Velkommen til Myrernes Verden!

Hver dag på vej til skole, går Omar over til haven på den anden side af gaden, og venter der et stykke tid. Hans helt specielle ven bor nemlig i denne have. Ingen kender hans ven, men Omar er rigtig glad for ham. Omar glemmer aldrig at besøge sin ven, og han nyder virkelig deres venskab. Det er dog også en ven, der er mere intelligent end nogen andre. Til trods for at være en meget lille størrelse kan hans ven mange vigtige ting.

Han udfører alle sine opgaver særdeles godt, og til tiden, præcis som hvis han var en soldat i hæren. Selvom han ikke går i skole, ligesom Omar, udfører han dygtigt de mange opgaver, han skal i sit liv. Du undrer dig nok over, hvem denne lille ven er, gør du ikke?

Omars hemmelige ven er en lille myre, som kan mange forunderlige ting.

Du har muligvis aldrig hørt om, hvor talentfulde og intelligente myrer er. Nogle mennesker tror endda, at myrer bare er simple insekter, der vandrer omkring dagen lang uden at foretage sig noget som helst. Men de der tror sådan tager fejl, for myrer, ligesom mange andre levende ting, har også deres helt eget specielle liv.

Omar har fået chancen for at lære meget mere om, hvordan hans ven lever. Det er en af årsagerne til, at Omar aldrig glemmer at besøge sin ven, og at han er så glad for at snakke med ham.

Omar er meget forbavset, over de ting hans ven lærer ham om myrernes verden. Han vil gerne fortælle alt det han lærer til andre mennesker. Om sin lille vens talenter, hans intelligens og alle hans andre overlegne træk.

Men hvad er det så, der gør Omar så ivrig? Hvorfor er han så betaget af myrernes verden? Du undrer dig sikkert hvorfor. Så fortsæt bare med at læse...

Myrer har flere af deres egne slags i denne verden end de fleste andre levende skabninger. For hver 700 millioner myrer der kommer til denne verden, kommer der kun 40 nyfødte mennesker. Med andre ord er antallet af myrer i verden langt højere end antallet af mennesker.

Myre-familier er også meget store. Du har f.eks. sikkert en familie på 4-5 personer. Men i en myre-familie er der sommetider millioner af myrer. Tænk nu blot lidt over dette: hvis du havde millioner af brødre og søstre, ville det så kunne lade sig gøre for Jer at leve i det samme hus? Sikkert ikke!

Myrernes forbavsende egenskaber stopper ikke her. Til trods for det faktum, at millioner af dem lever sammen, har de ingen problemer med hinanden, ingen forvirring og ingen uorden. De lever et meget veltilrettelagt liv, hvor alle adlyder reglerne.

Nogle myre-arter laver skrædderarbejde, andre dyrker deres egen føde ligesom landmænd, og nogle driver endda også små bondegårde hvor de opdrætter nogle mindre dyr. Ligesom mennesker opdrætter køer og bruger deres mælk, opdrætter myrer små bladlus og bruger deres mælk.

Men lad os nu høre, hvad Omar har at fortælle om myrernes verden:

Omar: Første gang jeg lagde mærke til ham, var da jeg så hans lillebitte hoved dukke op af jorden. Hans hoved tiltrak min opmærksomhed, da det var en smule større end hans krop. Jeg undrede mig over, hvorfor hans hoved var sådan og begyndte at kigge på min lillebitte ven. Det store hoved på hans lille krop hjalp ham i hans arbejde, som vagt ved indgangen til myre-boet. Vil du vide hvordan? Han undersøgte, om myrerne, der forsøgte at gå ind i boet, tilhørte hans familie eller ej, og lod dem ikke gå ind, hvis de var fremmede.

Jeg stødte på ham lidt efter, at jeg havde set ham og bad ham fortælle mig, hvad der skete indenfor. Min lille ven forstod min nysgerrighed og begyndte at fortælle mig om det. Hvad der undrede mig mest var, hvordan myrerne med store hoveder genkendte deres bofæller og lod dem komme ind.

Myren: Omar, lad mig først fortælle dig at vi kalder vores familier en ’koloni’. Med andre ord lever vi i samfund kaldet kolonier. En myre kan let afgøre, om en anden myre tilhører dens egen koloni eller ej. Det gør den ved at berøre den anden myres krop med sine antenner, som ligner små tynde stænger, der stikker ud af dens hoved. Antennerne hjælper myren med at genkende fremmede takket være den ’koloni-duft’ de har. Er myren en fremmed, så kan vi ikke lukke den ind i vores hjem. Vi kan endda være nødsaget til at bruge magt for at sende den bort.

Omar var overrasket over, at høre om deres perfekte sikkerhedssystem, og undrede sig over, at fremmede der forsøgte at komme ind i boet turde gøre det. Da Omar fortalte det til sin ven, smilede han af Omar, og sagde at der var mange andre ting der ville overraske ham.

Så sagde Myren: “Lad mig fortælle dig om vores indvendige bo, som du var så ivrig efter at høre om. Vores kolonier består af dronninge-myren, han-myrer, soldater og arbejder-myrer.

Dronningen og han-myrerne fører vores arter videre. Dronningen er større end nogen af os. Han-myrernes pligt er, at få dronningen til at føde nye myrer. Soldaterne er ansvarlige for at beskytte vores koloni, at jage og finde nye steder til vores bo. Den sidste gruppe består af arbejder-myrerne. Arbejder-myrer er sterile hun-myrer.

som de rengør og mader. Samtidig skal de også udføre alle de andre opgaver i kolonien. De bygger nye gange i boet, søger efter føde og rengør boet. Arbejder- og soldater-myrerne deler sig også op i mindre grupper blandt sig selv. Nogle af disse er opdrættere, bygningshåndværkere eller føde-jægere. Hver gruppe har sin egen opgave. Mens en gruppe bekæmper fjender eller jager, opbygger en anden gruppe boet, og endnu en gruppe tager sig af oprydning og istandsættelse af boet.”

Mens Omars lille ven forklarer alt dette, hører han på ham med forbløffelse og spørger ham så: “Keder du dig aldrig, mens du venter i al den tid ved indgangen til boet?”

Myren svarede: “Jeg er også en arbejder-myre og min pligt her er at arbejde som dørvagt. Som du kan se, er mit hoved stort nok til at dække indgangshullet til boet. Jeg er glad for, at jeg har denne evne, og jeg udfører min pligt med stor glæde. Jeg keder mig aldrig, tværtimod er jeg meget glad for, at jeg beskytter venner fra trusler og stor fare.”

Omar kunne ikke lade være med at blive forbavset over hans svar. Myrer arbejdede hele tiden med at hjælpe hinanden, uden tanke for sig selv først, og uden nogen problemer - noget mennesker ikke en gang kan håndtere det meste af tiden.

Ud fra hvad hans lille ven forklarede ham, kunne Omar nemt forstå, at arbejdet i boet var perfekt opdelt mellem myrerne. Det var tydeligt, at myrernes liv var meget velordnet, og at alle var nødt til at være uselviske. Så tænkte han på, om de havde kampe blandt sig selv, hvis nogen f.eks. påstod, at de var bedre eller stærkere end andre. Hans ven sagde, at den slags aldrig skete og tilføjede:

“Vi er en stor familie, Omar. Der er ingen jalousi, konkurrence eller egne interesser blandt os. Vi hjælper altid hinanden og gør vores bedste for at tjene kolonien. Alt i kolonien er baseret på opofrelse - at give afkald. Hver myre tænker først og fremmest på sin vens ve og vel, og først bagefter på sig selv. Lad mig give dig et eksempel.

Når der er fødemangel i kolonien skifter arbejder-myrer straks til fodre-myrer og begynder at fodre andre med den mad, de har i deres reserve-maver. Når der er nok føde i kolonien, bliver de igen arbejder-myrer.

Jeg plejer at høre folk sige, at der er konkurrence mellem levende ting i naturen. Tro aldrig hvad de siger. Vi ved udmærket godt, at vi må samarbejde for at lykkes.”

Omar sagde, at hvad myren havde fortalt om sig selv og hans koloni, netop var et rigtigt godt eksempel. Omar var rigtig glad for at vide, at Gud havde skabt myren så uselvisk, hjælpsom og så glad for sine venner. Efter hvad myren havde fortalt ham, besluttede Omar at være mindst lige så betænksom over for andre, ligesom myrerne var, og være den gode person, som Gud elsker.

Det var blevet temmelig sent, og Omar skulle nå i skole. Han fortalte sin ven, at han var nød til at gå, men at han helt sikkert ville besøge ham næste dag.

Den næste dag gik Omar tilbage til det samme sted, og ventede på sin lille ven. Efter nogle få minutter dukkede han op. Omar fortalte ham, at han havde ventet utålmodigt hele natten på at se ham igen. Omar mindede ham om hans løfte, at fortælle om boets indvendige del. Så myren begyndte at fortælle ham om sit hjem:

“Selvom vi er bittesmå dyr er vores bo forbavsende stort, præcis som en stor hærs hovedkvarter. Hvis du er en fremmed, kan du aldrig komme ind. For som du allerede ved, er der vagter ligesom mig ved alle indgange.

Indenfor er der ekstrem orden og konstant aktivitet. Tusindvis, til tider millioner, af soldater og arbejder-myrer udfører deres arbejde på en organiseret måde. Vores bygninger passer rigtigt godt til indendørs-arbejde. Der er særlige afdelinger til hver type arbejde, og afdelingerne er konstrueret på en sådan måde, at både soldater- og arbejder-myrer ligesom mig, kan arbejde let og ubesværet.

Desuden overvejer vi alle vores behov, mens vi opfører vores boliger. F.eks. har vores hus underjordiske etager, som kun lukker en begrænset mængde sollys ind. Men der er også nogle afdelinger, hvor der er brug for solens energi. De afdelinger bygger vi på de øverste etager, som modtager sollys ved den bredest mulige vinkel. Og så er der afdelinger, som konstant skal være i kontakt med hinanden. Dem bygger vi tæt ved hinanden, så myrerne nemt og hurtigt kan mødes.

Vores varehus, hvor overskudsmaterialerne opbe- vares, er bygget som en separat afdeling på den ene side af bygningen. Spisekamrene, hvor vi opbevarer vores forsyninger, er placeret steder, som er lette at nå. Udover alle de afdelinger, er der også en stor hal lige i midten af bygningen, hvor vi samles ved bestemte lejligheder.”

Da Omar hørte alt det, spurgte han sin lille ven: “Laver I virkelig alle de ting selv? Jeg var ikke klar over, at myrer kunne arbejde ligesom dygtige ingeniører og arkitekter. Hvis mennesker skal bygge sådanne perfekte bygninger, er de nødt til at gå mange år i skole og arbejde flittigt. Får I også den slags træning?” Som svar forsatte myren med at fortælle Omar flere ufattelige ting om sine venner:

1. Luftforsvarssystem 2. Drivhus 3. Hovedindgang og sideindgange 4. Færdigbyggede kamre 5. Opbevaringsplads 6. Vagtkammer 7. Ydre skjold 8. Plejekammer 9. Maddepot 10. Korndepot 11. Børnepleje til larver 12. Overvintrings-rum 13. Centralvarme-afdeling 14. Udrugnings-rum 15. Dronninge-kammer ... Der er ingen tvivl om at myrer ikke kan udtænke alle detaljer og opfinde alt dette selv. De er inspireret af Gud til at gøre sådan.

“Nej, Omar. Vi har alle sammen de færdigheder fra fødslen – de er allerede en del af os selv. Vi lærer ikke noget om færdighederne, men ved allerede præcis hvad vi skal gøre, hvordan og hvornår.

Og det er ikke alt. Det næste jeg vil fortælle dig, vil nok overraske dig endnu mere.

Som jeg fortalte dig tidligere er vores hus meget stort sammenlignet med vores størrelse. Alligevel er opvarmningen ligeligt fordelt. Vi har nemlig et rigtigt smart centralvarmesystem, som holder temperaturen konstant dagen lang. For at kunne opnå det, dækker vi ydersidens overflade med forskelligt materiale, som ikke lukker den udvendige lufttemperatur ind i bygningen. På den måde forhindrer vi, kold luft i at komme ind om vinteren, og holder varm luft ude om sommeren. Det er sådan, vi altid holder temperaturen på samme niveau.”

Der var ingen tvivl om, at hvis Omar ikke havde mødt sin lille ven, ville han næppe have troet, at myrer kunne gøre alt dette. Han sagde til myren: ”Før du fortalte mig alt det her, ville jeg været kommet med helt andre svar, hvis nogen andre havde forklaret mig detaljerne om jeres bo og havde spurgt mig om, hvem der kunne bygge det.

Jeg ville have sagt, at et bo som dette kun kunne bygges med særligt avanceret værktøj og ved hårdt arbejde af mennesker med store færdigheder. Hvis nogen have fortalt mig, at denne bygning ikke var lavet af højtuddannede mennesker, men af myrer, ville jeg aldrig havde troet dem.

Mens hans lille ven, myren, talte til ham, strejfede mange tanker Omar. Han tænkte, at de havde flere færdigheder end mennesker og begyndte at opfatte disse dyr helt anderledes. Han forstod, at myrer var skabt af Gud, og at det var Guds inspiration, der ved hvert øjeblik fik dem til at opføre sig, som de gjorde. Ellers ville de aldrig være i stand til at gøre alle disse ting så vellykket.

Mens Omar tænkte over alt dette, fortsatte hans ven med at snakke. Omars interesse voksede, og han ville spørge ham om alt, hvad der faldt ham ind. Han spurgte med det samme om det første spørgsmål, han kom i tanke om. Han var tidligere blevet fortalt, at nogle myrer opførte sig som landmænd, så han spurgte ham, hvordan de kunne finde ud af det. Hvordan kunne en myre, som var så lille, dyrke landbrug uden nogen redskaber - noget en mand knap kunne gøre?

Myren sagde: “Lad mig lige fortælle dig en ting mere om os. Så vil det nemlig være lettere at besvare dit spørgsmål. Selvom vi alle ser meget ens ud, er vi opdelt i mange forskellige grupper, alt efter hvordan vi lever og ser ud. Der findes omkring 8.800 forskellige slags myrer. Alle arterne har særskilte egenskaber, og landbrugs-myren er en af disse arter. Nu vil jeg fortælle dig om nogle bestemte myrer, som engagerer sig i landbrug. De kaldes for Bladskærer-myrer (Formicidae Atta).

1- Myrer hakker de blade, de bringer til boet, i småbidder. 2- De tygger og gnasker bidderne til blød grød. 3- De påfører grøden over et lag tørrede blade i nye kamre. 4- De placerer små svampestykker, som de tager fra andre kamre, på grøden. 5- En travl myregruppe rengør svampehaven og fjerner alle unødvendige materialer.

Bladskærernes særpræg er frem for alt deres vane med, at bærer de bladstykker, de udskærer, på hovedet. Til det formål udjævner de først en gangbar sti, som de let kan færdes på. Myrer går langsomt langs stien for at indsamle alle kviste, små stykker grus, græs og vilde planter i terrænet, og fjerner dem omhyggeligt. På den måde rydder de en sti til sig selv.

Efter lang tids hårdt arbejde, bliver motorvejen lige og jævn, som var den tromlet med et specielt redskab. Bladskærerne går hjem til deres bo på denne sti, mens de gemmer sig under store stykker blade, som de holder i deres sammenbidte kæber.”

Omar: Sagde du, at de gemmer sig under blade? Hvorfor føler Bladskærerne, at de behøver at gemme sig under bladene?

Myren: Bladskærerne skal nogle gange være forsigtige, Omar. Eksempelvis er de mellemstore Bladskærer-arbejdere næsten væk hele dagen, langt væk hjemmefra boet, for at bære blade. Det er svært for dem, at beskytte sig selv på samme tid, fordi de bærer bladene i deres kæber, som de normalt bruger til selvforsvar.

Omar: Men hvem beskytter dem så, hvis de ikke kan beskytte sig selv.

Myren: Bladskærer-arbejdere er altid ledsaget af mindre arbejdere. De klatrer op på toppen af de blade, som Bladskærerne bærer, for at holde udkig. I tilfælde af et fjendtligt angreb, beskytter de deres venner, selvom de faktisk er meget mindre.

Omar: Det er et andet forbløffende eksempel på uselviskhed. Men jeg vil gerne vide en ting mere. Hvad bruger Bladskærerne bladene til? Hvorfor henter Bladskærerne blade til boet, dagen lang?

Myren: De bruger dem i deres landbrug. Bladskærerne bruger bladene til at dyrke svampe, for myrer kan ikke spise blade. Arbejder-myrer tygger og gnasker derfor bladstykkerne til en stor bunke grød og placerer den bagefter i underjordiske kamre i boet. I kamrene dyrkes svampe på bladgrøden og føden høstes fra svampevækstens knopper.

Nu må du nok undre dig over, hvordan bittesmå myrer selv kan udfører sådanne mirakuløse ting?

Omar: Ja. Jeg forsøger virkelig at forstå, hvordan myrer kan gøre alt det. Hvis du f.eks. havde bedt mig om at dyrke svampe, ville det overhovedet ikke være nemt for mig. Jeg ville i det mindste være nød til at læse nogle bøger, eller søge vejledning hos folk, som ved hvordan det skal gøres. Men jeg ved at Bladskærerne ikke får den slags træning.

Ahh, nu kan jeg bedre forstå, hvad der gør dig og dine myre-venner så talentfulde. I er jo programmerede til at udføre jeres job.

F.eks. kommer alle Bladskærere til verden med viden om landbrug. Det er helt sikkert, at Gud, Skaberen af alle levende ting, gav Bladskærerne denne evne. Det er Gud, som skabte dig og alle dine venner med alle de overvældende egenskaber.

Myren: Du har helt ret, Omar. Vi ved alle disse ting instinktivt. Gud, vores Skaber, gav os de medfødte gaver som en velsignelse.

Omar var forsinket igen. Han takkede myren og gik hen til skolen. Mens han gik, gentog tingene sig, som hans myre-ven havde fortalt ham, som et ekko i hans hoved. I mens fortsatte han med at spekulere.

Myrernes dygtige handlemåder var tegn på stor visdom. Men den visdom kunne ikke tilhøre myrerne selv. De var trods alt bittesmå skabninger. Så alle myrernes evner er et klart tegn til mennesker, der viser Guds visdom. For at kunne vise storheden i Hans eksistens og Hans kunstfærdighed i skabelse, skabte Gud disse bittesmå dyr til at de kan udføre opgaver, som de ellers aldrig ville kunne med deres egen visdom og vilje.

Myren kunne takke Gud for sin medfødte visdom, sine evner og sin uselviske væremåde. Alt hvad han gjorde, var ikke bevis for hans egen, men for Guds magt og visdom.

Mens Omar tænkte på alt det, gik det op for ham, at visse ting, som han tidligere havde haft en anden forestilling om, nu var blevet erstattet af sande kendsgerninger.

Han var fuldstændig overbevist om, at Gud alene havde skabt myren, ham selv, hans mor og far, hans bror og alt i universet. Hans lille ven havde mindet ham om den vigtigste kendsgerning i verden: at der er ingen anden skaber end Gud.

Jeg tror, at når du læser disse linjer, vil du også forstå sandheden ligesom Omar, og du vil vide, at det er Gud, som har skabt alt. Så vil du tænke: ”De som siger, ’at levende ting ikke blev skabt, men blev til ved en tilfældighed’ tager fejl. Når vi er omgivet af skabninger med så mange betagende evner, er det umuligt at forestille sig at de blev til ved en tilfældighed.”

Så hvis du en dag også støder på en god lille ven, som Omar gjorde, må du ikke glemme, at du kan lære meget af ham. Undersøg myren, og andre fantastiske skabninger, og tænk over, hvor perfekt Gud er til at skabe. Og hvis du nogen sinde møder folk, der tror, at deres egen tilværelse er en ren tilfældighed, så fortæl dem om vores lille vens egenskaber, og sig at du aldrig mere vil tro på deres meningsløse historier.