Som tidligere nævnt opfordrer Allah i Koranen jævnligt mennesker til at undersøge naturen og se “tegnene” i den. Alle besjælede og ubesjælede skabninger i universet er fulde af tegn, der beviser, at de er “skabt” og at de udtrykker deres skabers kraft, viden og kunst. Mennesket er ansvarligt for at identificere disse tegn ved at bruge sin visdom og for at hædre Allah.
Selvom alle levende skabninger bærer disse tegn, er der nogle, som Allah refererer specifikt til i Koranen. Myggen er et af disse dyr. I Sura al-Baqarah, vers 26 nævnes myggen:
 |
| “Sandelig, Allah generer Sig ikke for at bruge en lignelse, hvad enten det er en myg eller noget meget større. Og for de troende, så ved de, at det er Sandheden fra deres Herre – og for dem, der er vantro, så siger de: Hvad vil Allah (sige) med denne lignelse? Med denne vildleder Han mange, og mange retleder Han dermed, men Han vildleder kun de oprørske.” |
Selv myggen, der betragtes som en almindelig, uinteressant skabning, er værd at undersøge og fordybe sig i, idet den bærer Allahs tegn. Det er derfor Allah ikke forsmår “at bruge en lignelse, hvad enten det er en myg eller noget større”.
 |
| Den vigtigste fødekilde for han og hun myg er nektar. |
 |
Specielle Kløer Til Parring |
| En han myg, som er moden nok til parring, bruger sine følehorn, dvs. sine høreorganer, til at finde hunnen. Han myggens antenner har en anden funktion end hunnernes. Tynde fjer for enden af deres antenner er stærkt følsomme overfor lyde, der udsendes af hun myg. Lige ved siden af han myggens kønsorganer, er der modhager, som hjælper ham til at holde på hunnen under parringen i luften. Han myg flyver i sværme som skyer, og når en hun myg kommer ind i sværmen, parrer den han, som kan holde hunnen, sig med hende under flyvningen. Parringen varer ikke længe og hannen flyver tilbage til sværmen efter parringen. Fra det øjeblik har hun myggen brug for blod, for at æggene kan udvikle sig. |
Generelt siger man om myg, at de er blodsugere og lever af blod. Dette er imidlertid ikke korrekt, da det ikke er alle myg, der suger blod, men kun hun myggene. Desuden suger hun myggene ikke blod, fordi de har brug for mad. Både han og hun myg lever af nektar fra blomster. Den eneste grund til at hun myggen, til forskel fra han myggen, suger blod er fordi, de har brug for proteinerne i blodet, da det hjælper deres æg til at udvikle sig. Med andre ord, hun myggen suger kun blod for at sikre artens overlevelse.
Myggens udviklingsproces er en af de mest fantastiske og beundringsværdige. Ganske kort kan de forskellige faser i et levende væsens ændringsproces fra en lillebitte larve til en myg beskrives således:
Myggeæg, som fodres med blod for at udvikle sig, lægges af hun myggen i fugtige blade eller i en tør sø i løbet af sommeren eller efteråret. Før dette, undersøger hun myggen omhyggeligt jorden ved at bruge de fine følere under sin bagkrop. Når hun finder et passende sted, begynder hun at lægge sine æg. Æggene, som er mindre end 1 mm lange, arrangeres i rækker, enten i grupper eller et efter et. Nogle arter lægger deres æg i en form, der fæstnes sammen som et gitter. Nogle af disse æg-grupper indeholder omkring 3oo æg.
De pænt arrangerede hvide æg bliver snart mørke, og de bliver fuldstændig sorte på et par timer. Denne sorte farve yder larverne beskyttelse ved at forhindre, at de ses af andre insekter eller af fugle. Bortset fra at æggene skifter farve, ændrer nogle larvers hud også farve i forhold til deres omgivelser, hvilket hjælper til at beskytte dem.
Larverne skifter farve ved brug af temmelig komplicerede kemiske processer. Der er ingen tvivl om, at hverken æggene, larverne eller moder myggen er bevidste om processerne bag farveskiftene i løbet af myggens forskellige udviklingsstadier. Det er udelukket at disse levende væsner selv kan skabe dette system eller at dette system skulle være skabt ved et tilfælde. Myg har været skabt med disse systemer fra det første øjeblik, de eksisterede.
 |
| Hos nogle myg, lægger hunnen hundreder af æg, som et gitter. |
 |
Åndedrætssystemet |
| Larvens åndedrætssystem fungerer ved at larven ånder luft ind gennem et hult rør, der er skubbet op over vandoverfladen, samtidig med at larven hænger nedad under vandet. Et klæbrigt sekret hindrer vandet i at trænge ind i den åbning, larven ånder igennem. |
| Myg i puppestadiet. |
Når klækningsperioden er færdig, begynder larverne næsten samtidigt at komme ud af æggene. Larverne, som spiser hele tiden, vokser hurtigt. Deres hud bliver hurtigt for trang og tillader dem ikke at vokse yderligere. Dette antyder, at det er tid til deres første hamskifte. I denne fase revner den hårde, skrøbelige hud nemt.
Før myggelarven har gennemgået sin fulde udvikling, skifter den hud to gange mere.
Den måde, hvorpå myggelarven fodres, er ret forbløffende. Larven laver små hvirvelstrømme i vandet med sine to vifteformede modhagere, der er lavet af fjer. På den måde viftes bakterier og andre mikroorganismer forbi dens mund. Larven, som hænger nedad under vandoverfladen, trækker vejret gennem et luftrør magen til dykkernes snorkel. Et klæbrigt sekret, som udskilles fra dens krop, forhindrer vand i at trænge ind i den åbning, den ånder igennem. Dette levende væsen overlever i kraft af sammenhængen og samspillet mellem mange fine balancer. Hvis den ikke havde et luftrør, kunne den ikke overleve; hvis den ikke havde et klæbrigt sekret, ville dens luftrør blive fyldt med vand. Skabelsen af disse to systemer på to forskellige tider, ville betyde, at dyret døde i dette stadium. Dette beviser, at myggen har alle sine systemer intakte fra begyndelsen, dvs. at den er skabt.
Larven skifter hud endnu engang. Det sidste hamskifte er temmelig forskelligt fra de andre. I dette stadium bevæger larven sig frem til sit sidste modningsstadie, puppestadiet. Det hylster, den er i, bliver for trangt. Dette viser, at det er blevet tid til, at larven skiller sig af med hylsteret. Et så anderledes væsen kommer ud af denne skal, at det er svært at tro, at disse to udgør forskellige udviklingsfaser af det samme væsen. Som man kan se, er denne forandringsproces alt for kompliceret og fin til at være udviklet af enten larven eller hun myggen.
 |
Gennem dette sidste stadium i udviklingen, står myggen overfor faren for at blive kvalt, når dens åndedrætsåbninger, som når op over vandet gennem et luftrør, lukkes.
Fra dette stadie fungerer åndedrættet ikke ved hjælp af disse huller, men ved hjælp af to rør, som er nyudviklede på dyrets forkrop. Det er derfor disse rør vender sig op mod vandoverfladen før hudskiftet. Myggen i puppen er nu blevet voksen. Den er flyveklar med alle sine organer: antenner, snabel, fødder, bryst, vinger, bagkrop og sine store øjne.
Puppen åbnes i toppen. Den største risiko på dette tidspunkt er vandets indtrængen i puppen. Puppens åbne top dækkes imidlertid med en speciel klæbrig væske, som beskytter myggens hoved mod kontakt med vandet. Dette øjeblik er yderst vigtigt. Selv den mindste vind kan betyde døden, hvis myggen falder i vandet, mens den kravler henover vandoverfladen. Det lykkes.
Hvordan kan det være, at den første myg rummede “evnen” til at gennemgå en sådan ændring? Kan det være fordi en larve “besluttede” at ændre sig til en myg efter at have skiftet hud tre gange? Absolut ikke! Det er fuldstændig indlysende, at dette lille væsen, som Allah nævner som eksempel, blev skabt på denne specielle måde.
 |
Åndedrætssystemet |
| Larvens åndedrætssystem fungerer ved at larven ånder luft ind gennem et hult rør, der er skubbet op over vandoverfladen, samtidig med at larven hænger nedad under vandet. Et klæbrigt sekret hindrer vandet i at trænge ind i den åbning, larven ånder igennem. |
 |
| Når myggen kommer op af vandet, skal dens hoved slet ikke røre vandet, da blot et enkelt øjeblik uden vejrtrækning, kan betyde at den bliver kvalt. Selv en brise eller en lille bevægelse på vandoverfladen kan blive livsfarlig for myggen. |
 | Fotografiet viser en lille lus, der lever som en parasit på myggen. Når vi ser bort fra myggens fantastiske systemer til reproduktion, åndedræt og blodcirkulation, af hvilke vi kun kan undersøge en lille del her, - og betragter denne lus, som også har komplekse systemer og organiske funktioner, kan vi bedre værdsætte grænseløsheden i Allahs tegn. |
Myggens teknik til at suge blod afhænger af et kompliceret system, i hvilket utroligt detaljerede strukturer samarbejder.
Når myggen lander på målet, finder den først et sted ved hjælp af læberne i sin snabel. Myggens sprøjtelignende snabel beskyttes af en speciel hinde, der trækkes tilbage under blodsugnings-processen.
Myggen gennemborer ikke huden, som man har troet, ved at presse sin snabel hårdt ned i den. Det vigtigste arbejde udføres af overkæben, der er knivskarp, og af kindbakkerne, på hvilke der sidder tilbagebøjede tænder. Myggen bevæger kindbakkerne frem og tilbage som en sav og gennemskærer huden ved hjælp af overkæberne. Når brodden, som stikkes ned gennem hullet i huden, når en blodåre, stopper gennemboringen. Det er nu tid for myggen at suge blod.
Vi ved imidlertid, at den mindste beskadigelse af en åre får den menneskelige krop til at udskille et enzym, der får blodet til at koagulere, eller størkne og dermed stoppe hullet i åren. Dette enzym ville skabe problemer for myggen, da menneskekroppen også vil reagere på det hul, som er åbnet af myggen. Kroppen ville øjeblikkeligt få blodet på dette sted til at størkne og reparere såret. Dette ville betyde, at myggen ikke kunne suge noget blod.
 |
Hvordan Myg Opfatter den Ydre VerdenMyg er udstyret med ekstremt følsomme varmesensorer. Som det ses på billedet til højre, opfatter de tingene omkring sig med forskellige farver afhængigt af varmeudstrålingen. Da myggens opfattelse ikke er afhængig af lyset, er det ret nemt for den at opdage blodårer, selv i et mørkt værelse. Myggens varmesensorer er følsomme nok til at opdage varmeforskelle på helt ned til 1:1.000∞ C. |
Men problemet løses af myggen. Før den begynder at suge blod, sprøjter den et specielt flydende sekret fra sin krop ind i den åbning, den har skåret i det levende væsen. Denne væske neutraliserer det enzym, der får blodet til at størkne.
På denne måde suger myggen det blod, den har brug for, uden problemer med at det størkner. Den svien og opsvulmning på det sted, som er bidt af myggen, skyldes den væske, som forhindrer blodet i at størkne.
 |
| Myggen har næsten 100 øjne. Som et samlet øje er disse anbragt på toppen af dens hoved. På billedet ovenfor vises et udsnit på tre af disse øjne. Til højre ser vi, hvordan billedet af en genstand sendes fra øjet til hjernen. |
 | |
| 1. Snabel | 2. Hinde |
Dette er helt sikkert en usædvanlig proces, som rejser følgende spørgsmål:
1) Hvordan ved myggen, at der er et blodstørknende enzym i den menneskelige krop?
2) For i sin egen krop at kunne producere et neutraliserende sekret mod dette enzym har den brug for at kende enzymets kemiske struktur. Hvordan er dette muligt?
3) Selv hvis den på en eller anden måde besad en sådan viden..., hvordan kan den så producere sekretet i sin egen krop og skabe det tekniske redskab, som er nødvendigt for at overføre sekretet til sin snabel?
Svaret på alle disse spørgsmål er indlysende: Det er ikke muligt for myggen at udføre noget af ovenstående. Den har hverken den nødvendige visdom, kemiske viden eller “laboratorie-omgivelserne” til at producere dette sekret. Vi taler her om en myg, der kun er få millimeter lang, uden bevidsthed eller visdom, - det er det hele!
Det er fuldstændig klart, at Allah, “Herre over himlene og over jorden og over alt imellem dem”, har skabt både myggen og mennesket og givet myggen sådanne usædvanlige og fantastiske egenskaber.
"Alt hvad der er i himlene og på jorden lovpriser Allah, og Han er den Almægtige, den Alvise. Han ejer Herredømmet over himlene og jorden. Han skænker liv og bevirker død, og Han har magt over alle ting."
(Sura al-Hadid: 1-2)
Det er velkendt for de fleste, at honning er en fundamental fødekilde for den menneskelige krop, mens kun få mennesker er opmærksomme på de usædvanlige kvaliteter der findes hos honningbien.
Vi ved, at biens fødekilde er nektar, som ikke kan findes om vinteren. Derfor blander bierne den nektar, som de samler om sommeren med et specielt sekret fra deres krop og frembringer et nyt næringsmiddel - honning -, som de gemmer til de kommende vintermåneder.
Det er bemærkelsesværdigt at den mængde honning, som bierne gemmer, er meget større end den de faktisk behøver. Det første spørgsmål, man stiller sig selv er, hvorfor stopper bierne ikke denne “overskudsproduktion”, som forekommer at være spild af tid og energi for dem? Svaret på dette spørgsmål ligger gemt i den “åbenbaring” som i følge Koranens vers er givet til bien.
Bier frembringer ikke kun honning til sig selv, men også til menneskene. Bier er, ligesom mange andre skabninger i naturen, også viet til at tjene mennesket, på samme måde som hønen lægger mindst ét æg om dagen, skønt den ikke behøver det, og koen frembringer meget mere mælk, end dens kalve behøver.
 |
| "Og din Herre åbenbarede bien: Byg buse i bjergene og træerne og i det som (menneskene) rejser. Spis så af alle frugter og følg din Herres veje, (som er gjort) lette (for dig). Af deres maver kommer en drik, mangfoldig i farve, bvori er der er lægedom for mennesker. Sandelig, i dette er der visselig tegn for mennesker, som vil tænke after." |
 |
| "Og vi har undertvunget det for dem, så de har ridedyr blandt dem og spiser af (andre blandt) dem. Og de har (forskellige andre slags) nytte af dem og drikke (mælk). Vil de ikke være taknemmelige? |
Biernes liv i bistadet og deres produktion af honning er fascinerende. Lad os, uden at gå i for mange detaljer, undersøge de grundlæggende træk ved biernes “sociale liv”. Bier skal udføre mange “opgaver”, og de udfører dem alle ved hjælp af en fremragende organisation.
Bistadets luftfugtighed, som giver honningen dens særlige egenskaber, må holdes indenfor visse grænser. Hvis luftfugtigheden er over eller under disse grænser, ødelægges honningen og mister sine beskyttende og nærende kvaliteter. På lignende måde må temperaturen i bistadet holdes på 35oC, gennem 10 måneder om året. For at kunne holde temperaturen og luftfugtigheden i bistadet, indenfor disse bestemte grænser, tager en bestemt gruppe bier sig af “ventilationen”.
På en varm dag kan man nemt se bierne ventilere bistadet. Indgangen til bistadet fyldes med bier som, idet de holder sig fast til træbygningen, vifter luft ind i bistadet med deres vinger. I et almindeligt bistade vil luft som kommer ind fra den ene side, være tvungent til at forlade stadet fra den anden side.
Andre ventilator-bier arbejder inde i bistadet for at fordele luften til alle dets hjørner.
Dette ventilationssystem er også brugbart for at beskytte bistadet mod røg og luftforurening.
Biernes anstrengelser for at bevare honningens kvalitet begrænser sig ikke til regulering af luftfugtighed og varme. Indenfor i et bistade eksisterer der et perfekt sundhedssystem, som holder alt, hvad der kan opstå som resultat af en bakterieproduktion, under kontrol. Hovedformålet med dette system er at fjerne alt, hvad der kan producere bakterier. Det grundlæggende princip i dette sundhedssystem er at forhindre fremmede elementer i at komme ind i bistadet. For at sikre dette, står der altid to vagtposter ved bistadets indgang. Hvis et fremmedelement eller et insekt trods denne sikkerhedsforanstaltning kommer ind i bistadet, går alle bier i aktion for at fjerne det fra bistadet.
Mod større fremmede elementer, som ikke kan fjernes fra bistadet, bruges en anden forsvarsmekanisme. Bierne “balsamerer” disse fremmede genstande. De producerer en substans, der hedder propolis (bi-harpiks), hvormed de udfører balsameringsprocessen. Den produceres ved, at de tilfører et specielt sekret til den harpiks, som de samler fra fyrretræer, popler og akacietræer, og dette bruges også til at reparere sprækker i bistadet. Når denne harpiks er fyldt i sprækkerne af bierne, tørrer den, når den udsættes for luften, og danner en hård overflade. Bierne bruger dette materiale til det meste af deres arbejde.
 |
| “Og i jeres skabelse og i alt, hvad Han udbreder af levende væsener (på jorden), er der visselig tegn for et folk, som har en sikker tro.” |
Her kan man allerede undre sig. Propolis har den egenskab, at den ikke tillader nogen bakterie at leve i den. Dette gør propolis til et ideelt balsameringsmiddel. Hvordan kan bierne vide at dette middel er et ideelt middel til balsamering? Hvordan kan bierne producere et middel, som mennesket kun kan producere i et laboratorie og ved hjælp af teknologi, når det har et vist niveau af viden? Hvordan ved de, at et dødt insekt udløser en bakterieproduktion og at balsamering vil forhindre dette?
Det er indlysende, at bien ikke har nogen viden om dette emne eller har et laboratorium i sin krop. Bien er kun et insekt, som måler 1-2 cm og den gør kun det, som dens Herre har åbenbaret for den.
 |
Bierne bygger bistader, i hvilke der kan leve og arbejde ca. 80.000 bier, ved at forme små portioner bivoks.
Bistaderne er opbygget af vokskager, som er bygget af bivoks og som har hundredvis af små celler på overfladen. Alle bivokskageceller er på nøjagtig samme størrelse. Dette mirakuløse ingeniørarbejde gennemføres via det kollektive arbejde fra tusindvis af bier. Bierne bruger disse celler til at opbevare mad i og til at opfostre de unge bier.
Bierne har i millioner af år brugt den sekskantede form til at bygge vokskager. (Man har fundet et bi-fossil som er 100 millioner år gammelt). Det er forbløffende, at de har valgt en sekskantet form frem for en ottekantet eller femkantet. Matematikere giver denne forklaring: “Den sekskantede form er den geometriske form, hvormed man opnår den bedste udnyttelse af et givent område.” Hvis vokskagerne var lavet i en anden form, ville der være områder der ikke blev brugt; der ville således kunne gemmes mindre honning og færre bier ville drage nytte af det.
Hvis dybden er den samme, vil en trekantet eller firkantet celle kunne rumme samme mængde honning som en sekskantet celle. Men af alle disse geometriske former har sekskanten den mindste omkreds. Samtidig med at de har samme volumen, er den nødvendige mængde voks til sekskantede celler mindre end den voksmængde, som kræves til trekantede eller firkantede celler.
Konklusion: Sekskantede celler kræver et minimum af voks for at blive bygget samtidig med, at de kan rumme maximale mængder honning. Bierne kan ikke selv have udregnet disse resultater, som mennesket er kommet frem til gennem mange komplicerede geometriske udregninger. Disse små dyr bruger den sekskantede form naturligt, fordi de er blevet belært og “inspireret” hertil af deres Herre.
Den sekskantede udformning af celler er på mange måder praktisk. Cellerne passer sammen og de deler vægge med hinanden. Dette sikrer maksimal lagerplads samtidig med et minimalt voksforbrug. Skønt cellernes vægge er temmelig tynde, er de stærke nok til at bære flere gange deres egen vægt. Ligesom når de bygger cellernes sidevægge, opnår bierne maksimale besparelser, når de bygger bundstykkerne.
Vokskager bygges som en plade med to rækker, der ligger bagside mod bagside. Herved opstår der et problem med det punkt, hvor to celler samles. Problemet løses ved at cellernes bundflade konstrueres ved at samle tre ligesidede kvadrater. Når tre celler bygges på den ene side af vokskagen, bygges bundfladen af en celle automatisk på den anden side af vokskagen.
Da bundfladen består af ligesidede kvadratiske voksplader, kan man se en fordybning nedad i bunden af disse celler. Dette medfører en forøgelse af cellens volumen og ligeledes i den mængde honning, der kan gemmes.
 |
Et andet punkt, som bierne overvejer under konstruktionen af vokskagen, er cellernes hældningsgrad. Ved at hæve cellerne 13o på begge sider, forhindrer de cellerne i at blive parallelle med bunden. På denne måde forhindrer de honning i at løbe ud af cellernes åbning.
Mens de arbejder, hænger arbejderbierne på hinanden i cirkler og stimler sammen i flokke. Herved skaber de den nødvendige temperatur til voksproduktion. Små celler i deres bagkrop producerer en gennemsigtig væske, som løber ud og hærder de tynde voks-lag. Bierne samler voksen mellem små kroge på deres ben. De tager voksen i munden og tygger og bearbejder den, indtil den er blød nok, hvorefter de giver voksen form i cellerne. Mange bier arbejder sammen for at sikre arbejdspladsen den nødvendige temperatur, der kan holde voksen blød og smidig.
Et andet interessant punkt er værd at bemærke: Bygningen af bivokskagen starter i den øverste del af bistadet og fortsætter samtidig nedad i to eller tre rækker. Når et stykke vokskage udvikler sig i to modsatte retninger, forbindes først bunden af de to rækker. Denne proces udføres i en forbløffende harmoni og orden. Det er derfor aldrig muligt at forstå, at vokskagen faktisk består af tre forskellige dele. Vokskagestykkerne, som påbegyndtes samtidigt fra forskellige retninger, er så perfekt arrangerede, at selvom der er hundredvis af forskellige vinkler i deres struktur, synes de at være et ensartet stykke.
For at lave en sådan konstruktion, må bierne på forhånd udregne afstanden mellem start- og forbindelsespunkterne og derefter skabe cellernes dimensioner i overensstemmelse hermed. Hvordan kan en så fin beregning gøres af tusindvis af bier? Dette har altid imponeret videnskabsfolk.
Det er indlysende ulogisk at tro, at bierne af sig selv har løst denne opgave, som mennesket næsten ikke kan håndtere. Der indgår en så fin og detaljeret organisering, at det er umuligt for bierne selv at gennemføre denne.
 |
Hvordan opnår de dette? En evolutionist ville forklare det med, at det blev opnået ved hjælp af instinktet. Hvad er det for et instinkt, som kan henvende sig til tusindvis af bier på én gang og få dem til at udføre kollektive opgaver? Det ville ikke være tilstrækkeligt, at hver bi fulgte sit eget instinkt, idet dens handlinger nødvendigvis må være i overensstemmelse med de andres instinkter for at opnå dette forbavsende resultat. Derfor må de være styret af et “instinkt” fra en unik kilde. Bier, som begynder at bygge bistadet fra forskellige hjørner og kombinerer deres forskellige opgaver uden at der opstår mellemrum og som konstruerer cellerne ensartet i en perfekt heksagonal form, må sandelig modtage “instinktive” beskeder fra den samme kilde!..
Begrebet instinkt, som bruges ovenfor, er ikke andet end et navn, som det siges i Koranen, i vers 40 i Sura Yusuf. Det er ikke til nogen gavn at hæfte sig ved sådanne simple navne med det formål at afsløre klare sandheder. Bier vejledes fra en unik kilde, og derfor udfører de med succes sådanne opgaver, som de ellers ikke ville have været i stand til. Det er ikke instinktet, et begreb uden definition, som vejleder bierne, men den “inspiration”, som omtales i Sura al-Nahl. Hvad disse små dyr gør er at udføre de opgaver, som Allah specielt har givet dem.
Bierne er som regel nødt til at flyve langt og undersøge store områder for at finde føde. De samler blomsterstøv og ingredienser til honningen indenfor en radius af 800 m fra bistadet. En bi, som finder blomster, flyver tilbage til bistadet for at fortælle de andre bier om stedet, men hvordan beskriver denne bi blomsternes placering for de andre bier i bistadet?
Ved at danse!... Bien vender tilbage til bistadet og begynder at udføre en dans. Denne dans er et udtryksmiddel, som den bruger til at fortælle de andre bier om blomsternes placering. Denne dans, som gentages mange gange af bien, indeholder al information om hældning, retning, afstand og andre detaljer om fødekilden, som gør andre bier i stand til at finde den.
Denne dans er i virkeligheden et 8-tal, som konstant gentages af bien (se billedet). Bien former den midterste del af 8-tallet ved at vrikke med halen og ved at udføre zigzagbevægelser. Vinklen mellem zigzag’ene og linien mellem solen og bistadet viser fødekildens nøjagtige placering (se billedet ovenover).
Det er imidlertid ikke nok at kende retningen til fødekilden. Arbejderbierne har også brug for at “vide”, hvor langt de skal flyve for at samle ingredienserne til honningen, så derfor “fortæller” den bi, som er vendt tilbage fra stedet med blomster, de andre bier om afstanden til blomsterstøvet ved hjælp af bestemte kropsbevægelser. Den gør det ved at vrikke med den nederste del af sin krop og derved skabe luftstrømme. For at “beskrive” f.eks. en afstand på 250 m vrikker den nederste del af sin krop fem gange i et halvt minut. På denne måde, beskrives fødekildens nøjagtige placering i detaljer, både hvad angår retning og afstand.
 |
Et nyt problem opstår for bierne på de flyveture, hvor flyvningen frem og tilbage til fødekilden tager lang tid. Når bien, som kun kan beskrive fødekilden i forhold til solens retning, vender tilbage til bistadet, har solen flyttet sig en grad hvert fjerde minut. Derfor vil bien lave en fejl i sin beskrivelse af fødekildens retning for de andre bier på 1 grad for hver fire minutter den tilbringer på vejen tilbage.
Forbavsende nok har bien ikke dette problem! Biens øjne består af hundredvis af små heksagonale linser. Hver linse fokuserer, ligesom et teleskop, på et meget snævert område. En bi, som ser mod solen på et bestemt tidspunkt af dagen, kan altid finde dens placering, mens den flyver. Det formodes at bien udfører denne kalkulation ved at bruge forandringen i det lys, som solen udsender afhængigt af tidspunktet på dagen. Derfor kan bien fastslå bestemmelsesstedets placering uden fejltagelser ved at udføre korrektioner af den information, den giver i bistadet, efterhånden som solen bevæger sig fremad.
Når en blomst har været besøgt, er honningbien i stand til at opfatte, at en anden bi allerede har suget nektaren fra blomsten, og forlader den derfor straks. På denne måde spares både tid og energi. Hvordan opfatter bien, uden at undersøge blomsten, at nektaren allerede er suget ud?
Dette er muligt, fordi den bi, som tidligere besøgte blomsten, har efterladt et mærke med en speciel duft på den. Så snart en ny bi undersøger den samme blomst, mærker den duften og forstår, at blomsten allerede har været til gavn. Den bevæger sig derfor straks til en anden blomst. På denne måde undgår bierne at spilde tid på den samme blomst.
 |
Ved du, hvor vigtig en fødekilde den honning er, som Allah tilbyder mennesket ved hjælp af et lille insekt?
Honning består af sukker, som f.eks. glukose og fruktose og af mineraler som f.eks. magnesium, potasium, calcium, natriumklorid, svovl, jern og fosfat. Den indeholder B1, B2, C, B6, B5 og B3 vitaminer, som ændrer sig i takt med kvaliteten af nektaren og blomsterstøvet. Desuden findes der små mængder kobber, jod og zink. Den indeholder også forskellige slags hormoner.
Som Allah siger i Koranen: “Honning er et lægemiddel for menneskene”. Dette videnskabelige faktum blev bekræftet af videnskabsfolk, som samledes under Verdens Biavler Konferencen (World Apiculture Conference), der afholdtes den 20.-26. september 1993 i Kina. Under konferencen diskuterede man behandlinger med honning-derivater. Specielt de amerikanske videnskabsfolk sagde, at honning, Gele Royal, pollen og propolis (bivoks) kan helbrede mange sygdomme. En rumænsk læge fastslog, at han afprøvede honning på patienter med grå stær og 2002 ud af 2094 patienter kom sig fuldstændigt. Polske læger oplyste på konferencen, at propolis hjælper med at kurere mange sygdomme, som f.eks. hæmorroider, hudproblemer, gynækologiske sygdomme og mange andre ubalancer.
 |
| "... Af deres maver kommer en drik mangfoldig i farve, bvori der er lægedom for mennesker..." |
I dag har biavl og biprodukter åbnet for nye retninger af undersøgelser i videnskabeligt avancerede lande. Andre fordele ved honningen kan beskrives som nedenfor:
Let fordøjelig: Da sukkermolekyler i honning kan omdannes til andre sukkerformer (f.eks. fra fruktose til glukose) fordøjes honning let af de sarteste maver, trods dens høje indhold af syre. Den hjælper nyrerne og tarmene til at fungere bedre.
Lavt kalorieindhold: En anden fordel ved honningen er, at når man sammenligner den med den samme mængde sukker, giver honningen 40% færre kalorier til kroppen. Selvom den giver megen energi, øger den ikke kroppens vægt.
 |
Optages hurtigt gennem blodet: Når honning blandes med lidt vand, optages den i blodstrømmen på 7 minutter. Dens frie sukkermolekyler medfører at hjernen fungerer bedre, da hjernen har det største forbrug af sukker.
Støtter bloddannelsen: Honning leverer en vigtig del af den nødvendige energi til bloddannelsen. Desuden hjælper den til at rense blodet. Den har positiv indflydelse på regulering af blodets cirkulationsevne. Den virker også beskyttende mod kredsløbsproblemer og åreforkalkning.
Virker bakteriedræbende: Honningens bakteriedræbende egenskaber kaldes “hæmningseffekten”. Eksperimenter med honning viser, at dens bakteriedræbende egenskaber fordobles, når den fortyndes med vand. Det er meget interessant at bemærke, at nyfødte bier i bikolonien fodres med fortyndet honning af de bier, som er ansvarlige for opsynet med dem - som om de kender denne egenskab ved honningen.
Gelé Royal: Gelé Royal er en substans, der produceres af arbejderbierne inde i bistadet. Denne nærende substans indeholder sukker, proteiner, fedt og mange vitaminer. Den bruges ofte ved problemer, som skyldes vævs-skader eller fysisk svaghed.
Det er indlysende, at honning, som produceres i meget større mængder end nødvendigt for bierne, er skabt til menneskets fordel. Det er ligeledes indlysende, at bierne ikke kan udføre en sådan opgave “på egen hånd”.
 |  |
| "Og Han har undertvunget for jer (alt), som er i himlene og på jorden: En nådesgerning fra Ham... I dette er der sandelig tegn for et folk, som vil tænke sig om." | |
Det er helt uden for tvivl, at alle skabninger, med de egenskaber, de besidder, afspejler deres Skabers ubegrænsede kraft og viden. Allah udtrykker dette i utallige vers i Koranen, hvor Han understreger, at alt, hvad Han skaber, faktisk er et tegn, dvs. et symbol og et varsel.
I det 17. vers af Sura al-Ghasjijah, henviser Allah til et dyr, som vi nøje vil undersøge og tænke over: “Kamelen”.
I dette afsnit vil vi studere dette levende væsen, som Allah, i Koranen, har henledt vor opmærksomhed på ved følgende udtryk: “Har I ikke set kamelerne - hvorledes de er skabt?”
Det, som gør kamelen til “et særligt levende væsen”, er dens kropsbygning, som ikke påvirkes af selv de alvorligste omstændigheder. Dens krop besidder egenskaber, som gør den i stand til at overleve i dagevis uden vand eller føde, og til at vandre i dagevis med en vægt på hundredvis af kilo på sin ryg.
Kamelens karakteristika, som læseren vil lære om i detaljer på de følgende dette dyr er skabt specielt til tørre klimatiske forhold, og at det blev givet for at tjene menneskeheden. Dette er et åbenlyst tegn på skabelsen for forstandige mennesker.
“Sandelig, i nattens og dagens veksel og i (alt), hvad Allah har skabt i himlene og på jorden, er der visselig tegn for folk, som holder Allahs påbud og frygter Ham.” (Sura Yûnus: 6)
 |
| "Har I ikke set kamelerne - hvorledes de er skabt? Og himmelen - hvorledes den er opbøjet? Og bjergene - hvorledes de er solidt anbragt pa jorden? Og jorden hvorledes den er udbredt - Forman dem derfor (Muhammed), for du er kun en advarer." |
Kamelen kan overleve uden mad og vand i 8 dage ved en temperatur på 50oC.
I dette tidsrum mister den 22% af sin totale kropsvægt. Mens et menneske vil være døden nær, hvis det mister kropsvæske, der svarer til ca. 12% af kropsvægten, kan en mager kamel overleve at miste kropsvæske i et omfang, der svarer til 40% af dens kropsvægt. En anden grund til dens modstandsevne overfor tørst skyldes en mekanisme, der gør kamelen i stand til at øge sin kropstemperatur til 41oC. På denne måde kan dyret holde tabet af vand nede på et minimum i den fantastiske varme i ørkenen i dagtimerne. Kamelen kan også sænke sin kropstemperatur til 30oC i de kolde ørken nætter.
Kameler kan optage op til 130 liter vand, hvilket svarer til en tredjedel af deres kropsvægt, på knap 10 minutter. Desuden har kamelen i næsen en slimhinde, der er 100 gange større end menneskets. Med sin store, buede næseslimhinde, kan kamelen tilbageholde 66% af luftens fugtighed.
De fleste dyr dør af forgiftning, når ophobet urin i nyrerne siver over i blodet. Kamelerne derimod, udnytter vand og mad maksimalt ved at sende urinen adskillige gange gennem leveren. Både blodet og celleopbygningen hos kamelen er speciel, for at gøre det muligt for dette dyr at overleve lange perioder uden vand under ørkenforhold.
Dyrets cellevægge har en speciel opbygning, som forhindrer ekstra vandtab.
Desuden er blodets sammensætning sådan, at det ikke tillader noget fald i blodcirkulationen, når væskeniveauet i kamelens krop falder til et minimum. Endvidere findes der i kamelens blod, i modsætning til andre levende væsners, et meget højere niveau af æggehvideholdige enzymer, som styrker modstanden overfor tørst.
Puklen er kamelens anden støtte. En femtedel af kamelens totale kropsvægt er gemt som fedt i puklen. At kropsfedtet opbevares kun et sted på kamelens krop, forhindrer afgivelse af vand fra hele dens krop, - vandafgivelsen er knyttet til fedtet. Dette tillader kamelen at forbruge et minimum af vand.
Selvom en enpuklet kamel kan fortære 30-50 kg mad om dagen, er den under hårde forhold i stand til at leve op til en måned på kun 2 kg græs om dagen. Kameler har meget stærke og gummiagtige læber, som tillader dem at spise torne, der er skarpe nok til at gennembore tykt læder. Desuden har den en mave med fire kamre og et meget stærkt fordøjelsessystem, hvormed den kan nedbryde alt, hvad den spiser. Den kan endda leve af et materiale som gummi, der ikke kan opfattes som føde. Det er indlysende, hvor værdifuld denne kvalitet er i sådan et tørt klima.
Kamelens øjne har to sæt øjenvipper. Øjenvipperne fletter sig sammen og beskytter kamelens øjne mod de strenge sandstorme. Desuden kan kameler lukke deres næsebor, så der ikke kommer sand ind.
Det tykke og uigennemtrængelige hår på kamelens krop forhindrer den svidende ørkensol i at nå dyrets hud. Det holder også kamelen varm i iskoldt vejr. Ørkenkameler påvirkes ikke af høje temperaturer på op til +50oC, og den topuklede Bactrian kamel kan overleve i meget lave temperaturer, helt ned til -50oC. Kameler af denne type kan overleve selv i højtliggende dale, 4000 meter over havets niveau.
 |  |
ET HOVED, SOM ER BESKYTTET MOD SAND:* Kamelens øjenvipper har et sammenfletnings system. I tilfælde af fare lukkes de automatisk. De sammenhæftende øjenvipper lader ingen støvpartikler komme ind i kamelens øje. * Næsen og ørerne er beskyttet af lange hår, som forhindrer sand og støv i at trænge ind. * Den lange hals gør kamelen i stand til at finde føde som for eksempel blade, der befinder sig op til tre meter over jorden. | |
FØDDER, SOM ER TILPASSET ALLE SLAGS TERRÆN:* Fødderne består af to tæer, som er forbundet med en elastisk trædepude. Denne består af fire fedtfyldte kødklumper og gør dyret i stand til at stå godt fast på jorden. Foden er fuldstændig tilpasset alle typer terræn. * Tåneglen beskytter fødderne fra mulige skader ved stød. * Knæene er dækket af hård hud, der er så hårdt og tykt som horn. Når dyret ligger ned i det varme sand, beskytter denne hårde hud dyret fra at blive skadet af den fantastisk varme jord. | |
PUKLEN SOM ET FØDELAGER:* Kamelens pukkel, som ligner en stor fedtmasse, leverer, i perioder med føde knaphed og sult, næring til kamelen. På grund af dette system kan dyret leve op til tre uger uden vand, hvorved den mister 33% af sin vægt. Under de samme omstændigheder ville et menneske miste 8% af sin kropsvægt og dø indenfor 36 timer, da det i løbet af den tid ville miste al vandet i sin krop. | |
VARMEISOLERENDE ULD:* Denne uld består af tykt, sammenfiltret hår, som ikke kun beskytter dyrets krop mod iskolde og brændende vejrforhold, men også forhindrer kroppen i at tabe vand. Kamelen kan udsætte svedafgivelsen ved at øge sin kropstemperatur til 41oC. På denne måde forhindrer den væsketab. * Med deres tykke uld kan kameler i Asien overleve temperaturer på op til +50oC om sommeren og ned til - 50oC om vinteren. | |
DE KAN ENDDA LEVE AF TORNEKamelerne kan modstå temperaturer på -52oC i de højest liggende områder i Centralasien. | |
Kamelens fødder, som er store i forhold til dens ben, er specielt “designet” og forstørrede for at hjælpe dyret til at gå i sandet uden at synke i. Fødderne har en bred spredt form og er svulmende. Desuden beskytter den særlige tykke hud, der sidder under fodsålerne, mod det brændende ørkensand.
Lad os reflektere i lyset af disse informationer: Har kamelen selv tilpasset sin egen krop til ørkenforholdene? Har den selv udformet slimhinden i sin næse eller puklen på sin ryg? Har den selv formet sin næse- og øjenstruktur for at beskytte sig mod tornadoer og storme? Har den selv skabt sit blod og sin cellestruktur ud fra princippet om at bevare vand. Har den selv valgt den type hår, som dækker dens krop? Har den selv udviklet sig til et “ørkenskib”?
Ligesom ethvert andet levende væsen kunne kamelen helt sikkert ikke udføre noget af dette og gøre sig nyttig for mennesket. I Koranens vers, som fastslår: “ Vil de da ikke betragte kamelerne - hvorledes de er skabt?” drages vor opmærksomhed på bedste vis mod skabelsen af dette dyr. Ligesom alle andre skabninger er kamelen udstyret med mange specielle kvaliteter og derefter anbragt på jorden som et tegn på den skabende Herres fortræffeligheder.
Skabt med så overlegne fysiske egenskaber er kamelen tilskikket at tjene menneskeheden. For menneskene gælder, at de er bestemt til at se de samme skabelsesmirakler i hele universet og ære Skaberen af alle væsner.
Har I ikke set, at Allah har underkastet (til brug) for jer (alt), bved der er i himlene og pa jorden og har overost jer med sine nadegerninger, abenbare og skjulte, Men blandi mennedker der demi der dtrides on Allah uden nogen viden og ıden retledning og en oplydende Bog." (Sura Luqman: 20)
 |
| “... (de) er ikke engang i stand til at skabe en enkelt flue...” “O I mennesker, en lignelse præges for jer, lyt derfor (omhyggeligt) til den. Sandelig, de (falske guder), I påkalder ved siden af Allah, kan ikke skabe (så meget som) en flue, selv om de også sluttede sig sammen om det. Og hvis fluen fløj bort med noget, så ville de ikke kunne redde det fra den. Svag er den, der søger, og den, der søges ( afgudsdyrkeren og afguden). De vurderer ikke Allah på rette vis. Sandelig, Allah er Stærk, Mægtig.” |
De heksagonal formede linser, som udgør fluens øje, giver et langt større synsfelt, end en almindelig linse gør. Hos nogle fluer, er der nogle gange op imod 5.000 af disse linser.
Desuden gør øjets kugleform det også muligt for fluen at se sin ryg, hvilket giver den en stor fordel over for dens fjender.
 |
Panoramisk syn gennem tusindvis af linser |
| De heksagonal formede linser, som udgør fluens øje, giver et langt større synsfelt, end en almindelig linse gør. Hos nogle fluer, er der nogle gange op imod 5.000 af disse linser. Desuden gør øjets kugleform det også muligt for fluen at se sin ryg, hvilket giver den en stor fordel over for dens fjender. |
En anden specifik egenskab hos fluen er den måde, hvorpå den fordøjer føden. I modsætning til mange andre levende organismer, fordøjer fluen ikke føden i munden, men udenfor kroppen. Ved hjælp af snabelen hælder den en speciel væske over føden, som giver føden den rette konsistens til at blive opsuget. Derefter opsuger fluen føden med sine sugepumper i halsen.
 |
Fluens Sugepumpe: Snabelen |
| En anden specifik egenskab hos fluen er den måde, hvorpå den fordøjer føden. I modsætning til mange andre levende organismer, fordøjer fluen ikke føden i munden, men udenfor kroppen. Ved hjælp af snabelen hælder den en speciel væske over føden, som giver føden den rette konsistens til at blive opsuget. Derefter opsuger fluen føden med sine sugepumper i halsen. |
