Som Allah gør det tydeligt i verset: ”Kald derfor, og vær retlinet, således som du er blevet befalet…” (Sura ash-Shura: 15), var Profeten Muhammad (saas) den sidste profet, der skulle advare menneskeheden. Ligesom alle de andre udsendinge, opfordrede Profeten (saas) folk til den sande vej og til at tro på Allah, at leve for det hinsidige og at udvise god moral. De metoder, han brugte, den måde hvorpå han forklarede ting, og den stil han brugte skal være eksempler for alle muslimer, og når en muslim inviterer folk til religionen, skal han tale og opføre sig på samme måde som Profeten (saas).
Dette er måden, hvorpå det er udtrykt i Koranen, at Profeten (saas) blev befalet at sige, at han var kommet for at advare menneskeheden:
Sig: "Dette er min vej. Jeg kalder til Gud ud fra indsigt, jeg og de, der følger mig. Højlovet være Gud! Jeg er ikke en af dem, der sætter andre ved Hans side." (Sura Yusuf: 108)
Profeten (saas) gjorde alt han kunne og mere til for at advare folk, og han gjorde en stor indsats for at tale til så mange folk som mulig. Allah afslører i et vers:
Sig: "Hvilket vidnesbyrd vejer tungest?" Sig: "Gud er vidne mellem mig og jer. Denne Koran er blevet mig åbenbaret, for at jeg dermed kan advare jer, og hvem den end når. Kan I bevidne, at der findes andre guder ved siden af Gud?" Sig: "Det kan jeg ikke bevidne!" Sig: "Der er kun én gud. Jeg siger mig fri af det, som I sætter ved Hans side." (Sura al-An'am: 19)
Menneske! Hvad har bedraget dig angående din gavmilde Herre, der skabte dig, formede dig og rettede dig til, samlede dig i den skikkelse, Han ville? |
Ved at kommunikere Koranens budskab, afskaffede Profeten (saas) fuldstændig de korrupte religioner, som polyteisterne havde arvet fra deres forfædre, og af den grund blev han mødt med meget modstand. Men han adlød Allahs befaling og lagde ingen vægt på deres undertrykkelse og fjendskab. Allah befaler Profeten (saas) således i et vers:
Efterkom det, som du bliver befalet, og vend dig bort fra dem, der sætter andre ved Guds side! Vi vil beskytte dig mod spotterne. (Surat al-Hijr: 94-95)
Muslimer på vores egen tid må forklare Koranens moral til folk og ignorere enhver mangel på anerkendelse og hvad end folk siger for at modsige dem. De må ikke frygte ”spotterens skyld”, som Profeten (saas) gjorde. Det er et tegn på morale og gudsfrygt, som vil blive belønnet med Paradis. Profeten (saas) befalede muslimer at adlyde den Sunna med disse ord, ”Formidl min lære til folket, selv hvis det er en enkelt sætning.”35
For at folk skulle påskønne Allahs magt og tilegne sig en ædlere moral ud af ærefrygt for Ham, plejede Profeten (saas) at fortælle folk om Allahs magt og om beviserne på pragten i Hans skabelse. Han blev altså en måde, hvorpå de kunne elske Allah og frygte ham. Dette vers beskriver, hvordan Profeten (saas) blev befalet at snakke:
Sig: "Hvad mener I: Hvis Gud lod natten hvile over jer, endeløst, indtil opstandelsens dag, hvilken anden gud end Gud kunne da bringe jer lys? Vil I ikke høre?" Sig: "Hvad mener I: Hvis Gud lod dagen hvile over jer, endeløst, indtil opstandelsens dag, hvilken anden gud end Gud kunne da bringe jer nat til at hvile i? Vil I ikke se? (Sura al-Qasas: 71-72)
Ismail Hakki Altunbezer. Et vers fra Koranen i celi thuluth skrift: “Gud er i stand til alt.” (Sura al-Baqara: 20) |
Profeten Muhammad (saas) talte også om beviserne på Allahs skabelse til de, som ikke troede på det hinsidige og forklarede, at Allah, Som har magten til at skabe dem, også havde magten til at skabe det samme igen i det hinsidige. Allah erklærer i det pågældende vers således:
Sig: "Drag omkring i landet og se, hvorledes Han skabte første gang! Siden vil Gud lade den sidste skabelse opstå. Gud er i stand til alt. (Sura al-'Ankabut: 20)
Disse er nogle af de vers, hvori Profeten (saas) fortælles, hvordan han skal kommunikere, hvordan Allah er hævet over alt, de associerer med Ham og ikke har behov for noget:
Sig: "Skulle jeg tage nogen anden til ven end Gud, himlenes og jordens skaber, den, der giver næring uden selv at tage næring til sig?" Sig: "Jeg blev befalet at være den første, der har overgivet sig til Gud: ’Du skal ikke være blandt dem, der sætter andre ved Guds side!’" Sig: "Hvis jeg sætter mig op imod min Herre, må jeg frygte straffen på en vældig dag." (Sura al-An'am: 14-15)
I Koranen fik Profeten (saas) også at vide, hvordan han skulle forklare, at der ikke er nogen anden gud end Allah, og at vores Herre er Herren over alle:
Sig: "Hvem er himlenes og jordens Herre?" Sig: "Gud!" Sig: "Tager I jer ud over Ham venner, der intet formår for sig selv, hverken til skade eller gavn?" Sig: "Er den blinde og den seende lige? Eller er mørke og lys det samme? Eller har de sat nogen ved Guds side, der har skabt, således som Han skabte, så det skabte for dem ligner hinanden?" Sig: "Gud er skaberen af alting. Han er Den Ene og Den Sejrrige." (Sura ar-Ra'd: 16)
Profeten (saas) lavede sit samfund, som vidste, at Allah eksisterede men ikke overvejede Hans uendelige magt og derfor ikke var i stand til at værdsætte Hans eksistens og anerkendes Hans magt. Efter det advarede han dem. De pågældende vers lyder som følger:
Sig: "Hvem tilhører jorden og alle derpå, hvis I har viden?" De siger: "Gud!" Sig: "Vil I da ikke lade jer påminde?" Sig: "Hvem er Herre over de syv himle og Herre over den vældige trone?" De siger: "Det tilhører Gud!" Sig: "Er I da ikke gudfrygtige?" Sig: "I hvis hånd ligger herredømmet over alting, idet Han beskytter, uden at der findes nogen beskyttelse mod Ham, hvis I har viden?" De siger: "Guds!" Sig: "Hvordan kan I da være forgjorte?" (Sura al-Muminun: 84-89)
Nogle folk vælger en vildfarende vej for sig selv, som er fuld af fejl, overtro og skadelige ideer og metoder. Disse kan ikke bringe dem andet end tab i denne verden og den næste. Profeten (saas) bestræbte sig altid på at opfordre folk til den bedste og smukkeste vej, Allahs vej, og at være en måde hvorpå folk kunne blive reddet i denne verden og den næste.
Sig: "Skal vi ud over Gud påkalde noget, som hverken kan være os til skade eller til gavn? Skal vi vende om på hælen, efter at Gud har retledt os, ligesom den, satanerne har forført, en forvildet på jorden? Han har fæller, der kalder ham til retledningen: ’ Kom til os!’" Sig: "Guds retledning er retledningen; vi er blevet befalet at overgive os til alverdens Herre." (Sura al-An'am: 71)
Profeten (saas) har erklæret i haditherne, at den rigtige vej er Allahs og Hans Profets (saas):
”Den bedste verden er Allahs Verden og den bedste vejledning er Muhammads vejledning.”36
Findes der nogen gud ved siden af Gud? Sig: "Kom frem med jeres bevis, hvis I siger sandheden!" |
En af de vigtigste fejl, som Profeten (saas) har advaret mod, er at associere partnere med Allah (shirk). Som det kan ses fra Koranens vers, fortalte Profeten (saas) altid folk, at Allah er den eneste Gud, at ingen anden end Allah havde nogen magt og advarede dem mod afgudsdyrkelse. Han blev befalet at gøre dette i mange vers, hvoraf nogle lyder som følger:
Sig: "Dette er min vej. Jeg kalder til Gud ud fra indsigt, jeg og de, der følger mig. Højlovet være Gud! Jeg er ikke en af dem, der sætter andre ved Hans side." (Sura Yusuf: 108)
Sig: "Jeg påkalder kun min Herre og sætter ingen ved Hans side." Sig: "Jeg formår hverken at skade jer eller at vise jer den rette vej." Sig: "Ingen kan beskytte mig mod Gud, og ud over Ham finder jeg ingen tilflugt." (Sura al-Jinn: 20-22)
Sig: "Jeg er blevet befalet at tjene Gud, idet jeg vier religionen til Ham alene. Jeg er blevet befalet at være den første, der overgiver sig til Gud" Sig: "Hvis jeg sætter mig op imod min Herre, må jeg frygte straffen på en vældig dag." Sig: "Jeg tjener Gud, idet jeg vier religionen til Ham alene. Tjen I blot ud over Ham, hvad I vil!" Sig: "De fortabte er dem, der fortaber sig selv og deres egne på opstandelsens dag." Det er det åbenlyse tab. (Sura az-Zumar: 11-15)
Mon ikke Han, der skaber første gang og siden vil gøre det igen og forsørger jer fra himlen og jorden? Findes der nogen gud ved siden af Gud? Sig: "Kom frem med jeres bevis, hvis I siger sandheden!" (Surat an-Naml: 64)
Mustafa Rakim Efendi. 1797. "Jeg erklærer Allah moralsk perfekt og takker Ham. Der er ingen anden gud end Ham. Han er den mægtigste, og der er ingen anden magt end Allah.” |
Profeten (saas), som minded sit folk om, at Allah er den eneste gud, fortalte dem også, at ingenting de sammenligner med Allah nogensinde kunne skabe noget eller havde magt til at skade eller hjælpe nogen. Versene omkring dette er som følger:
Sig: "Påkald dem, som I hævder findes foruden Ham! De formår ikke at fjerne modgangen fra jer og kan intet ændre." (Sura al-Isra': 56)
Sig: "Hvad mener I om det, som I påkalder foruden Gud? Vis mig, hvad de har skabt af jorden! Eller har de nogen andel i himlene? Bring mig et skrift forud for dette eller det mindste spor af viden, hvis I siger sandheden!" (Sura al-Ahqaf: 4)
Sig: "Påkald dem, som I hævder findes foruden Gud!" De formår i himlene og på jorden ikke så meget, som et støvgran vejer. De har ingen andel deri, og Han har ingen hjælper blandt dem. (Sura Saba': 22)
Sig: "Hvad mener I om dem, som I sætter ved Guds side og påkalder foruden Gud? Vis mig, hvad de har skabt af jorden!" Eller har de andel i himlene? Eller har Vi givet dem et skrift, så de deri har et klart bevis? Nej, de, der handler uret, giver kun hinanden bedrageriske løfter. (Sura Fatir: 40)
De fleste tror på Allah men er ude af stand til at værdsætte Hans magt og storhed, kan ikke forstå, at Han er deres eneste ven og hjælper, og tror fejlagtigt på, at andre ting end Allah kan hjælpe dem. Profeten (saas) forklarede disse sandheder til sit folk og prøvede at fri dem fra afgudsdyrkelse. Han kommanderes i verset:
Hvis du spørger dem: "Hvem har skabt himlene og jorden?" siger de: "Gud." Sig: "Hvad mener I om det, som I påkalder foruden Gud: Hvis Gud ønskede at give mig modgang, kunne da disse kvindelige guder ophæve modgangen fra Ham? Eller kunne de, hvis Han ønskede at vise mig barmhjertighed, holde Hans barmhjertighed tilbage?" Sig: "Gud er tilstrækkelig for mig. Til Ham sætter de tillidsfulde deres lid." (Sura az-Zumar: 38)
Sig: "Hvem beskytter jer mod Gud, hvis Han vil jer noget ondt, eller hvis Han vil vise jer barmhjertighed?" De finder sig ingen ven eller hjælper ud over Gud. (Sura al-Ahzab: 17)
Allah skabte mennesket, og er hans eneste ven og hjælper. Men folk, som ike frygter Ham, nægter at acceptere det. Kun i vanskelige tider, når noget sker, som tydeligt viser dem, hvor hjælpeløse de er, forstår de, at kun Allah kan hjælpe dem. Profeten (saas) mindede også folk om dette samme faktum. Han sagde, at folk i svære tider eller ved tab ikke har nogen anden hjælper end Allah. Profeten (saas) opfordres til at minde folk om det i Koranen:
Sig: "Hvad mener I: Hvis Guds straf kommer til jer, eller hvis Timen kommer til jer, vil I da påkalde nogen anden end Gud, hvis I siger sandheden? Nej! Ham vil I påkalde; og da ophæver Han det, for hvis skyld I påkalder Ham, hvis Han vil, og I vil glemme det, som I satte ved Hans side." (Sura al-An'am: 40-41)
Troende, som husker på den sandhed understreget af Profeten (saas), ved, uden at skulle opleve sådanne vanskeligheder, at kun Allah nogensinde kan hjælpe dem, og at kun Han har magten til at løfte deres vanskeligheder og byrder. I Koranen siger Allah:
Sig: "Hvem redder jer ud af mørket på landjorden og på havet, når I ydmygt og i det skjulte påkalder Ham: ’Hvis Han redder os ud af dette, vil vi være blandt de taknemmelige’?" Sig: "Gud! Han redder jer derfra og fra enhver anden bekymring. Alligevel sætter I andre ved Hans side." (Sura al-An'am: 63-64)
Profeten (saas) har advaret alle muslimer mod afgudsdyrkelse i haditherne:
”Den mest alvorlige synd er at associere partnere med Allah (kendt som shirk), når Han har skabt dig.”37
Andre steder erklærede Profeten (saas), at det, at man ikke associerer andre med Allah, både er bevis såvel som en nødvendig betingelse for tro:
”Hvem end, der møder Allah uden at associere partnere med Ham, vil komme i Paradis.”38
Han understregede også, hvor stor en skjult fare afgudsdyrkelse er:
”Skulle jeg ikke informere jer om det, jeg frygter for jer endnu mere end farerne ved dajjal? Det er den skjulte afgudsdyrkelse: En person står for at bede og han forskønner sin bøn, fordi han ser, at folk kigger på ham.”39
”Afgudsdyrkelse er mere skjult i min Ummah end myrer, der kryber over en stor, glat sten på en mørk nat…”40
Sig: "Ingen i himlene og på jorden kender det skjulte, bortset fra Gud; de aner ikke, hvornår de bliver genopvakt." |
Ordet “ghaib” i Koranen bruges om skjulte ting, som mennesket ikke kan se eller kende til. Ting som vil ske i fremtiden er for eksempel ukendte for os. Men alt, der har noget at gøre med fremtiden, fremtiden for hvert individ, land, møbel og hver bygning, kendes af Allah. Dette er måden, hvorpå Profeten (saas) fik at vide, han skulle forklare, at viden om det usynlige (ilm-ul-ghaib) udelukkende ligger hos Allah:
Den første originale tekst i Koranen (Sura al-Qadr) udstilles i Arkivafdelingen af Topkapi Paladset i Istanbul. |
Sig: "Gud ved bedst, hvor længe de var der." Ham tilhører det skjulte i himlene og på jorden. Hvor skarpt Han dog ser, og hvor skarpt Han dog hører! De har ingen ven ud over Ham. Han lader ingen tage del i sin dømmekraft. (Sura al-Kahf: 26)
Sig: "Ingen i himlene og på jorden kender det skjulte, bortset fra Gud; de aner ikke, hvornår de bliver genopvakt." (Sura an-Naml: 65)
Sig: "Min Herre slynger sandheden ud, Han, der har viden om de skjulte ting." (Sura Saba': 48)
Da han blev spurgt om det usete fra tid til anden, kom vores Profet (saas) med de følgende svar:
”Jeg ved det ikke. Jeg er en tjener; alt jeg ved, er hvad min Herre afslører. Jeg kan ikke vide, hvad Han ikke afslører…” (Abdul-Rahman al-Jami, Nafahat al-Uns, oversat til tyrkisk af Abdulkadir Akcicek, Istanbul, 1981, p. 325)
Men det er også et faktum, der afsløres i verset, at Allah formidler viden om det usete til de tjenere, Han vælger. Han afslører i et vers, at:
Han kender det skjulte, men oplyser ingen om det, der er skjult hos Ham, bortset fra dem, som Han finder behag i som udsendinge... (Sura al-Jinn: 26-27)
I et andet vers afslører Allah, at Han har skænket nyheder om det usete til vores Profet (saas):
Dette er en af beretningerne om det skjulte. Vi åbenbarer den for dig. … (Sura Al 'Imran: 44)
Faktisk velsignede Allah Profeten (saas) med meget viden om fremtiden, og disse ting er alle sket, præcis som vores Profet (saas) sagde, at de ville.
Nogle folk tror, at de kan gemme det fra andre, når de sladrer, har tænkt sig at gøre noget forkert eller planlægger en ond gerning med andre. Men Allah kender til alt, ethvert individ tænker, hvad der kommer ind i hans hoved, hvad to folk hvisker til hinanden, og alt i himlene og på jorden. Han er vidne til alt, en person gør. I det Hinsides vil ethvert individ skulle redegøre for alt, han troede, han havde sagt eller gjort i al hemmelighed. Personen glemmer måske de ondskabsfulde ord, men Allah vil konfrontere ham med alt, han har glemt, på Dommedag.
Profeten (saas) gjorde også opmærksom på det faktum og advarede folk om, at de skulle kunne gøre rede for sig selv. Dette er nogle af versene om emnet:
Sig: "Gud er tilstrækkelig som vidne mellem mig og jer." Han er fuldt vidende om sine tjenere og ser dem. (Sura al-Isra': 96)
Hvis de vender sig bort, så sig: "Jeg har meddelt jer det ligeud. Jeg ved ikke, om det, hvormed I bliver truet, er nært eller fjernt; Han ved, hvad der bliver sagt åbent, og Han ved, hvad I holder skjult. (Sura al-Anbiya': 109-110)
Sig: "Vil I belære Gud om jeres religion, når Gud har viden om alt i himlene og på jorden?" Gud har viden om alt. (Sura al-Hujurat: 16)
Under og efter Profetens (saas) tid har der været de, som nægtede, at Koranen er en guddommelig bog. Nogle af disse folk gik endda så langt som at påstå, at det var Profeten (saas) selv, som havde skrevet den. Men det er tydeligt, at Koranen ikke blev skrevet af nogen menneskelig hånd. Koranen er Allahs ord og indeholder mange mirakler og er en overlegen visdom, hvis lige mennesket aldrig kunne skabe. Profeten (saas) mindede folk om dette og annoncerede, at Koranen var blevet nedsendt af Allah. Dette er nogle af versene, som fortæller om dette:
Sig: "Han, der kender det hemmelige i himlene og på jorden, har sendt det ned. Han er tilgivende og barmhjertig." (Sura al-Furqan: 6)
Sig: "Hvad mener I: Hvis den kommer fra Gud, og I så ikke tror på den? Hvem er mere på vildspor end den, der er i så dyb splid?" (Sura Fussilat: 52)
Skriften er nedsendt fra Gud, Den Mægtige og Den Vise. … Et skrift, som Vi har sendt ned til dig, for at du kan bringe menneskene ud af mørket og ind i lyset med deres Herres tilladelse, til Den Mægtiges og Den Prisværdiges vej. |
De, som påstår, at Koranen blev skrevet af et menneske, er ikke klar over de mirakler, den indeholder, og at dens viden stammer fra Allah. Faktisk er Koranen en bog, som end ikke alle folk i verden og jinn sammen kunne have skrevet, og slet ikke et menneske. Profeten (saas) blev befalet at sige det følgende om emnet:
Sig: "Hvis menneskene og djinnerne slog sig sammen om at fremstille noget i lighed med denne Koran, så kunne de dog ikke lave noget, der lignede den, ikke engang, hvis de hjalp hinanden." (Sura al-Isra': 88)
Eller siger de: "Han har fundet på den!"? Sig: "Så kom med en sura magen til, og påkald blot foruden Gud, hvem I kan, hvis I siger sandheden!" (Sura Yunus: 38)
I en anden hadith erklærede Profeten (saas), at Koranen var Allahs ord:
“Ærlighed stammer fra Himlene og slog sig ned i menneskers (sande troende) hjerter, og så blev Koranen åbenbaret, og folket læste Koranen (og lærte af den) og lærte også af Sunnaen. Både Koranen og Sunnaen styrkede deres (de sande troendes) ærlighed.”41
Profeten (saas) sagde, at Koranen forte folk til den sande vej og rådede folk til at bruge det som deres vejledning. Nogle af versene om det emne er:
Sig: "Hvis jeg farer vild, så farer jeg vild til skade for mig selv; men hvis jeg lader mig retlede, sker det gennem det, som min Herre åbenbarer for mig." Han hører alt og er nær. (Sura Saba': 50)
Dette er grunden til, at Profeten (saas) tillagde det stor vigtighed at undervise i Koranen:
”Tilegn dig viden og videregiv det til folket. Lær Koranen og lær folket om den; for Jeg er en person, som må forlade denne verden.” 42
En af de vildfarne overbevisninger, der hersker i uvidende samfund er, at en persons synder kan pålægges andre. For eksempel vil man måske forsøge at forhindre sin ven fra at udføre en religiøs obligation og sige ”Jeg vil selv acceptere den synd.” Selvfølgelig begår den person den synd at forhindre udførslen af en obligation, men det er stadig hans ven, der begår synden af ikke at udføre den. Med andre ord kan ingen fjerne den synd fra en anden persons skuldre. Ved Regnskabets Time vil folk kun blive holdt ansvarlig for deres egne handlinger. Ingen vil blive spurgt om andres synder, og ingens synder vil blive tilskrevet nogen anden. Allah fortalte Profeten Muhammad (saas), at han skulle forklare det på denne måde:
Sig: "Skulle jeg ønske mig nogen anden Herre end Gud, når Han dog er Herre over alting?" Hvad hver enkelt begår, kommer over ham selv; ingen skal bære en andens byrde. Til jeres Herre skal I vende tilbage, og så vil Han underrette jer om det, hvorom I var uenige. (Surat al-An'am: 164)
Profeten står de troende nærmere end dem selv... |
Profetens (saas) ord, “ingen bebyrdet sjæl vil bære en andens byrde.”43 Forklarede sandheden om den populære overtro.
Gennem historien er samfund, der er gået imod Allah, hans budbringere og religion, blevet ødelagt af store katastrofer, sådan at der ikke var noget spor efter dem. Afviklingen af sådanne samfund må være en lærestreg for alle folk om, at de skal vende sig mod Allah og frygte Hans vrede.
Sig: "Rejs omkring i landet, og se, hvilken ende det tog med dem, der kaldte det løgn!" (Sura al-An'am: 11)
Sig: "Drag omkring i landet, og se, hvilken ende det tog med dem, der levede før! De fleste af dem satte andre ved Guds side." (Sura ar-Rum: 42)
En ting Profeten (saas) sagde i lyset af versene ovenfor var ”Glæd dig og håb for de, der vil glæde dig! Ved Allah, er jeg ikke bange for din fattigdom, men jeg er bange for, at du vil leve et liv i luksus som tidligere nationer gjorde, hvorved du vil konkurrere med hinanden om det, som de konkurrerede om det, og det vil ødelægge dig, som det ødelagde dem.”44 hvorved han advarede folk om de katastrofer, der er overgået andre på grund af deres selvforkælelse.
Vi har tilintetgjort byerne omkring jer, og fremlagt tegnene på forskellig vis; måske vender de om! |
At dø er en af de største frygte hos de, som tvivler eller ikke tror på det hinsidige. Siden de tror, at døden vil betyde slutningen på alt, klynger de sig desperat til denne verden. Men alle vil dø på det tidspunkt, der er forudbestemt for dem af Allah, og der er ingen måde, hvorpå man kan flygte fra det. Profeten (saas) fortalte også folk, at man ikke kunne opnå noget ved at prøve at undgå døden, og opfordrede dem i stedet til at overveje deres sande liv, som kommer efter.
Sig: "Det nytter jer ikke noget at flygte, hvis I flygter fra at dø eller blive slået ihjel; da ville I kun kunne nyde livet lidt." (Sura al-Ahzab: 16)
Sig: "I er sat stævne på en dag, som I hverken kan forhale eller fremskynde med så meget som en time." (Sura Saba': 30)
Profeten (saas) anbefalede folket, at de tænkte på døden, og sagde:
“De, som er opmærksomme på døden og klargør sig selv for den. De er de klogeste folk.” 45
Hvem er vel bedst: den, der grundlægger sin bygning på gudsfrygt og velbehag fra Gud, eller den, der grundlægger sin bygning på randen af en smuldrende skrænt, så den styrter ned med ham og ind i Helvedes ild? Gud retleder ikke de folk, der handler uret. |
En af folks hovedbekymring er Dommedags dato og klokkeslæt. Allah har afsløret, at ingen andre end Han kan kende til det:
Menneskene spørger dig om Timen. Sig: "Viden derom findes kun hos Gud." Hvem ved? Måske er Timen nær! (Surat al-Ahzab: 63)
Som det afsløres i verset, kan ingen vide noget om den Sidste Time med mindre Allah ønsker det. Men man kan estimere dens århundrede baseret på Profetens (saas) hadither og tegn i Koranen og sige, ”Den Sidste Time kan komme, når der ingen troende er tilbage og vantro hersker.” Faktisk erklærer de store Ahl al-Sunnah lærde al-Barzanji og as-Suyuti, baseret på Profetens (saas) hadither, at Ummah’ens livsstid ikke vil overgå det islamiske år 1500, eller med andre ord, at den vil slutte før islamisk 1600-tal. Bediuzzaman Said Nursi siger, igen ifølge informationen fra haditherne, at muslimer vil forblive på Allahs sande sti og vil sejre indtil omkring islamisk år 1506, hvor den Sidste Time sandsynligvis finder sted i 1545 (2120 ifølge den gregorianske kalender). (Allah kender sandheden) (For detaljeret information om emnet, se www.awaitedmahdi.com)
En meget normal overtro i uvidende samfund er, at folk vil forblive i Helvede i en given periode og så forlade det. Men Allah har gjort det bekendt, at nogle folk vil forblive i Helvede for evigt. I overensstemmelse med Allahs befaling, fortralte Profeten (saas) de, der troede, at man kun forblev i Helvede i en given periode, at nogle folk vil forblive der permanent:
De siger: "Ilden vil kun røre os nogle få dage!" Sig: "Har I sluttet pagt med Gud? For Gud bryder ikke sin pagt. Eller siger I om Gud, hvad I ikke ved?" Jo! De, der har begået en ond handling, og hvis synd omslutter dem, de hører til i Ilden; dér skal de forblive til evig tid. Men de, der tror og gør gode gerninger, de hører til i Haven; dér skal de forblive til evig tid. (Sura al-Baqara: 80-82)
Vi satte dem som forbilleder til på Vor befaling at retlede, og Vi åbenbarede for dem, at de skulle gøre de gode ting, holde bøn og give almisse. De tjente Os. |
Profeten (saas) sagde også dette om livet i Himlen og Helvede:
“Da Paradisets beboere tog til Paradis og Helvedes beboere tog til Helvede, ville døden påkaldes og den ville blive placeret mellem Paradis og Helvede og så slagtet, og så ville taleren annoncere: beboere i Paradis, ingen død; beboere i Helvedsilden, ingen død. Og det ville øge Paradisets beboeres glæde, og det ville øge Helvedsildens beboeres sorg.”46
Som vi tidligere har set, benævnte Profeten (saas) Allah ved Hans smukkeste navne, når han kommunkerede eller forklarede noget, og når han bad. Profeten (saas) blev bedt om at invitere folket til at gøre det samme:
Sig: "Påkald Gud! Eller påkald Den Barmhjertige! Han har krav på de skønneste navne, hvad I end kalder Ham." Tal ikke for højt, når du beder, men heller ikke for lavt. Prøv at finde en mellemvej! Sig: "Lovet være Gud, som aldrig har taget sig en søn, som ikke har nogen ved sin side i herskermagten og ingen beskytter mod fornedrelse! Lovpris Ham af al magt!" (Sura al-Isra': 110-111)
Igen, i overensstemmelse med Allahs befaling, afslørede Profeten (saas), at vi ikke burde diskriminere mellem profeterne nedsendt af Allah, og sagde i en hadith: “Gør ikke en profet blandt Allahs profeter overlegen.”47 Alle profeterne var elsket og betroet af Allah og var velsignede, guddommelige folk belønnet med Paradis. Alle profeterne underviste i Allahs religion og opfordrede ligesom Profeten Muhammad (saas) alle de, de kunne nå, til Allahs sti. Det er et meget vigtigt aspekt af Profetens (saas) handlinger, et emne, som optræder i Koranen på denne måde:
Sig: "Vi tror på Gud og på det, der blev sendt ned til os; på det, der blev sendt ned til Abraham, Ismael, Isak, Jakob og Israels stammer; og på det, der blev givet til Moses, til Jesus og til profeterne fra deres Herre. Vi gør ikke forskel på nogen af dem. Vi overgiver os til Ham." (Sura Al 'Imran: 84)
Sig: "Vi tror på Gud og på det, der blev sendt ned til os; på det, der blev sendt ned til Abraham, Ismael, Isak, Jakob og stammerne; på det, der blev givet til Moses og Jesus, og på det, der blev givet til profeterne fra deres Herre. Vi gør ikke forskel på nogen af dem. Vi overgiver os til Ham." (Sura al-Baqara: 136)
Som det er blevet fortalt gennem denne bog, besad Profeten (saas) en moral, som er en model for hele verden, han opfordrede andre til at udøve den moral og beskrev hvilken slags moral og opførsel, der ville tilfredsstille Allah. Nogle vers om emnet lyder:
Sig: "Kom, lad mig læse op, hvad jeres Herre har forbudt jer: I må ikke sætte noget som helst ved Hans side! Vær gode mod jeres forældre! Dræb ikke jeres børn på grund af fattigdom, for Vi sørger både for jer og for dem! Indlad jer ikke på skamløse handlinger, hverken åbenlyst eller i det skjulte! Dræb ingen, hvilket Gud har forbudt jer, med mindre det sker med rette! Dette har Han pålagt jer. Måske kommer I til fornuft! Kom ikke den forældreløses formue nær før myndighedsalderen, med mindre det sker for det bedste! Giv fuldt mål og rigtig vægt! Vi bebyrder ingen over evne. Når I afgiver et udsagn, skal I være retfærdige, også når det drejer sig om en slægtning! Overhold pagten med Gud! Dette har Han pålagt jer. Måske lader I jer påminde! (Sura al-An'am: 151-152)
Sig: "Min Herre forbyder kun de skamløse handlinger, både åbenlyst og i det skjulte, synd, vold med urette, at I sætter noget ved Guds side, hvorom Han ikke har sendt nogen bemyndigelse ned, og at I siger om Gud, hvad I ikke ved." (Sura al-A'raf: 33)
Vi har kun sendt dig ud som overbringer af det gode budskab og som advarer til alle mennesker. Men de fleste mennesker har ingen viden. |
Det følgende er nogle af de hadither, hvori Profeten (saas) anbefaler en sådan moral:
”Min Værner har befalet mig at gøre ni ting: At ærbødige Ham, eksternt og internt; at tale sandt og med sømmelighed, i medgang og modgang; moderation i velstand og fattighed; at glæde mine relaterede og beslægtede, som ikke glæder mig; at give almisser til ham, som nægter mig; at tilgive ham som skader mig; at min stilhed skal være at opnå viden om Allah; at når jeg taler, skal jeg nævne Ham; at når jeg ser på Allahs væsner, skal det være som et eksempel for dem.”48
”Misund ikke hinanden; had ikke hinanden; vend jer ikke væk fra hinanden; og underbyd ikke hinanden; men vær dig. O tjenere af Allah, brødre.” 49
”Frygt Allah hvor end du er og efterfølg en dårlig gerning med en god, og den vil blive slettet, og opfør dig pænt over for folk.” 50
”Der er ingenting tungere på vægtene end god karakter.” 51
The Prophet (saas) made the following recommendations to his companions:
"Bad conduct destroys Divine service as condiment destroys honey."52
"Honour a believer for his religion. Think him superior for good conduct and wisdom."53
Profeten (saas) erklærede, at stolthed og arrogance var eksempler på dårlig moral, og at arrogante folk ville få betalt i Helvede. Han advarede dem mod den fare. Med sin ydmyghed, beskedenhed, hengivenhed og sit omsorgsfulde sind i alle situationer var Profeten (saas) den bedst mulige rollemodel. Dette er nogle af Profetens (saas) advarsler med hensyn til arrogance:
“Allah er sandelig Yndefuld og Han elsker Ynde. Stolthed ringeagter sandheden (ud af indbildskhed) og foragt for folket.” 54
”Arrogance vil sige at latterliggøre og afvise Sandheden og foragte folket.” 55
Profeten (saas) advarede de, som pralede af deres familie og slægt, og dermed blev arrogante, ved at sige:
“Allah, Den Højeste, har fjernet stoltheden fra den præ-islamiske periode og dens praleri af slægtskab fra dig. Man er kun en from troende eller en ulykkelig synder. I er sønner af Adam, og Adam kom fra støvet. Lad folket slutte at prale om deres slægtskab. De er blot brændstof i Helvede; eller de vil bestemt være af mindre højde hos Allah end billen, som skubber møg med sin snude."56
De, der giver bort af deres ejendom for Guds sag, for dem er det som et sædekorn, der sætter syv aks med hundrede korn på hvert aks. Gud mangfoldiggør, for hvem Han vil. Gud er favnende og vidende. |
Profeten (saas) anbefalede sine tilhængere altid at klæde sig pænt og være behagelige i udseende og at se velplejet ud. Samtidig mindede han dem dog også om, at de, der blev stolte på grund af det tøj, de havde på, eller den måde, de så ud på, ville blive ydmyget i denne verden og i den næste. Han fortalte dem, at de altid skulle være beskedne. Her er hvad, han sagde om emnet:
”Mens en mand gik, klædt i en todelt dragt og stolt af sig selv med sit velkæmmede hår, fik Allah ham pludselig til at synke ned i jorden og han vil fortsætte med at synke i den indtil Dommedag.” 57
Dette henfører til brugen af sine goder og sig selv på en sådan måde, at Allah vil glædes. De omkring ham stillede Profeten (saas) en række spørgsmål om emnet, og hans forklaringer øgede deres begejstring om ideen. Dette er hvordan Koranen henfører til situationen:
… De spørger dig om, hvad de skal give bort. Sig: "Hvad I har tilovers." Således gør Gud tegnene tydelige for jer. Måske vil I tænke. (Sura al-Baqara: 219)
Sig: "Min Herre tildeler underhold rundhåndet, til hvem Han vil af sine tjenere, eller knapt tilmålt. Hvad I end giver bort, så vil Han gengælde jer det." Han er den bedste forsørger. (Sura Saba': 39)
Men påmind, for påmindelsen gavner de troende! Jeg har kun skabt djinner og mennesker, for at de skal tjene Mig. |
Her er nogle af Profetens (saas) ord, som skulle opfordre muslimer til at undgå griskhed og til at være klar og villig til at opgive deres ejendele:
“Vær på vagt over for at begå undertrykkelse, for undertrykkelse er mørke på Dommedag, og vær på vagt over for smålighed, for smålighed ødelagde de, der var før dig, da de inciterede dem til at gyde blod og gore lovligt, hvad der var ulovligt for dem.” 58
”Vend dig ikke bort fra en fattig mand… selv hvis alt du kan give er en halv daddel. Hvis du elsker de fattige og bringer dem nær dig… vil Allah bringe dig nær Ham på Dommedag.”"59
I Koranens 72. Sura, Sura al-Jinn, afslører Allah, at djinnen også lyttede til Profeten Muhammads (saas) kommunikationer og Koranen, og at nogle af dem var forbundet til Profeten (saas) som muslim. Et af versene om emnet lyder:
Sig: "Det er blevet mig åbenbaret, at en flok djinner har lyttet. De sagde: ’Vi har hørt en forunderlig Koran, der viser vejen til den rette levevis. Vi tror derpå og vil ikke sætte nogen ved vor Herres side.’ (Sura al-Jinn: 1-2)
I, der tror! Hør på Gud og på Udsendingen, når han kalder jer til den, der giver jer livet! I skal vide, at Gud kommer imellem et menneske og dets hjerte! Til Ham skal I føres engang i samlet flok. I, der tror! Frygt Gud, og tro på Hans udsending, så vil Han give jer dobbelt andel i sin barmhjertighed, sætte et lys for jer, hvori I kan vandre, og tilgive jer... |
I samme Sura afslører Allah også, at nogle djinner faktisk er muslimer:
Og: ’Da vi hørte retledningen, troede vi på den; den, der tror på sin Herre, skal hverken frygte indgreb eller overgreb.’ Og: ’Nogle af os har overgivet os til Gud, mens andre er kommet på afveje; de, der har overgivet sig til Gud, søger en rigtig vej.’ (Sura al-Jinn: 13-14)
Disse djinner erklærer, at nogle blandt dem var modstandere af Allah ved at fortælle løgne og opfinde overtro. Den overtroiske religion, som djinnen havde troet på, beskrives også i den Sura:
Og: ’Mægtig er vor Herres ære! Han har hverken taget sig ægtefælle eller barn.’ Og: ’Tåben iblandt os fortalte uhyrlige løgne om Gud.’ Og: ’Vi mente ellers, at ingen, hverken menneske eller djinn, ville lyve om Gud.’ (Sura al-Jinn: 3-5)
Endnu et vers fortæller, at da Profeten (saas) opfyldte sine religiøse forpligtelser, samledes djinnerne omkring ham:
Og: ’Da Guds tjener stod op for at påkalde Ham, trykkede de sig næsten op ad ham.’ (Sura al-Jinn: 19)
Som det vers tydeliggør, blev Profeten Muhammad (saas) sendt som en profet for alle mennesker og djinner. Koranen er en guide for både menneskeheden og djinnerne.
De vil ikke være dig til nogen gavn hos Gud. De, der handler uret, er venner indbyrdes, mens Gud er de gudfrygtiges ven. |
De, der benægtede Koranen og Profeten (saas) satte en række vanskeligheder på hans vej og prøvede at forhindre ham i at kommunikere sit budskab, og endda at gøre ham til martyr, arrestere eller forvise ham. Men i hvert tilfælde forklarede Profeten (saas) Allahs eksistens og magt til dem, at han selv var en sand udsending, og at Koranen blev sendt ned som sandhed fra vores Herre. Han advarede dem også om straffen i det Hinsidige. Selv efter Profeten (saas) havde sejret, undertrykte han ikke benægterne, tvang ikke religionen på nogen men sagde i stedet, at alle var fri til at tro, som de ønskede.
Nogle af versene om emnet er:
Hvis de beskylder dig for at lyve, så sig: "Jeg handler på min måde, og I handler på jeres. I siger jer fri af det, som jeg gør, og jeg siger mig fri af det, som I gør." (Sura Yunus: 41)
Sig: "Det er blevet mig åbenbaret, at jeres gud er én gud. Vil I overgive jer til Gud?" Hvis de vender sig bort, så sig: "Jeg har meddelt jer det ligeud. Jeg ved ikke, om det, hvormed I bliver truet, er nært eller fjernt; Han ved, hvad der bliver sagt åbent, og Han ved, hvad I holder skjult. Og jeg ved ikke, om det er for at prøve jer og lade jer nyde livet for en tid." Han sagde: "Herre! Døm med sandhed!" Vor Herre er Den barmhjertige, som man beder om hjælp imod alt, hvad I siger. (Sura al-Anbiya': 108-112)
Sig: "Mit folk! I kan handle, som I vil! Også jeg handler. I skal få at se, hvem den sidste bolig tilkommer." De, der handler uret, dem vil det ikke gå godt. (Sura al-An'am: 135)
Kald derfor, og vær retlinet, således som du er blevet befalet! Følg ikke deres lyster! Sig: "Jeg tror på, hvad Gud har sendt ned af skrift, og jeg er blevet befalet at behandle jer retfærdigt. |
Profeten (saas) var altid meget tålmodig og forstående overfor de, som benægtede Allahs eksistens, Koranen og hans egen Profetskab. Han gjorde det også klart, at han ville behandle dem med fuld retfærdighed og ikke have meningsløse skænderier med dem. Det han sagde, i overensstemmelse med Allahs befaling, gengives i Koranen:
Kald derfor, og vær retlinet, således som du er blevet befalet! Følg ikke deres lyster! Sig: "Jeg tror på, hvad Gud har sendt ned af skrift, og jeg er blevet befalet at behandle jer retfærdigt. Gud er vores Herre, såvel som jeres. Vi svarer for vore handlinger, og I svarer for jeres. Der er intet at strides om mellem os og jer. Gud vil bringe os sammen. Hos Ham ender alt." (Sura ash-Shura: 15)
Allah besidder uendelig barmhjertighed, medfølelse og tilgivelse. I Koranen afslører Han, at Han vil acceptere enhver af Sine tjeneres omvendelse, og at Han vil tilgive et individs synder, hvis han fraskriver sig dem. Profeten (saas) gengav de tidninger fra Allah til de vantro:
Sig til dem, der er vantro, at hvis de holder inde, vil de få tilgivelse for det, der allerede er sket. Men hvis de gør det igen! - De sædvanlige indgreb fandt jo sted før i tiden, mod de tidligere slægter. (Sura al-Anfal: 38)
I haditherne fortalte Profeten (saas) folk, at de kan omvende sig når som helst:
“Han som søger omvendelse (fra Herren) før solen stiger op fra vest (før Dommedag), vender Allah sig mod med Barmhjertighed.”60
Tjen I blot ud over Ham, hvad I vil!" Sig: "De fortabte er dem, der fortaber sig selv og deres egne på opstandelsens dag.”... De, der er vantro, for dem vil hverken deres ejendom eller deres børn være til nogen som helst nytte over for Gud. De hører til i Ilden; dér skal de forblive til evig tid. |
Det er muligt at se Profetens (saas) tillid, underkastelse og hengivenhed til Allah i alle hans ord og handlinger. Selv i de sværeste tider var Profeten (saas) sikker på, at Allah ville hjælpe ham, at de troende ville sejre, og at de vantro ville blive skuffede.
Sig til dem, der er vantro: "I vil blive besejret og ført til Helvede i samlet flok!" Hvilket ulykkeligt hvilested! (Sura Al 'Imran: 12)
Profeten (saas) erklærede det følgende i en af haditherne:
"Hvad end du er blevet lovet vil med sikkerhed komme til at ske, og du kan ikke flygte (fra det). 61
Et af de mest prominente kendetegn ved de, der benægter Allah, er, at de ikke tror på det hinsidige. Heller ikke på Profetens (saas) tid ville sådanne folk tro, at folk ville skulle stå til regnskab i det hinsides. Profetens (saas) besvarede deres påstande med de klogeste og mest kortfattede svar. Profeten (saas) blev befalet at anvende sådan et sprog i Koranen:
De siger: "Når vi er blevet til knogler og forrådnelse, skal vi da genopvækkes i en ny skabelse?" Sig: "Om I så var sten eller jern, eller en anden skabelse, som I føler må være vanskelig!" Så vil de sige: "Hvem skal bringe os tilbage?" Sig: "Han, der skabte jer første gang!" Så vil de ryste på hovedet ad dig og sige: "Og hvornår vil det ske?" Sig: "Det kan meget vel være snart! (Sura al-Isra': 49-51)
Når vi er døde og blevet til støv og knogler, skal vi da genopvækkes? Og vore forfædre oven i købet!" Sig: "Ja! Og da vil I blive små!" (Sura as-Saffat: 16-18)
I håb om, at de ville finde den sande vej og tro, fortalte Profeten (saas) dem, at de hinsides ikke er langt væk:
"Paradis er nærmere jer alle end remmen på hans sko, og ligeledes er (Helvedes) Ilden.62
En af Allahs udsendinges vigtigste pligter var at advare folk og få dem til at frygte Hans straf og Helvede. Profeterne er en måde, hvorpå folk kan komme til at frygte Allah og tage en høj moral til sig, og, for nogle af dem, komme til at leve i Paradis i det hinsides. Profeten (saas) advarede også folk om Helvedes lidelses og prøvede at forhindre dem fra at begå ondskab, vantro og ateisme. Nogle vers omkring Profetens (saas) advarsler om Helvede lyder:
Når Vore tegn læses op for dem som klare beviser, opdager du misbilligelsen i ansigtet på dem, der er vantro. De er lige ved at kaste sig over dem, der læser Vore tegn op. Sig: "Skal jeg fortælle jer om noget, der er værre end dette? Det er Ilden, hvormed Gud truer dem, der er vantro. Hvilket ulykkeligt sted at ende!" (Sura al-Hajj: 72)
Kun som et budskab fra Gud og Hans meddelelser. De, der sætter sig op imod Gud og Hans udsending, har Helvedes ild i vente; dér skal de forblive til evig tid. (Sura al-Jinn: 23)
Profeten (saas) beskrev Helvedes lidelser i detaljer for de, som troede, at sådan nogle ting var overdrevne, og forklarede, som det afsløres i Koranen, hvordan folk ville trygle om at blive reddet fra dets pinsler, og gjorde derved enhver indsats for at få dem til at undgå det.
Om Dommedag sagde Profeten (saas):
Dette verdslige liv går sandelig forbi og det hinsides nærmer sig, og de har hver deres børn. Så vær alle børn af det hinsides, ikke børn af denne verden, for i dag er der (muligheder for at gøre) gerninger og der er intet regnskab, men i morgen vil der være regnskab og ingen gerninger. (Gengivet fra 'Ali b. Abi Talib (ra); Sahih al-Bukhari, The Book of Raqa`iq)
Sig: "Mit folk! I kan handle, som I vil! Også jeg handler. I skal få at se…” |
Selvom de vantro var langt stærkere og større antal på den tid, ænsede Profeten (saas) ikke deres tilstedeværelse og trusler, men prædikede med stor beslutsomhed Koranens ord og gjorde det ganske tydeligt, at han aldrig ville vende sig bort fra den sande vej. Beslutsomhed og tålmodighed er afgørende kendetegn hos de troende, og enhver muslim må bruge Profetens (saas) beslutsomhed og stærke vilje som model. Nogle vers om emnet er som følger:
Sig: "Jeg har fået forbud mod at tjene de guder, som I påkalder foruden Gud." Sig: "Jeg følger ikke jeres lyster, for så ville jeg være på vildveje og ikke en af de retledte." Sig: "Jeg støtter mig til et klart bevis fra min Herre, og I kalder det for en løgn. Det, som I ønsker at fremskynde, råder jeg ikke over. Dommen tilkommer Gud alene, og Han vil forkynde sandheden." Han er den bedste til at træffe afgørelse. (Sura al-An'am: 56-57)
Sig: "I vantro! Jeg tilbeder ikke den, som I tilbeder, og I tilbeder ikke den, som jeg tilbeder Jeg vil ikke tilbede den, som I tilbad, og I vil ikke tilbede den, som jeg tilbeder. I har jeres religion, og jeg har min." (Sura al-Kafirun: 1-6)
Ønsker de sig domspraksis fra uvidenhedens tid? Hvem er vel bedre til at dømme end Gud for folk, der er faste i troen? |
Profeten (saas) opfordrede Bogens Folk til at have tillid uden at ty til afgudsdyrkelse og til at leve efter Koranens moral. Men han behandlede stadig de, som nægtede at adlyde ham, meget mildt og retfærdigt. Han lod Bogens Folk være fri til at tilbede, som de ville, tillod dem at bevare alle deres egne normer og befalede sit eget folk at behandle dem med retfærdighed. Det gengives, at Profeten (saas) sagde:
”Hvem end der dræbte en person, som har fået beskyttelsesløftet af muslimerne, skal ikke dufte Paradisets duft.” 64
Teksten i aftaler lavet af Profeten (saas) og de, som efterfulgte ham, med diverse kristne, jødiske og andre religiøse grupper bevares i dag som vigtige dokumenter. I teksten af en aftale han havde klargjort for den kristne Ibn Harris bin Ka’b og hans medreligiøse havde Profeten (saas) for eksempel først fået de følgende ord skrevet:
”Religionen, kirkerne, livene, kyskheden og goderne, der tilhører alle de Kristne, som lever i Østen, er under beskyttelse af Allah og alle troende. Ingen af de, der lever efter Kristendommen vil blive tvunget til at vende sig til islam. Hvis nogen Kristen udsættes for drab eller uretfærdighed, skal Muslimer hjælpe ham.”65 og læste så dette vers fra Koranen:
"Med Skriftens folk skal I kun strides på den pæneste måde …" (Sura al-'Ankabut: 46)
Profeten (saas) blev befalet at rådgive sit folk omkring, hvordan de skulle behandle Bogens Folk på denne måde i Koranen:
Sig: "Vil I strides med os om Gud? Han er dog både vores Herre og jeres. Vi svarer for vore handlinger, og I svarer for jeres. Til Ham hengiver vi os. (Sura al-Baqara: 139)
Koranen er nedsendt fra alverdens Herre. |
Mens han opfordrede Bogens Folk til den sande religion, fortalte Profeten (saas) dem, at de ikke skulle sætte nogle partnere op i tilbedelse med ham og inviterede dem til at enes med muslimer på et fælles trosområde:
Sig: "I Skriftens folk! Kom, lad os enes om et ord, der er fælles for os og jer: At vi tjener Gud alene, at vi ikke sætter noget andet ved Hans side, og at ingen af os tager andre til herrer foruden Gud"! Hvis de så vender sig bort, skal I sige: "Vær I vidner til, at vi overgiver os til Gud!" (Sura Al 'Imran: 64)
Sig: "I Skriftens folk! Gå ikke for vidt i jeres religion, imod sandheden! Følg ikke andre folks lyster, når disse allerede tidligere er faret vild og har vildledt mange og forvildet sig bort fra den rette vej!" (Sura al-Ma'ida: 77)
Profeten (saas) sendte Muadh (ra) til Yemen og fortalte ham, at han skulle opfordre Bogens Folk til alene at tilbede Allah:
”Du skal til en (Guddommelig) Bogs folk: Inviter dem først af alt til at tilbede Allah (alene)…”66
36. Sunan Ibn Maajah, Muqaddima, 7
38. Kitaab At-Tawheed, Chapter: 2, http://islamicweb.com/beliefs/creed/abdulwahab/KT1-chap-02.htm
39. Sunan ibn Maajah, Volume2, Number 3389
41. Sahih Bukhari, Volume 9, Number 381
43. Sahih Bukhari, Book 2, Number 375
44. Sahih Bukhari, Book 4, Hadith no. 385
45. Fiqh-us-Sunnah, Volume 4, Number 13
46. Sahih Muslim, Book 40, Number 6830
47. Sahih Bukhari, Volume 4, Number 626
48. http://www.dartmouth.edu/~alnur/ISLAM/PROPHET/sayings.htm
50. Abdul Wadoud, Forty Hadith An-Nawawis, translated by Ezzeddin Ibrahim and Denys Johnson-Davies, Third Edition, 1985
51. Imam Ahmad and Abu Dawud Hadith
52. Imam Ghazzali's Ihya Ulum-Id-Din (The Book of Religious Learnings), Islamic Book Service, New Delhi, 2001,Volume III, p.52
53. Imam Ghazzali's Ihya Ulum-Id-Din (The Book of Religious Learnings), Islamic Book Service, New Delhi, 2001,Volume III, p.53
54. Sahih Muslim, Book 1, Number 0164.
56. Sunan Abu Dawud, Volume 41, Number 5097
57. Sahih Bukhari, Volume 7, Book 72, Number 680
58. Sahih Muslim, Book 32, Number 6248
59. Tirmidhi Hadith, Number 1376
60. Sahih Bukhari, Book 35, Number 6525
61. Sahih Bukhari, Volume 9, Number 382
62. Ahmad, Volume 1, Number 387; Imam Ibn Kathir, The Life of This World is Fleeting Enjoyment
63. Sahih Bukhari, Volume 6, Number 300
64. Sahih Bukhari, Volume 9, p.43
65. Yrd. Doç. Dr. Orhan Atalay, Doğu-Batı Kaynaklarında Birlikte Yaşama (Co-existence in Eastern-Western Sources), Gazeteciler ve Yazarlar Vakfı Yayınları, İstanbul, 1999, p.95