Generelt plejer folk at inddele hændelser i gode og dårlige. Sådan en klassifikation afhænger ofte af deres vaner eller tendenser. Deres reaktioner til hændelser bestemmes normalt af samfundskonventioner.
Næsten alle har levn fra sine barndomsdrømme, selv i det senere liv. Men disse planer har måske ikke altid har udviklet sig på den måde, man havde forventet eller planlagt. Vi udsættes alle konstant for uventede hændelser i livet. Sådan en hændelse, et øjeblik, kan kaste vores liv ind i total uorden. Mens man måske er opsat på, at livet skal fortsætte som normalt, kan han blive konfronteret med en række ændringer, som måske først virker negative. En ellers sund person kan pludselig blive ramt af en fatal sygdom eller miste noget fysisk evne i en ulykke. Eller en rig person kan miste al sin rigdom med det samme.
Folks reaktioner på sådan en rutsjebane af oplevelser kan variere i høj grad. Deres reaktioner er gode, så længe hændelserne er fordelagtige. Men når de møder de uventede, føler de sig ofte skuffede og endda sure. Afhængig af den vigtighed, de tilegner disse hændelser, og af deres endelige udfald, kan deres vrede blive ret alvorlig. Denne tendens er normal for samfund, som sidder fast i uvidenhed.
Der er også nogle blandt dem, som når de skuffes af noget alligevel siger: ”Der må være noget positivt i dette.” Men disse er ord, som de siger uden forståelse for deres sande betydning, blot for at følge samfundskonventioner.
Der er endnu en anden gruppe mennesker, som er villige til at overveje, hvilket guddommeligt formål, der ligger i de trivielle hændelser. Men når de møder mere væsentlige begivenheder, som kan vise sig skadelige for dem, glemmer de pludselig alle sådanne intentioner. For eksempel bliver en person måske ikke bedrøvet over, at hans bilmotor ikke virker på vej til arbejde, og han er villig til at overveje det mulige gode i det. Men hvis det gør hans chef sur, at han kommer for sent, eller hvis det er grund til, at han mister sit job, så finder han en grund til at beklage sig. Han kunne opføre sig på samme måde, hvis det var et smykke i stedet for et billigt ur, han havde mistet. Som disse eksempler indikerer, er der visse mindre hændelser, som folk måske reagerer fornuftigt på, eller som de er villige til at overveje det gode i, men andre mere enestående tilfælde kan gøre, at de retfærdiggør uforskammethed og hidsighed.
Nogle forsøger på den anden side blot at trøste sig med denne følelse, uden faktisk at forstå den sande betydning af at ”lede efter det gode i alt”. På den måde synes de, det er en måde at give trøst til de, der er i problemer, til et familiemedlem med en mislykkedes forretning for eksempel, eller en ven, som er dumpet en eksamen. Men når det er deres egne interesser, der er på spil, viser de ikke den mindste indikation af at overveje det ”gode” i det, hvilket i sandhed viser deres ultimative uvidenhed.
Den manglende evne til at se det gode i hvad end man oplever, stammer fra manglerne hullerne i ens tro. Ens manglende evne til at forstå, at det er Gud, Som bestemmer alle hændelser i ens liv, at alt sker i overensstemmelse med en forudbestemt skæbne, at livet i denne verden blot er en prøvelse, er det, der hindrer en i at se det gode i alt, der sker en.
I det følgende afsnit vil vi undersøge denne følelse. Altså at have tro på, at der er godt i alt, der sker os, og de faktorer, der er nødvendige for at kunne se det.
