Hvis mennesket ikke bruger sin sunde fornuft og spørger sig selv: “Hvordan blev jeg skabt?”, vil det udvikle en irrationel holdning og sige til sig selv: “På en eller anden måde kom jeg her!..”. Med denne logik, vil mennesket begynde at leve et liv, hvor det ikke har tid til at tænke på sådanne emner.
Et forstandigt menneske burde tænke over, hvordan det er blevet skabt og fastsætte meningen med sit liv i overensstemmelse hermed. I løbet af denne proces skal han ikke, som nogle mennesker, blive bange for at ende med konklusionen: “Jeg er blevet skabt”. Nogle mennesker ønsker ikke at være ansvarlige overfor en Skaber. De er bange for at ændre deres livsstil, vaner og de ideologier, de har accepteret, i fald de anerkender, at de er blevet skabt. Derfor flygter de fra at adlyde deres Skaber. De fornægter Allah og;
“... forkastede dem (Hans tegn) med urette og (falsk) stolthed, medens deres sjæle var overbevist derom.” (Sura al-Naml: 14), således som det beskrives i Koranen.
 |
| "Husker menneskel ikke, at Vi skablte det tidligere, da det ikke var noget?" |
På den anden side vil et menneske, som hylder sin eksistens med visdom og sund fornuft, ikke se andet end tegnene på Allah som Skaberen, i sin eksistens. Mennesket vil anerkende, at dets eksistens afhænger af samarbejdet mellem tusinder af komplicerede systemer, som det hverken har skabt eller kan kontrollere. Mennesket vil begribe det faktum, at “det er skabt” og idet det kender sin skaber, vil det prøve at forstå med hvilket formål, Han skabte det.
For enhver, som prøver at forstå årsagen til Hans skaberværk, findes der en vejledende bog: Koranen. Denne bog er en vejledning, som Skaberen har åbenbaret til alle mennesker på jorden.
At skabelsesværket er foregået som beskrevet i Koranen, rummer en betydningsfuld mening for forstandige mennesker.
De følgende sider indeholder forskellige informationer og viser mennesker med visdom og sund fornuft, hvordan “de blev skabt” og vidunderet i dette skabelsesværk.
Historien om menneskets skabelse begynder i to forskellige områder, som ligger meget langt fra hinanden. Mennesket bliver til gennem foreningen af to adskilte substanser, som findes i kvindens og mandens krop.
Disse to substanser er skabt uafhængigt af hinanden og er dog i perfekt harmoni. Det er sikkert at sæden i mandens krop ikke er produceret gennem mandens vilje og kontrol, ligesom ægget i kvindens krop ikke er formet gennem hendes vilje og kontrol. Sandelig, de er ikke bevidste om disse hændelser.
“Vi har skabt jer, hvorfor tror I ikke? Fortæl Mig (om) menneskets sæd, som I udgyder? Har I skabt det (som bliver til et perfekt menneske)? Eller er det Os, der er Skaberen?” (Sura al-Waqi’ah: 57-59)
Det er indlysende at begge substanser, den som kommer fra manden, og den som kommer fra kvinden, er skabt i overensstemmelse med hinanden. Skabelsen af disse to substanser, deres forening og transformation til et menneske er sandelig store mirakler.
“Allah skabte jer af støv, dernæst af en dråbe, og derefter gjorde Han jer til par.
Og ingen kvinde bliver svanger eller nedkommer, undtagen med Hans vidende.
Og der skænkes ikke nogen et langt liv, ej heller forkortes nogens liv, undtagen det er nedskrevet i en bog (al-lauh-al-mahfûz). Dette er visselig let for Allah.”
(Sura al-Fatir: 11)
 |
| Sæden og testiklernes inderside. |
Sæden, som udgør det første skridt i skabelsen af et nyt menneske, produceres “udenfor” mandens krop. Grunden hertil er, at produktion af sæd kun er mulig i et miljø, der er to grader køligere end normal kropstemperatur. For at stabilisere temperaturen på dette niveau er huden på testiklerne speciel. Den trækker sig sammen i koldt vejr og udvider sig i varmt vejr, idet den holder temperaturen konstant. “Regulerer” og arrangerer manden denne meget fine balance? Bestemt ikke. Manden er ikke engang bevidst om denne. De, som fortsat har modstand overfor skabelsens faktum, kan kun sige, at dette er “en uopdaget funktion i den menneskelige krop”. Definitionen af begrebet “uopdaget funktion” er intet andet end en simpel formulering.
Sædcellerne, som produceres i testiklerne i et antal af 1000 stk. pr. min., har et specielt design, som er skabt til dens rejse mod de kvindelige æggestokke: En rejse, der skrider frem, som om de “kender” stedet. Sædcellen består af et hoved, en hals og en hale. Halen hjælper den til at bevæge sig ind i livmoderen, som en fisk.
Dens hoved, som indeholder en del af det kommende barns genetiske kode, er dækket af et specielt beskyttende skjold. Dette skjolds funktion afsløres ved indgangen til kvindens livmoder: Her er miljøet stærkt syreholdigt.
Det er klart, at sædcellen har fået et beskyttende skjold af “en eller anden”, som er klar over denne surhed. (Årsagen til dette syreholdige miljø er at beskytte kvinden mod mikrober.)
 |
| 1. Spermatosoerne omkring et æg. 2. Sammensmeltningens øjeblik En af spermatosoerne gennemtrænger ægget for at befrugte det efter en lang og vanskelig rejse. 3. Når sædcellen, som vil befrugte ægget, nærmer sig ægget, producerer ægget pludselig en speciel væske, som gennemtrænger sædcellens beskyttelsesskjold. Som følge heraf blottes de fyldte enzymsække på sædcellens hoved. Så snart sædcellen når ægget, gennemtrænger disse enzymer æggets membran og lader på denne måde sædcellen trænge ind.Når sædcellen, som vil befrugte ægget, nærmer sig ægget, producerer ægget pludselig en speciel væske, som gennemtrænger sædcellens beskyttelsesskjold. Som følge heraf blottes de fyldte enzymsække på sædcellens hoved. Så snart sædcellen når ægget, gennemtrænger disse enzymer æggets membran og lader på denne måde sædcellen trænge ind. 4. Væksten, som starter med en enkelt celle, fortsætter gennem den fortsatte celledeling. 5. Det befrugtede æg, zygoten, der klynger sig til moderens livmoder. |
Det er ikke kun millioner af sædceller, der sprøjtes ind i livmoderen. Sæden er en blanding af forskellige slags væsker. Koranen understreger dette faktum i det følgende vers:
“Har der ikke været en periode af menneskets liv, da det ikke var noget, der var værd at nævne? Vi skabte sandelig mennesket af en blandet dråbe for at prøve det, og Vi gjorde det hørende (og) seende.” (Sura al-Insan: 1-2)
Disse væsker i sæden indeholder sukker, som skal levere den energi, sæden har brug for. Desuden har dens grundlæggende sammensætning forskellige opgaver, som f.eks. at neutralisere syren ved indgangen til kvindens livmoder og at vedligeholde den fedtede væske, som er nødvendig for at sæden kan bevæge sig. (Her ser vi igen at to forskellige og uafhængige livsformer er skabt i overensstemmelse med hinanden.) Spermatosoerne foretager en vanskelig rejse inde i kvindens krop, indtil de når ægget. Ligegyldigt hvor meget de forsvarer sig, når kun ca. 1000 ud af 200-300 millioner spermatosoer æggelederen.
Medens sæden er formgivet i overensstemmelse med ægget, er ægget ligeledes forberedt til at blive livets frø, men på en helt anden måde...
Medens kvinden er ubevidst om det, vil det æg, der først modnes i æggestokkene forlade bughulen. Derefter opfanges det af de arme, der er anbragt for enden af de vedhæng, der kaldes æggelederne og livmoderen. Derefter føres ægget videre af bevægelserne i fimrehårene på indersiden af æggelederen. Ægget er kun halvt så stort som det halve af en saltpartikel.
Ægget og sæden mødes i æggelederen. Her begynder ægget at producere et specielt sekret. Ved hjælp af dette sekret finder spermatosoerne æggets placering. Vi må forstå, at når vi siger, at ægget begynder at producere et sekret, taler vi ikke om et menneske eller et bevidst væsen. Det kan ikke forklares som en tilfældighed at et mikroskopisk protein begynder en sådan handling “af sig selv” og så “forbereder” og udskiller et kemisk stof for at trække spermatosoerne til sig. Det er tydeligvis en unik plan, der udføres.
Ganske kort kan man sige, at kroppens reproduktions-system er skabt til at forene ægget og sædcellen. Dette betyder, at kvindens reproduktionssystem er skabt i overensstemmelse med spermatosoernes behov og at spermatosoerne er skabt i overensstemmelse med forholdene i kvindens krop.
Når sædcellen, som vil befrugte ægget, nærmer sig ægget, “beslutter” ægget igen at producere en speciel væske, som er forberedt specielt til sæden og som trænger igennem sædcellens beskyttelsesskjold. De fyldte enzymsække, som findes for enden af sædcellen og er skabt specielt til ægget, blottes. Når sædcellen når ægget, gennemborer disse enzymer æggets membran og lader sædcellen passere. Spermatosoerne omkring ægget kæmper om at komme ind, men normalt befrugtes ægget kun af en enkelt sædcelle.
De ayat i Koranen, som beskriver dette stadium, er meget interessante. I Koranen fastslås det, at mennesket er skabt af et ekstrakt af en grundvæske, dvs. af sæden.
“Derpå frembragte han dets afkom af en simpel væske.” (Sura al-Sadsjda: 8)
Som vi får at vide i Koranens vers, er det ikke selve den væske, som bærer sædcellen, der befrugter ægget, men kun “et udtræk, et ekstrakt” af den. En enkelt sædcelle i væsken er, sammen med sædcellens kromosomer, som udgør et koncentrat deraf, den befrugtende del.
Når et æg lukker en sædcelle ind, er det ikke muligt for en anden sædcelle at komme ind. Det skyldes et elektrisk felt, som omgiver ægget. Området omkring ægget er negativt (-) ladet og så snart den første sædcelle gennemtrænger ægget, ændres denne spænding til positiv (+). Derfor vil ægget, som har den samme elektriske ladning som spermatosoerne udenfor, begynde at afvise dem.
Dette betyder at de to substansers elektriske ladning, som er skabt uafhængigt og adskilt fra hinanden, også er i overensstemmelse med hinanden.
Til slut kombineres mandens DNA i sædcellen og kvindens DNA i ægget. Nu findes det første frø, den første celle hos et nyt menneske i moderens mave: Fosteret.
 | ||
| a. 1. Gün | 1. Döllenme Öncesi | 7. 2. Hücreli Aşama |
Når mandens sæd forener sig med kvindens æg, som beskrevet ovenfor, begynder det barn, som vil blive født, at tage form. Denne enkelte celle, som i biologien kaldes “zygoten”, det befrugtede æg, begynder at vokse ved deling og bliver til “et stykke kød”.
Det befrugtede æg tilbringer imidlertid ikke sin udviklingsperiode i et tomrum. Det klynger sig til livmoderen som en plante, hvis rødder er fastgjort til jorden ved dens slyngtråde. Gennem denne forbindelse kan det befrugtede æg optage de næringsstoffer, som er væsentlige for dets udvikling, fra moderens krop.
En sådan detalje kunne ikke etableres uden et solidt kendskab til fysiologi. Det er indlysende, at ingen besad en sådan viden for 1400 år siden (da Koranen kom til). Interessant er det, at Allah i Koranen altid refererer til det befugtede æg, som udvikler sig i livmoderen, som “en klump blod”:
“Læs! I din Herres navn, som skabte (alt det eksisterende). Skabte mennesket af en klump blod. Læs! Og din Herre er den mest Gavmilde.” (Sura al-Alaq: 1-3)
“Tror mennesket da, at det vil blive ladt alene (uden belønning eller straf)? Var det da ikke en dråbe sæd, der blev udgydt? Så blev det en klump blod, og Han skabte det og fuldkommengjorde det. Derpå skabte Han et par af det, manden og kvinden.” (Sura al-Qijamah: 36-39)
Den arabiske betydning af det ord vi oversætter med “blodklump” er “noget, som klynger sig til et sted”. Ordet bruges til at beskrive igler, som klynger sig til en krop for at suge blod. Det er indlysende det bedste ord til at beskrive det befrugtede æg, som klynger sig til livmoderens vægge og suger sin næring derfra.
Koranen kan afsløre mere om det befrugtede æg. Idet det hænger perfekt på livmoderens vægge, begynder det befrugtede æg at udvikle sig. I mellemtiden fyldes livmoderen med en væske, der kaldes “amnion hinden”, den inderste fosterhinde, som omgiver det befrugtede æg. Den vigtigste opgave for fosterhinden, som barnet udvikler sig i, er at beskytte det mod slag udefra. I Koranen åbenbares dette faktum således:
 | ||
| 6 Günlük Embriyo | Görüntüdeki embriyo Fallop kanalında bulunmaktadır. | 6-7 Haftalik Embriyo |
“Har vi ikke skabt jer af en simpel væske? Og derpå anbragt jer på et sikkert sted?” (Sura al-Mursalat: 20-21)
Alle disse oplysninger vedrørende menneskets skabelse demonstrerer, at Koranen kommer fra en kilde, der kender til denne skabelse i mindste detalje. Dette beviser endnu engang at Koranen er Allahs ord.
Fostret, der tidligere lignede gelé, ændrer sig med tiden. I den oprindelige bløde struktur begynder hårde knogler at udvikle sig for at give kroppen evnen til senere at stå oprejst. Cellerne, som i starten var de samme, specialiseres: Nogle bliver til lysfølsomme øjenceller, nogle til nerveceller, der er følsomme overfor kulde, varme og smerte og nogle til celler, der er følsomme overfor lydvibrationer. Beslutter cellerne selv denne differentiering? Beslutter de selv først at forme et menneskeligt hjerte eller et menneskeligt øje, hvorefter de fuldfører denne utrolige opgave? Eller er de skabt specielt til disse opgaver? Visdom, intellekt og sjæl samtykker om den anden mulighed.
 |
Efter befrugtningen finder babyens udvikling sted i tre særlige områder. Disse områder er:
1. Æggelederen: Dette er det område, hvor ægget og sæden forenes og hvor ægget hæfter sig på livmoderen.
2. De indre vægge i livmoderen, som det befrugtede æg klynger sig til for at udvikle sig.
3. Den hinde, som er fyldt med en speciel væske, og hvori fosteret begynder at vokse. Dette fastslås således i Koranen:
“Han skaber jer i jeres mødres liv, skabelse efter skabelse i trefoldigt mørke. Således er Allah, jeres Herre. Han har alene Herredømmet, der er ingen gud undtagen Ham. Hvorfor vender i jer da væk (fra Allah)?” (Sura al-Zumar: 6)
Efter afslutningen af disse processer, når barnet har fuldført sin udvikling i moderens underliv, kommer det til verden. Det er nu 100 millioner gange større og 6 millioner gange tungere end oprindeligt...
Dette er historien om vore første skridt ind i livet, ikke historien om nogen anden organisme. Hvad kan være mere vigtigt for et menneske end at forstå meningen med en så fantastisk skabning?
Det er ulogisk at tro, at alle disse komplicerede funktioner opstår af “deres egen vilje”. Ingen har magt til at skabe sig selv eller en anden person eller nogen anden genstand. Allah skaber alle begivenheder, og som beskrevet her, skabes hvert øjeblik, hvert sekund, og hvert stadium.
 |
Øjets Udvikling |
| I første stadium af udviklingen er fosterets øje en sort plet. Det får sin endelige form i løbet af de kommende måneder. |
“Allah skabte jer af støv, dernæst af en dråbe, og derefter gjorde Han jer til par. Og ingen kvinde bliver svanger eller nedkommer, undtagen med Hans vidende. Og der skænkes ikke nogen et langt liv, ej heller forkortes nogens liv, undtagen det er nedskrevet i en bog (al-lauh-al-mahfûz). Dette er visselig let for Allah.” (Sura al-Fatir: 11)
Vor krop, som fra en enkelt dråbe sæd, udvikler sig til et menneske, har millioner af fine balancer. Selvom vi ikke er bevidste om dem, er der utroligt komplekse og fine systemer i vor krop, som hjælper os til at overleve. Alle disse systemer er formet og styret af den eneste Ejer, Skaber og menneskets Herre, Allah, for at vi kan forstå, at vi er skabt.
Mennesket er skabt af Allah. Da det er skabt, efterlades det ikke uden opsyn og uden mål.
 |
Sutterefleksen |
| Babyer fødes med en sutterefleks. Deres sutteøvelser, som begynder i livmoderen ved at babyen sutter på tommelfinger, er af vital betydning for babyens evne til at sutte efter fødslen, da der ikke findes nogen anden måde, hvorpå babyen kan få den mælk, som er dens eneste fødekilde. |
Næringen af et nyt menneske, som har gennemgået ændringen fra en dråbe sæd til et barn, er i sig selv et mirakel. Menneskemælk er den bedste næring overhovedet, og den er ikke produceret hverken ved moderens hjælp eller ved nogen andens hjælp.
Takket være mælkens indhold og sammensætning er modermælken både en fortræffelig fødekilde for den nyfødte og et middel, der øger moderens og barnets modstandskraft overfor sygdomme. Læger er enige om, at modermælkserstatning kun bør anvendes, hvis moderens mælk ikke er tilstrækkelig og at babyer helst skal næres af modermælk, særlig i de første måneder. Lad os nu se på modermælkens egenskaber:
• Det mest interessante aspekt ved modermælken er, at dens koncentration ændrer sig i overensstemmelse med babyens udviklingsfaser. Mængden af kalorier og fødens sammensætning, står i forhold til og ændres i overensstemmelse med, babyens fødselstidspunkt, om det blev født før tiden eller til tiden. Hvis barnet er født for tidligt, er fedt- og proteinmængden højere i modermælken end den, en baby normalt har brug for, fordi en for tidligt født baby har brug for flere kalorier.
• Immunforsvars bestanddele, som babyen behøver, som f.eks. antistoffer eller immunforsvarsceller, findes allerede færdige i modermælken. Ligesom professionelle soldater, forsvarer de babyen og beskytter den mod fjender.
• Den er antiseptisk. I normal mælk vokser bakterierne, hvis mælken står i rumtemperatur i seks timer, men ingen bakterier udvikler sig i modermælk i samme tidsrum.
• Modermælken beskytter barnet mod åreforkalkning.
• Den er letfordøjelig.
Vi ved, at ingen modermælkserstatning, skabt i moderne laboratorier af diætspecialister, har så mange fordele som den naturlige modermælk. Hvordan kan vi besvare spørgsmålet: “Hvem skabte denne mælk, som er de laboratorieskabte langt overlegen, i menneskekroppen, når moderen selv er uden indflydelse på dens tilblivelse?” Det er ganske tydeligt, at modermælken er skabt af den Skaber, som har skabt babyen, der har brug for denne mælk...
 |
| “O menneske, hvad har gjort dig ligegyldig overfor din Herre, den mest Gavmilde? Som skabte dig og derpå fuldkommengjorde dig og gav dig den rette form? I den skikkelse, der behagede Ham, formede Han dig.” |
| Et menneskes ansigt de første dage (til venstre) og dets endelige form. “Allah er det, Som har skabt jorden for jer som en bolig og himlen som en hvælving. Og Han har formet jer og gjort jeres skikkelser skønne og gode.” |
 |
Imange vers fra Koranen, vender Allah vor opmærksomhed mod skabelsen af mennesket og indbyder til, at mennesker grunder over denne skaberakt.
“O menneske, hvad har gjort dig ligegyldig overfor din Herre, den mest Gavmilde? Som skabt dig og derpå fuldkommengjorde dig og gav dig den rette form? I den skikkelse, der behagede Ham, formede Han dig.” (Sura al-Infitar: 6-8)
Mennesket er en af de levende skabninger, som har naturens mest fortræffelige, raffinerede og forbløffende system, skabt i afpassede proportioner af Allah.
Den menneskelige krop består af en mængde kød og knogler, der gennemsnitlig vejer 60-70 kg. Som det er velkendt, er kød et af naturens mest sårbare materialer. Hvis det efterlades udendørs, nedbrydes det indenfor et par timer. Det bliver fyldt med maddiker i løbet af nogle få dage og begynder at stinke ulideligt. Den menneskelige krop består for en stor del af dette skrøbelige materiale. Alligevel holder det sig uden at blive ødelagt og uden at nedbrydes i 70-80 år ved hjælp af blodcirkulationen, som tilfører det næringsstoffer, og huden, som beskytter det mod udefra kommende bakterier.
På den anden side er kroppens evner imponerende. Hver enkelt af de fem sanser er et mirakel. Mennesket lærer den ydre verden at kende gennem disse sanser og takket være disse sanser, kan det leve sit liv fredeligt. De detaljer, som vi støder på, når vi gennemgår syns-, smags-, føle-, høre- og lugtesansen og deres fejlfri form, er hver især beviser på Skaberens eksistens.
Det mirakuløse ved menneskets krop er ikke begrænset til de fem sanser. Hvert enkelt af de organer, som leder vort liv, er et mirakel for sig. De fungerer alle for at opfylde vore behov. Lad os blot forestille os, hvor hårdt livet ville være, hvis vi var skabt uden hænder. Hvad ville der ske, hvis vi ikke havde ben eller hvis vor krop var dækket af torne, skæl eller en hård ydre skal i stedet for hud?
Eksistensen af menneskekroppens komplekse systemer, som f.eks. åndedrættet, fødeoptagelsen, reproduktions- og forsvarssystemerne samt kroppens udseende er alle forskellige vidundere.
Som vi har set, er der mange fine balancer i menneskets krop. Den perfekte forbindelse mellem hele det intern-afhængige system og kroppens andre systemer gør mennesket i stand til at udføre sine livsvigtige funktioner uden problemer.
Hvad mere er, så udfører menneskets krop alle disse funktioner uden at anstrenge sig særligt eller støde på problemer. Det meste af tiden er mennesket ikke engang bevidst om alt det, som foregår. Mennesket er ubevidst om mange ting: Det tidspunkt, hvor fordøjelsen begynder eller slutter i maven, hjerterytmen, blodets transport af det nødvendige materiale til de præcist rigtige steder i kroppen, det, at se og høre.
Et fejlfrit system er blevet installeret i menneskets krop og det arbejder perfekt. Dette er Allahs skaberværk, Han som regulerer alt mellem himlene og jorden. Allah skaber alle ting, hver detalje og hvert levende væsen i universet. Den form, vi møder, når vi undersøger menneskekroppen, er bevis på at Allahs skaberværk er enestående og fejlfrit.
Allah drager vor opmærksomhed mod universets perfektion i Sura al-Mulk:
“Hvem har skabte de syv himle den ene over den anden: Du kan ikke se nogen mangel i den Perfektes skaberværk. Se igen – finder du nogen fejl? Se igen og igen. Dit blik vil vende tilbage til dig, ydmyget og opslidt.” (Sura al-Mulk: 3-4)
 |
Følgende er blot nogle få af de fine balancer i menneskekroppen:
De fem sanser er skabt fuldstændig i overensstemmelse med de menneskelige behov. Øret, for eksempel, kan kun opfange lydvibrationer indenfor visse grænser. I første omgang synes det at kunne opfange lyde indenfor et større område at være en fordel. Alligevel er disse begrænsninger af følsomheden – som kaldes “høregrænsen” – skabt med et formål. Hvis vi havde meget følsomme øren, ville vi hvert øjeblik være nødt til at høre på mange lyde, lige fra slaget af vort hjerte til lyden af mikroskopiske mider på gulvet. Hvis det var tilfældet, ville livet virkelig blive meget irriterende for os.
Den samme “bevidste ligevægt” gælder også for følesansen. De nerver, som er følsomme for berøring ligger under huden. De er følsomme i det bedst mulige omfang og spredt over hele kroppen. Disse nerver er samlet i bundter specielt på vore fingerspidser, læber og kønsorganer. Forholdsvis “mindre vigtige” områder på kroppen, som f.eks. ryggen, har færre nerver. Dette udgør en stor fordel for mennesket. Lad os forestille os at det modsatte var tilfældet: At vore fingerspidser var meget ufølsomme og at hovedparten af vore nerver var samlet på ryggen. Dette ville utvivlsomt være temmelig irriterende. Samtidig med at vi ikke ville kunne bruge vore hænder effektivt, ville vi føle den mindste ting – for eksempel folderne i vor skjorte – på ryggen.
Udviklingen af organerne er endnu et eksempel på denne “fine balance”. Tænk f.eks. på håret og øjenvipperne. Selvom begge helt klart består af hår, vokser de ikke lige meget i samme tidsrum. Tænk hvis øjenvipperne voksede lige så hurtigt som vort hår. Så ville de hindre os i at se, de ville komme ind i øjnene og således skade et af vore mest livsvigtige organer. Øjenvipper har en bestemt længde, som forbliver konstant. Hvis de på nogen måde bliver kortere, f.eks. på grund af en forbrænding eller en ulykke, vokser de indtil de har nået deres “ideelle” længde og stopper derefter igen væksten.
Selv øjenvippernes form er meget vigtig. Da de krøller en lille smule opad, hæmmer de ikke synsevnen og de gør øjnene smukke. Mens øjenvipperne vokser, dækkes de af en usædvanlig olie, der udskilles af specielle kirtler på kanten af øjenlågene. Det er derfor vore øjenvipper ikke er ru og stride som en børste. Der er lige præcist en sådan “raffineret justering” på ethvert område af den menneskelige krop.
Denne særlige balance er udfoldet slående hos den nyfødte baby og hos den voksne. F.eks. er det nyfødte barns kranieknogler meget bløde og de kan, i en vis udstrækning, bevæge sig ind over hinanden. Denne smidighed sørger for at barnets hoved ved fødslen kan komme frem fra underlivet uden at skades. Hvis disse kranieknogler var usmidige, ville de flække under fødslen og påføre barnets hjerne alvorlige skader.
På samme fejlfri måde udvikler alle organerne i et menneske sig harmonisk i forhold til hinanden. Under udviklingen af f.eks. hovedet vokser kraniet, som rummer hjernen, i takt med denne. Et kranium, som udviklede sig langsommere end hjernen, ville presse denne sammen og i løbet af kort tid medføre døden.
Den samme balance gør sig også gældende for andre organer, som f.eks. hjertet, lungerne og brystkassen samt for øjet og øjenhulen.
Derfor er det nyttigt at undersøge vor krops udsædvanlige strukturer for at få øje på kunsten og kraften i skabelsen.
Hver enkelt del af vor krop, hvis struktur er mere perfekt end de mest avancerede fabrikker, udstyret med den seneste teknologi, fremstår som Allahs mageløse skaberværk og beviser Hans herredømme over hele vor krop.
Hvis vi kort undersøger den menneskelige krops systemer og organer, vil vi nøje kunne se beviset for et fejlfrit og afbalanceret værk.
Spyttet, som udskilles fra begyndelsen af fordøjelsesprocessen, blødgør maden, så den let kan tygges og bevæge sig ned i spiserøret. Spyttet har også en speciel substans, der ved hjælp af sine kemiske bestanddele kan omdanne stivelse til sukker. Tænk blot på hvad der ville ske, hvis spyt ikke blev udskilt i munden. Vi ville ikke være i stand til at sluge noget som helst eller tale på grund af tør mund. Vi ville ikke være i stand til at spise noget fast, men ville være nødt til at ernære os ved flydende føde.
Mavens system er i utrolig balance. I maven nedbrydes føden af saltsyre. Denne syre er så stærk, at den er i stand til at nedbryde både mavevæggen og den føde, som indtages. Der er dog skabt en løsning for mennesket: Et slimlag, som udskilles under fordøjelsen, dækker mavevæggen og yder en usædvanlig beskyttelse mod syrens opløsende effekt. På denne måde beskyttes maven mod at ødelægge sig selv. En fejl i sammensætningen af slimet ville kunne ødelægge dens beskyttende funktion. Der er et perfekt samspil mellem den syre, der bruges til fordøjelsen og den slim, der udskilles for at beskytte maven. Når maven er tom, produceres der ikke det sekret, som nedbryder proteiner, dvs. fødevarer, der stammer fra dyrene. Faktisk eksisterer det i form af en uskadelig substans uden opløsende egenskaber. Så snart proteinholdig føde kommer ned i maven, produceres der HCl, som nedbryder denne neutrale substans til proteiner. Når maven er tom, skades den ikke af den syre, som den selv skabte af proteinerne.
Det er bemærkelsesværdigt at evolutionsteorien ikke kan forklare eksistensen af et så komplekst system, da den forsvarer den idé, at komplekse strukturer omkring os udvikles gradvist fra primitive organismer ved en samling af små strukturelle forbedringer. Det er imidlertid indlysende, at systemet i vor mave ikke kunne have udviklet sig gradvist og skridt for skridt. Manglede blot en enkelt faktor, ville det medføre organismens endeligt. Et enkelt eksempel er tilstrækkeligt for bedre at forstå udviklingslærens selvmodsigelse. Tænk på en organisme, som ødelægger sin egen mave ved hjælp af den syre, som produceres der - først ville dens mave blive smertefuldt ødelagt, derefter ville dens andre organer blive fortæret af den samme syre. Organismen ville dø ved at fortære sig selv levende.
Fordøjelsessystemet | |||
 | |||
| Fordøjelsessystemet er et system, som virker ved mundens, spytkirtlernes, mavens, bugspytkirtlens, leverens og tarmenes fælles indsats og i hvilken de udfolder deres eget virke. Hvis et eller flere af disse organer ikke virker ordentligt, standses hele systemet. | |||
| 1. Ağız Boşluğu | 5. Safra Kesesi | 9. İnce Bağırsağın Ü̈st Bölümü Duvarı | 13. Sigmoid Bağırsak |
Væsken i maven kræver evnen til at nedbryde proteiner efter en række kemiske reaktioner. Tænk på en organisme, der i sin udviklingsproces har en mave, hvori sådanne kemiske omdannelser ikke kan finde sted. Hvis mavesaften ikke besad evnen til at nedbryde proteiner, ville organismen ikke være i stand til at nedbryde føde og den ville måske dø med en klump ufordøjet mad i maven.
Lad os betragte emnet fra en anden vinkel. Cellerne i maven producerer mavesyren. Både disse og andre celler i andre dele af kroppen (f.eks. øjencellerne) er identiske celler, der oprinder fra delingen af den samme oprindelige enkelte celle i kvindens livmoder. Desuden bærer de alle den samme genetiske information. Dette betyder, at databanken i cellerne indeholder genetisk information om proteinernes nedbrydning og om den syre, der er i maven. Alligevel, idet de er underlagt en orden fra “en ukendt kilde”, udfører øjencellerne de opgaver, der hører øjet til og mavecellerne udfører de opgaver, der hører maven til. Hvad nu hvis øjencellerne, som producerer de proteiner, der er nødvendige for øjet (af en årsag vi ikke kender), begyndte at producere den syre, der bruges i maven - og som de rummer den nødvendige information om? Hvis noget sådant sker, ville et menneske nedbryde og fordøje sit eget øje.
Lad os fortsætte med at undersøge de forbløffende balancer i vor krop:
Resten af fordøjelsesprocessen er lige så vel planlagt. Den anvendelige del af føden, som er blevet fordøjet, opsuges af tyndtarmens inderside og spreder sig ved hjælp af blodet. Tyndtarmens inderside er dækket af forgrenede folder, der ligner rynket stof. På hver forgrening er der mindre folder, kaldet villi. Disse folder forøger tarmens opsugende overflade umådeligt. På ydersiden af disse celler er der mikroskopiske udposninger, microvillier. Disse udposninger opsuger føden og fungerer som pumper. Indersiden af disse pumper er forbundet med kredsløbet gennem et transportsystem af diverse transportveje. Gennem dette kredsløb føres den næring, der er blevet opsuget af hele kroppen. Hver af disse villi har ca. 200 millioner microvillier. På én kvadratmillimeter af tyndtarmen arbejder der 200 millioner pumper, som uden at bryde ned eller blive overanstrengt holder menneskelivet i gang. Så mange pumper, som normalt ville dække et meget stort areal, er klemt sammen på en meget begrænset plads. Dette system opretholder livet ved at sikre, at vor krop udnytter den føde, vi indtager, maksimalt.
Åndedrættet bygger på fine balancer. Kulde eller forurenet luft kan påvirke vort helbred negativt. Derfor skal luft være opvarmet og renset før indåndingen. Vor næse er passende indrettet til denne opgave. Hårene og slimet i næseborene filtrerer luften ved at opfange dens støvpartikler.
Samtidig opvarmes luften på dens vej gennem næseborene. Næsebenet er specielt udformet, således at den indåndede luft først kan nå lungerne efter at have cirkuleret flere gange i næsen for at blive varmet op. Den struktur, som muliggør at luft kan cirkulere flere gange i et tyndt ben, kan kun være resultatet af en bevidst plan. Hvis mennesker skulle prøve at gentage denne effekt, ville det at dirigere luftens bevægelser kun være muligt gennem komplicerede beregninger. Det faktum, at denne specielle struktur eksisterer for at imødekomme behovene fra et andet system - nemlig det, at rense og opvarme den luft, der bevæger sig til lungerne - beviser at begge systemer er specielt skabt af den samme Skaber. Efter disse faser ankommer luften til åndedrætssystemet efter at være blevet varmet og renset for støv.
Solunum Sistemi | ||||
 | ||||
| Alle menneskekroppens systemer (fordøjelses-, kredsløbsog udrensningssystemet) arbejder sammen i harmoni med hinanden. I figuren vises deres indbyrdes forhold. | ||||
| a. Orofarenks | 1. Üst burun konkası 2. Burun boşluğu 3. Ağız boşluğu 4. Ön sinüs 5. Sfenoid sinüs 6. Orta burun konkası 7. Alt burun konkası 8. Yumuşak damak 9. Küçük dil 10. Yemek borusu | 11. Tiroid kıkırdağı | 21. Yatay fisür | 31. Akciğer damarı |
| Nefes alma sırasında, diyafram ve dış kaburgalararası kaslar kasılır ve göğüs kafesi genişlemesine, torasik boşluğun hacminin artmasına neden olur. Daha sonra hava bu basıncı eşitlemek için hızla akar. Soluk verme sırasında da diyafram ve kaburgalar arası kaslar gevşerken, akciğerler havayı dışarı iterek pasif bir çekilde geri çekilir. | ||||
 | |
| Skelettet er et mirakuløst stykke ingeniørarbejde. Det består af 206 knogler. Disse sammenhængende knogler giver den menneskelige krop ekseptionelle bevægelsesmuligheder. Endnu kan ingen konstrueret robot efterligne den menneskelige krops bevægelighed. | |
| 1. Kafatası | 4. Sternum |
Skelettet er i sig selv et kunstfærdigt ingeniørarbejde. Det er kroppens strukturelle støttesystem. Det beskytter vitale organer, som f.eks. hjernen, hjertet og lungerne, og støtter de indre organer. Det giver den menneskelige krop nogle overlegne bevægelsesmuligheder, som ikke kan imiteres af nogen kunstig mekanisme. Knoglevæv er ikke uorganisk, som mange mennesker tror. Knoglevæv udgør kroppens mineraldepot og omfatter mange vigtige mineraler, som f.eks. kalcium og fosfor. I overensstemmelse med kroppens behov, opbevarer eller frigiver knoglevævet disse mineraler. Desuden producerer knoglerne også røde blodlegemer.
Udover skelettets perfekte, stabile funktionsevne, besidder knoglerne også exceptionelle egenskaber.
Idet knoglernes opgave er at bære og beskytte kroppen, er de udviklet med evnerne og styrken til at udføre disse opgaver. De værst mulige forhold er ligeledes taget i betragtning. Lårbenet, f.eks., kan bære en ton, hvis den bæres lodret. Overraskende nok bærer kroppen tre gange sin egen vægt, hver gang vi tager et skridt. Når en sportsudøver laver stangspring og lander på jorden, udsættes hver kvadratcentimeter af hans bækken for et tryk på 1.400 kg. Hvad gør denne struktur, som er skabt ved deling og fordobling af den ene oprindelige celle, så stærk? Svaret på dette spørgsmål er gemt i den uforlignelige udformning af knoglerne.
Et eksempel fra vore dages teknologi kan hjælpe til at belyse sagen. Stilladser bruges i konstruktionen af store og høje bygninger. Denne konstruktions understøttende dele udgør ikke én massiv blok, men består af mange krydsende stænger, som udgør stilladset. Ved hjælp af komplicerede beregninger, som kun kan udføres af computere, er det muligt at bygge stærkere og mere prisbillige broer og industrielle konstruktioner.
De indre knoglestrukturer ligner det stilladssystem, der bruges til at bygge disse broer og tårne. Den eneste vigtige forskel er, at knoglesystemet er mere komplekst og overlegent end det, som er skabt af mennesker. På grund af dette system er knoglerne utroligt stærke og dog lette nok til at være komfortable at bruge for mennesker.
Hvis f.eks. knoglernes indre var ligeså hårdt og tæt som deres ydre, ville de være for tunge for mennesket at bære og på grund af deres stive og hårde struktur, ville de brække eller flække ved det mindste slag.
Vores knoglers perfekte udformning hjælper os til at fungere, og til let og smertefrit at kunne udføre selv vanskelige opgaver. En anden egenskab ved knoglesystemet er dets fleksibilitet i visse dele af kroppen. Samtidig med at ribbenene beskytter vitale organer i kroppen, som f.eks. hjertet og lungerne, udvider og sammentrækker de sig for at give plads til vejrtrækningen.
Knoglernes elasticitet ændrer sig med tiden. Hos kvinder f.eks., udvides hoftebenene, og de bevæger sig fra hinanden i graviditetens sidste måneder. Dette er en ekstrem vigtig detalje, da denne udvidelse tillader barnets hoved at komme ud af moderens underliv uden at blive mast under fødslen.
 | |
| Dette er et mikrofotografi af den fantastiske opbygning inde i kroppens længdeknogler. Knoglerne, som producerer blodceller og fungerer som kroppens mineraldepot, er levende. | |
| 1. Proksimal kemik ucu | 10. Süngerimsi kemik |
Det mirakuløse ved knoglesystemet er ikke begrænset til disse egenskaber. Ud over deres fleksibilitet, holdbarhed og lethed har knoglerne også evnen til at reparere sig selv. Når en knogle brækker, behøver man kun at holde den sammen,for at den kan reparere sig selv. Det er indlysende, at denne proces, ligesom alle andre processer i kroppen, er usædvanlig kompleks, da millioner af celler samarbejder om dette ene mål.
Skelettets bevægelighed er en anden vigtig detalje at tage i betragtning. For hvert skridt vi tager, bevæger hvirvlerne, som udgør vor rygrad, sig. Normalt ville denne stadige bevægelse og gnidning nedslide hvirvlerne. For at forhindre dette findes der mellem hver hvirvel modstandsdygtige bruskskiver, kaldet “diskos”. Disse skiver fungerer som støddæmpere. Ved hvert skridt udøver tyngdekraften et tryk som reaktion på kroppens vægt. Denne kraft skader ikke kroppen takket være rygradens støddæmpere og ryggens stødfordelende kurvede form. Hvis denne fleksibilitet og den specielle struktur, som formindsker reaktionskraften, ikke eksisterede, ville denne kraft blive sendt direkte til kraniet og rygradens øverste spids ville trænge ind i hjernen ved at knuse kraniet.
 |
| For hvert skridt, udøver tyngdekraften et tryk på kroppen som reaktion på kroppens vægt. Hvis støddæmperne mellem hvirvlerne ikke eksisterede og hvis rygraden var lige, ville denne kraft fortsætte direkte til kraniet. Resultatet ville blive at spidsen af rygraden ville trænge ind i hjernen og knuse kraniet. |
| 1.Halshvirvler |
Tegnene på skaberværket kan også iagttages i knogleleddenes overflade. Leddene behøver ikke at blive smurt, skønt de bevæger sig konstant igennem det enkelte menneskets levetid. Biologer igangsatte undersøgelser for at finde årsagen til dette: Hvorledes fjernes gnidningsmodstanden i leddene?
Videnskabsmændene opdagede at problemets løsning kan betragtes som “et mirakuløst skaberværk”. Ledoverflader, som udsættes for friktion, er dækket af et tyndt, porøst modstandsdygtigt lag. Under dette lag er der “smørelse”. Når knoglen presser på leddet, strømmer dette smøremiddel ud af porerne og gør ledoverfladen glat, som var den “smurt i olie”.
Alt dette viser, at den menneskelige krop er resultatet af et perfekt skaberværk og at det er et overlegent værk. Dette perfekte værk gør mennesket i stand til at foretage sig meget forskelligartede bevægelser med stor hurtighed og færdighed.
Tænk engang, hvis alt ikke var så perfekt og hele benet var lavet af en enkelt lang knogle. Så ville det at gå være et alvorligt problem, og vi ville have meget klodsede og unyttige kroppe. Selv det at sidde ned ville være vanskeligt og benknoglen ville let brække ved at være tvunget til at udføre sådanne handlinger. Det menneskelige skelet har en form, der tillader alle slags bevægelser.
Allah skabte og skaber stadigvæk alle skelettets evner. Allah opfordrer mennesket, som Han har skabt, til at tænke over dette:
“... Se på knoglerne, hvorledes Vi sætter dem sammen og så iklæder dem kød...” (Sura al-Baqarah: 259)
Mennesket må grunde over dette og påskønne Allahs evner, Han har jo skabt os, og vi må være Ham taknemmelige. Allah, som skabte knoglerne og iklædte dem kød, er i stand til at gøre dette igen. Dette fastslås i disse linjer:
“Ser mennesket ikke, at Vi har skabt det af en dråbe, og så er det endda et åbenbart stridslystent (væsen). Og det præger lignelser om Os og glemmer sin (egen) skabelse. Det siger: Hvem kan give liv til knoglerne, når de er rådne og er blevet til støv? Sig: Den, Som skabte dem første gang, vil give dem liv. Og Han kender enhver skabning.” (Sura Ya Sin: 77-79)
 |
| a) Biceps |
| Bageste armmuskel, Biceps |
I menneskekroppen arbejder alle systemerne samtidig, på en koordineret måde og i fuld harmoni for et bestemt mål, nemlig for at holde kroppen i live. Selv de mindste bevægelser, som vi gør hver dag, som f.eks. det at ånde eller smile, er resultatet af et perfekt samarbejde. Inden i os er der et utrolig kompliceret og vidtspændende samarbejdende netværk, som virker uden at stoppe. Formålet er livets opretholdelse. Dette samarbejde er særlig synligt i kroppens bevægelsesapparat, da det at udføre selv den mindste bevægelse kræver, at skelettet, muskler og nerver arbejder perfekt sammen.
Forudsætningen for samarbejdet i kroppen er at information afleveres korrekt. Kun gennem korrekt aflevering af information kan nye aktiver udvikles. Til dette formål forbinder en højt udviklet intelligens menneskekroppens funktioner.
For at udføre en koordineret handling, må, som det første, de involverede organer og deres interne forbindelse kendes. Disse informationer kommer fra øjet, det indre øres balanceorganer, musklerne, leddene og huden. Hvert sekund udsendes billioner af informationer, de bearbejdes og derefter træffes nye beslutninger. Mennesket har ikke engang kendskab til de processer, der udføres i dets egen krop med svimlende hastighed. Det bevæger sig, ler, græder, løber, spiser og tænker. Det anstrenger sig ikke for at udføre nogle af disse handlinger. Selv for at frembringe et svagt smil skal sytten muskler arbejde sammen på samme tid. Manglende eller forkert funktion af blot én af disse muskler forandrer ansigtsudtrykket. For at kunne gå skal 54 forskellige muskler i fødderne, benene, hofterne og ryggen arbejde sammen.
Der findes billioner af mikroskopiske receptorer i musklerne og leddene, som giver information om kroppens aktuelle tilstand. Beskederne fra disse receptorer sendes til centralnervesystemet og nye kommandoer, som er i overensstemmelse med centralnervesystemets vurdering, sendes til musklerne.
Følgende eksempel gør det muligt at forstå det perfekte samarbejde i kroppen; For blot at kunne løfte hånden, må skulderen bøjes, den forreste og bageste armmuskel - “triceps” og “biceps” - skal trækkes sammen og afslappes, og musklerne mellem albuen og håndleddet skal dreje håndleddet. For hver enkelt del af handlingen er der millioner af receptorer i musklerne, som straks sender information til centralnervesystemet om musklernes stilling i det pågældende øjeblik. Til gengæld “fortæller” centralnervesystemet musklerne, hvad de derefter skal gøre. Man er naturligvis ikke bevidst om nogen af disse processer, man ønsker blot at løfte hånden og gør det.
For at holde kroppen lige, vurderes mange informationer, som stammer fra millioner af receptorer i dine ben, muskler, fødder, ryg, underliv, bryst og hals og hvert sekund sendes et tilsvarende antal kommandoer til musklerne.
 |
| Stimulation 1. Muskelsækken Trækkes sammen |
| Skemaet illustrerer videregivelsen af information fra sensorerne i musklerne til rygmarven, som til gengæld giver musklerne nye instrukser. Hvert sekund, mens du læser disse linjer, vurderes billioner af informationer, som er videresendt af billioner af receptorer og det samme antal instrukser sendes. Mennesket fødes ind i dette mirakuløse system. Mennesket har imidlertid ingen andel i hverken skabelsen af det eller i dets drift. |
Vi bruger heller ikke ekstra kraft på at tale. Mennesket planlægger aldrig hvilken afstand, der skal være mellem stemmebåndene, hvor ofte de skal vibrere, i hvilken rækkefølge, hvor ofte eller hvilke af de hundredvis af muskler i munden, tungen og halsen, der skal sammentrækkes og afslappes. Mennesket beregner heller ikke hvor mange kubikmeter luft, der skal trækkes ned i lungerne eller hvor hurtigt og i hvilken rytme denne luft skal udåndes. Ikke engang selvom vi ville det, kunne vi gøre det! Selv et enkelt ord, ytret gennem munden, er resultatet af et fælles arbejde udført af mange systemer, fra åndedrætssystem til nervesystem, fra muskler til knogler.
Hvad sker der i det tilfælde der opstår et problem i dette samarbejde? Forskellige udtryk ville for eksempel fremkomme på vore ansigter, hvis vi ønskede at smile, eller vi ville ikke kunne tale eller gå, når vi ønskede det. Vi kan imidlertid smile, tale og gå, når som helst vi ønsker det og uden at der opstår problemer, fordi alt, hvad der her er omtalt, er udført som et resultat af skabelsens faktum, den skabelse som logisk nok kræver “uendelig intelligens og kraft”.
Af denne grund skal mennesket altid huske, at vores eksistens og liv skyldes Skaberen, Allah. Der findes ingen grund til for mennesket at være arrogant eller skrydende. Dets helbred, skønhed eller styrke er ikke dets eget værk og det er ikke givet for evigt. Mennesket vil, hvis det lever længe, miste sit helbred og sin skønhed. I Koranen fastslås det på denne måde:
“Og hvad I end er blevet skænket af glæder og pryd i dette liv, så er det (Hinsides) ved Allah bedre og vil vare for evigt. Har I ingen fornuft?” (Sura al-Qasas: 60)
Hvis et menneske ønsker at blive tillagt egenskaber i det evige hinsides, som er disse overlegne, må det være taknemmeligt overfor Allah for de goder, Han har skænket ham her på jorden, og leve sit liv i overensstemmelse med Hans bud.
Som det ses i disse eksempler bærer alle kroppens organer og systemer “mirakuløse” kendetegn. Når disse kendetegn undersøges, vil mennesket kunne se, hvilke fine balancer dets liv afhænger af og det mirakuløse i tilblivelsen deraf. Det vil endnu engang fatte Allahs store kunstværk, således som det er udtrykt i mennesket.
 | ||
| Ikke et eneste af de systemer, som kan ses på billedet, er blevet etableret ved en tilfældighed. Desuden ville det ikke give nogen mening at tænke, at disse systemer var skabt et efter et. De må være blevet skabt samtidigt, i fuldendt harmoni. | ||
| 1. Damar Sistemi | 3. Solunum Sistemi | 5. İskelet sistemi |
Leveren, som ligger i den øverste højre del af bughulen, fungerer som et fortræffeligt filter i blodets kredsløbs-system. Medens nyrerne filtrerer simpelt vandopløseligt overskudsmateriale fra mennesket, filtrerer leveren komplekst overskudsmateriale, som f.eks. medicin og hormoner.
Forsyningsmæssig støtte til forsvarssystemet: Leveren fungerer ikke kun som et filter for føde og fordøjelsessystemets overskud. Den producerer også blodlegemer (globulin), som udgør en del af immunforsvaret, samt enzymer, som reparerer blodårerne.
Renser for bakterier: Kupffer-celler, som findes i leveren, omslutter bakterier, der føres med blodet gennem leveren, især når blodet kommer fra tarmene. Når antallet af partikler eller andre affaldsprodukter i blodet øges, øger Kupffer-cellerne også deres antal, for at kunne filtrere dette materiale fra blodet.
Produktion af kroppens energiressourcer: En af de mest specielle egenskaber ved leveren er dens produktion af glukose, som udgør fordøjelsessystemets primære energikilde.
Glukose, som tilføres via den daglige kost, omdannes til glucogen og opbevares i leveren. Leveren kontrollerer konstant blodets glukoseniveau.
Hvis man ingenting spiser og blodets glukoseniveau begynder at falde, omdanner leveren det oplagrede glucogen til glukose og frigiver det til blodet. Derfor får glukoseniveauet ikke lov at falde kritisk. Leveren kan også producere glukose fra fedtsyrer og aminosyrer, og den kan omdanne andre kulhydrater, som ikke ellers bruges i energiproduktionen, til glukose.
Leveren opbevarer blod: Leveren kan udvide og sammentrække sig. På grund af denne egenskab kan den både opbevare og frigive blod til blodårerne.
I en sund krop, opbevarer leveren 10% af kroppens totale blodmængde, dvs. ca. 450 ml. Under visse omstændigheder, f.eks. hvis personen har et hjerteproblem og den normale blodgennemstrømning ville være for meget for hjertet at yde, kan leveren fordoble sin evne til at opbevare blodet, den kan opbevare op til 1 liter blod. På denne måde gør den det muligt for hjertet at arbejde i et acceptabelt tempo.
Når behovet for blod stiger, f.eks. under motion, frigiver leveren det oplagrede blod til kredsløbet og imødekommer således behovet for blod.
Leveren arbejder økonomisk: Når glukose forbruges i musklerne, frigives der mælkesyre, et overskud fra stofskiftet. Så længe der er mælkesyre i musklen, giver det smerter og forhindrer musklen i at arbejde. Leveren opsamler mælkesyren fra musklerne og kan genomdanne den til glukose.
Leveren producerer nye røde blodlegemer som erstatning for døde: Milten og leveren er de steder, hvor der produceres nye røde blodlegemer som erstatning for døde blodlegemer og størstedelen af de døde blodlegemers proteiner nedbrydes og genanvendes til forskellige formål som aminosyrer. Leveren er det organ, hvori jern, der har vigtige opgaver i kroppen, opbevares.
Leveren er kroppens mest udviklede forrådsorgan. Alle mineraler og proteiner samt små mængder fedt og vitaminer opbevares i leveren. Når det er nødvendigt, leverer leveren det opbevarede indhold til det nødvendige område ad den kortest mulige vej. Den kontrollerer samvittighedsfuldt om kroppen har energi nok ved hjælp af et specialiseret efterretningssystem. Alle kroppens organer er forbundet med leveren.
Leveren kan reparere sig selv: Leveren er i stand til at reparere sig selv. Hvis en del af den beskadiges øger de resterende celler straks deres antal for at kompensere for den defekte del. Selv hvis 2/3 af leveren er amputeret, kan den tilbageværende del gendanne leveren fuldstændigt.
Når leveren reparerer sig selv, fjerner den de ødelagte eller døde celler og erstatter dem med nye. En levercelle er specialiseret nok til at kunne udføre mere end 500 funktioner på én gang. Sædvanligvis udfører den sine forskellige funktioner samtidigt.
Tænk på væv, der er flere meter langt og alligevel helt; lad det være en vævstype, der samtidig kan levere både opvarmning og afkøling; fast og alligevel æstetisk og som kan tilbyde en effektiv beskyttelse mod alle udefra kommende påvirkninger.
Hudvævet, som dækker kroppen hos mennesket og hos alle levende væsner, har, med artsspecifikke forskelle, alle disse egenskaber.
Hudvæv er, som så mange andre organer, et organ, der er så vigtigt, at tabet af det udsætter menneskets liv for fare. Hvis blot en del af det beskadiges, kan det lede til et stort vandtab fra kroppen og medføre døden. På grund af denne egenskab, er huden et organ, som tydeligt gendriver evolutionsteorien. Det er umuligt for et levende væsen at overleve, selvom dets organer er fuldt udviklede, hvis huden slet ikke eller kun delvist er udviklet. Dette viser os, at alle kropslige dele hos både mennesket og dyrene er formet helt og fejlfrit på samme tid, dvs. at de er skabt.
Under huden, som består af vidt forskellige lag, ligger et fedtlag, som har til opgave at isolere mod hede. Over det ligger et lag, som primært består af proteiner og som giver huden dens elastiske evne.
Det syn, der møder os, hvis vi ser cirka en centimeter under huden, er et billede, der er formet af disse fedtceller og proteiner, med forskellige årer i. Det er slet ikke smukt og kan endda være skræmmende. Ved at dække alle disse strukturer tilfører huden vor krop et smukt element og beskytter os mod alle udefra kommende påvirkninger. Dette er i sig selv nok til at vise os, hvor vigtig hudens eksistens er for os.
Alle hudens funktioner er af vital betydning. Nogle af disse funktioner er:
Begge sider af overhudslaget er vandtætte. Kroppens vandkoncentration kontrolleres ved hjælp af denne egenskab hos huden. Huden er et vigtigere organ end øret, næsen eller endda øjet. Vi kan leve uden de andre sanseorganer, men det er umuligt for mennesket at overleve uden hud. Det er umuligt for vand, kroppens mest vitale væske, at blive opbevaret i kroppen uden huden.
De fleste af overhudens celler er døde. Derimod består mellemlaget (dermis) af levende celler. Senere mister overhudens celler deres karakteristika og omdannes til en hård substans, keratin. Keratin holder disse døde celler sammen og danner et beskyttende værn om kroppen. Man kunne antage, at den beskyttende evne ville øges, hvis dette lag var tykkere og hårdere, men det er fejlagtigt. Hvis vi havde en hud, der var så hård og tyk som på et næsehorn, ville vores meget bevægelige krop miste denne bevægelighed og blive kluntet.
Ligegyldigt hvilket levende væsen det drejer sig om, er huden aldrig tykkere end nødvendigt. Hudens strukturer er udtryk for en yderst velafbalanceret og velreguleret plan. Lad os forestille os, at overhudsceller hele tiden døde og at denne proces ikke stoppede ved et bestemt niveau. Vores hud ville da fortsætte med at fortykkes og blive som krokodillehud. Dette er imidlertid aldrig tilfældet. Huden er lige præcis tyk nok. Hvordan sker dette? Hvordan ved hudceller, at de skal stoppe processen?
Det ville være temmelig ulogisk at hævde, at de celler, som hudvævet består af, selv beslutter, hvornår de skal stoppe eller at dette sker tilfældigt. Der er en tydelig konstruktion i hudens struktur. Det skyldes uden tvivl Allah, Vedligeholderen af alle verdener, den Eneste Ene, Han, som har skabt denne konstruktion.
 | |
A. Deri (Tüysüz) | B. Deri (Tüylü) |
| 1. Epidermis | 11. Saç, tüy |
| Hårstrå | Selvom huden regnes for at have en enkel struktur, er den faktisk et yderst komplekst organ, der består af forskellige lag, som indeholder modtagenerver, kredsløbskanaler, ventilationssystemer, temperaturog fugtregulatorer. Huden kan endda producere et værn mod sollys, om nødvendigt |
Mellemlaget er omgivet af meget tynde kapillærer, som ikke kun bringer næring til huden, men også styrer blodtrykket i den. Når kropstemperaturen stiger, udvider venerne sig, hvorved varmen frigives og hjælper derved det alt for varme blod til at kunne bevæge sig gennem hudens yderste lag, som er forholdsmæssigt køligere. En anden afkølingsmekanisme er det at svede: Den menneskelige hud er fuld af mange små huller, kaldet “porer”. Disse porer når helt ned til hudens dybeste lag, hvor svedkirtlerne ligger. Disse svedkirtler opsamler vand fra blodet og sender det gennem porerne ud af kroppen. Det vand, som sendes ud af porerne, bruger kroppens varme til at fordampe og derved opnås køligheden.
I koldt vejr, aftager svedkirtlernes aktivitet og venerne trækker sig sammen. Dette formindsker blodcirkulationen under huden og forhindrer derved kropsvarme i at slippe ud.
Alt dette viser, at menneskets hud er et perfekt organ, som er konstrueret specielt til at lette vort liv. Huden beskytter os, fungerer som et “aircondition anlæg” og muliggør bevægelighed takket være dens smidighed. Desuden er den smuk.
I stedet for denne type hud kunne vi have en tyk og grov hud. Vi kunne have en usmidig hud, der ville revne og gå i stykker i det tilfælde, at vi tog et par kilo på. Vi kunne have hud, der ville medføre, at vi besvimede af varme om sommeren og frøs om vinteren. Allah, som skabte os, har imidlertid dækket vores krop på den mest behagelige, nyttige og smukke måde. For Han er “... Skaberen, Frembringeren, Den, der former.” (Sura al-Hasjr: 24)
Den vigtigste del af kredsløbet, som forbinder den menneskelige krops 100 trillioner celler med hinanden, er uden tvivl hjertet. Med dets fire kamre, som pumper iltfattigt og iltet blod ud til forskellige dele af kroppen, uden at blande dem med hinanden og med dets klapper, der fungerer som sikkerhedsventiler, hviler hjertets konstruktion på yderst fine balancer.
Vores hjerte, som banker konstant og i et bestemt tempo gennem hele vores liv og uden at vi overhovedet blander os, er et af de klareste beviser på skabelsen.
Hjertet, som starter med at slå mens barnet bliver til i moderens underliv, arbejder uden at stoppe en eneste gang i vores liv med en rytme på 70-100 slag i minuttet.
Det hviler kun et halvt sekund mellem hvert slag og det slår ca. 10.000 gange om dagen. Hvis man regner på antallet af slag i et menneskets levetid, ville man nå frem til et tal, der er vanskeligt at udtrykke.
Opbygningen af hele hjertet, som fungerer på en ubeskrivelig fin måde, er specielt udformet. Hvad hjertet angår har hver enkelt detalje været nøje overvejet: Det iltfattige og det iltede blod, der ikke blandes med hinanden, reguleringen af kroppens behov, de funktioner, der er nødvendige for at give næring til hele kroppen og det system, som pumper præcis den nødvendige mængde blod rundt. Hjertet er formgivet til at varetage alle de ovenfor beskrevne opgaver.
Hjertet, er et vidunder i sin form, deri findes et system så kompliceret, at det på ingen måde kan være resultat af tilfældigheder. Alle disse egenskaber viser os at Allah er Opretholderen af alle verdner, Han, som skaber fejlfrit og uden forbillede.
Kalbin Yapısı | |||
 | |||
| a. Gögüs Kafesi | d. Kalbin Arkadan Görünümü | 1. Kalp Dışı Zarı (Liflı) | 5. Kalp Kası |
| 7. Kapalı - 8. Açık: Kalp atışı sırasında ana atar damar ve pulmoner kapaklar kan basıncı nedeniyle açılır kapanır. | |||
| Kalp iki farklı özellikte kanı birbirlerine ka- rıştırmadan vücudun farklı bölgelerine pompalayan, dört farklı odacığı, emniyet sübabı görevi gören kapakçıkları bulunan ve son derece hassas dengeler üzerine ku- rulu, üstün bir tasarıma sahiptir. Bu tasarımın önemli bir parçası olan kalp kasları sürekli bir kardiyak döngü içerisinde kasılıp gevşeyerek dakikada yaklaşık 70 kere atar ve vücuda kan pompalar. Bu döngü esnasında oksijeni kalmamış olan kan vücuttan kalbin sağ bölümüne giriş yaparak akciğere pompalanır. Akciğerlerden gelen oksijen dolu kan ise kalbin sol tarafından vücuda pompalanır. | |||
| 13. Kan vücutta pompalanırken damarlara belli bir basınç uygular. Buna kan basıncı denir. Kan basıncının ölçülmesi kalbin kasılımı ve genişlemesi sırasında damar yüzeyine yaptığı basıncın ölçülmesidir. | |||
| Normal Tansiyon | Düşük Tansiyon | Yüksek Tansiyon | |
| Hjertets design er fortrinligt og baseret på fine balancer, hvor dets fire kamre pumper blod til forskellige dele af kroppen uden at blande de to forskellige slags blod med hinanden og hvor dets åbninger fungerer som sikkerhedsventiler. | |||
| Stor vene fra overkroppen | Højre lungevene | Hjertekammerklap | Vener |
Nogle af hjertets egenskaber kan remses op:
Ved at være placeret i ribbenshulen med dens specielle form er hjertet, et af de vigtigste organer, meget godt beskyttet mod udefra kommende slag.
I hjertet er iltfattigt og meget iltholdigt blod i stadig bevægelse. Et specielt væv deler hjertet op i fire kamre med forskellige egenskaber. Den øverste del består af højre og venstre forkammer, som er kamre for opfyldning. De sender blodet til hjertekamrene nedenunder. Takket være den fine orden her, blandes blodet aldrig.
Hjertet arbejder ikke som en enkelt pumpe, men som to sammenhængende pumper, der hver har sit eget hjertekammer og forkammer. Denne adskillelse deler også vort kredsløbssystem i to. Hjertets højre side sender blod med et relativt lavt tryk til lungerne og den venstre side pumper blod med et højere tryk til hele kroppen. Denne trykregulering er meget vigtig: Hvis blodet til lungerne blev pumpet ind med det samme tryk som rundt i kroppen, ville lungerne bryde sammen, da de ikke ville kunne modstå trykket. Hjertets perfekte balance tillader ikke at et sådant problem opstår i lungerne, fordi hjertet er skabt fejlfrit.
Rent blod fra hjertet sendes videre til vævet af aorta og ilt føres til vævet af de blodårer, som når alle celler. Under cirkulationen i kapillærerne fordeler blodet også andre substanser end ilt til vævet, f.eks. hormoner, føde og andre næringsstoffer.
I hjertet er der klapper ved åbningen til hvert kammer, som forhindrer blodet i at flyde i den modsatte retning. Disse klapper mellem arterierne og kamrene er lavet af trævlet væv og styres af meget fine muskler. Udflydende blod ville løbe mod hjertekamrene, hvis en af disse muskler holdt op med at fungere, dette ville resultere i alvorlige hjertesygdomme som endda kunne medføre døden.
Mængden af blod, som pumpes rundt af hjertet, skifter i forhold til kroppens behov. Under normale omstændigheder slår hjertet 70 slag i minuttet. Under kraftig fysisk udfoldelse, hvor musklernes behov for ilt stiger, øger hjertet den mængde blod, som det pumper igennem og øger sit tempo til 180 slag i minuttet. Hvad ville der ske, hvis det ikke var sådan? Hvis hjertet arbejder med normal hastighed, når kroppen har brug for mere ilt, vil balancen blive ødelagt og kroppen vil blive beskadiget. Noget sådant sker imidlertid ikke på grund af hjertets perfekte opbygning. Uden at vi skal tage os af det, regulerer hjertet selv den mængde blod, der skal pumpes rundt.
Den mængde blod, der skal pumpes rundt af hjertet, kontrolleres af et specielt nervesystem. Hvad enten vi sover eller er vågne, regulerer nervesystemet selv mængden af blod og den hastighed, hvormed det skal pumpes. Hjertet er skabt til at være fejlfrit, uden indblanding regulerer det selv hvor, hvor meget og hvornår blodet er nødvendigt. Da hjertet ikke kunne have udformet dette system alene eller kunne have udformet dette perfekte system ved en tilfældighed, viser det at hjertet er skabt. Allah, som besidder uendelig viden, har udformet det på den mest fejlfri måde.
Den muskel, som får hjertet til at slå og som kaldes hjertemusklen, adskiller sig fra alle andre muskler i kroppen. Almindelige muskelceller i kroppen trækker sig sammen når de bliver stimuleret af nervesystemet. Hjertemuskelceller trækker sig imidlertid sammen af sig selv. Disse celler er i stand til at starte og sprede deres egen elektriske udladning. Skønt hver hjertemuskelcelle har denne evne, trækker ingen af dem sig sammen uafhængigt af de andre, fordi de så ville fungere imod forskrifterne fra det elektriske system, der kontrollerer dem. Med andre ord, de skaber ikke et kaos, der ville forstyrre hjertets jævne tempo, som fungerer ved at den ene del trækker sig sammen, mens den anden del hviler. Disse celler, som er samlet i kæder, arbejder sammen i overensstemmelse med de instruktioner, de modtager fra det elektriske system. Igen, en fejlfri harmoni under udfoldelse.
Som det ses ved alle dets egenskaber, viser hjertets opbygning os dets fejlfri form, dvs. at det er “skabt”, og det viser os derved sin Skaber. Det viser os Allah, Vedligeholderen af alle verdner, Han, som ikke er synlig og dog viser Sig for os i alt, hvad Han har skabt:
“Således er Allah, jeres Herre: Der er ingen gud undtagen Ham, Skaberen af alt. Så tilbed kun Ham, og Han er Vogter over alle ting.” (Sura al-An’am: 102)
Vores hænder, som gør os i stand til at udføre ganske almindelige opgaver, som f.eks. at røre rundt i en kop te, vende siderne i en avis eller skrive, er et utroligt stykke ingeniørarbejde.
Håndens vigtigste egenskab er dens evne til at udføre meget forskellige opgaver yderst effektivt, selvom den har en fast form. Da den er udstyret med et stort antal muskler og nerver, hjælper armene vores hænder med at tage ting hårdt eller blødt, i overensstemmelse med forskellige omstændigheder. F.eks. kan menneskets hånd, uden at være formet som en knytnæve, udføre et slag mod en genstand med en vægt på 45 kg. På den anden side kan vor hånd også, mellem tommel- og pegefinger, mærke et stykke papir, der kun er 1/10 mm tykt.
Det er indlysende, at disse to handlinger er af forskellig karakter. Hvor den ene kræver stor følsomhed, kræver den anden stor styrke. Vi tænker imidlertid ikke engang et øjeblik over, hvad vi skal gøre for at tage et stykke papir mellem vore fingre eller slå med næven. Vi tænker heller ikke over, hvordan vi skal tilpasse den kraft, der er nødvendig for at udføre disse to handlinger. Vi siger aldrig: “Nu vil jeg tage et stykke papir op. Lad mig bruge en kraft på 500 g. Nu vil jeg løfte denne spand vand. Lad mig bruge en kraft på 40 kg.” Vi spekulerer ikke engang over dette.
El ve Bilek | ||||
 | ||||
Karpal Tünel SendromuOrta sinirlerin kemikli ve ligamentöz kar- pal tünelden geçişi sırasında elde uyuşuk- luk ve karıncalanma oluşabilir. Orta dere- celi vakalar bilek atelleriyle tedavi edilebi- lir. Daha şiddetli olanlar ise sinir üzerinde- ki baskının rahatlaması için karpal liga- mentine cerrahi müdahale gerektirebilir. | ||||
| a. 1. Esnetici Süperfisiyalis | c. Arkadan Görünüm | d. 1. Uzatma b. Başparmağın Hareket Kapsamı | ||
Grunden hertil er, at den menneskelige hånd er skabt til at udføre alle handlinger samtidigt. Hånden er skabt samtidig med alle dens funktioner og strukturer.
 |
Alle håndens fingre har en passende længde, placering og et passende forhold til hinanden. F.eks. er styrken i en knytnæve, der er formet af en hånd med en normal tommelfinger større end den, der findes i en hånd med en afkortet tommelfinger, da tommelfingerens længde er afpasset, så den dækker de andre fingre og øger deres kraft ved at understøtte dem.
Der er mange andre små detaljer i håndens opbygning. Den har f.eks. strukturer, der er mindre end muskler og celler. Neglene på fingerspidserne er på ingen måde et overflødigt tilbehør. Når vi samler en nål op fra gulvet, bruger vi vore negle lige så vel som vore fingre. Den ru overflade, som omgiver vore negle og fingerspidser, hjælper os med at opsamle små genstande. Neglene spiller især en stor rolle ved reguleringen af det nøjagtige tryk, fingrene skal udøve når de holder på en genstand.
En anden speciel egenskab ved hånden er, at den ikke bliver træt.
De medicinske og naturvidenskabelige områder bruger betragtelige summer på at lave kopier af hånden. De robothænder, der indtil nu er fremstillet, kan udføre det samme som menneskehænder, når det gælder kraftudfoldelse. Men det er ikke muligt at sige det samme, når det gælder følsomhed, manøvredygtighed og evnen til at udføre forskellige opgaver.
Mange videnskabsfolk er enige om, at det ikke er muligt at skabe en robothånd med fuldstændig samme egenskaber som menneskets hånd. Ingeniør Hans J. Schneebeli, som har designet robothånden “Karlsruhe hånden”, siger, at jo mere han har arbejdet med robothånden, jo mere beundrer han den menneskelige hånd. Han tilføjer, at der stadig vil gå lang tid, før den kan udføre bare en del af de opgaver, der kan udføres af den menneskelige hånd.
Hånden fungerer som regel i et samarbejde med øjet. De signaler, der når øjet, sendes videre til hjernen og hånden bevæger sig i overensstemmelse med de ordrer, den får fra hjernen. Disse udføres på meget kort tid og uden at vi skal udfolde specielle anstrengelser for at udføre dem. Robothænder derimod er afhængige af enten synet eller følesansen. Forskellige ordrer er nødvendige for hver bevægelse, de laver. Samtidig kan den enkelte robothånd ikke udføre forskelligartede opgaver. F.eks. kan en robothånd, som spiller klaver, ikke holde en hammer, og en robothånd, som holder en hammer kan ikke holde et æg uden at knuse det. Visse robothænder, som er blevet udviklet for nylig, kan udføre 2-3 forskellige handlinger, men dette er stadig meget primitivt, når vi sammenligner med den menneskelige hånd.
Når man dertil tænker over, at de to hænder samarbejder med hinanden i perfekt harmoni, bliver det perfekte i håndens udformning endnu tydeligere.
Allah skabte hånden som et organ specielt for mennesket. Alle disse aspekter viser os det perfekte og enestående i Allahs skaberværk.
 |
| En robot, ligegyldigt hvor avanceret den er, kan den aldrig besidde de samme egenskaber som en rigtig hånd. |
Disse fantastiske mekanismer i den menneskelige krop arbejder normalt uden vores viden eller bevidsthed om dem. Hjertets slag, leverens opgaver eller hudens fornyelse ligger alle udenfor vores direkte bevidsthed. Det samme gælder hundredvis af andre organer, som vi ikke kommer ind på her. Vi er ikke engang bevidste om, at nyrerne renser blodet, vor mave nedbryder maden, vore indvoldes bevægelser eller vore lungers perfekte arbejde, der gør det muligt for os at ånde.
Mennesket sætter kun pris på sin krop, når det bliver sygt eller organerne holder op med at fungere normalt.
Hvorledes er da denne perfekte mekanisme blevet til? Det er utvivlsomt ikke så vanskeligt for et bevidst menneske med indsigt at begribe og føle, at denne krop er blevet skabt.
Evolutionisternes påstand om at denne krop er blevet til som følge af tilfældigheder er latterlig, fordi det forudsætter, at ophobningen af tilfældigheder kan skabe en organisme. Den menneskelige krop kan imidlertid kun fungere, når alle dens organer er intakte. Et menneske uden en nyre, et hjerte eller indvolde, kan ikke leve. Selv når disse organer findes, kan et menneske ikke overleve, hvis ikke de fungerer rigtigt.
Derfor må den menneskelige krop være blevet til som en helhed for at kunne overleve og forplante sig. At den menneskelige krop er blevet til “øjeblikkeligt og fuldstændigt” betyder, at den er skabt.
 |
| “Vi har skabt jer, hvorfor tror I ikke? Fortæl Mig (om) menneskets sæd, som I udgyder? |
Som man ved, er forsvaret af et land noget, der bør prioriteres højt, hvis landet skal fortsætte sin eksistens. Nationer må altid være på vagt overfor alle slags indre og ydre trusler, overfor overfald og overfor risikoen for krig og terroraktioner. Det er derfor forsvaret tildeles en stor del af de officielle budgetter. Hæren udstyres med det mest avancerede luftfartsmateriel, skibe og våben, og forsvaret holdes altid i (det højeste) beredskab.
Menneskets krop er også omgivet af et stort antal fjender og trusler. Disse fjender består af bakterier, vira og lignende mikroskopiske organismer. De eksisterer overalt: I luften vi indånder, vandet vi drikker, maden vi spiser og i det miljø, vi lever i.
De fleste mennesker er ikke klar over, at kroppen har en enestående hær, immunforsvaret, som bekæmper fjender. Dette er en reel hær, som består af mange “soldater” og “embedsmænd” med forskellige ansvarsområder. De er specielt uddannede, benytter højtudviklet teknologi og kæmper med traditionelle og kemiske våben.
Hver dag, hvert minut, udkæmpes en konstant kamp mellem denne hær og fjendens tropper, mens vi er uvidende om det. Denne kamp kan tage form af mindre lokale træfninger såvel som af kampe, hvori hele kroppen er involveret og skræmt. Disse kampe kaldes “sygdomsangreb”.
Det generelle forløb af denne krig ændres næsten aldrig. Fjenden forsøger at narre den anden side ved at camouflere sig, når den trænger ind i kroppen. De trænede undersøgelsestropper er hyret af forsvaret for at identificere fjenden. Fjenden identificeres og passende våben anvendes for at udrydde ham. Derefter er der nærkontakt, fjenden slås ned, våbenhvile og oprydning på slagmarken. Til sidst gemmes alle slags informationer om fjenden som en forholdsregel mod et eventuelt senere angreb.....
Vi kan sammenligne menneskets krop med en borg, der er belejret af fjenden. Fjenden kigger efter forskellige måder at invadere borgen på. Menneskets hud er borgens mur.
Keratinet i hudens celler udgør en uigennemtrængelig barriere for bakterier og svampe. Fremmede stoffer, som når huden, kan ikke komme igennem denne barriere. Selvom hudens ydre lag, der indeholder keratin, slides af, erstattes det af hud, der dannes nedenunder. Således vil alle uønskede gæster, der har klemt sig inde mellem hudens lag, blive udstødt fra kroppen sammen med død hud, når huden fornyer sig indefra og ud.
En af måderne hvorpå vira trænger ind i kroppen er gennem luften. Fjenden arbejder sig frem til kroppen gennem den luft, der indåndes.
Et specielt sekret i næseslimhinden og celleædende forsvarselementer i lungerne (fagocytter) møder disse fjender og får situationen under kontrol før faren vokser. Fordøjelsesenzymer i mavesyren og i tyndtarmen udsletter en stor del af de mikroorganismer, der prøver at invadere kroppen gennem føden.
Visse mikroorganismer har slået sig ned i forskellige dele af menneskets krop og skaber alligevel ikke sygdomme.
Når en fremmed mikroorganisme kommer ind i kroppen, kæmper disse indenrigsmikrober, de tror at deres miljø bliver invaderet og har ikke lyst til at underkaste sig. Vi kan definere dem som professionelle soldater. De prøver at beskytte deres territorium på grund af egne behov. Således forstærkes hæren i vor krop af disse mikroskopiske støtter.
 | |
Ateş Nasıl Başlıyor? | |
| Beyaz kan hücreleri sıcaklığını yükseltmek için hipotalamus üzerinde çalışmak endojen Pirojenleri bırakın. Çoğu virüs ve bakterilerin sıcak ortamlarda gelişemezler. | |
1. Saldıran Taraf:Virüs ve bakteriler vücuda girebilmek için ciltte bir açık nokta yada mukoza zarında bir tahriş veya kuruluğa ihtiyaç duyar. Normal olarak mukoza zarlarında virüs ve bakterileri öldüren immunoglobulin A bulunur. Ciltte bir giriş noktası olması veya nezle olan birinin yüzünüze hapşırması gibi çok fazla sayıda virüs veya bakteriye maruz kalmanız durumunda bu virüs ve bakteriler mukoza zarındaki bariyerleri geçebilir. 2. Savunma:Kanda bulunan antikorlar vücuda ait olmayan virüs ve bakterileri tanır. Bu saldırı karşısında bir zincirleme reaksiyon başlatılır. Bu reaksiyonla kan damarları, dalak ve kemik iliğinde bulunan akyuvarlar giriş noktasına hücum ederler. 3. Öldürme Anı:Giriş noktasında akyuvarlar kelimenin tam anlamıyla virüs ve bakterileri yutarak onları yok eder. | |
| a. Virüsler | e. Hipotalamus |
Vücudunuzun En Önemli Savunma Öğeleri | |
| 4. Bademcikler: Boğazın arka bölümünde bulunan bu lenf dokusu enfeksiyona sebep olan organizmaları ayırarak vücuda geçmesini önler. 8. Timus: Yeni akyuvar hücreleri büyüyük özel fonksiyonları bu organda geliştirir. | |
Hvis en mikroskopisk ubuden gæst, der trænger ind i kroppen, kan overvinde de forsvarselementer og “bakterie-soldater”, der er på vagt, vil den udløse en krig. Derefter vil kroppen, med dens velorganiserede hær, udkæmpe en perfekt angrebs-forsvars krig mod den fremmed hær.
Den kamp, der udkæmpes af forsvarssystemet, består af fire dele:
1. Identificering af fjenden.
2. Forstærkning af forsvaret og forberedelse af angrebs-våben.
3. Angreb og slag.
4. Tilbagevenden til den normale tilstand.
De celler, som først møder fjenden, er makrofager, som “opsluger” (fagocytrose) fjenden. Disse celler er i nærkontakt med fjenden og kæmper en mand-mod-mand kamp. De er ligesom infanteriet, som bekæmper fjendtlige enheder med bajonetter i hærens frontlinje.
Desuden fungerer makrofager som efterretningsenheder eller som hærens efterretningstjeneste. De beholder en del af den fjende, de ødelægger. Denne del bruges til at fastslå fjendens identitet og til at bestemme dens egenskaber. Makrofagerne giver denne del videre til en anden efterretningsenhed, T-signalceller.
 |
Når et land er involveret i krig, erklæres der generel mobilisering. De fleste af de naturlige ressourcer og budgettet bruges på krigsudgifter. Økonomien omlægges som følge af denne ekstraordinære situation og det bliver en opgave for hele landet. I en krig, som hele kroppens forsvarshær vil udkæmpe, erklæres der også mobilisering. Hvordan sker det?
Hvis fjenden er mere end de kan håndtere, udskiller kavaleriet (macrofagerne), som starter et angreb, et specielt sekret. Navnet på dette er “pyrogen”, en slags alarmstof. Efter en lang rejse når “pyrogenet” hjernen og stimulerer det feberintensiverende center. På grund af denne påvirkning alarmerer hjernen hele kroppen og personen udvikler høj feber. Patienten med høj feber føler en naturlig trang til at hvile. På denne måde bliver den energi, som er nødvendig for forsvaret, ikke brugt på noget andet. Som det kan ses, er det en utrolig kompleks plan og form, der er sat i værk.
Krigen mellem den mikroskopiske ubudne gæst og immunsystemet bliver mere kompliceret efter mobiliseringen, dvs. efter personen er blevet syg. På dette stadium, har infanteriet (fagocytterne) og kavaleriet (makrofagerne) vist sig utilstrækkelige og hele kroppen er i alarmberedskab. Krigen bliver ophedet. På dette stadium griber lymfocytterne - (T og B celler) ind.
Kavaleriet (makrofagerne) videregiver den information, de har om fjenden, til T-hjælpeceller. Disse celler kalder
T-dræberceller og B-celler til slagmarken. Disse udgør immunforsvarets mest effektive kæmpere.
" O I mennesker, det er jer der har brug for Allah, men Allah er den Riger og Uafhaengige, Som fortjener al lovprisning."
(Sura Fatir: 15)
Så snart B-cellerne modtager information om fjenden, begynder de at producere våben. Disse våben produceres, ligesom raketmissiler, kun med det formål at ramme den fjende, der er information om. Denne produktion er så perfekt, at det mikroskopiske fremmedlegemes tredimensionale form passer fuldstændigt med våbenets tredimensionale form. Denne overensstemmelse svarer til den mellem en nøgle og dens lås.
Antistoffer arbejder sig frem til fjenden og slår hårdt ned på den. Herefter er fjenden neutraliseret, som en tank, hvis larvefødder, skyts og kanon er ødelagt. Derefter kommer andre medlemmer af immunsystemet og udrydder den neutraliserede fjende.
Det er vigtigt at tænke over, at immunsystemet vil stå overfor millioner af forskellige slags fjender. B-celler kan producere passende våben til bekæmpelse af alle fjendetyper, ligegyldigt hvilken slags det er. Dette betyder, at immunsystemet har indbygget i sig viden og evne til at producere de nøgler, som passer til millioner af forskellige slags låse. Disse ikke tænkende celler har evnen til at fremstille millioner af forskellige immunstoffer og deres evne til at bruge disse på den bedste måde beviser eksistensen af en Ophøjet Magt.
Desuden er systemet endnu mere raffineret end det. Mens B-celler ødelægger fjenden med raketvåben, kæmper T-dræberceller også en hård kamp mod fjenden. Når visse vira trænger ind i en celle, kan de skjule sig for B-cellernes våben. T-dræbercellerne finder de døde celler, som skjuler denne camouflerede fjende (virus) og ødelægger den.
Når fjenden er slået ned, går T-undertrykkere i aktion. Disse celler giver forsvarshæren ordre til at stoppe angrebet og får T-dræberceller og B-celler til at stoppe deres aktivitet. På denne måde undgår kroppen at fortsætte mobiliseringen uden grund. Når krigen er ovre, afslutter de fleste af de T- og B-celler, som blev produceret specielt til krigen, deres livscyklus og dør. Denne hårde krig skal imidlertid ikke gå i glemmebogen. Før krigen forløb et kort tidsrum, hvori fjenden blev identificeret og de nødvendige våben blev produceret. Hvis fjenden nogensinde kommer tilbage, vil kroppen være meget bedre forberedt. En gruppe “huskeceller”, som har lært fjendens egenskaber at kende, arbejder fremover permanent i immunsystemet. Ved et eventuelt andet angreb har immunsystemet, på grund af informationen i disse “huskeceller”, midlerne til at reagere før fjenden kommer til kræfter. Årsagen til at vi ikke får fåresyge eller mæslinger igen, efter at vi har haft det én gang, er altså immunforsvarets hukommelse.
 | ||
Immunforsvaret | ||
| Leukocytterne, som vi har ca. en trillion af, udgør en højt specialiseret forsvarshær. De vigtigste kræfter i denne hær og de opgaver, de udfører under en krig med fjenden er beskrevet herunder: | ||
a. VirusenVirusen, en nedarvet datapakke, er afhængig af miljøet for at blive aktiveret. Den er nødt til at bruge en “værtscelle” for at reproducere sig. b. MakrofagenMakrofagen er vagtpost og forsvarscellen i første linje. Den opsluger og fordøjer alle slags fremmelegemer i blodet. Når den møder et mikroskopisk fremmedlegeme, tilkalder den T-hjælpe-celler til gerningsstedet. c. T-Hjælpe-CellenDenne er celleimmunsystemets forvalter. Efter at have identificeret fjenden, vandrer den til milten og lymfekirtlerne og indkalder andre celler til at kæmpe mod sygdomsfremkalderen. d. T-Dræber-CellenT-dræber-cellen, som er tilkaldt af Thjælpe- cellen, udsletter både de celler, der er besat af fremmedlegemer og cancerceller. e. B-CellenDisse celler, som kan forstås som biologiske våbenfabrikanter, findes i milten og lymfekirtlerne. Når de alarmeres af Thjælpe- celler, producerer de kraftige kemiske våben, antistoffer f. AntistofferDette protein, der har form som et “Y” hæfter sig på sygdomsfremkalderen, gør den virkningsløs og gør den til et mål for dræberceller. g. T-Undertrykker-CellenDenne tredje type T-celler sænker eller stopper T- og B-cellernes aktivitet. De afslutter først angrebet når sygdommen er overvundet. h. HuskecellenDenne forsvarscelle skabes efter at det første sygdomsanfald er ovre. Ved at være i kroppen i årevis, sikrer den at immunforsvarets mekanismer aktiveres meget hurtigt og effektivt, hvis kroppen møder den samme sygdomsfremkalder igen. | ||
1. Krigen BegynderNår vira er udbredt i kroppen, bliver nogle af dem opslugt af makrofager. Makrofager fjerner antistoffer fra virus og sætter dem på sin egen overflade. Meget få af de millioner af Thjælpe- celler, som vandrer i kredsløbet, har evnen til at aflæse disse specifikke antistoffer. Disse specielle T-celler, som sidder på makrofagen, bliver aktive. 2. Forsvarscellernes Antal ØgesNår T-hjælpe-celler aktiveres øges deres antal. De alarmerer T-dræber-celler og B-celler, som kun er få i antal og følsomme overfor fjendtlig virus. Når B-cellernes antal øges, giver T-hjælpe-cellerne signal til, at de skal producere antistoffer. 3. Nedkæmpelsen Af SygdommenI mellemtiden er vira trængt ind i cellerne. Virus kan kun reproducere sig indeni en celle. T-dræber-cellerne slår disse celler ihjel ved hjælp af udskillelsen af et kemisk stof og borer sig gennem cellemembranen, hvorved de forhindrer virus i cellen i at reproducere sig. Ved at gøre sig fast direkte på overfladen af virus, neutraliseres den af antistoffer, der forhindrer den i at trænge ind i cellen og starte de kemiske reaktioner, der vil udslette den angrebne celle. 4. Efter KrigenNår sygdommen er overvundet, stopper T-undertrykker-cellerne hele angrebssystemet. T-huskeceller og B-celler forbliver i blodet og lymfesystemet for at kunne træde til øjeblikkeligt, hvis en virus af samme type skulle blive opdaget. | ||
Efter at vi har undersøgt al denne information, må vi bruge tid på at tænke over, hvorledes dette perfekte immunsystem, som vi skylder vort liv, er blevet til. En fejlfri plan udfoldes her. Alt, hvad der er nødvendigt for denne plan, er tilstede: Makrofager, pyrogen-stoffet, det feberfremkaldende center i hjernen, kroppens feberskabende mekanismer, B-celler, T-celler, våben..... Hvordan er dette perfekte system blevet til?
Det er ikke overraskende, at evolutionsteorien, som foreslår, at levende væsner er blevet til ved en tilfældighed, ikke kan forklare, hvordan dette komplekse system blev til. Evolutionsteoriens påstand er, at levende væsner og levende systemer er skabt skridt for skridt ved opsummeringen af små tilfældigheder. Immunforsvaret kan imidlertid ikke på nogen måde være skabt “skridt-for-skridt”. Årsagen hertil er, at i det tilfælde at blot en af de faktorer, som systemet består af, mangler eller fungerer forkert, kan systemet ikke fungere og personen ville ikke kunne overleve. Systemet må være blevet til på én gang, fuldstændigt og fejlfrit, med alle dets komponenter intakte. Denne realitet gør forestillingen om “tilfældigheder” meningsløs.
Hvem er det da, der fremstiller denne plan? Hvem ved, at kroppens feber må stige, og at kun på den måde, kan den energi, som forsvaret har brug for, undgå at blive brugt andre steder? Er det makrofagerne? Makrofager er blot små celler. De har ikke evnen til at tænke. De er levende organismer, som adlyder en etableret overordnet orden og derved opfylder deres forpligtelser.
Er det mennesket? Absolut ikke. Mennesket er ikke engang bevidst om, at et så perfekt system arbejder i dets krop. Dette system, som vi er ubevidste om, beskytter os imidlertid fra den visse død.
Det er indlysende, at den, som skabte immunsystemet og som skabte hele menneskets krop, må være en Skaber, som har ophøjet viden og magt. Denne skaber er Allah, som har skabt den menneskelige krop af en “dråbe sæd”.
