Profetens (saas) Fremragende Moral, Som Fortalt I Koranen

I Koranen har Allah åbenbaret, at Profeten (saas) besad den fineste moral, og siger:

N. Ved pennen og ved det, som de skriver ned! Du er ved din Herres nåde ikke besat. Du har løn uden forbehold i vente, og du er af vældig natur. Du skal få at se, og de skal få at se, hvem af jer, der er forført. Din Herre ved bedst, hvem der har forvildet sig bort fra Hans vej, og Han ved bedst, hvem der er de retledte. (Sura al-Qalam: 1-7)

Allah har også afsløret i det vers, at Profeten (saas) var utrættelig på Sin vej. Det viser, at han altid udviste en tilfredsstillende moral, aldrig afveg fra Allahs vej.

Hvem handler vel mere uret end den, der bliver påmindet med sin Herres tegn, så vender sig bort derfra og glemmer sine hænders værk? Vi har tildækket deres hjerte, så de intet forstår, og gjort dem tunghøre. Selvom du kalder dem til den rette vej, vil de aldrig lade sig retlede. (Sura al-Kahf: 57)

Som Profetens (saas) ord ”Den mest perfekte tilhænger af troen er han, der har de bedste manerer.”4 gør klar, er moral en af de vigtigste dele af sand tro. Det er derfor en vigtig religiøs pligt at lære om og udføre det bedste eksempel på det.

Dette kapitel vil diskutere en række eksempler på den moral, Profeten (saas) anbefaler.

Profeten (saas) Praktiserede Kun Det, Der Blev Åbenbaret For Ham

En af de vigtigste egenskaber, ofte nævnt i forbindelse med Profeten (saas) i Koranen, er at han kun praktiserede det, som Allah åbenbarede og bad ham om, uden bekymring om, hvad andre ville tænke. Vigtige figurer og medlemmer af andre religioner på den tid ville have ham til at indføre regler, som ville gavne dem. Selvom disse folk var mange og magtfulde, var Profeten (saas) pertentlig med at adlyde Allahs bud og Koranen. Allah fortæller os det følgende i et vers:

Når Vore tegn bliver læst op for dem som klare beviser, siger de, der ikke håber på at møde Os: "Kom med en anden Koran end denne, eller lav om på den!" Sig: "Det tilkommer ikke mig at lave om på den af mig selv. Jeg følger kun det, der er blevet mig åbenbaret. Hvis jeg sætter mig op imod min Herre, må jeg frygte straffen på en vældig dag." Sig: "Hvis Gud havde villet, havde jeg ikke læst den op for jer, og Han havde ikke ladet jer kende den. Jeg har dog været iblandt jer et helt liv før den. Vil I ikke komme til fornuft?" (Surah Yunus: 15-16)

Dette er Guds tegn. Vi læser dem op for dig i sandhed. Du er en af dem, der blev sendt ud. (Sura al-Baqara:252)

I en række vers i Koranen advarede Allah Profeten (saas) om hans folks adfærd. For eksempel:

Til dig [Muhammad] sendte Vi Skriften med sandheden ned, til bekræftelse af det af Skriften, der forelå før den, og for at give vished derom. Døm imellem dem efter det, som Gud har sendt ned! Følg ikke deres lyster, bort fra den sandhed, der er kommet til dig! For hver og en af jer har Vi sat en retning og en vej. Hvis Gud havde villet, havde Han gjort jer til ét fællesskab; men Han vil sætte jer på prøve gennem det, som Han har givet jer. I skal derfor stræbe efter at komme først med det gode! Til Gud vender I alle tilbage. Da vil Han underrette jer om det, hvorom I var uenige. Sig: "Jeg formår intet andet, end hvad Gud vil, hverken til skade eller til gavn for mig selv. Der er en tidsfrist for ethvert fællesskab. Når deres frist udløber, kan de hverken forhale den eller fremskynde den med så meget som en time." (Surat al-Ma'ida: 48-49)

Hamid Aytac. En kalligrafisk inskription i celi thuluth skriften. I en hadith sagde Profeten (saas), at de bedste folk er de, som er brugbare for andre.’

Profeten (saas) sagde gentagne gange bestemt til folket, at de ikke skulle gøre andet, end hvad Allah havde åbenbaret for ham. Et vers omkring denne fremragende moral hos Profeten (saas) lyder:

Sig: "Jeg siger ikke til jer, at Guds skatte er i min besiddelse. Jeg har ikke kendskab til det skjulte, og jeg siger ikke til jer, at jeg er en engel. Jeg følger kun det, der er blevet mig åbenbaret." Sig: "Er den blinde og den seende lige? Vil I ikke besinde jer?" (Sura al-An‘am: 50)

Sammen med den bestemthed og konstans i Allahs levemåde fortalte Profeten (saas) folk om den sande religion på den bedste og mest tilfredsstillende måde. At sammenligne Profeten (saas) med størstedelen af mennesker vil være behjælpeligt til at forstå hans overlegne kvaliteter. De fleste folk, nu og i fortiden, er fyldt med begær, længsler og passioner. Selvom størstedelen tror på religion, er de ikke i stand til at overkomme disse besættelser. I stedet for at opgive dette begær går de på kompromis, når det gælder deres religiøse forpligtelser. De er ikke i stand til at udføre nogle disse forpligtelser ud af bekymring over, hvad for eksempel deres ægtefæller, slægtninge eller venner ville sige. Eller de er ikke i stand til at opgive vaner, som er uacceptable for religion. De fortolker derfor religion ifølge deres egne interesser, accepterer de regler, der passer dem og afviser de, som ikke gør.

Profeten (saas) kom gik aldrig på kompromis med hensyn til, hvad sådanne folk ville have. Han formidlede Koranen til menneskeheden uden ændringer om, hvad Allah havde afsløret, uden at tage hensyn til nogle personlige interesser, og han gjorde dette udelukkende i frygt for Allah. Allah taler om Profetens (saas) gudsfrygt (taqwa) i Koranen:

Ved stjernen, når den synker! Jeres fælle er ikke faret vild og går ikke fejl. Han taler ikke ud af egen lyst. Det er en åbenbaring, der blev indgivet, intet andet. En med megen styrke belærte ham, en mægtig [altså Gabriel]… (Sura an-Najm: 1-6)

I skal vide, at Guds udsending er blandt jer. Hvis han adlød jer i mange sager, ville I komme galt af sted. Men Gud har gjort troen kær for jer og ladet den stå i et smukt lys i jeres hjerte, mens Han har vakt jeres had mod vantro, gudløshed og ulydighed. Sådanne følger den rette vej. (Sura al-Hujurat: 7)

Hvem handler mere uret end dem, der finder på løgne om Gud? De vil blive stillet for deres Herre, og vidnerne vil sige: "Det er dem, der løj om deres Herre!" Måtte Guds forbandelse være over dem, der handler uret. (Sura Hud: 18)

Profetens (saas) Tillid Til Allah: Et Eksempel For Alle

De situationer, Profeten (saas) var involveret i, som de fortælles i Koranen, viser hans tilbagetræden og underkastelse for Allah. For eksempel er Profetens (saas) ord, da han og hans ven gemte sig i en grotte efter, de forlod Mekka, et af de fineste eksempler på den underkastelse. Allah afslører i Koranen:

Hvis ikke I hjælper ham; - Gud har tidligere hjulpet ham: Da de, der er vantro, fordrev ham som den ene af to; da de to var i hulen; da han sagde til sin ledsager: "Vær ikke bedrøvet! Gud er med os!" - da sendte Gud sit nærvær ned over ham og støttede ham med hære, som I ikke kunne se. De, der er vantro, deres ord nedgjorde Han. Guds ord er det højeste. Gud er mægtig og vis. (Sura at-Tawba: 40)

Hvad end situationen må have været, underkastede Profeten (saas) sig altid Allah, med vide nom, at der var skønhed og godhed i alt, Han skabte. Disse ord fra Profeten (saas) til sit folk, som skrevet i Koranen, er et sigende eksempel på den underkastelse:

Hvis der sker dig noget godt, gør det dem ondt, og hvis en ulykke rammer dig, siger de: "Vi har allerede taget vor beslutning!" og vender sig skadefro bort. Sig: "Intet andet vil ramme os end det, som Gud har bestemt for os. Han er vor skytsherre." Til Gud skal de troende sætte deres lid. (Sura at-Tawba: 50-51)

Profeten (saas) var, med sin underkastelse til Allah, et eksempel for alle muslimer, og han advarede om, at folk aldrig ville have magten til at ændre noget, der kom fra Allah:

”Alt er ved dekret – selv manglende evner og evner.” 5

”… Når du spørg efter noget, så spørg Allah, og hvis du søger hjælp hos Allah. Vid, at hvis folk gik sammen for at gøre noget godt for dig, kunne de kun gøre noget godt for dig, hvis Allah havde tilrettelagt det for dig, og at hvis de gik sammen for at skade dig, kunne de kun skade dig på en måde, som Allah havde tilrettelagt for dig. Pennene er lagt væk og siderne er tørre.” 6

Haci Nazif Bey. Et vers fra Koranen: "Du regne med, at Gud overser, hvad de, der handler uret, gør..." (Sura Ibrahim: 42)

Enhver troende, som adlyder Profetens (saas) Sunna, må mode enhver ulykke med samme underkastelse som ham, og må tro på, at der er skønhed og godt i alt. vi må ikke glemme, at Profeten Muhammad (saas), en af Allahs mest gudfrygtige tjenere, også blev prøvet med store vanskeligheder og udfordrende omstændigheder.

Der var folk, der var klar til at forårsage diverse slags vanskeligheder i samfundene, han tiltalte. De prøvede at gå imod Profeten (saas) ved at opføre sig hyklerisk. Polyteister nægtede at forlade deres forfædres religion, andre bad Profeten (saas) om at give dem et tegn, der passede deres bedste interesse, de prøvede at dræbe, arrestere eller landsforvise Profeten (saas), og placerede kort sagt alle slags vanskeligheder på hans vej.

Profeten (saas) var altid tålmodig over for de vantro. Han fortsatte med at kommunikere Allahs religion og med at instruere muslimer i Koranen, mens han beskyttede dem fra fare. Kilden til den beslutsomhed, succes og det mod lå i hans stærke tro på Allah, hans gudsfrygt og underkastelse. Profeten (saas) vidste altid, at Allah var med ham, som da han var i grotten, og at enhver situation blev bestemt af Allah. Han havde tillid til, at alt kom fra Allah, og at det ville resultere i det bedst mulige udfald. Den følgende hadith af Profeten (saas) er et eksempel på hans underkastelse:

”En troendes vej er besynderlige, for der er godt i alle hans handlinger, og dette er ikke tilfældet med nogen andre, undtagen når det fælder en troende, for hvis han har en anledning til at føle glæde, takker han [Allah], altså er der noget godt i det for ham, og hvis han kommer i problemer og viser resignation (og tålmodigt udholder det), er der noget godt i det for han.”7

Profeten (saas) gjorde altid sit bedste, uanset situationen, selvom han vidste, at udfaldet afhang af Allah. Han regnede med og stolede på Ham. Som gengæld for den underkastelse gav Allah ham styrke og succes.

Allah bad Profeten (saas) om at være tålmodig over for de, som skabte problemer for ham, og han var tro mod denne recept gennem hele sit liv. Det afsløres i et vers:

De siger: "Lydighed!" men når de kommer ud fra dit hus, pønser nogle af dem på noget andet, end hvad du har sagt. Gud skriver op, hvad de pønser på. Vend dig fra dem, og sæt din lid til Gud! Gud er tilstrækkelig som værge. (Sura an-Nisa': 81)

De ord, Profeten (saas) blev befalet at sige i en anden krævende situation, afslører også hans gudsfrygt og underkastelse:

Hvis de strides med dig, skal du sige: "Jeg har overgivet mig til Gud, og det samme har de, der følger mig." Sig til dem, der har fået Skriften, og til dem af dit folk: "Har I overgivet jer til Gud?" Hvis de har overgivet sig til Gud, er de retledte. Men hvis de vender sig bort! - Du er kun den, der bringer budskabet. Gud har indsigt i tjenerne. (Sura Al ‘Imran: 20)

En af Profetens (saas) kommentarer om den gengæld, der venter de, som udviser underkastelse, lyder som følger:

”Hvis du sætter din lid fuldstændig til Allah, vil Han arrangere næring for dig på samme måde, som Han giver det til fuglene. De tager ud om morgenen med tomme maver og vender mætte tilbage om aftenen.”8

Profetens (saas) ord og handlinger er de bedst mulige modeller for troende. Det er grunden til, at enhver troende, som står overfor en vanskelighed af en art, eller en situation, han ikke kan lide, må tænke på Koranens vers, og på det faktum, at Allah skaber alt; påtage sig Profetens (saas) underkastelse og acceptere den skæbne, Allah har bestemt for ham.

Profeten (saas) Prøvede Altid Kun At Tilfredsstille Allah, Og Forventede Intet Til Gengæld Fra Andre

En af islams fundamentale grundsætninger er, at en person skal basere hele sit liv på frygten for og kærligheden til Allah og udføre alle sine pligter udelukkende for at vinde Allahs gode vilje og barmhjertighed og for at opnå Hans Paradis. I et vers fortæller Allah de troende: ”Sig: "Min bøn og min ceremoni, mit liv og min død tilhører Gud, alverdens Herre.” (Sura al-An‘am: 162)

I det følgende vers bliver de troende fortalt, at de udelukkende skal leve deres religion for Allah, og ikke for noget andet formål: ”Dog ikke dem, der omvender sig og forbedrer sig, holder fast ved Gud og vier deres religion til Gud alene. De skal være sammen med de troende. Gud vil give de troende en vældig løn.” (Sura an-Nisa': 146) Enhver, der holder fast i Allah, ved, at der ikke er nogen anden gud end Allah, lever sit liv kun for at opnå Hans gode glæde og aldrig nogensinde forlader sin tro på Ham, viser, at han har sand tro.

Ingen sand troende prøver at opnå kærlighed, god vilje eller anerkendelse fra nogen anden end Allah med gode handlinger og obligatoriske religiøse pligter inklusiv faste, regelmæssig bøn (salat) udført fem gange om dagen eller at give almisser. De fineste eksempler på sådanne sande troende er Profeten Muhammad (saas) og andre profeter (fred være med dem alle).

Profeten (saas) prøvede kun at vinde Allahs gode glæde og brugte sit liv på at stræbe efter at vinde Hans barmhjertighed, medfølelse og Paradis, uden nogensinde at tænke på personlige interesse eller materielle gevinster.

Sig: "Jeg beder jer ikke om nogen løn for det, og jeg er ikke en af dem, der tilvender sig noget. (Sura Sad: 86)

Sig: "Jeg har ikke bedt jer om nogen løn. Den kan I selv beholde. Min løn påhviler alene Gud." Han er vidne til alt. (Sura Saba': 47)

Derpå sendte Vi Vore udsendinge ud, den ene efter den anden. Hver gang en udsending kom til sit folk, beskyldte de ham for at lyve. Så lod Vi det ene følge efter det andet og gjorde dem til beretninger. Bort med et folk, der ikke tror! (Sura al-Muminun: 44)

Profetens Tålmodighed, Når Han Mødte Vanskeligheder

Gennem hele sin mission oplevede Profeten Muhammad (saas) alle slags vanskeligheder. Nægtere og polyteister, blandt hans eget folk, fornærmede ham forfærdeligt og kaldte ham endda end troldmand eller galning. Andre ville slå ham ihjel og planlagde endda at gøre dette. På trods af alt det, prøvede Profeten (saas) at lære folk med alle slags baggrunde og kulturer om Koranen, og derfor om rigtig moral og god adfærd.

Som det siges i Koranens vers, var der nogle folk, som ikke havde den mindste idé om grundlagene for god opførsel, og af den grund overvejede de aldrig, at de måske ville forfærde en, som besad overlegen moral. Profeten (saas) udviste den største tålmodighed i disse omstændigheder, vendte sig til Allah og bad om Hans hjælp i alle situationer og opfordrede troende til tålmodighed og underkastelse:

I mange vers i Koranen råder Allah Profeten (saas) at være tålmodig på trods af de vantros ord:

Troende må huske den slags ting, Allahs Udsending (saas) var tålmodig omkring, og bruge ham som model, når de håndterer deres egne vanskeligheder. De, der fortvivler ved det mindste problem, som ikke er i stand til at bære den mindste modstand, som stopper med at prædike Allahs religion, eller som mister håb, når deres virksomhed går dårligt, må være klar over, at sådan adfærd er i uoverensstemmelse med Allahs hellige bog og Profetens (saas) udtalelser og gerninger. Troende må altid være tålmodige, bruge Allah som deres hjælper og takke Ham, vedtage sig Profetens (saas) fremragende moral og håbe på vores Herres barmhjertighed, medfølelse og Paradis.

Charles Robertson, Mathaf Gallery, London

Efter at retledningen er kommet til menneskene, er der kun én ting, der afholder dem fra at tro og at bede deres Herre om tilgivelse: At de sædvanlige indgreb mod de tidligere slægter skal komme til dem, eller at straffen skal komme til dem forfra. (Sura al-Kahf: 55)

Profeten (saas) Havde Altid Medfølelse Med De Omkring Ham

Fra G. Mesara samlingen. Et vers fra Koranen i Esma-i Nebi kalligrafisk stil: "Kun af barmhjertighed mod alverden har Vi sendt dig ud." (Sura al-Anbiya': 107)

Som vi allerede har set, var det folk med forskellige karakterer og ideer, som omgav Profeten (saas). Gennem sit liv viste han dog en interesse i hver og én, advarede dem om deres fejl og mangler og forsøgte at uddanne dem på alle områder, fra renlighed til trosspørgsmål. Hans medfølende, kærlige, forstående og tålmodige attitude var grunden til, at mange folks hjerter åbnede sig for islam og udviklede en ægte kærlighed til Profeten (saas). Allah beskriver denne glædelige attitude, som Profeten (saas) havde over for sine omgivelser, i Koranen:

Ved Guds barmhjertighed var du mild over for dem. Havde du været rå og hårdhjertet, var de blevet spredt rundt omkring dig. Tilgiv dem derfor, og bed om tilgivelse for dem… (Surah Al ‘Imran: 159)

I et andet vers fortalte Allah Profeten (saas), hvordan han skulle opføre sig over for andre omkring ham:

Vi ved bedst, hvad de siger. Du har ingen magt over dem. Påmind med Koranen den, der frygter Min trussel! (Sura Qaf: 45)

Profeten (saas) pressede aldrig de omkring ham til at acceptere religionen, ej hellere påtvang han dem nogen forhold. I stedet fortalte han dem altid om det på de mest behagelige måder.

Han støttede altid de troendes samfund med sin stærke samvittighed og var altid en velgører for dem. På baggrund af disse træk beskrives Profeten (saas) i mange vers som ”jeres frænde.” (Sura Saba': 46: Sura an-Najm: 2, Sura at-Takwir: 22)

Profeten står de troende nærmere end dem selv, og hans hustruer er deres mødre… (Sura al-Ahzab: 6)

Imam Ghazali, den store islamiske lærde, opsummerede Profetens (saas) behandling af de omkring ham i lyset af informationen i haditherne:

”… Alle troede, at Profeten ærede ham mere. Hvem end, der kom til ham, kunne se hans ansigt.

… Han plejede at kalde sine frænder ved efternavn, med ære, og han plejede at give et efternavn til de, som ikke havde et efternavn.

… Han var meget kærlig og venlig i forbindelse med folket.

… Ingen kunne tale højt i hans samling.”9

Profetens (saas) menneskelige kærlighed, venlige tanke og medfølelse, som vendte de omkring ham til sand religion og varmede deres hjerter for troen, er den overlegne moral, som alle muslimer burde forsøge at efterligne.

... Men Gud udvælger som sine udsendinge, hvem Han vil. Tro derfor på Gud og Hans udsendinge! (Sura Al ‘Imran: 179) Hvis de vender sig bort, så sig: "Gud er tilstrækkelig for mig. Der er ingen anden gud end Ham. Til Ham sætter jeg min lid. Han er den vældige trones Herre." (Sura at-Tawba: 129)

Profetens (saas) Eksemplariske Retfærdighed

I Koranen befaler Allah de troende, at de ”skal varetage retfærdigheden som vidner foran Gud, selvom I går mod jer selv, mod forældre eller mod slægtninge! Hvad enten det er en rig eller fattig, så er Gud dem begge ganske nær. Følg ikke jeres lyst i stedet for at være retfærdige…” (Sura an-Nisa': 135). Med de regler, han pålagde muslimer, hans retfærdige og medfølende attitude over for folk med andre religioner, sprog, racer og stammer, og hans måde ikke at diskriminere mellem rige og fattige på, men i stedet behandle alle lige, er Allahs Udsending (saas) et flot eksempel for hele menneskeheden.

Allah siger til Sin Profet (saas) i et vers:

Det er dem, der lytter til løgn og fortærer uretmæssigt gods. Hvis de kommer til dig, kan du enten dømme imellem dem eller vende dig bort fra dem. Hvis du vender dig bort fra dem, kan de ikke gøre dig nogen fortræd. Men hvis du dømmer, så døm retfærdigt mellem dem! Gud elsker de retfærdige. (Sura al-Ma'ida: 42)

Profeten (saas) adlød Allahs bud, selv med meget vanskelige folk, og gik aldrig på kompromis med noget i sin udførsel af retfærdighed. Han blev et eksempel for alle tider med ordene ”Min Herre påbyder retfærdighed…” (Sura al-A‘raf: 29)

En række tilfælde vidner om Profetens (saas) retfærdighed. Han boede i et område, hvor folk med forskellige religioner, sprog, racer og stammer alle sameksisterede. Det var meget svært for de samfund at leve sammen i fred og sikkerhed, og at kontrollere de, der forsøgte at sprede adspredelse. En gruppe kunne blive aggressiv og endda angribe andre over den mindste udtalelse eller handling.

Men Profetens (saas) retfærdighed var en kilde til fred og sikkerhed for de andre samfund, ligesom det var for muslimer. På Profetens (saas) tid blev kristne, jøder og hedenske alle behandlet lige. Profeten (saas) adlød verset ”Der er ingen tvang i religionen…” (Sura al-Baqara: 256) ved at forklare den sande religion til alle, men lade det være op til dem selv at bestemme sig.

I et andet vers afslørede Allah for Profeten (saas) den slags retfærdighed og forlig han skulle bruge over for de med andre religioner:

Kald derfor, og vær retlinet, således som du er blevet befalet! Følg ikke deres lyster! Sig: "Jeg tror på, hvad Gud har sendt ned af skrift, og jeg er blevet befalet at behandle jer retfærdigt. Gud er vores Herre, såvel som jeres. Vi svarer for vore handlinger, og I svarer for jeres. Der er intet at strides om mellem os og jer. Gud vil bringe os sammen. Hos Ham ender alt." (Sura ash-Shura: 15)

Denne noble attitude hos Profeten (saas), som er i total harmoni med Koranens moral, burde bruges som et eksempel på, hvordan medlemmer af forskellige religioner i dag burde blive behandlet.

Profetens (saas) retfærdighed skabte forståelse mellem folk fra forskellige racer. I mange af sine udtalelser, selv i sin sidste prædiken, erklærede Profeten (saas), at overlegenhed ikke ligger i racen men i gudsfrygt, som Allah siger i verset:

I mennesker! Vi skabte jer af mand og kvinde, og Vi gjorde jer til folkeslag og stammer, så I kunne genkende hinanden. Den fornemste af jer er i Guds øjne den af jer, der er mest gudfrygtig. Gud er vidende og indsigtsfuld. (Sura al-Hujurat: 13)

Vi har ikke sendt nogen udsendinge ud før dig, som ikke også indtog føde og gik omkring på markederne. Vi har gjort jer til en prøvelse for hinanden for at se, om I holder ud. Din Herre ser alt. (Sura al-Furqan: 20)

To hadither fortæller, at Profeten (saas) har sagt:

”I er sønner af Adam, og Adam kom fra støvet. Lad folket stoppe med at prale om deres forfædre.” 10

”Dine genealogier er ikke en grund til at håne nogen. I er alle børn af Adam. Ingen er overlegen over en anden, ud over når det gælder religion og taqwa (gudsfrygt).” 11

I sin sidste prædiken opfordrede Profeten (saas) muslimer på denne måde:

”En Araber har ingen overlegenhed over en ikke-araber eller en ikke-araber over en Araber; ej heller har den hvide over den sorte eller den sorte over den hvide, undtagen når det gælder fromhed. Den ædleste blandt jer er i sandhed han, som er den frommeste.”12

Aftalen med de kristne fra Najran på den sydlige Arabiske Halvø var et andet fint eksempel på Profetens (saas) retfærdighed. En af sætningerne i aftalen lyder således:

“Det liv, folket i Najran og de omgivende områder har, deres religion, deres land, ejendom, kvæg og de, der er til stede eller fraværende, deres udsending og deres tilbedelsessteder, er under Allahs beskyttelse og Hans Profets værgemål.” 13

Haci Nazif Bey. Et vers fra Koranen: "... [Gud befaler jer] hvis I dømmer mellem andre, da at dømme retfærdigt.” (Sura an-Nisa': 58)

Medina-forfatningen, underskrevet af muslimske immigranter fra Mekka, de indfødte muslimer i Medina og jøderne i Medina er et andet vigtigt eksempel på retfærdighed. Som resultat af denne forfatning, som etablerede fred mellem samfund med forskellige trosretninger, og som sikrede beskyttelsen af deres diverse interesser, blev lange år med fjendskab afsluttet. En af de mest fremragende egenskaber ved forfatningen er den trosfrihed, den etablerede. Den relevante sætning lyder:

”Jøderne i Banu ’Awf er en nation med muslimerne; jøderne har deres religion og muslimerne har deres…” 14

Artikel 16 i forfatningen lyder: ”Jøderne, som følger os, har bestemt ret til vores støtte og de samme rettigheder som enhver af os. Han skal ikke behandles forkert eller hans fjende hjælpes.”15 Profetens (saas) kompagnoner forblev tro mod den artikel i forfatningen, selv efter hans død, og udførte den endda over for berbere, buddhister, brahmaner og folk med andre trosretninger.

En af hovedårsagerne til, at islams gyldne alder var fuld af fred og sikkerhed, var Profetens (saas) retfærdige attitude, som var en refleksion af Koranens moral.

Profetens (saas) retfærdighed vækkede også selvtillid hos ikke-muslimer og mange, inklusiv polyteister, bad om at komme under hans beskyttelse. Allah afslørede det følgende ønske, som polyteisterne kom med, i Koranen, og fortalte også Profeten (saas) om den attitude, han skulle have over for sådanne folk:

Hvis en af dem, der sætter andre ved Guds side, søger beskyttelse hos dig, så giv ham beskyttelse, så han kan høre Guds ord! Og lad ham derpå nå frem til et sted, hvor han er i sikkerhed! For de er folk, der ikke har viden. Hvordan skulle der hos Gud og Hans udsending kunne være en pagt med dem, der sætter andre ved Guds side? Bortset fra dem, som I sluttede pagt med ved det fredhellige bedehus. Så længe de holder ord over for jer, skal I også holde ord over for dem. Gud elsker de gudfrygtige. (Surat at-Tawba: 6-7)

På vores tid er den eneste løsning på de kampe og konflikter, der foregår i hele verden, at vedtage Koranens moral og, ligesom Profeten (saas), aldrig afvige fra retfærdighedens vej og ikke skelne mellem forskellige religioner, sprog eller racer.

Den, Der Adlyder Profeten (saas) Adlyder Også Allah

Allah befaler alle at adlyde de Profeter, Han har sendt. Disse udsendinge var velsignede mænd, som adlød Allahs bud, kommunikerede Hans åbenbaringer, repræsenterede den menneskelige model, der glædede Allah mest, gennem deres or dog handlinger, kort sagt gennem hele deres levemåde. Allah afslører i Koranen, at de, der adlyder Hans udsendinge, vil blive reddet. Af den grund er lydighed mod Profeten (saas) en forpligtelse af allerhøjeste vigtighed. Allah afslører vigtigheden af lydighed i Koranen:

Vi har aldrig sendt en udsending uden med det formål, at han, med Guds tilladelse, skulle adlydes. Hvis de, når de havde handlet uret mod sig selv, kom til dig og bad Gud om tilgivelse, og hvis Udsendingen bad om tilgivelse for dem, så ville de finde Gud tilgivende og barmhjertig. (Sura an-Nisa': 64)

De, der adlyder Gud og Udsendingen, skal være sammen med dem, som Gud har vist nåde: Profeterne, de sandfærdige, vidnerne og de retfærdige. De er godt selskab! (Sura an-Nisa': 69)

I flere af Koranens vers siges det, at den, der adlyder Hans udsendinge, i sandhed adlyder Allah. De, der gør oprør mod disse udsendinge, på den anden side, gør oprør mod Allah. Nogle af disse vers lyder:

Den, der adlyder Udsendingen, adlyder Gud, og hvis nogen vender sig bort! - Vi har ikke udsendt dig som deres vogter. (Sura an-Nisa': 80)

De, der sværger dig troskab, sværger Gud troskab. Guds hånd ligger over deres hånd. Den, der bryder sin ed, gør det til skade for sig selv. Men den, der holder den pagt, som han har sluttet med Gud, vil Han give en vældig løn. (Sura al-Fath: 10)

Jeg sætter min lid til Gud, til min og jeres Herre. Der findes intet dyr, hvis pandelok Han ikke har fat i. Min Herre følger en lige vej. (Sura Hud: 56) Din Herre er Den Tilgivende, fuld af barmhjertighed. Hvis Han ville lade dem bøde for det, som de har bedrevet, kunne Han fremskynde straffen for dem. Men de har et fastsat tidspunkt, som de ikke kan unddrage sig. (Sura al-Kahf: 58)

Profeten (saas) har også understreget vigtigheden af lydighed i haditherne:

”Hvem end der adlyder mig, adlyder Allah, og hvem end der er ulydig over for mig, er ulydig over for Allah, og hvem end der adlyder den hersker, jeg udpeger, adlyder mig, og hvem end der er ulydig over for ham, er ulydig over for mig.16

I Koranen beskriver Allah Profeten (saas) som et beskytter og en guide for de tro. Muslimer henviste derfor til ham i alle henseender og bad om hans tilladelse og mening, før de gjorde noget. Når der var spørgsmål, de ikke kunne blive enige om selv, selv om emner de godt kunne løse selv, eller når de fik nyheder om de troendes samfunds sikkerhed, sundhed eller økonomi, gik det øjeblikkeligt til Profeten (saas) med dem og fulgte det sikre og troværdige råd eller den løsning, han anbefalede.

Dette er et meget vigtigt aspekt af den moral, Allah anbefalede i Koranen. I et vers beordrer Han for eksempel, at alle nyheder skal videregives til Profeten (saas) eller de, der repræsenterer ham. Verset lyder:

Hvis en melding om noget trygt eller noget ængstende kommer til dem, spreder de den. Hvis de overlod den til Udsendingen og dem iblandt dem med myndighed, så ville de af dem, der kan uddrage betydningen deraf, få det at vide. Hvis ikke Guds gunst og barmhjertighed havde været over jer, ville I, på nær nogle få, have fulgt Satan. (Surat an-Nisa': 83)

Det er selvfølgelig et meget hjælpsomt og klogt bud. For det første er hver af Profetens (saas) ordrer og beslutninger garanteret af Allah. Endvidere var Profeten (saas) det klogeste og smarteste medlem af de troendes samfund. Normalt forsøger de fleste at konsultere den mest intelligente person og den, der bedst adlyder sin samvittighed, altså, den person de stoler mest på i enhver henseende, for at tage en beslutning.

Såvel som alle disse egenskaber hos Profeten (saas) er en anden fordel ved, at alle nyheder samles hos en person, at dette vil give det bedste og mest intelligente svar, fordi alle begivenhedens aspekter vil være kendt af én person. I et andet vers befaler Allah de troende at gøre Profeten (saas) til deres dommer i alle uoverensstemmelser mellem dem. Det er et bud fra Allah, at alle sådanne uoverensstemmelser skal tages til Profeten (saas) med det samme, og det er derfor den mest passende handling, når det gælder fornuft, moral og samvittighed. Det er også meget vigtigt at adlyde de regler, Profeten (saas) har udstedt, med hele sit hjerte og uden nogen reservationer. Selv hvis hans beslutninger ikke stemmer overnes med individets interesser, vil sande troende ikke føle nogen tvivl overhovedet og vil med det samme adlyde Profetens (saas) befaling. Allah beskriver dette vigtige aspekt ved lydighed i Koranen:

Men nej, ved din Herre! Troende vil de ikke være, før de udpeger dig til opmand i de stridigheder, der er imellem dem; før de i deres sind ikke finder nogen indvending mod den afgørelse, som du træffer, og før de underkaster sig helt. (Sura an-Nisa': 65)

Nogle hykleriske folk, eller folk hvis tro er svag, har ikke kunne indse, at Profetens (saas) beslutninger er sikret af Allah og informerede ham ikke om enhver situation, og skabte derved splid. Allah beskriver sådanne folks tilstand i Koranen:

Nogle af dem krænker Profeten og siger: "Han lægger øre til hvad som helst." Sig: "Han lægger øre til det, der er bedst for jer! Han tror på Gud, og han tror de troende, en barmhjertighed for dem af jer, der tror; men de, der krænker Guds udsending, har en pinefuld straf i vente." (Sura at-Tawba: 61)

Siden disse folk ikke kunne forstå essensen af tro og ikke var i stand til at værdsætte Profetens (saas) fordele, brugte de den forkerte tilgang, når det gjaldt at informere ham om ethvert spørgsmål. I uvidende er ikke i stand til at bruge det, de ved, til egen fordel, til at gøre godt og til menneskehedens sikkerhed. De bruger det til sladder og prøver at sprede splid, at vende folk mod hinanden og gøre oprør mod dem. Profeten (saas) brugte tog al den information, han fik, til at skabe fred, sikkerhed og sundhed for muslimer og andre grupper under hans beskyttelse, til at undgå mulige farer og til at forpurre oprør mod troende. Ved at identificere dem, hvis tro var svag, tog han midler i brug for at styrke deres tro og forhindrede enhver ting, som kunne have svækket de troende eller skadet deres moral. Han brugte midler, som ville bringe godt til dem og føre til fordelagtige resultater. Det er grunden til, at Allah taler om ham som ”det godes øre” i et vers. Alle Profetens (saas) ord, beslutninger og midler har ført til gode og positive resultater for troende såvel som menneskeheden.

Udsendingen tror på det, der er blevet sendt ned til ham fra hans Herre, og ligeså de troende. Hver og en tror på Gud og på Hans engle, på Hans skrifter og på Hans udsendinge. "Vi gør ikke forskel på nogen af Hans udsendinge." De siger: "Vi hører og adlyder. Giv os Din tilgivelse, Herre! Hos Dig ender alt." (Sura al-Baqara: 285)

Profeten (saas) Advarede Og Påmindede Folk På En Måde, Som Påvirkede Deres Samvittighed

Profeten (saas) brugte hele sit liv, efter Koranen var blevet vist for ham, på at opfordre folk til religionen og vejlede dem til den sande vej. I et vers fortæller Allah Profeten (saas), hvordan han burde tilgå folk:

Sig: "Dette er min vej. Jeg kalder til Gud ud fra indsigt, jeg og de, der følger mig. Højlovet være Gud! Jeg er ikke en af dem, der sætter andre ved Hans side." (Sura Yusuf: 108)

Som det kan ses fra Koranens vers, mødte Profeten (saas) en række vanskeligheder, når han advarede folk og lærte dem om Koranen og sand moral. Siden det ikke var alle, der var på den rette vej, gjorde folk livet svært for Profeten (saas), ud af jalousi, had og misundelse. Nogle var langsomme om at forstå hans ord og slæbte deres fødder, når de gjorde det, nogle opførte sig hyklerisk ved at sige, at de troede hans ord, når de egentlig ikke gjorde. Profeten (saas) fortsatte med at forklare religionen med stor bestemthed uden at lægge mærke til alle de forhindringer. Sådanne menneskers attitude afsløres i et vers:

… I tror på hele Skriften. Når de møder jer, siger de: "Vi tror!" men når de er alene, bider de sig i fingerspidserne af vrede over jer. Sig: "Dø i jeres vrede!" Gud ved, hvad hjertet gemmer. (Sura Al ‘Imran: 119)

... Ham påkalder jeg, og til Ham skal jeg vende tilbage." (Sura ar-Ra’d: 36)

Et andet vers diskuterer Profetens (saas) beslutsomhed over for de, der gik mod ham:

De, til hvem Vi har givet Skriften, glæder sig over, hvad der er blevet sendt ned til dig. Men blandt forbundsfællerne er der nogle, der afviser dele deraf. Sig: "Jeg er kun blevet befalet at tjene Gud og ikke sætte noget ved Hans side. Ham påkalder jeg, og til Ham skal jeg vende tilbage." (Sura ar-Ra‘d: 36)

Profeten (saas) fortsatte med at advare de, der ikke ville tro, og med at bruge den mest effektive måde at tale om religion på, i håb om, at de ville finde religion og efterlade deres had til ham og hans religion. Den attitude, de mennesker viste som reaktion til det, han havde at sige, er beskrevet i Sura an-Nisa’:

Har du ikke set dem, der hævder at tro på det, der blev sendt ned til dig, og på det, der blev sendt ned før dig? De vil helst bringe stridsspørgsmål op for afguderne, også efter at de er blevet påbudt ikke at tro på dem. Satan ønsker at føre dem langt bort fra den rette vej. Når man siger til dem: "Kom, slut jer til det, som Gud har sendt ned, og til Udsendingen!" ser du hyklerne lægge hindringer på vejen til dig. (Sura an-Nisa': 60-61)

Sig: "Dette er min vej. Jeg kalder til Gud ud fra indsigt, jeg og de, der følger mig. Højlovet være Gud! Jeg er ikke en af dem, der sætter andre ved Hans side." (Sura Yusuf: 108)

På trods af den dobbeltmoralske adfærd hos de, der stod i mod ham, talte Profeten (saas) til dem på måder, som ville gøre, at de kunne se sandheden, og som kunne virke på deres samvittighed. Et vers lyder:

Gud ved, hvad der gemmer sig i hjertet på disse. Vend dig bort fra dem, forman dem og tal indtrængende til dem! (Sura an-Nisa': 63)

Det var selvfølgelig et stort ansvar at skulle give råd til sine fjender, at vise dem deres fejl og føre dem til den rette vej. Men for en, der ligesom Profeten (saas) har sat sin lid til Allah, som ved at tro er en gave fra Ham og frygter Allah alene og ingen andre, vil Allah tilbyde hjælp og støtte.

I flere af Koranens vers afslører Allah, at Han har sendt udsendinge for at vende de, der har forvildet sig, tilbage på den rette vej, for at rense dem og for at lære dem de hellige vers. Som vi har set ovenfor, forblev Profeten (saas) gennem hele sit liv i det ansvar, som Allah havde pålagt ham med stor tålmodighed, fatning og beslutsomhed. Selv i den sidste prædiken han gav, kort før han døde, fortsatte han med at belære og instruere muslimer.

Allah fremsatte disse smukke ansvar i en række vers:

Sami Efendi (1838-1912). En kalligrafisk inskription i celi ta'liq skrift. Qalam-i Kibar (apothegm), “Det primære krav for visdom er frygt for Allah.”

I et vers beskriver Allah Profetens (saas) råd og advarsler som “den, der giver jer livet":

I, der tror! Hør på Gud og på Udsendingen, når han kalder jer til den, der giver jer livet! I skal vide, at Gud kommer imellem et menneske og dets hjerte! Til Ham skal I føres engang i samlet flok. (Sura al-Anfal: 24)

Det er grunden til, at Profetens (saas) råd og formaninger ikke er ligesom alle andres. At adlyde disse advarsler er en måde at få frelse i denne verden og den næste. Hver eneste af Profetens (saas) formaninger er bygget på visdom, som vil redde folk fra ondskab, grusomhed, pessimisme og lidelse. Siden alle hans råd er inspireret og sikret af Allah, vil en sand muslim overgive sig selv til dem og finde tro.

Profetens (saas) ord, som er kommet ned til os, indeholder de fremragende råd, han gav de troende. Et eksempel er det råd, han gav til sin kompagnon Muadh. Det siges, at han sagde således:

“O Muadh, jeg råder dig: Frygt Allah, sig sandheden, opfyld løfter, lev op til tillid, opgiv tillidsbrud, frels din nabo, udvis venlighed til forældreløse, vær ydmyg i dine udtalelser, spred fred, udgør gode gerninger, hold fast i troen, opnå viden om Koranen, elsk den næste verden, frygt opgørelsen af dine handlinger…

O Muadh, jeg forbyder dig: Kald ikke en sandfærdig mand for løgner, følg ikke nogen synd, vær ikke ulydig over for en retfærdig dommer og skab ikke uorden i landet.

O Muadh, jeg instruerer dig: Frygt Allah, når du passerer hver en sten, træ og jordbunke. Omvend dig efter enhver synd. Omvend dig hemmeligt for hemmelig synd og åbent for åben synd.”17

Dette er måden, hvorpå Profeten (saas) underviste de, der var nær ham, og muslimer, og opfordrede dem til at have en god adfærd.

Gud er de troendes ven; Han fører dem fra mørket ud i lyset. De, der er vantro, deres venner er afguderne; de fører dem fra lyset ind i mørket. De hører til i Ilden; dér skal de forblive til evig tid. (Sura al-Baqara: 257) Har de ikke hørt beretningen om dem, der levede før dem, om Noahs, Āds og Thamūds folk, om Abrahams folk og om dem, der hørte til Madyan, og om de ødelagte byer? Deres udsendinge bragte dem de klare beviser. Gud ville ikke handle uret imod dem; men de handlede uret mod sig selv. (Sura at-Tawba: 70) Regner menneskene med, at de får lov til at være i fred? At de kan sige: "Vi tror!" uden at blive udsat for prøvelse? Vi udsatte dem, der levede før dem, for prøvelse. For Gud vil vide, hvem der siger sandheden, og hvem der lyver. Eller regner de, der begår onde handlinger, med, at de kan løbe fra Os? Hvor slet de dog dømmer! (Sura al-Ankabut: 2-4)

Profeten (saas) Lovpriste Hele Tiden Herren

I overensstemmelse med Allahs bud åbenbaret i Koranens vers, som lyder: “ … Lovpris Ham af al magt!” (Sura al-Isra': 111), huskede Profeten (saas) altid Allah ved Hans største og smukkeste navn, når han forklarede noget, gav råd til de troende, prækede til folk eller bad. Han lovpriste Hans magt og storhed. Allah fortalte Profeten (saas), hvordan han skulle behandle folk i en række vers:

Sig: "Gud, herredømmets behersker! Du giver herredømmet, til hvem Du vil, og Du river herredømmet bort, fra hvem Du vil. Du ophøjer, hvem Du vil, og Du fornedrer, hvem Du vil. I Din hånd ligger det gode. Du er i stand til alt. Du lader natten trænge ind i dagen, og dagen trænge ind i natten. Du frembringer det levende af det døde, og Du frembringer det døde af det levende. Du forsørger, hvem Du vil, uden at føre regnskab." ... Sig: "Hvad enten I skjuler det, der er i jeres hjerte, eller viser det åbenlyst, så ved Gud det." Han ved, hvad der er i himlene og på jorden. Gud er i stand til alt.” (Sura Al ‘Imran: 26-27-29)

Den, der længes efter mødet med Gud; - Guds fastsatte tidspunkt vil indtræffe! Han er Den Hørende og Den Vidende. (Sura al-Ankabut: 5) Den, der kæmper, kæmper for sin egen skyld. Gud er uafhængig af alverden. (Sura al-Ankabut: 6)

Hüseyin Kutlu. Kalligrafisk tekst ‘MashaAllah.'

Når han gav råd til en muslim mindede Profeten (saas) ham først om Allahs storhed ved at sige:

“Der er ingen anden gud end Allah, Han er En og har ingen partner, hos Ham tilhører al lovprisning og al autoritet, og Han har magt over alle ting, priset være Allah, Ære være Allah, der er ingen anden gud end Allah, Allah er den største, der er ingen magt eller autoritet ud over Allah.” 18

Enhver muslim, som bruger Profetens (saas) attitude, moral og gudfrygtighed som model og lever efter Koranen og Sunnaen, må bruge en måde at tale på, som minder folk om Allahs storhed og magt, som opfordrer til Hans sti og som gør, at de elsker og frygter Ham. Hver gang han taler, må han gøre det klart, at han husker Allah, og at han altid tyr til Ham.

Profeten (saas) rådede altid folk til at elske Allah og til at elske ham på grund af den kærlighed til Allah. En hadith siger:

”Elsk Allah for den tilvejebringelse Han gav dig. Elsk også mig, som Allah elsker mig.”19

Profeten (saas) Var En Bærer Af Glædelige Tidender

I verset “Profet! Vi har sendt dig ud som vidne, som forkynder af det gode budskab og som advarer” (Sura al-Ahzab: 45), beskriver Allah Profeten (saas) som en bærer af glædelige tidender og en advarer. Profeten (saas) advarede altid folk mod de lidelser, man ville opleve i Helvede og fortalte dem om den ønskelige fremtid, som ventede de gode i denne verden, og om det evige liv i Paradis i efterlivet. Denne egenskab hos Profeten (saas) skrives i Koranen således:

De, der bruger Profeten (saas) som en model og adlyder hans Sunna må, ligesom ham, give folk de samme glædelige tidender og advare dem. Profeten (saas) beskrev selv, hvordan sådanne folk burde opføre sig:

”Gør det let for folket og gør det ikke vanskeligt for dem, og gør dem rolige (med glædelige tidender) og afvis (dem) ikke.” 20

At byde velkommen øger troendes entusiasme og moral og opfordrer dem til at være mere beslutsomme og vedholdende i deres arbejde for Allah. En, der håber på at blive belønnet med Paradis, vil selvfølgelig have en meget anderledes attitude og tankegang en en, der betragter det arbejde som monotont eller udfører dem ud fra vane eller en forpligtelsesfornemmelse. Det er grunden til, at Allah har befalet Sin Udsending (saas) til at: ”Opildne de troende!” (Sura an-Nisa': 84)

I et andet vers siger Allah: ”Forkynd de troende, at de har stor gunst fra Gud i vente!” (Surat al-Ahzab: 47) Enhver troende, som adlyder Allahs bud og Profetens (saas) moral er ansvarlig for at give gode nyheder til muslimer og for at opfordre dem. Det er ikke korrekt, hvis en muslim taler på en negativ måde, får opgaver til at virke sværere og dermed afskrækker de troende, glemmer de smukke ting og gode nyheder, som Allah har åbenbaret i Koranen og derved fører til, at de troende bliver pessimistiske. Det, der er i overensstemmelse med Koranen er, ligesom Profetens (saas) adfærd, at huske på de gode ting, Allah har lovet de troende, og at blive ved med at revitalisere dem.

En sådan tidende Profeten (saas) fik at vide, han skulle fortælle folket om, var Allahs tilgivelse af synder:

En anden tidende er den om Paradis:

Sig: "Skal jeg underrette jer om, hvad der er bedre end dette? De gudfrygtige har hos deres Herre haver med rindende floder i vente; dér skal de forblive til evig tid - og rene hustruer og velbehag fra Gud." Gud har indsigt i tjenerne. (Sura Al 'Imran: 15)

Bring dem, der tror og gør gode gerninger, det gode budskab, at de har haver med rindende floder i vente; hver gang de dér bliver forsørget med frugt til underhold, vil de sige: "Det er jo det samme, som vi blev forsørget med før!" for de vil få noget, der ligner. Dér vil de have rene hustruer, og dér skal de forblive til evig tid. (Sura al-Baqara: 25)

Profeten (saas) Mindede Sit Folk Om, At Han Også Var Menneskelig

Et af de fundamentale karakteristika hos de vantro er deres arrogance. Det er det, der har gjort, at de nægter at adlyde Allahs udsendinge, og at de tyr til undskyldninger for ikke at gøre dette. En sådan undskyldning var, at de kun ville adlyde disse udsendinge, hvis de var mere end menneskelige. Men Profeten (saas) mindede sit folk om, at han var menneskelig, blot en tjener af Allah, og at alle andre forventninger var uden grundlag, men at de skulle vende sig til Allah. Allah gav Profeten (saas) de følgende befalinger i Koranen:

Hold ud! Kun ved Guds hjælp kan du holde ud. Vær ikke bedrøvet over dem! Vær ikke beklemt over de listige planer, som de lægger! Gud er med dem, der er gudfrygtige, og med dem, der handler godt. (Sura an-Nahl: 127-128)

Profeten (saas) fortalte sit folk, at han også var beordret til at være en af muslimerne og til at adlyde Allah, og at han var ansvarlig for at advare de vantro, men at han ikke kunne stilles til ansvar for deres valg. De omtalte vers lyder:

Jeg har kun fået befaling til at tjene Herren over dette sted, som Han har erklæret fredhelligt. Ham tilhører alting. Jeg har fået befaling til at være en af dem, der overgiver sig til Ham, og til at læse Koranen op. Den, der lader sig retlede, lader sig retlede til fordel for sig selv; hvis nogen er på afveje, så sig: "Jeg er kun en af dem, der advarer." Sig: "Lovet være Gud! Han vil vise jer sine tegn, så I kan kende dem." Din Herre overser intet af, hvad I gør. (Sura an-Naml: 91-93)

Når der sker jer noget godt, gør det dem ondt, og når noget ondt rammer jer, glæder de sig derover. Men hvis I er udholdende og gudfrygtige, vil deres list ikke gøre jer nogen skade. Gud omfatter alt, hvad de gør. (Sura Al ‘Imran: 120) Når et tegn kommer til dem, siger de: "Vi vil ikke tro, før vi får noget magen til det, som Guds udsendinge har fået." Gud ved bedst, hvor Han skal anbringe sit budskab. Hos Gud vil fornedrelse og en streng straf ramme dem, der forbrød sig, fordi de lagde listige planer. (Sura al-An’am: 124)

Profeten (saas) Fritog Muslimer Fra Vanskeligheder

Sammen med de karaktertræk, vi allerede har beskrevet, løftede Profeten (saas) byrder fra de troende og var en guide for dem i opgaver, de ikke rigtig kunne forstå, og som ellers havde været for vanskelige. Folk har en tendens til at gøre deres liv svært og til at pålægge dem selv regler, hvorved de fejlagtigt tror, at de har løst deres problemer. Dette specifikke menneskelige karaktertræk er en af grundene til, at religionen er blevet forvrænget gennem årene. Mange samfund har opfundet regler, som ikke egentlig eksisterer i religionen, og så fået sig selv og andre til at tro, at de kun i sandhed ville være gudfrygtige, når de fulgte disse. En af Profetens (saas) vigtigste kvaliteter var den måde, hvorpå han løftede fjernede byrder fra folk, der havde lagt dem på sig selv. Allah taler om den kvalitet hos Profeten (saas) i et vers:

De, der følger Udsendingen, Profeten af sit folk, som de finder beskrevet hos sig selv i Toraen og Evangeliet; han påbyder dem det rette og forbyder dem det forkastelige. Han tillader dem de gode ting og forbyder dem de skadelige ting. Han tager deres byrde fra dem og de lænker, som lå om dem - de, der tror på ham, der støtter og hjælper ham og følger det lys, der blev sendt ned med ham, dem vil det gå godt. (Sura al-A‘raf: 157)

”Deres byrde og de lænker”, som nævnes i verset, er de vanskeligheder, folk pålægger sig selv. Profeten (saas) var både en rollemodel for folk på sin egen tid, såvel som en, der løftede byrder fra folk, som verset indikerer, ved at opfordre dem til retfærdighed og advare dem mod ondskab.

Et af de områder, som Profeten (saas) var et fantastisk eksempel inden for, var gudsfrygt, altså den adfærd, der alene sigter efter at opnå Allahs anerkendelse. Han frygtede kun Allah og veg aldrig fra den sande vej og bukkede aldrig under for folks luner og lyster. Dette aspekt af Koranens moral er faktisk en kilde til stor lethed og skønhed for folk. At prøve at tilfredsstille andre og gøre sig begunstiget af andre, søge anerkendelse fra dem, er store hindringer til alt, man gør. Sådanne folk er ikke i stand til at tænke og opføre sig sandfærdigt, som de ellers gerne ville, og siden de ikke er i stand til at tilfredsstille alle på samme tid, ender de til sidst med ikke at modtage den lovprisning, de ledte efter. De går i panik ved den mindste fejl og frygter, at de har mistet tillid og respekt fra dem, de prøver at tilfredsstille, når de ser, at de ikke er fuldstændig tilfredse med dem.

I modsætning lider de muslimer, som kun stræber efter Allahs anerkendelse og kun frygter ham, aldrig under byrden fra ting, der vil være skadelige for dem i denne verden og den næste. De bekymrer sig ikke om, om hvor folk er tilfredse med dem eller ej. Derfor har de altid ro. Siden de ved, at de i tilfælde af en fejl kun skal forklare sig over for Allah og kun søge tilgivelse fra Ham, føler de ingen uro eller bekymring.

Gennem sine ord og sin adfærd lærte Profeten (saas) de troende at leve med en ren tro. Han fjernede altså den tunge byrde af at ”opnå andres anerkendelse” fra hele menneskeheden.

Det er selvfølgelig bare en af de vanskeligheder, troende oplevede, som han hjalp med. Profeten Muhammad (saas) var et eksempel for alle muslimer i mange sammenhæng, som vil bringe gode og store velsignelser i denne verden og det hinsidige.

Allah har afsløret, at en med en ren tro ikke ville være den samme som en, der tilbeder andre end Allah:

Gud giver jer et eksempel med én mand, som mange, der kives med hinanden, har part i, og en anden mand, som tilhører én mand alene. Kan de to sættes lig med hinanden? Lovet være Gud! Men de fleste af dem har ingen viden. (Sura az-Zumar: 29)

... han [Udsendingen] påbyder dem det rette og forbyder dem det forkastelige. Han tillader dem de gode ting og forbyder dem de skadelige ting. Han tager deres byrde fra dem og de lænker, som lå om dem... (Sura al-A’raf: 157) Eller regnede I med at få lov til at være, uden at Gud vidste, hvem af jer der ville kæmpe og ikke tage sig nogen ud over Gud, Hans udsending og de troende til fortrolig ven? Gud er fuldt vidende om, hvad I gør. (Sura at-Tawba: 16)

Afgudsdyrkelse var ikke den eneste byrde, Profeten (saas) løftede fra de troendes skuldre. Han lettede dem fra alle byrder, som gjorde livet svært for dem, opfordrede til den bedste og nemmeste levemåde og fandt løsninger på alle problemer. Det er grunden til, at de, der adlyder Allahs Udsendings (saas) Sunna, lever i komfort og fred. Nogle af haditherne om dette emne lyder:

”Profeten sendte Mu’adh og Abu Musa til Yemen og fortalte dem ’behandl folket med lethed og vær ikke hård mod dem; giv dem glade tidender og fyld dem ikke med modvilje, og elsk hinanden og forskelsbehandl ikke’.” 21

”Allah Udsending, må Allah velsigne ham og give ham fred, skulle ikke vælge mellem to ting, men han valgte den lettere af dem, så længe det ikke var en forkert handling. Hvis det var en forkert handling, var han den person, der var længst fra den.” 22

Profeten (saas) Var Meget Hensynsfuld Og Medfølende Over For De Troende

Profeten (saas) var en medfølende mand, fuld af kærlighed og forståelse. Han havde en interesse i de fysiske og åndelige problemer hos sine venner, slægtninge og alle de omkring ham, og brugte alle passende metoder for at sikre deres sundhed, sikkerhed og glæde. Han tog dem under sin vinge og huskede altid på deres skæbne i efterlivet ved at opfordre dem til at forblive gudfrygtige. Disse egenskaber hos Profeten (saas), som er et eksempel for hele menneskeheden, afsløres i versene:

”Nu er en udsending kommet til jer, en af jeres egne, som døjer, når I har modgang, som er bekymret for jer, og som er medfølende og barmhjertig over for de troende.” (Sura at-Tawba: 128)

”Sænk din vinge for enhver af de troende, der følger dig!” (Sura ash-Shu'ara': 215)

Siden Profetens (saas) kompagnoner brugte ham som rollemodel, kom de med de passende ofringer som de står skrevet i Koranen, og udviste empati og medfølelse. Et vers omhandler de ofringer, de troende foretog for hinandens skyld:

De, der før dem havde til huse på området såvel som i troen, elsker dem, der er udvandret til dem. De føler intet behov i hjertet for, hvad disse får; ja, de ser det hellere gå til dem end til sig selv, også selvom de lider nød. De, der er forskånet for grådighed, dem vil det gå godt. (Sura al-Hashr: 9)

Enhver, der medbringer det gode, har noget endnu bedre i vente. De vil på den dag være i sikkerhed for frygt. (Sura an-Naml: 89) Men de, der medbringer det onde, bliver kastet på hovedet i Ilden. "Får I gengæld for andet end det, som I har gjort?" (Sura an-Naml: 90)

De troende, som blev oplært af Profeten (saas) og adlød Koranens vers, opførte sig medfølende, selv over for krigsfjender. Versene taler også om dette:

De giver en fattig, en forældreløs og en fange mad, selvom de selv elsker den. "Vi giver jer mad for Guds skyld; vi ønsker hverken gengæld eller tak af jer. Vi frygter fra vor Herre en dyster og gruelig dag." (Sura al-Insan: 8-10)

Profeten (saas) mindede sine kompagnoner om at være medfølende og var den største rollemodel for dem i det henseende:

”De som har barmhjertighed vil modtage Den Mest Barmhjertiges barmhjertighed. Vær barmhjertig over for de, som er på jorden, Ham i himlene vil være barmhjertig over for dig.” 23

”De, som ingen barmhjertighed viser, vil ikke opleve nogen barmhjertighed.” 24

”Jeg sværger ved den, der har min sjæl i sin hånd, at i ikke vil komme ind i paradis før i tror, og i vil ikke tro, før i elsker hinanden. Vil i have mig til at vejlede jer i noget, som vil gøre, at i elsker hinanden, hvis i udøver det? Spred hilsner med fred omkring dig.”25

Hvordan Profeten (saas) Bad Og Bad Om Tilgivelse Til De Troende

På grund af den kærlighed og eftertænksomhed han følte for de troende, bad Profeten (saas) Allah om at tilgive deres fejl. Allahs befalinger til Profeten (saas) om dette lyder som følger:

Profet! Hvis troende kvinder kommer til dig og forpligter sig til ikke at sætte noget ved Guds side, ikke at stjæle, ikke at bedrive hor, ikke at slå deres børn ihjel, ikke at komme med falske anklager, som de finder på af sig selv, og ikke at sætte sig op imod dig inden for ret og rimelighed, lav så en aftale med dem! Bed Gud om tilgivelse for dem! Gud er tilgivende og barmhjertig. (Sura al-Mumtahana: 12)

Du skal vide, at der ikke er nogen anden gud end Gud! Bed om tilgivelse for din synd og for de troende mænd og kvinder! Gud ved, hvor I drager omkring, og hvor I opholder jer. (Sura Muhammad: 19)

"… Hvis de beder dig om tilladelse til at besørge nogle af deres sager, så giv den, til hvem af dem du vil, og bed Gud om tilgivelse for dem! Gud er tilgivende og barmhjertig." (Sura an-Nur: 62)

De, der har handlet godt, har Det Skønneste i vente og mere til. Intet støv vil komme over deres ansigt, og ingen fornedrelse. De hører til i Haven; dér skal de forblive til evig tid. (Sura Yunus:26)

I et andet vers fortalte Allah Profeten (saas), at han skulle bede for de troende:

… Velsign dem! Dine velsignelser er en beroligelse for dem. Gud hører alt og ved alt. (Sura at-Tawba: 103)

Som afsløret i dette vers bragte Profetens (saas) bønner de troende fred og sindsro. Man må ikke glemme, at kun Allah giver fred og ro til hjertet. Allah gør bønnerne fra Sin Udsending (saas), som Han har udvalgt som vogter og beskytter af de troende, til en måde, hvorpå de får behag og lethed. Vores Herres kærlighed og medfølelse, og Hans beskyttelse og barmhjertighed for de troende, repræsenteres mest tydeligt i Profetens (saas) moral.

Disse af Profetens (saas) ord mindede de troende om, at det var vigtigt at bede:

”Når du beder, sig ikke ’Oh Allah, tilgiv mig, hvis Du ønsker. O Allah, tilgiv mig, hvis Du ønsker.’ Du skal være fast i dit spørgsmål, for man kan ikke overbevise Ham.”26

Almisserne, Som Profeten (saas) Indsamlede Til Fordel For De Troende, Var En Måde, Hvorpå De Blev Renset

I starten af Sura at-Tawba, vers 103, befaler Allah: “Tag almisse af deres ejendom for at rense og lutre dem, og velsign dem!” Med andre ord afslører Han, at Profeten (saas), Allahs elskede tjener, ved hjælp af de almisser, han modtog, rensede de troende. Profeten (saas) er Allahs Udsending og forbliver på Allahs sti med alle sine ord og handlinger. Kilden til Profetens (saas) højere moral og noble karakter er, at han altid tyede til Allah uden at begå den fejl af at tilbede andre end Allah. Det var fordi, han adlød enhver befaling fra Allah, at han kom til at besidde en moral og adfærd af mageløs kvalitet, en rollemodel for hele verden.

Denne sandhed må tjene som en guide for alle muslimer og troende. Deres moral og adfærd skal også være et eksempel for hele verden, ved at de adlyder Koranen, som er Allahs åbenbaring, og den moral, Profeten (saas) underviser i.

Alt, hvad der er på jorden, har Vi sat som en pryd på den for at sætte dem på prøve og se, hvem af dem, der handler smukkest. (Sura al-Kahf: 7)

Profeten (saas) Konsulterede De Troende

I overensstemmelse med en af Allahs befalinger, konsulterede Profeten (saas) de troende og bad om deres mening. Dette blev befalet i følgende vers:

… Tilgiv dem derfor, og bed om tilgivelse for dem! Rådfør dig med dem om sagen! Når du så har taget en beslutning, skal du sætte din lid til Gud! Gud elsker de tillidsfulde. (Sura Al 'Imran: 159)

Efter at have forhørt sig hos de troende, nåede Profeten (saas) frem til en beslutning og lagde resultatet i Allahs hænder. Et vigtigt faktum, man ikke må forglemme, er, at alle beslutninger kendes på forhånd af Allah. Allah har forordnet hver beslutning og dens udfald. Det er en tilbedelseshandling for alle troende at konsultere og så nå frem til en beslutning. Med den viden konsulterede Profeten (saas) de troende, før han nåede frem til en beslutning, vel vidende at han ved at overlade udfaldet af den beslutning til Allah ville få det smukkeste og mest fordelagtige udfald.

At konsultere andre er en tilgang, som kan frembringe de mest lovende resultater for muslimer. For det første udviser enhver, der konsulterer andre, bedre moral ved at opføre sig ydmygt. For eksempel var Profeten (saas) den klogeste i de troendes samfund og havde den største indsigt og forståelse. På trods af det viste hans konsultation med andre omkring ham og det, at han spurgte om deres mening, om hvordan de ville løse en given situation, hvilken ydmyg person han virkelig var.

Den, der møder frem med en god handling, vil få ti gange så meget igen, mens den, der møder frem med en ond handling, kun vil få det samme til gengæld. De vil ikke blive gjort uret. (Sura al-An’am: 160) Alt i himlene og på jorden tilhører Gud. Han vil gengælde dem, der handler ondt, for det, de gør, og gengælde dem, der handler godt, med Det Skønneste. (Sura an-Najm: 31)

De troende må udvise ydmyghed i alle henseender og ikke tro, at de ved bedre end nogen andre. De vil få store fordele ved at konsultere med andre. Ved at bruge Profetens (saas) tilgang vil de komme til at ligne ham og vil opnå Allahs og de troendes tilfredshed ved at udøve den ydmyghed og kærlighed, han viste de troende. De vil også undgå stolthed over deres egen intelligens. I Koranen har Allah sagt, at ”… Der findes en vidende over enhver med viden” (Sura Yusuf: 76), hvilket betyder, at en person kan opnå bedre resultater ved ikke udelukkende at stole på sin egen intelligens, men ved også at gøre brug af andres intelligens, ideer og erfaringer. I stedet for et hoved vil han faktisk besidde det antal hoveder, han konsulterer. Profeten (saas) mindede de troende om, at de burde konsultere hinanden, med disse ord:

”Enhver person, som søger Allahs glæde og konsultere med andre, vejledes til den fremgangsmåde for deres anliggender.” 27

Du kan ikke beskæftige dig med noget; du kan ikke læse noget op derom fra Koranen; og I kan ikke foretage jer nogen handling, uden at Vi er vidner til det, når I indlader jer derpå. Intet af blot et støvgrans vægt undslipper din Herres opmærksomhed, hverken på jorden eller i himlen… (Sura Yunus: 61) ... Sig: "Hvad mener I om det, som I påkalder foruden Gud: Hvis Gud ønskede at give mig modgang, kunne da disse kvindelige guder ophæve modgangen fra Ham? Eller kunne de, hvis Han ønskede at vise mig barmhjertighed, holde Hans barmhjertighed tilbage?" Sig: "Gud er tilstrækkelig for mig. Til Ham sætter de tillidsfulde deres lid." (Sura az-Zumar: 38)

Allah Gav Profeten (saas) Berømthed Og Ære

Har vi ikke højnet dit ry? (Sura al-Inshirah: 4)

Som verset ovenfor siger, var Profeten (saas) anerkendt både på sin egen tid og efter. 1400 år efter sin død er han stadig kendt over hele verden. I 1400 år har milliarder af folk elsket og respekteret Profeten (saas), følt sig tæt på ham på trods af aldrig at have set ham, og bedt til at være med ham i Himlen i al evighed. Og gør stadig dette.

I andre vers taler Allah om Profeten (saas) som en nobel udsending.

I Koranen siger Allah, at man profeter, inklusiv Profeten Noah (as), Elias (as), Moses (as) og Aaron (as) alle var ærede. Mange folk stræber efter berømthed og ære hele livet. De er besat af det, søger lokkemidlerne i denne flygtige verden. Ellers puster de sig selv op med arrogance. Selvom de stræber efter ære, ender de med at miste den.

Faktisk kan en person kun finde berømthed og ære i Allahs Syn, Som afslører, at det kun kan gøres ved at leve efter Koranens moral. Allah erklærer i et vers:

Hvis sandheden fulgte deres lyster, ville himlene og jorden og deres beboere fordærves. Nej, Vi har bragt dem deres påmindelse, og så vender de sig bort fra deres påmindelse. (Sura Muminun: 71)

Den eneste måde, hvorpå man kan leve et nobelt liv i denne verden, er ved at adlyde Profetens (saas) overlegne moral, som den blev vist i Koranen af Allah. Det er et klart faktum, at alle andre veje ikke fører til andet end tab i denne verden og den næste.

Profeten (saas) Var Altid Betænksom Og Høflig

Mahmud Celaleddin. En kalligrafisk inskription i celi thuluth skriften, som indeholder en arabisk kuplet “Muhammad er en mand, men ikke som alle mænd. Han er en rubin bland sten.”

Nogle af de, der var omkring Profeten (saas), havde ikke gode manerer og var ikke kultiverede. Det kan ses fra en række vers, at de ikke kunne forstå, hvor ubetænksomme de var, og at deres adfærd kunne gøre andre utilpas. For eksempel taler vers om folk, der gik ind i huse gennem bagdøren i stedet for fortiden, ankom mens Profeten (saas) spiste middag eller spildte hans tid ved at tale i lang tid. Profeten Muhammad (saas) var på den anden side meget betænksom, høflig, tålmodig og civiliseret, og han behandlede lige meget hvad sådanne folk med den største medfølelse. På den mest behagelige måde advarede han også folk omkring ham om adfærd, som ville gøre andre utilpas, og vandt derved deres sympati, oplærte dem gennem tålmodighed og vedholdenhed. Den evne gjorde ham til et perfekt eksempel for alle troende.

Vores Herre, Som besidder uendelig kærlighed og medfølelse, hjalp Profeten (saas) på dette punkt og støttede ham med versene, hvor Allah i det ene siger:

I, der tror! Træd ikke ind i Profetens huse til et måltid, med mindre det er blevet jer tilladt, og ikke uden at vente på, at maden er færdig! Når I er blevet inviteret, kan I træde ind, og når I har spist, skal I sprede jer igen og ikke blive siddende sammen for at snakke. Det krænker Profeten, og han skammer sig over jer. Gud skammer sig ikke over sandheden... (Sura al-Ahzab: 53)

Hans kompagnoners redegørelser giver mange eksempler på Profetens (saas) høflige og betænksomme adfærd. Da han stadig både var Allahs Udsending og statens leder, var Profeten (saas) i konstant kontakt med folk fra alle samfundslag, fra statens og stammernes rige ledere til fattige, forsvarsløse kvinder og forældreløse. Han var i stand til at kommunikere med folk hvis sociale status, levevis og normer var meget forskellige fra hinanden og vinde deres hjerter ved at udvise forståelse, tålmodighed og en ønskelig attitude.

Som det kan ses fra situationer, genfortalt af folk omkring ham, var Profeten (saas) meget venlig, uadadlelig, elskværdig og betænksom. Han udøvede høflighed og venlighed på den bedste og mest ideelle måde gennem hele sit liv.

Aisha (ra) beskrev den udsøgte moral, hun så hos Profeten (saas), på denne måde:

”Profetens (saas) natur var Koranen” 28

Anas bin Malik (ra), som voksede op i Profetens (saas) hjem og tjente ham i mange år, talte om hans mageløse venlighed:

”Allahs Udsending (saas), som ikke trak sin hånd til sig før den anden trak sin til sig, når han gav håndtryk. Ligeledes vendte han ikke sit ansigt væk fra nogen, indtil den mand vendte sit ansigt den anden vej. Og man så ham aldrig sætte sine knæ foran en, han sad sammen med.”29

"Ibn 'Umar fortalte, at Allahs Udsending (saas) ændrede Asiyas (Ulydig) navn og sagde: ’Du er Jamila (altså god og flot)’.”30

”Når en person talte til ham, var den anden stille og lyttede, til han var færdig.” 31

”Anas bin Malik (ra) siger: ’Jeg forblev i tjeneste hos Rasulullah (saas) i ti år. Han sagde aldrig ’Oof’ til mig. Når jeg gjorde noget, spurgte han aldrig, hvorfor gjorde du det? Når jeg ikke udførte en speciel opgave, spurgte ham mig aldrig, hvorfor jeg ikke gjorde det’.”32

Profeten (saas) oplærte tusindvis af folk gennem sit liv og hjalp de, der intet vidste om religion og moral til at blive moralsk overlegne, velopdragne, betænksomme og selvofrende. Selv efter sin død belærer Profeten (saas) stadig gennem sine ord, sin attitude og adfærd og er en meget nobel vejleder og lærer.

Sig: "Gud, herredømmets behersker! Du giver herredømmet, til hvem Du vil, og Du river herredømmet bort, fra hvem Du vil. Du ophøjer, hvem Du vil, og Du fornedrer, hvem Du vil. I Din hånd ligger det gode. Du er i stand til alt. (Sura Al’Imran: 26) Men andre siger: "Herre! Giv os noget godt i det jordiske liv og noget godt i det hinsidige! Skån os for Ildens straf!" Disse vil få en andel af det, som de har optjent. Gud er hurtig til at gøre regnskabet op. (Sura al-Baqara: 201-202)

Allah Beskyttede Altid Profeten (saas)

(Modsat) Hafiz Halil Efendi. Tezhip dekoration. Vers fra Sura al-Fatiha: 1-7: I den nådige og barmhjertige Guds navn. Lovet være Gud, alverdens Herre, Den Nådige og Den Barmhjertige, Herskeren på dommens dag! Dig tjener vi, og Dig beder vi om hjælp. Led os ad den lige vej! Vejen, der følges af dem, som Du viser nåde; ikke den, der følges af dem, som vreden rammer, eller af de vildfarne.

Allah er Profetens (saas) og alle troendes Hjælper og Beskytter. Allah hjalp altid Profeten (saas), lettede hans vanskeligheder, åbnede vejen for ham, styrkede ham både fysisk og åndeligt og støttede ham med andre hengivne troende. Med hensyn til sine fjender, besværliggjorde han deres forståelse, mindskede deres styrke, forpurrede deres planer og forhindrede derved, at de på nogen måde skadede Profeten (saas). Allah beskriver Sig selv som Profetens (saas) Hjælper:

Hvis ikke I hjælper ham; - Gud har tidligere hjulpet ham… (Sura at-Tawba: 40)

Som det siges i verset, assisterede Allah altid Profeten (saas). Dette er grunden til, at ingen tjeneste eller hjælp kan gøre, at Profeten (saas) er i taknemmelighedsgæld. Det er Allah, Som hjælper Profeten (saas), og selv hvis den person ikke havde været der, ville Allah have brugt en anden eller engle eller jinn til at hjælpe Profeten (saas).

I et andet vers befalede Allah Profeten (saas) at kommunikere Sin religion uden frygt for andre, og lovede at Han ville beskytte ham. Det pågældende vers lyder:

Udsending! Beret om det, der er blevet sendt ned til dig fra din Herre! Hvis du ikke gør det, får du ikke Hans budskab ud. Gud vil beskytte dig mod menneskene. Gud retleder ikke de vantro folk. (Sura al-Ma'ida: 67)

De overfladiske og snæversynede nægtere, som ikke er i stand til at forstå Allahs kræfter og de sande hændelser, troede, at de ville være i stand til at overkomme, skræmme eller skade Profeten (saas), og lagde derfor utallige planer om oprør mod ham. Disse folk var ikke klar over, at Profeten (saas) var under Allahs beskyttelse og kunne derfor ikke forstå det faktum. De troede, at de selv var Profeten (saas) overlegen og stærkere end ham. Men Allah afbrød alle deres planer og vendte dem endda mirakuløst mod sig selv. Ingen af deres planer virkede. Disse folk, som ikke var i stand til at forstå, at Allah så, hørte og læste hemmelighederne i deres hjerter, når de mødtes for at lægge planer mod Profeten (saas), kunne ikke forstå, at selv hvis de gemte sig for Profeten (saas), ikke kunne gemme sig for Allah. I Koranen taler Allah om sådanne folk på denne måde:

Og da de, der er vantro, lagde listige planer imod dig om at tilbageholde dig, slå dig ihjel eller fordrive dig! De lægger listige planer, og Gud lægger listige planer. Gud er den bedste til at lægge listige planer. (Sura al-Anfal: 30)

Muayyad Moskeen af David Roberts.

I et andet vers siger Allah til Profeten (saas), at ingen vil være i stand til at skade ham, at Han er hans Beskytter, og at Gabriel og de hengivne troende alle er Profetens (saas) venner, hjælpere og støtter:

Hvis I omvender jer til Gud, I to kvinder! - For jeres hjerte er kommet på afveje. Men hvis I rotter jer sammen imod ham! - Gud er hans skytsherre, og tilligemed er Gabriel hjælper, samt enhver af de troende, der handler ret, og englene. (Sura at-Tahrim: 4)

Allah beskriver den velsignelse og hjælp Han giver til Profeten (saas):

Din Herre har ikke forladt dig, Han hader dig ikke. Det hinsidige er bedre for dig end det dennesidige; din Herre vil begave dig engang, så du bliver tilfreds. Fandt Han dig ikke forældreløs og gav dig asyl? Han fandt dig vildfaren og retledte dig, Han fandt dig forarmet og gjorde dig rig. (Sura ad-Duha: 3-8)

Vel vidende at Allah ville hjælpe ham i alle henseender, selv i de sværeste situationer, satte Profeten (saas) sin lid til Ham og blev aldrig fortvivlet. Han fortalte sine kompagnoner, at Allah var med dem og så og hørte alt, og inspirerede derved også dem.

De, der følger Profetens (saas) levevej og bruger ham som rollemodel, må aldrig miste troen på Allahs barmhjertighed og undsætning. De må vide, at Allah altid er ved deres side, når de håber på Hans barmhjertighed, medfølelse og Paradis. Allah giver det følgende løfte til de troende i et vers:

… Gud hjælper den, der hjælper Ham. Gud er stærk og mægtig. (Sura al-Hajj: 40)

Vigtigheden, Som Profeten (saas) Knyttede Til Renlighed

	Religionen er hos Gud overgivelsen til Gud. De, der har fået Skriften, blev først uenige, efter at de havde fået viden, i indbyrdes oprørskhed. Hvis nogen fornægter Guds tegn! - Gud er hurtig til at gøre regnskabet op. (Sura Al ‘Imran: 19)
Kaid Bey Moskeen i Kairo af Louis-Claude Mouchot.

Såvel som deres renhed i hjerte og moral, er muslimer også kendt for renligheden af deres kroppe, tøj, hjem og den mad, de spiser. En muslims hår, hænder, ansigt og krop skal altid være rent. Hans tøj skal altid være rent, pænt og velplejet. De steder, hvor han arbejder eller bor, skal altid være rene, ryddede, velduftende og have en behagelig atmosfære. Igen er det Profeten (saas), som er det bedste eksempel på disse egenskaber hos muslimer. I et vers fortalte Allah Profeten (saas):

Du, der er tildækket! Rejs dig, og advar! Din Herre skal du lovprise! Dine klæder skal du rense! Smudset skal du holde dig fra! (Sura al-Muddaththir: 1-5)

Allah fortæller i Koranen de troende, at de skal spise det rene. Han instruerede også Profeten (saas) i at fortælle de troende, at rene ting er lovlige:

I udsendinge! Spis af de gode ting, og gør ret! … (Sura al-Muminun: 51)

De spørger dig om, hvad der er dem tilladt. Sig: "De gode ting er jer tilladt. De rovdyr, som I oplærer gennem afretning, idet I lærer dem noget af det, som Gud har lært jer, spis blot af det, som de fanger til jer! Udtal Guds navn over det!" Frygt Gud! Gud er hurtig til at gøre regnskabet op. (Sura al-Ma'ida: 4)

Profeten (saas) råder også de troende til at være renlige i en af haditherne:

”Islam er bestemt ren, vær derfor ren, for han, som ikke er ren, kan aldrig komme ind i Paradis.”33

Profetens (saas) Bønner

I Koranen fortælles vi, at Profeten (saas) gav sig hen til bøn om natten:

Og: ’Da Guds tjener stod op for at påkalde Ham, trykkede de sig næsten op ad ham.’" Sig: "Jeg påkalder kun min Herre og sætter ingen ved Hans side." (Sura al-Jinn: 19-20)

Mange vers taler om Profetens (saas) bønner. Han lovpriste Allah ved at mindes hans egenskaber. Dette er en af de bønner, Profeten (saas) afslørede i Koranen:

Sig: "Gud, herredømmets behersker! Du giver herredømmet, til hvem Du vil, og Du river herredømmet bort, fra hvem Du vil. Du ophøjer, hvem Du vil, og Du fornedrer, hvem Du vil. I Din hånd ligger det gode. Du er i stand til alt.” (Sura Al 'Imran: 26)

Ligesom alle de andre profeter, stod Profeten (saas) over for trusler og pres fra fjendtlige mænd og jinn. Han besvarede disse med tålmodighed og fatning og blev befalet at søge hjælp fra Allah mod satans onde forslag og åndelige angreb på denne måde:

Sig: "Herre! Hos Dig søger jeg tilflugt imod satanernes fristelser. Hos Dig, Herre, søger jeg tilflugt imod, at de hjemsøger mig!" (Sura al-Muminun: 97-98)

Han blev også befalet at søge vores Herre, Allahs, tilgivelse og barmhjertighed, i sine bønner:

Sig: "Herre! Tilgiv og forbarm Dig! Du er den bedste af dem, der forbarmer sig." (Sura al-Muminun: 118)

I haditherne ser vi, at Profeten (saas) bad til Allah om en finere moral og et roligt temperament, og at han bønfaldt Allah på denne måde:

”O Allah, gør min natur og adfærd god. O Allah, red mig fra dårlig karakter og adfærd.”34

Som Allah har sagt i verset: ”Sig: "Min Herre ville ikke lægge mærke til jer, hvis ikke det var for jeres påkaldelse…” (Sura al-Furqan: 77), er bøn en meget vigtig obligation hos de troende. En person må vide, at ingen magt kan bruges til noget med mindre Allah ønsker det. Han må ty til Allah i alle henseender, i frygt og stræben, og bede til Ham om alt. Profetens (saas) bønner, ligesom de andre profeters, som er åbenbaret i Koranen, er de bedste eksempler for de troende. De har vist i deres bønner, hvordan de overgav sig til Allah og så ham som deres eneste ven og hjælper, såvel som de lovpriste vores Herre ved Hans smukkeste navne. Vi kan også se fra profeternes bønner, at de ikke lagde mærke til tid, når de bad, men tyede til vores Herre, når de var i nød.