hvis Van Allen bæltet ikke eksisterede, ville det massive udbrud af energi kaldet soludbrud, som ofte forekommer i Solen, ødelægge alt liv på Jorden.

Dr. Hugh Ross har dette at sige om vigtigheden af Val Allen bælterne for vores liv:

Faktisk har Jorden den største tæthed af alle planeterne i vores Solsystem. Den store nikke-jern kerne er ansvarlig for vores store magnetfelt. Dette magnetfelt producerer Van Allen strålingsbæltet, som beskytter Jorden fra stråling bombardement. Hvis dette bælte ikke fandtes, ville liv ikke være muligt på Jorden. Den eneste anden stenede planet, der har et magnetfelt, er Merkur – men dens feltstyrke er 100 gange mindre en Jordens. Selv Venus, vores søster planet, har intet magnetfelt. Van Allen strålingsbæltet er et design unikt for Jorden. 1

Energien udsendt i bare et af disse udbrud opdaget i de seneste år blev beregnet til at være svarende til 100 milliarder atombomber af den type, der blev kastet over Hiroshima. Otteoghalvtreds timer efter udbruddet blev det observeret, at magnetnålene i kompasser udviste unormal bevægelse, og 250 kilometer over Jordens atmosfære steg temperaturen pludselig til 2.500ºC.

Kort sagt arbejder et perfekt system langt over Jorden. Det omgiver vores verden og beskytter den i mod eksterne trusler. Forskere fandt først for nylig ud af dette, men alligevel informerede Gud os i Koranen for århundreder siden om, at jordens atmosfære fungerer som et beskyttende skjold.

De fleste, der kigger på himlen, tænker ikke på atmosfærens beskyttende aspect. De tænker næsten aldrig på, hvilket sted verden ville være, hvis denne struktur ikke eksisterede. Billedet ovenfor er fra et gigantisk krater forårsaget af en meteor, der faldt ned i Arizona i USA. Hvis atmosfæren ikke eksisterede, ville millioner af meteorer falde til Jorden, og Jorden ville blive et ubeboeligt sted. Men dette beskyttende aspekt hos atmosfæren gør, at levende ting kan overleve i sikkerhed. Det er bestemt Guds beskyttelse af folket, og et mirakel udråbt i Koranen.

Energien frigivet i et soludbrud er så kraftig, at det menneskelige sind knap kan forstå det: et enkelt udbrud svarer til 100 milliarder atombomber svarende til den, der blev kastet over Hiroshima. Verden er beskyttet fra de ødelæggende effekter af denne energi af atmosfæren og Van Allen bælterne.	Som vi bevæger os væk fra Jorden, som passer perfekt til menneskeliv, forbi atmosfæren og ud i rummet, møder vi en isnende kulde. Verden af beskyttet fra rummets isnende kulde, som er omkring -270 grader, ved hjælp af atmosfæren.

Magnetosfære laget, dannet af Jordens magnetfelt, fungerer som et skjold, der beskytter jorden fra himmellegemer, skadelige kosmiske stråler og partikler. På billedet ovenfor ses dette magnetosfær lsag, som også kaldes Van Allen Bælterne. Disse bælter tusindvis af kilometer over jorden beskytter de levende ting på jorden fra den fatale energi, der ellers ville nå ned fra rummet. Alle disse videnskabelige fund beviser, at jorden er beskyttet på en meget særlig måde. Det vigtige er, at denne beskyttelse blev bekendtgjort i Koranen i verset ”Vi satte himlen som et bevogtet tag” for 1400 år siden.

Den Tilbagevendende Himmel

Vers 11 i Sura Tarik i Koranen henviser til himlens “tilbagevendende” funktion.

”Ved himlen, der vender tilbage,„ (Koranen, 86:11)

Ordet fortolket som ”vender tilbage” i Koranen har også betydningen af at ”sende tilbage”.

Som bekendt består atmosfæren, der omgiver Jorden, af mange lag. Hvert lag tjener et vigtigt formål til fordel for liv. Forskning har afsløret, at disse lag har funktionen af at sende de materialer eller stråler, de udsættes for, tilbage til rummet eller tilbage ned til Jorden. Lad os nu med nogle få eksempler på denne ”genanvendelsesfunktion” undersøge funktionen af lagene, der omgiver Jorden,

Troposfæren, 13 til 15 kilometer over Jorden, gør, at vanddamp er i stand til at stige op fra Jordens overflade for at fortættes og komme tilbage som regn.

Ozonlaget, i en højde af 25 kilometer, reflekterer skadelig stråling og ultraviolet lys, der kommer fra rummet, og sender begge tilbage til rummet.

Ionosfæren reflekterer radiobølger fra Jorden tilbage til forskellige dele af verden, ligesom passive kommunikationssatellitter, og gør altså trådløs kommunikation, radio og fjernsynsudsendelser mulige over lange afstande.

Magnetosfære laget sender de skadelige radioaktive partikler udsendt af Solen og andre stjerner tilbage til rummet, før de når Jorden.

Det faktum, at denne egenskab ved atmosfærens lag, som først er blevet vist i den nylige fortid, blev meddelt for århundreder siden i Koranen, viser igen, at Koranen er Guds ord.

Tilstedeværelsen af vand er essentiel for liv på Jorden. En af de faktorer, der spiller ind i dannelsen af vand, er troposfæren, et af atmosfærens lag. Troposfære laget gør, at vanddamp, der stiger op fra Jordens overflade, kan kondensere og vende tilbage til Jorden som regn.	Atmosfærelaget, som blokerer strålerne, der kunne være fatale for liv på Jorden, er ozonosfæren. Ozonosfæren sender skadelige kosmiske stråler såsom de ultraviolette tilbage til rummet, og forhindrer dem altså i at nå Jorden og skade liv.	Hvert lag i atmosfæren har fordelagtige egenskaber for mennesker. Ionosfærelaget, et af de øverste lag i atmosfæren, reflekterer for eksempel radiobølgeudsendelser fra et særligt center tilbage til Jorden, og gør altså, at udsendelser kan modtages over lange afstande.

Atmosfærens Lag

For 14 århundreder siden, da man troede, at himlen var ét samlet legeme, erklærede Koranen mirakuløst, at den bestod af lag, og endda at den bestod af “syv” lag. Modern videnskab opdagede på den anden side først det faktum, at atmosfæren, der omgiver jorden, udgøres af “syv” grundlæggende lag, for nylig.

Et faktum omkring universet, som afsløres i Koranens vers, er, at himlen er dannet af syv lag.

”Han er den, der skabte alt på jorden til jer og derpå rettede sig op mod himlen og formede den til syv himle. Han ved alt.” (Koranen, 2:29)

“Han bestemte dem som syv himle - på to dage - og åbenbarede for hver en himmel dens beføjelse.” (Koranen, 41:12)

Ordet ”himlene”, som forekommer i mange vers i Koranen” bruges til at referere til himlen oven over Jorden, såvel som til hele universet. I betragtning af denne betydning af ordet kan man se, at Jordens himmel, eller atmosfæren, udgøre af syv lag.

Faktisk ved man i dag, at verdens atmosfære består af forskellige lag, der ligger oven på hinanden. Endvidere består den – som beskrevet i Koranen – af præcis syv lag. I en videnskabelig kilde beskrives emnet som følger:

Forskere har fundet ud af, at atmosfæren består af flere lag. Lagenes fysiske egenskaber varierer i alt fra tryk til typer af gas. Laget i atmosfæren, der er tættest på Jorden, kaldes TROPOSFÆREN. Den indeholder omkring 90% af atmosfærens totale masse. Laget over troposfæren hedder STRATOSFÆREN. OZONLAGET er den del af stratosfæren, hvor absorbering af ultraviolette stråler foregår. Laget over stratosfæren hedder MESOSFÆREN. TERMOSFÆREN ligger over mesosfæren. De ioniserede gasser danner et lag i termosfæren kaldet IONOSFÆREN. Den yderste del af Jordens atmosfære strækker sig fra omkring 480 km til 960 km. Denne del kaldes EXOSFÆREN.2

Hvis vi tæller antallet af lag citeret i denne kilde, ser vi, at atmosfæren består af præcis syv lag, præcis som det siges i verset.

1. Atmosphere 2. Earth

Jorden har alle egenskaber nødvendige for liv. En af dem er atmosfæren, som fungerer som et skjold, der beskytter levende ting. I dag er det et etableret faktum, at atmosfæren består af forskellige lag oven på hinanden. Ligesom det beskrives i Koranen, består atmosfæren af præcis syv lag. Det er bestemt et af miraklerne i Koranen.

1. Troposfære
2. Stratosfære
3. Ozonosfære
4. Mesosfære
5. Termosfære
6. Ionosfære
7. Exosfære

Et andet vigtigt mirakel inden for dette emne nævnes i udtalelsen ”Han bestemte dem som syv himle” i vers 12 i Sura Fussilet. Med andre ord siger Gud i dette vers, at Han gav hver himmel sin egen pligt. I sandhed, som det ses i tidligere kapitler, har hver af disse lag vitale pligter til fordel for menneskeheden og alle andre levende ting på Jorden. Hvert lag har en særlig funktion, lige fra at danne regn til at forhindre skadelige stråler, fra at reflektere radiobølger til at afværge skadelige effekter fra meteorer.

En af disse funktioner beskrives for eksempel i en videnskabelig kilde som følger:

Jorden atmosfære har 7 lag. Det laveste lag kaldes troposfæren. Regn, sne og vind finder kun sted i troposfæren.3

Det er et stort mirakel, at disse fakta, som umuligt kunne være blevet opdaget uden teknologien fra det 20. århundrede, tydeligt blev beskrevet af Koranen for 1400 år siden.

Bjergenes Funktion

Koranen henleder opmærksomheden på en meget vigtig geologisk funktion i bjerge.

”På jorden satte Vi urokkelige bjerge, så den ikke skulle ryste under dem…” (Koranen, 21:31)

Som vi har set, siges det i verset, at bjergene har den funktion, at de forhindrer rystelser i Jorden.

Dette faktum var ikke kendt af nogen på den tid, hvor Koranen kom frem. Det blev faktisk først bragt frem i lyset for nylig som resultat af moderne geologis fund.

Ifølge disse fund opstår bjerge som resultat af bevægelserne og kollisionerne mellem enorme plader, der danner Jordens skorpe. Når to plader kolliderer, glider den ene under den anden, den øverste bukkes og danner højder og bjerge. Det nederste lag fortsætter ned under jorden og laver en dyb udvidelse nedad. Dette betyder, at bjergene har en del, der strækker sig nedad, så stor som deres synlige del på Jorden.

Ocean 2. Sediment	3. Continental Crust 4. Moho	5. Mantle 6. Horizontal distance not to scale
Bjerge har rødder dybt under jordens overflade. (Earth, Press and Siever, s. 413)

1. British Isles 2. N. Germany	3. Alps 4. Europe	5. Russian Platform 6. Caucasus
Skematisk afsnit. Bjerge har – ligesom pløkker – dybe rødder indlejret i jorden. (Anatomy of the Earth, Cailleux, s.220)

1. Mountain Range 2. Erosion	3. Deposition 4. Sea Level	5. Continental Crust 6. Mantle	7. Mountain Root
En anden illustration viser, hvordan bjerge ligner pløkker i formen, på grund af deres dybe rødder. (Earth Science, Tarbuck and Lutgens, p.158)

I en videnskabelig tekst beskrives bjerges struktur som følger:

Hvor kontinenter er tykkere, som ved bjergkæder, synker skorpen dybere ned i jordkappen.4

I et vers udpeges denne af bjergenes roller med en sammenligning med ”teltpæle”:

”Har Vi ikke gjort jorden til et hvilested og bjergene til teltpæle?” (Koranen, 78:6-7)

Bjerge holder med andre ord pladerne i Jordens skorpe sammen ved at strække sig op over og ned under Jordens overflade ved disse pladers samlingspunkter. På denne måder fikserer de Jordens skorpe og forhindrer at den driver over magmalaget eller mellem sine plader. Kort sagt kan vi sammenligne bjerge med søm, der holder træstykker sammen.

Med forlængelser, som bjerge strækker ud under jorden såvel som over jorden, holder de jordens forskellige plader sammen ligesom en pløk. Jordens skorpe består af plader, der er i konstant bevægelse. Denne knugende egenskab hos bjergene forhindrer i stor grad rystelser ved at fiksere jordens skorpe, som har en meget bevægelig struktur.

Bjergenes fikserende funktion beskrives i videnskabelig litteratur med udtrykket “isostasi”. Isostasi betyder det følgende:

Isostasi: generel ligevægt i Jordens skorpe vedligeholdt af et blødt flow af stenmateriale under overfladen under påvirkning af tyngekraften.5

Denne vitale rolle hos bjergene, som blev opdaget af moderne geologi og seismisk forskning, blev afsløret i Koranen for århundreder siden som et eksempel på den suveræne viden i Guds skabelse.

”På jorden satte Vi urokkelige bjerge, så den ikke skulle ryste under dem…” (Koranen, 21:31)

Bjergenes Bevægelser

I et vers får vi at vide, at bjerge ikke er stillestående, som de lader til, men er i konstant bevægelse.

”Du vil se bjergene passere forbi som skyer, skønt du regnede dem for ubevægelige.” (Koranen, 27:88)

Bjergenes bevægelse forårsages af bevægelserne i Jordskorpen, som de er placeret på. Jordens skorpe ’flyder’ over kappelaget, som er tættere. Det var i begyndelsen af det 20. århundrede, at en tysk forsker ved navn Alfred Wegener først foreslog, at jordens kontinenter sad sammen, da de først blev dannet, men så drev i forskellige retninger og derved blev separeret, idet de bevægede sig væk fra hinanden.

The Movements of the Continents
1. 200 million years ago 2. 135 million years ago 3. 65 million years ago	4. Today 5. The Western Hemisphere 50 million years later 6. The Eastern Hemisphere 50 million years later
The pictures to the left show the position of the continents in the past. If we assume that the movements of the continents will continue in the same way, millions of years later, they will be in the position shown in the picture

Geologer forstod først, at Wegener havde ret, i 1980’erne, 50 år efter hans død. Som Wegener sagde i sin artikel udgivet i 1915, sad jordens landmasser sammen for omkring 500 millioner år siden, og denne store masse, kaldet Pangæa, var lokaliseret på sydpolen.

For omkring 180 millioner år siden delte Pangæa sig i to dele, som drev i forskellige retninger. Et af disse gigantiske kontinenter var Gondwanaland, som inkluderede Afrika, Australien, Antarktis og Indien. Det andet var Laurasien, som inkluderede Europa, Nordamerika og Asien, undtagen Indien. Over de næste 150 millioner år efter denne separation, delte Gondwanaland og Laurasien sig i mindre dele.

Disse kontinenter, som opstod efter opdelingen af Pangæa, har konstant bevæget sig på Jordens overflade med flere centimeter om året, og har derved ændret Jordens hav- og landforhold.

Opdaget som resultat af den geologiske forskning udført i starten af det 20. århundrede, forklares denne bevægelse af Jordskorpe af forskere som følger:

Skorpen og den øverste del af kappen, med en tykkelse på omkring 100 km, er opdelt i små segmenter kaldet plader. Der er seks hovedplader og flere små. Ifølge teorien kaldet pladetektonik bevæger disse plader sig på Jorden og bærer kontinenter og havbund med sig. Kontinental bevægelse er blevet målt til 1-5 cm per år. Som pladerne fortsætter med at bevæge sig, vil dette skabe en langsom forandring i Jordens geografi. Hvert år bliver Atlanterhavet for eksempel en lille smule bredere.6

Der er en meget vigtig pointe, der må nævnes her: Gud har henvist til bjergenes bevægelse som en drivende handling i verset. I dag bruger moderne forskere også udtrykket ”kontinental drift” om denne bevægelse.7

Uden tvivl er det et af Koranens mirakler, at dette videnskabelige faktum, som først for nylig er blevet opdaget af videnskaben, blev skrevet i Koranen.

Miraklet I Jern

Jernbarre

Jern er et af de elementer, der bliver fremhævet i Koranen. I Sura Hadid, som betyder Jern, bliver vi fortalt:

“… Også jernet har Vi sendt ned. Der ligger en mægtig styrke deri og megen nytte for menneskene…” (Koranen, 57:25)

Ordet “sendt ned”, som bruges specifikt om jern i verset, kan man se som at have metaforisk betydning for at beskrive, at jern er blevet givet til folkets fordel. Men når vi tager ordets bogstavelige betydning i betragtning, som er ”at blive fysisk sendt ned fra himlen”, indset vi, at dette vers indebærer et meget vigtigt videnskabeligt mirakel.

Det er fordi, moderne astronomiske fund har afsløret, at jern fund i vores verden er kommet fra de gigantiske stjerner i det ydre rum.

De tungeste metaller i universet bliver produceret i kernen af store stjerner. Vores solsystem ejer dog ikke nogen passende struktur til at producere jern af sig selv. Jern kan kun produceres i meget større stjerner end Solen, hvor temperaturen når op på nogle få hundrede millioner grader. Når mængden af jern overskrider en bestemt mængde i en stjerne, kan stjernen ikke længere rumme den, og til sidst eksploderer den i det, der hedder en ”nova” eller en ”supernova”. Som resultat af denne eksplosion spredes meteorer, der indeholder jern, omkring i universet, og de bevæger sig gennem tomrummet indtil de tiltrækkes af tyngdekraften af et himmellegeme.

Alt dette viser, at jern ikke blev dannet på Jorden, men blev båret fra eksploderede stjerner i rummet via meteorer, og blev ”sendt ned til jorden” på præcis samme måde, som det siges i verset: det er tydeligt, at dette faktum ikke kunne være videnskabeligt kendt i det 7. århundrede, da Koranen kom frem.

Parrene i Skabelse

Prof. Paul Dirac

”Højlovet være Han, som skabte alle arterne, af det, som jorden lader vokse frem, af dem selv og af det, som de ikke kender!” (Koranen, 36:36)

Selvom konceptet om ”par” normalt står for mand og kvinde, har erklæringen om ”af det, de ikke kender” videre implikationer. I dag er en af versets implikationer blevet afsløret. Den britiske forsker Paul Dirac, som foreslog, at materie dannes i par, modtog Nobelprisen i fysik i 1933. opdagelsen, kaldet ”piraté”, vedholder, at materie parres med sin modsætning: antimaterie. Antimaterie har de modsatte egenskaber af materie. For eksempel er elektronen i antimaterie, i modsætning til i materie, positivt ladet, og dens protoner er negativt ladede. Dette faktum står i en videnskabelig kilde på denne måde:

”… enhver partikel har sin antipartikel med modsat ladning… … og ubestemthedsrelationen fortæller os, at par skabelse og par udslettelse sker i vakuum hele tiden, alle steder.”8

Tidens Relativitet

I dag er tidens relativitet et bevist videnskabeligt faktum. Dette blev afsløret af Eisteins relativitetsteori i starten af det 20. århundrede. Indtil da vidste folk ikke, at tid var et relativt koncept, og at det kunne skifte afhængigt af miljøet. Men den store forsker Albert Einstein beviste åbenlyst dette faktum med relativitetsteorien. Han viste, at tid afhænger af masse og fart. I menneskehedens historie havde ingen tydeligt udtrykt dette faktum før.

Dog med én undtagelse: Koranen indeholdt information om, at tiden er relativ! Nogle vers om emnet lyder:

De beder dig fremskynde straffen. Gud vil ikke svigte sit løfte. Én dag hos din Herre er som tusinde år efter jeres tælling. (Koranen, 22:47)

Han styrer befalingen fra himlen til jorden og derpå stiger den op til Ham, på én dag, hvis omfang efter jeres beregning er tusind år. (Koranen, 32:5)

Englene og ånden stiger op til Ham på en dag, hvis længde er halvtreds tusind år,(Koranen, 70:4)

I nogle vers indikeres det, at folk opfatter tid forskelligt, og at folk nogle gange kan opfatte en meget kort tidsperiode som meget lang. Den følgende samtale mellem folk, foretaget under deres dom i Efterlivet, er et godt eksempel på dette:

”Han siger: "Hvor mange år har I været på jorden?" De siger: "Vi har vel været der en dag eller noget af en dag. Spørg dem, der kan tælle!" Han siger: "I har kun været der ganske kort tid. Hvis I blot vidste!” (Koranen, 23:112-114)

Det faktum, at tidens relativitet så tydeligt nævnes i Koranen, som først kom frem i 610, er endnu et bevis for, at dette er en hellig bog.

Tid er et koncept, der fuldstændig afhænger af opleveren. Mens en bestemt tidsperiode virker lang for en person, kan den måske virke kort for en anden. For at kunne forstå, hvilken der er rigtig, skal vi bruge kilder såsom ure og kalendere. Det er umuligt at lave korrekte bedømmelser om tiden uden dem.