Profetens (saas) Ydre Fremtoning

En tekst, hvori Ali (ra) beskriver Profetens (saas) fysiske og moralske skønhed og perfekte adfærd, såvel som den kærlighed og respekt, folk følte for ham.

De tidligere kapitler i denne bog diskuterede eksempler på Profetens (saas) moral, som den vises i Koranen, og som er et eksempel for hele menneskeheden. Vi har betragtet diverse aspekter af hans retfærdige, medfølende, barmhjertige, fredelige, forsonende, milde, tålmodige, Allah-frygtige, ydmyge og beslutsomme sind.

Såvel som vers fra Koranen, indeholder udtalelser fra Profetens (saas) kompagnoner, som er kommet ned til os, også en stor mængde information om Profeten (saas). Mange detaljer, såsom hans forhold til sin familie og de troende omkring ham, detaljer om hans daglige liv, hans fysiske fremtoning, de følelser af ærefrygt han inspirerede hos de, der så ham, den mad han nød, hans tøj og hans smil beskrives alt sammen af islamiske lærde med udtrykket ”ydre form” (shamail). Udtrykket omfatter ideer som ”karakter, temperament, adfærd og attitude.” Selvom konceptet ”shamail” originalt havde en bredere betydning, blev det mere specifikt med tiden og blev til sidst et udtryk, der blev brugt til at beskrive detaljerne ved den slags liv, som Profeten (saas) levede, og hans personlige træk.

Enhver detalje om karakteren og adfærden ved Allahs nøje udvalgte udsending, som Han favoriserede over alle væsner, er på samme tid en refleksion af hans overlegne moral. Hovedintentionen for, at dette kapitel om Profetens (saas) ydre form er blevet lavet, er at undersøge de af hans egenskaber, som er blevet beskrevet i kilder, som er blevet nedsendt til os, og for at vi skal kunne tage inspiration fra dem til vores egne liv.

Profetens (saas) Fysiske Skønhed

Profetens (saas) kompagnoner har videregivet mange detaljer omkring ham, fra skønheden ved det velsignede individs ydre fremtræden, hans udstråling og sind, som efterlod folk omkring i ærefrygt, til hans smil og mange andre smukke aspekter, som Allah havde manifesteret i ham. Der var et pænt antal af sådanne kompagnoner, og de har givet mange detaljer om hans store skønhed. De muslimer, som levede på samme tid som Profeten (saas) har beskrevet mange aspekter ved Allahs tjenere. Mens nogle af dem beskriver ham i brede termer, har andre givet lange og detaljerede beskrivelser. Nogle af de redegørelser er som følger:

Profetens (saas) Ydre Fremtræden Og Skønhed

“Profeten (saas) havde en meget flot natur. Nogle sammenlignede skønheden i hans smil til fuldmånens… Hans næse var tynd… Hans ansigt var glat… Hans skæg var tykt… Hans hals var den smukkeste… Hvis solens stråler faldt på hans nakke, lignede det en kop med sølv blandet med guld… Stedet mellem hans skuldre var bredt.”67

Anas bin Malik (ra) siger:

”Allahs Udsending var ikke overdrevet høj eller lav. Han var ikke meget bleg eller mørk. Han havde ikke krøllet hår eller glat hår. Allah satte ham i drift, da han var fyrre. Han blev i Mekka i ti år og i Medina i ti år, og Allah den Mægtige, den Majestætiske, lod ham dø, da han var tres. Der var ikke tyve hvide hår i hans hår eller skæg, må Allah velsigne ham og give ham fred.” 68

Jeres ven skal alene være Gud, samt Hans udsending og dem, der tror. (Sura al-Ma’ida: 55) Han er Gud, foruden hvem der ingen gud er; den, der kender det skjulte og det synlige. Han er Den Barmhjertige og Den Nådige. (Sura al-Hashr: 22)

"Rasulullah (saas) var så ren, klar, smuk og flot."69

Anas bin Malik (ra) siger:

"Profeten (saas) var hverken høj eller lav. Han var flot. Hans hår var hverken delikat eller krøllet. Han var hverken meget hvid eller meget brun.” 70

Baraa bin Aazib (ra) udtaler:

“Jeg så aldrig nogen flottere end Rasullullah (saas). Hans hår nåede hans skuldre. Stykket mellem hans to skuldre var bredt. Han var hverken meget høj eller meget lav.”71

Ibrahim b. Muhammed (ra), en af Alis (ra) børnebørn, fortæller os:

"Da Ali (ra) beskrev Profeten (saas), sagde han:

‘Han var hverken meget høj eller overdrevet lav men var en mand af medium størrelse. Han havde hverken meget krøllet eller bølgende hår, men en blanding af begge… Han var rødlig-hvid, han havde store sorte øjne og lange øjenvipper. Han havde fremtrædende led og skulderblade… mellem hans skuldre var profetiens segl… Han havde et finere bryst end nogen anden, var mere ægte i ytring end nogen anden, havde den mildeste natur og mest noble afstamning. De, som så ham, havde pludselig ærefrygt over for ham, og de som delte hans bekendtskab elskede ham. De, som beskrev ham, sagde at de aldrig havde set nogen som ham før eller siden’.”72

Den, der adlyder Udsendingen, adlyder Gud, og hvis nogen vender sig bort! - Vi har ikke udsendt dig som deres vogter. (Sura an-Nisa’: 80)

Hassan (ra) siger:

“Han havde storartede kvaliteter og egenskaber, andre så også op til ham. Hans velsignede ansigt skinnede som fuldmånen. Han var lidt højere end en mand af medium højde, men lavere end en høj person… Hans velsignede hår var lidt krøllet. Hvis hans hår blev naturligt skilt i midten lod han det være sådan, ellers gjorde han sædvanligvis ikke en indsats for at skille sit hår i midten… Rasulullah (saas) havde en meget lysende teint (farve), og en bred pande. Hans øjenbryn var af tætte og fine hår…

… Hans hals var smuk og tynd, ligesom halsen på en statue, der er barberet ren,hvor farven var klar, skinnende og smuk som sølv. Alle hans kropsdele var moderat størrelse. Hans krop var proportionelt sammensat…”73

Abu Huraira (ra) beskriver:

”Rasulullahs (saas) hudfarve var hvid med rødme i. Rasulullahs (saas) velsignede øjne var ekstremt sorte. Hans øjenvipper var lange.”74

”Hans pande var bred og stedet mellem hans øjenbryn var skinnende som rent sølv og øjenæblerne var sorte med et rødblåt skær. Hårene i hans øjenvipper var rigelige… Når han smilede eller grinede, skinnede de (hans tænder) som lyn. Hans læbe var meget smuk… Hans skæg var tykt… Hans hals var meget smuk, hverken lang eller kort. Hvis solens stråler faldt på hans hals, lignede den en kop med sølv blandet med guld. Hans bryst var bredt. Det var jævnt som et spejl og hvidt som måneskin… Hans skuldre var brede. Hans håndflader var blødere end uld.”75

Umm Ma’bad (ra), som var kendt for sin generøsitet, retskaffenhed og mod, fik besøg af Profeten (saas) under Profetens (saas) migration fra Mekka til Medina, men genkendte ham ikke. Men hun beskrev ham til sin ægtemand, som genkendte Profeten (saas) ud fra hendes beskrivelse:

”Han var uskyldigt lys og havde et åbent ansigtsudtryk. Hans manerer var gode… Han havde sorte attraktive øjne… Hans hår, skinnende og sort, tilbøjeligt til krøl, var langt. Hans stemme var meget kommanderende. Hans hoved var velformet og sad på en slank nakke. Hans udtryk var tankefuldt og eftertænksomt, fredfyldt og sublimt. Den fremmede var fascineret fra afstand, men så snart han blev intim med ham, blev hans fascination ændret til tilknytning og respekt. Hans udtryk var meget sødt og distinkt. Hans tale var flot og fri fra brug af overflødige ord, som om det var rosenkrans perler. Hans holdning var hverken for høj eller for lille. Han var ualmindelig lys og frisk. Han var altid omgivet af sine Kompagnoner. Når han ytrede noget, ville de lyttende høre på ham med åndeløs opmærksomhed, og når han gav en befaling, kappedes de med hinanden om at måtte udføre den. Han var en mester og en befaler."76

Som vi kan udlede fra de, som så ham i virkeligheden, var Profeten (saas) ekstraordinært flot, med en velproportioneret krop og et ansigt, som tog vejret fra en. Han havde også en meget atletisk og stærk kropsbygning.

Tag almisse af deres ejendom for at rense og lutre dem, og velsign dem! Dine velsignelser er en beroligelse for dem. Gud hører alt og ved alt. (Sura at-Tawba: 103)

Profetens (saas) Fremtoning

Ahmet Cevdet Pasha, en vigtig lærd fra den osmanniske tid, skrev et studie, som effektivt opsummerede beskrivelser af Profetens (saas) egenskaber. Det indgik i Del IV af Qisas al-Anbiya (Historier om Profeterne), under overskriften ”Nogle af Profeten Muhammads (saas) egenskaber”:

”Den velsignede havde en smuk fremtoning, hans lemmer var i perfekt proportion, hans krop var velformet, hans pande og bryst og afstanden mellem hans skuldre var brede. Hans hals var slank og ren som sølv, hans skuldre, biceps og lægge var store og tykke, hans håndled var lange, ligeledes var hans fingre, og hans hænder og fingre ganske tykke.
Hans velsignede hud var blødere end silke. På hans perfekte mine var et velproportioneret hoved, kurvede øjenbryn, en lang næse og et ovalt ansigt. Hans øjenvipper var lange, hans øjne sorte og smukke, mellemrummet mellem hans mellemstore øjenbryn var bart, selvom hans øjenbryn var tæt sammen. Den udvalgte Profet (saas) havde en skinnende fremtoning. Med andre ord var han hverken lys eller mørk, men et sted i mellem, hvid som en rød rose, lys og krystalklar, og lyset skinnede fra hans ansigt.
Hans tænder var så hvide som perler og klare, og lyset glimtede fra hans fortænder, når han talte. Når han grinede var det som om, hans mund udsendte stråler som milde lyn… Han sanser var overordentligt kraftfulde. Han kunne høre langt væk fra og se længere end nogen anden. Han havde en krop, der var formet med perfektion og unikhed, og velsignede…
Enhver der pludselig så ham blev opfyldt af kærlighed, og enhver der talte med ham mærkede stor kærlighed i deres hjerter og sjæle. De kloge respekterede ham i overensstemmelse med deres grad. Han ærede sine slægtninge højt. Han behandlede dem dog ikke bedre end de, der var mere værdige end dem. Han behandlede sine tjenere godt.
Hvad end han havde på eller spiste, så gav han det til dem så de kunne have det på og spise. Han var generøs, velgørende, medfølende, tilgivende, modig og mild. Når han talte, holdt han sit ord. Kort sagt var hans fremragende moral, skarpe evne til fornuft større end hos alle andre folk og fortjente stor lovprisning. Med hensyn til mad og tøj nøjedes han med det laveste niveau og afholdt sig fra overflod.”77

Profetens (saas) Profetsegl

En anden tekst, hvori Ali (ra) beskriver Profetens (saas) perfekte moral, hans forbløffende skønhed og perfektionen ved hans adfærd.

Allah favoriserede Profeten Muhammad (saas) over alle væsner og erklærede ham til at være ”Profeternes segl.” (Sura al-Ahzab: 40) Ingen Profet blev sendt efter ham, og Koranen var den sidste åbenbaring, der skulle vejlede folk til den sande vej. Allah manifesterede den unikke egenskab hos Profeten (saas) med et mærke på hans krop.

I islamiske kilder og mundtlige redegørelser, kendes det tegn mellem Profetens (saas) skulderblade som “Profeternes segl.” Det gengives af Wahb bin Munebbih (ra), at de andre profeter også havde lignende mærker, men det på Profeten (saas) var anderledes:

”Allah nedsendte aldrig en profet, som ikke havde profeternes tegn på sin højre hånd. Profeten Muhammad (saas) var den eneste undtagelse til dette. Hans tegn på profetskab var (ikke på hans højre hånd) men mellem hans skulderblade. Da han blev spurgt om det, sagde Profeten (saas), ’Dette mærke mellem mine skulderblade er ligesom mærkerne på profeterne før mig’…”78

Jaabir bin Samurah (ra) gengiver at:

“Jeg så Profeternes Segl på Rasullullah (saas) mellem hans to skuldre, og størrelsen var som en dues æg.” 79

Ibrahim bin Muhammad (ra), et af Alis (ra) børnebørn, fortæller:

”Når Ali (ra) beskrev Rasulullahs (saas) ædle egenskaber, plejede han at sige:

’Profeternes Segl var placeret mellem hans skuldre. Han var den sidste af alle profeter’.”80

Abu Nadrah (ra) siger:

”Jeg spurgte Abu Sa’eed Khudari (ra) om Profeternes Segl på Rasulullah (saas). Han sagde: ’Det var et stykke hævet kød, som var på Rasulullahs (saas) ryg’.”81

”Stedet mellem hans skuldre var bredt og der var et aftryk af Profeternes segl, som hældede lidt mod den højre skuldre.”82

En anden melding kommer fra Assib bin Yazid (ra):

”Jeg så seglet mellem hans skuldre.”83

Profetens (saas) Hår

Der er forskellige beskrivelser af længden af Profetens (saas) hår. Det er naturligt, at de afviger fra hinanden, idet de folk, som disse redegørelser stammer fra, har set ham på forskellige tidspunkter, hvor hans hår kan have haft forskellige længder. Men det, der kan genkendes fra disse beskrivelser, er, at Profetens (saas) hår gik ham til ørerne, da det var kortest og til skuldrene, da det var længst.

Anas bin Malik (ra) gengiver:

”Rasulullahs (saas) hår nåede halvvejs ned over hans ører.” 84

Aisha (ra) fortæller:

”Rasulullahs (saas) velsignede hår var længere end det, der nåede øreflipperne, og kortere end det, der nåede skuldrene.” 85

Tro derfor på Gud og Hans udsending, og på lyset, som Vi har sendt ned. Gud er fuldt vidende om, hvad I gør. (Sura at-Taghabun: 8)

Baraa bin Aazib (ra) siger:

”Rasulullah (saas) havde en gennemsnitlig højde, og stykket mellem de to skuldre var bredt. Hans hår nåede hans øreflipper.” 86

Umm Haani, datter af Abu Taalib (ra), kommer med følgende beskrivelse:

”Rasulullah (saas) kom til Mekka en gang efter hijrah (migrationen). Hans velsignede hår havde fire fletninger.” 87

Plejen Af Profetens (saas) Hår Og Skæg

Profeten (saas) så renlighed som noget meget vigtigt, og det gjaldt også for hans hår og skæg. Det gengives i nogle kilder, at han altid havde en kam, et spejl, en miswak (en lille naturlig tandbørste), tandstikkere, en saks og en kuhl flaske med sig.88 Profeten (saas) rådede sine kompagnoner til at gøre det samme og sagde ”Han, som har hår, burde ære det.” 89 Andre meddelelser om hans hår og skæg, som er nået frem til os, er:

Hassan (ra) siger:

“Han havde et tykt, tæt skæg.” 90

Anas bin Malik (ra) gengiver:

”Sayyidina Rasulullah (saas) smurte ofte sit hoved ind i olie…”91

Simak bin Harb (ra) gengiver:

”Jaabir bin Samurah (ra) fik stillet et spørgsmål og Rasulullahs (saas) hvide hår. Han svarede: ’Når Rasulullah (saas) olierede sit hår, kunne det (hvide hår) ikke ses. Når han ikke olierede det, kunne det ses.’” 92

Profeten (saas) satte et eksempel for de troende gennem den vigtighed, han tillagde sit udseende og sin renlighed. En redegørelse beskriver Profetens (saas) attitude i sådanne tilfælde:

”Profeten (saas) ville en gang gå hen til sine kompagnoner, så han tog sin turban på og ordnede sit hår… Han sagde: ’Ja, Allah elsker handlingerne udført af Sin tjener, som forædler sin krop for at møde sine venner og brødre’.” 93

Profetens (saas) Måde At Klæde Sig På

Hans kompagnoner har videregivet mange detaljer om Profetens (saas) måde at klæde sig på. Ud over disse afslører Profetens (saas) råd til de troende omkring, hvordan de burde klæde sig, den vigtighed, han tillagde dette emne. For eksempel fortæller en hadith, at han har sagt:

”Ingen som har bare en atoms vægt at stolthed i sit hjerte vil komme i Paradis.” En mand spurgte ham, ”Hvad hvis han kan lide, at hans tøj og sko ser pæne ud?” (Altså tæller dette som stolthed?) Profeten (saas) sagde: ”Allah er smuk og elsker skønhed. Stolthed betyder at nægte sandheden og se ned på andre folk.” 94

Han betragtede det at se god ud og klæde sig pænt som en demonstration af Allahs velsignelser:

”Allah elsker at se resultatet af Sine velsignelser på Sine væsner.” 95

I skal vide, at Guds udsending er blandt jer. Hvis han adlød jer i mange sager, ville I komme galt af sted. Men Gud har gjort troen kær for jer og ladet den stå i et smukt lys i jeres hjerte, mens Han har vakt jeres had mod vantro, gudløshed og ulydighed. Sådanne følger den rette vej. (Sura al-Hujurat: 7)

Jundub ibn Makith (ra) sagde:

”Når en delegation kom for at møde Allahs Udsending, havde han sit pæneste tøj på og befalede sine førende Kompagnoner at gør det samme. Jeg så Profeten (saas) den dag, da delegationen fra Kindah kom for at møde ham; han havde en Yemeni dragt på, og Abu Bakr og ’Umar var klædt på en lignende måde.” 96

En anden hadith gengiver:

“Spis hvad du vil, og klæd dig som du vil, så længe det er blottet fra to ting: ekstravagance og hovmod.” 97

Profeten (saas) ville øjeblikkeligt advare enhver af sine kompagnoner, som var usoignerede eller ikke passede på deres udseende. En fortælling om emnet er fra ’Ata ’ibn Yassar (ra):

”Allahs Udsending var i moskeen, da en mand med usoigneret hår og et rodet skæg kom ind. Profeten (saas) pegede på ham, som om han indikerede for ham, at han skulle ordne sit hår og skæg. Manden gik ud og gjorde således, og kom så tilbage. Profeten (saas) sagde ’Er dette ikke bedre end at nogen af jer skulle komme ind med usoigneret hår?” 98

Ifølge hadithen fortalt af en af Profetens (saas) kompagnoner, fortalte Profeten (saas) sine Kompagnoner, da de rejste ud for at mode nogle trosbrødre:

”I skal besøge jeres brødre, så reparer jeres sadler og sørg for, at du er klædt pænt på, så du vil skille dig ud blandt folk som en udsmykning, for Allah elsker ikke uskønhed.” 99

Noget af den information, som blev kommunikeret fra Profetens (saas) indre cirkel omkring hans tøj, er nedenfor:

Umar (ra) gengiver:

“Jeg så Allahs Udsending (saas) bede om en ny dragt. Han tog den på, og da den nåede ham knæene, sagde han ’Priset være Allah, Som har givet mig tøj, hvormed jeg kan dække mig selv og få mig selv til at se smuk ud i dette liv.’” 100

Umm Salama (ra) fortæller at:

”Den Hellige Profet (saas) kunne bedst lide kurta (lange skjorter).” 101

Qurrah bin Ilyaas (ra) beskriver:

“Jeg kom med en gruppe fra Muzeenah stammen for at sværge troskab til Rasulullah (saas). Den nederste lukning på Rasulullah (saas) var åben.” 102

Al-Bara' ibn 'Azib (ra) erklærer:

”Jeg har aldrig set nogen med langt hår og rødt tøj, som var flottere end Rasullullah (saas). Han hår nåede ham til skuldrene.” 103

En anden rapport kommer fra Fazl ibn Abbas (ra):

”Den Hellige Profet (saas) sagde: ’Brug hvidt tøj; det er den bedste påklædning.’”104

Aisha (ra) ssgde at:

“Allahs Apostel (saas) tog ud en morgen klædt i en kappe lavet af sorte hår (fra en kamel eller et får) med mønster af kamelsadler på.” 105

Profetens (saas) Overtøj

Ubayd bin Khaalid (ra) fortæller, at:

”Jeg var engang på vej til Medina, jeg hørte en person bag mig sige: ’Hiv din lungi (lange kjole) højere op, for det undgår fysiske og spirituelle urenheder.’ (Din lungi vil forblive renere og vil ikke blive beskidt ved at blive hevet langs jorden.) Da jeg vendte mig om for at se, hvem der talte, så jeg, at det var Rasulullah (saas).” 106

Salamah bin Akwa (ra) fortæller os at:

”Uthmaan (ra) bar sin lungi til midten af sit skinneben og sagde: ’Dette er hvordan min mester Rasulullah (saas) bar sin lungi.’” 107

Profetens (saas) Ring Og Segl

Profetens (saas) segl er tilgængeligt i Topkapi Paladset.

Anas bin Malik (ra) siger:

"Rasulullah (saas) havde en ring lavet af sølv og dens (indlagte) perle var også af sølv.”108

Da Profeten (saas) ville skrive til lederne af fremmede stater, befalede han, at en segl-ring skulle laves.

“Rasullullah (saas) fik derfor lavet en ring, hvis hvidhed jeg stadig ser for mig.” 109

”Inskriptionen indgraveret i Rasulullahs (saas) ring var ’Muhammad Rasulullah’, hvor der i første linje var indgraveret ’Muhammad’, i anden linje ’Rasul’ og i tredje linje ’Allah’.” 110

Profetens (saas) Måde At Gå På

Abu Huraira (ra) fortæller:

“Jeg så aldrig nogen flottere end Rasulullah (saas). Det var som om, solens lys havde skinnet fra hans velsignede ansigt. Jeg så aldrig nogen gå hurtigere end ham, som om jorden foldede sig for ham. For nogle øjeblikke siden var han her, og så der. Vi synes det var svært at følge med, når vi gik med ham og han gik i sit normale tempo.” 111

En af Alis (sa) børnebørn, Ibrahim bin Muhammad (ra), siger, at Profeten (saas) har en let måde at gå på.

Når ’Ali (ra) beskrev Rasulullah (saas), plejede han at sige: ’Når han gik, på grund af farten og kraften fra hans ben, virkede det som om han nedkom fra et højere sted.’” 112

Hassan (ra) beskriver hvordan:

“Når han gik, løftede han sine ben med vigør, lænede sig let forover og placerede sine fødder blødt på jorden. Han tog ikke korte skridt. Når han gik virkede det som om, han nedkom til et lavere sted. Når han så på noget, vendte han hele sin krop mod det. Han så altid ned. Hans velsignede blik var fokuseret mere på jorden end mod himlen. Hans ædle vane var at se på noget med et hurtigt blik. Han gjorde salaam (hilste) først på enhver han mødte.” 113

Profetens (saas) Måde At Sidde På

Qaylah bint Makhramah (ra) gengiver:

”Jeg så Rasulullah (saas) siddende i masjid (i en meget ydmyg stilling). På grund af hans ærefrygtindgydende personlighed begyndte jeg at ryste.” 114

Jaabir bin Samurah (ra) siger:

”Jeg observerede Rasulullah (saas) læne sig på en pude, som var på hans venstre side.” 115

Byen Fayoum af Gérome.

Hvem handler mere uret end den, der finder på løgne om Gud, samtidig med at han kaldes til at overgive sig til Gud? Gud retleder ikke de folk, der handler uret. (Sura as-Saff: 7)

Profetens (saas) Måde At Tale På

Profeten (saas) var en mand kendt for sin effektive, vise og kortfattede måde at tale på. Hans budskab havde en stor effekt på folk, og alle fandt stor glæde ved at tale med ham. En række redegørelser, som stammer fra hans kompagnoner, bekræfter også det faktum. Dette er nogle af dem:

”Profeten (saas) var den største af Arabere talekunst og skønheden ved tale. Han sagde: ’Jeg er den største taler blandt Araberne.’” 116

Aisha (ra) beskriver Profetens (saas) måde at tale på således:

”Rasulullahs (saas) tale var ikke hurtig og kontinuerlig som din er. Han talte tydeligt, ord efter ord.” 117

“De sagde: ‘Allahs Budbringer plejede at tale lidt og meget få ting blev udtryk i hans kortfattede tale. I hans tale var der ingen defekt i form af overflod eller kortfattethed. Ordene kom et efter et som perler. Hvem end der hørte dem, huskede dem. Han havde den pæneste måde at tale på blandt sine kompagnoner. Han plejede at være stille i lang tid og talte ikke uden det var nødvendigt. Han plejede ikke at sige onde ord, og det han sagde, var retfærdigt.” 118

“Han brugte ikke pynteord...”119

“... Hans kompagnoner skændtes aldrig foran ham.” 120

“Han plejede at smile meget foran sine kompagnoner...” 121

Aisha (ra) siger igen:

”Han talte på en sådan måde, at ordene blev fordelt sådan, at de, der sad med ham, huskede dem.”122

Abdullah bin Haarith (ra) fortæller at:

”Jeg har ikke set nogen, som gør en person gladere end Rasulullah (saas).” 123

Anas bin Malik (ra) fortæller os det følgende:

”Rasulullah (saas) plejede at blande sig med os være vittig.” 124

Profetens (saas) Behagelige Duft

Profeten (saas) så renlighed som noget meget vigtigt. Han duftede altid meget friskt, rent og behageligt, og anbefalede at muslimer gør det samme. Redegørelser som vi har fået fra hans kompagnoner giver videre detaljer om dette aspekt ved Profeten (saas):

Jaabir bin Samura (ra) siger:

”Hver gang den Hellige Profet (saas) trådte på en sti, og nogen kom forbi senere, kunne de genkende, at profeten var gået forbi der, fordi de kunne lugte duften fra hans krop.” 125

Maleri, der hedder Lilium Auratum. 1871.

Frygt Gud! Gud ved, hvad I gør. (Sura al-Hashr: 18)

Fra Anas bin Malik (ra):

”Jeg har aldrig mærket en silkeklud, heller ikke ren silke eller noget andet, som var blødere end Rasulullahs (saas) håndflade. Jeg har heller aldrig lugtet noget moskus eller nogen anden duft, der dufter sødere end Rasullullahs (saas) duft.” 126

Anas bin Malik (ra) fortæller:

”Jeg har aldrig duftet ambra eller moskus så velduftende som duften fra Allahs Udsendings (saas) krop, og jeg har aldrig rørt brokade eller silke og fundet det så blødt som Allahs Udsendings (saas) krop.” 127

I Qisas al-Anbiya, beskrives Profeten (saas) på denne måde:

“Hans krop var ren og hans duft smuk. Uanset om han havde bruft duft eller ej, duftede hans hud altid dejligt. Hvis nogen gav ham hånden eller talte med ham, eller vist sit venskab eller sin hengivelse, ville de lugte den rene duft hele dagen, og hvis han lagde sin hellige hånd på et barns hoved, ville det barn kunne kendes fra de andre børn ved den rene duft.” 128

Profetens (saas) Favoritmad

"Han plejede ikke at tage noget varm mad."129

"Kød var hans yndlings karryret."130

"Den Hellige Profet (saas) kunne, blandt alt andet mad, lide græskar.”131

"Han plejede at spise kødet fra jagtede fugle."132

"Af dadler foretrak han tørrede dadler."133

Aisha (ra) havde dette at sige om den mad Profeten (saas) nød:

”Rasulullah (saas) elskede halva og honning.”134

"Rasulullah (saas) loved halva and honey."

"Blandt mad kunne han lide fårekød, bouillon, græskar, søde ting, honning, dadler, mælk, fløde, meloner, druer og agurker. Han kunne også lide koldt vand."135

Hun tilføjer:

"Rasulullah (saas) spiste vandmelon med friske dadler."136

"Han fordømte aldrig maden. Han plejede at spise hvad han kunne lide og spiste ikke, hvad han ikke kunne lide."137

"Rasulullah (saas) elskede kødet fra forfjedringen."138

Disse er nogle af de ting, Profeten (saas) sagde om bestemt mad:

"Sikke et godt krydderi eddike er."139

"Profeten (saas) sagde, at svampe er en god kur for øjnene, og det hindrer også lammelse."140

"Sygdomme kureres ved hjælp af tre ting: (en af dem) er en drik af honning."141

"Brug olivenolie som mad og salve, for det kommer fra et velsignet træ."142

Nubia og Egypten (venstre) og Sultan Hassans Moske (højre) af David Roberts.

Profet! Vi har sendt dig ud som vidne, som forkynder af det gode budskab og som advarer, for at kalde til Gud med Hans tilladelse og være som en lysende lampe. (Sura al-Ahzab: 45-46)

Hvad Profeten (saas) Kunne Lide At Drikke

Aisha fortæller os at:

"Den drikkevare, Rasulullah (saas) bedst kunne lide, var den som var sød og kold.” 143

"Nabeez blev lavet af tørrede druer til Profeten (saas), og dadler blev også puttet i, eller det blev lavet af tørrede dadler, og druer blev også puttet i.” 144

"Den bedste drikke ifølge Allash Udsending var sød, kold drikke.” 145

"Den Hellige Profet (saas) sagde; ud over mælk er der ingenting, som både tjener som mælk og vand.” 146

Dette er hvad Profeten (saas) havde at sige om mælk:

"Når en af jer spiser mad, skal han sige: ‘O Allah, velsign os i det og giv os mad (eller næring) bedre end det.’ Når han får mælk at drikke, skal han sige: ’O Allah! Velsign os i det og giv os mere af det, for ingen mad eller drikke tilfredsstiller som mælk.’” 147

Vi satte dem som forbilleder til på Vor befaling at retlede, og Vi åbenbarede for dem, at de skulle gøre de gode ting, holde bøn og give almisse. De tjente Os. (Sura al-Anbiya’: 73)

Hvad Profeten (saas) Sagde Om Vand

Profeten (saas) var meget omhyggelig med at fordele vand, især på rejser. På en bestemt rejse stoppede han for eksempel et sted og bad om vand fra de omkring ham. Efter han havde vasket sine hænder og sit ansigt, drak han af vandet og fortalte sine kompagnoner; ”hæld noget af dette vand på jeres ansigter og bryst.” 148

Efter han drak vand, bad han:

”Al velsignelse er på grund af Allah, Som har gjort det dejligt og sødt ved Sin velsignelse og har ikke gjort det hverken salt eller usmageligt.” 149

I en anden anledning sagde Profeten (saas):

”Vand blev skabt rent og ingenting gør det urent undtagen det, der ændrer dets farve, smag og lugt.”150

Profet Moskeen, Medina.

... De har haver med rindende floder i vente; hver gang de dér bliver forsørget med frugt til underhold, vil de sige: "Det er jo det samme, som vi blev forsørget med før!" for de vil få noget, der ligner. (Sura al-Baqara: 25) Haven, som de gudfrygtige er blevet lovet, kan beskrives således: Floderne rinder igennem den; dens frugt og dens skygge er vedvarende. Dette er de gudfrygtiges endeligt. De vantros endeligt er Ilden. (Sura ar-Ra‘d: 35)

Nogle Af Profetens (saas) Finere Træk

Ligeledes har Vi ladet en udsending fremstå iblandt jer, en af jeres egne, til at læse Vore tegn op for jer, til at rense jer, til at lære jer Skriften og Visdommen at kende og til at lære jer, hvad I ikke vidste. (Sura al-Baqara: 151)

Imam Ghazzali, kendt som "Hujjatul Islam," samlede og beskrev nogle af Profetens (saas) træk, som de blev gengivet af så store islamiske lærde som Tirmidhi, Tabarani, Muslim, Imam Ahmad, Abu Dawud og Ibn Majah:

”Den Hellige Profet (saas) var den mest tålmodige blandt den, den modigste, den bedste dommer og han som undskyldte mest… han var den mest velgørende mand. Han brugte ikke en eneste nat på at hamstre en eneste dirham eller dinar. Når han havde nogen overskydende penge, og hvis han ikke kunne få nogen til at modtage det som velgørenhed, vendte han ikke hjem, før han havde givet det til de fattige og trængende. Han sparede ikke sine familiemedlemmers provision, som Allah med glæde gav ham, sammen i over et år. Han plejede at tage en femtedel af det, der kom let til ham fra dadler og hvede. Hvad der var i overskud, plejede han at give til velgørenhed. Han plejede at give velgørenhed til ham, der tiggede om noget, selv ud af sin egen opsparede provision. Han tog ikke hævn over personlige fejlgerninger, men han plejede at se det som bevarelse af Allahs ære. Han plejede at tale sandt, selvom det nogle gange var til besvær for ham selv og hans kompagnoner. Han var den mest ydmyg, uden stolthed, og hans tunge var meget veltalende uden at forlænge snakken. Hans natur var den smukkeste. Ingen verdslige pligter kunne holde ham optaget. Han plejede endda at tage til et fjernt sted for at se de syge, elskede dufte og hadede stank eller dårlige lugte, sad med de fattige og de nødlidende, spiste med dem, ærede de der besad ære, rådede dem til at gøre gode gerninger og være venlige over for slægtninge. Han behandlede ingen dårligt og accepterede de undskyldninger, han modtog. Han accepterede sport og tidsfordriv som lovligt, legede med sine koner og afholdt kapløb med dem… Han hadede ikke de fattige for deres fattigdom eller frygtede kongerne for deres store magt. Han plejede at kalde folket, højt eller lavt, mod Allah. Allah prydede ham med alle kvaliteterne og god administration. På den tid, da Koranen blev åbenbaret for ham, plejede han at smile mest. Når der skete noget, betroede han det til Allah, holdt sig selv fri fra sin egen styrke og evne og påberåbte: ’O Allah, vis mig sandheden på en sand måde eller giv mig nåde til at opgive det. Du guider til den rette vej hvem end Du vil.’Allah åbenbarede Koranen for ham og gennem den lærte Han ham gode manerer.”151