Livets Sande Sfære: Det Hinsides

Vi har indtil nu koncentreret os om den måde, hvorpå verden er et midlertidigt og bedragerisk sted, fuld af forførende illusioner og falske glaskugler. Det er også blevet forklaret, at det er det evige liv i det Hinsides, som vil være den sande bolig. I dette kapitel skal vi se, hvordan det Hinsides, livets sande sfære, som et hvert menneske vil komme til efter døden og leve i for evigt, vil være meget forskellige ting for troende og vantro.

Originalerne Af Alle Ting Er I Det Hinsides

Koranens definition på det Hinsides som det ‘sande liv’ er et emne, alle folk burde overveje og reflektere over. Dette udtryk i Koranen beskriver, at alt det, vi forestiller os er sandt i livet i denne verden, faktisk er meget anderledes. Dette liv vi lever, de værdier som folk bruger et liv på at følge, og alle de smukke ting, de forsøger at opnå, er alle ’falske’ sammenlignet med det Hinsides. Med andre ord er denne verden fuld af falske lidenskaber, falske følelser, falsk succes, falsk kærlighed og falske venskaber for de, som ikke søger Allahs anerkendelse.

Troende vil, på den anden side, i denne verden opleve glæden ved at håbe på Paradis, lykken i det Hinsides og den ’sande’ og ’komplette’ version af følelser såsom lykke og glæde. Når dette er tilfældet, må en person spørge sig selv: ”Hvis alt, jeg oplever i denne verden er falsk, og jeg kun kan møde originalerne i det Hinsides, hvorfor skal jeg så stille mig tilfreds med det, der er flygtigt og bedragende, og på grund af det miste deres evige og originale modstykker? Hvorfor skulle jeg ikke stræbe efter at opnå skønheder, som aldrig vil forsvinde, og som vil eksistere for evigt?”

Hvis en person stiller sig selv det spørgsmål med al oprigtighed og besvarer det med samme oprigtighed, så vil han eller hun stræbe efter sandheden og leve et lykkeligt liv i denne verden og den næste. Svaret på disse spørgsmål, som enhver rationel person vil give, er selvfølgelig, ”Mit vigtigste mål i denne verden er at opnå Allahs anerkendelse og stræbe efter mit sande liv, som vil vare i al evighed i det Hinsides.” Et andet spørgsmål, som enhver person, der er i stand til at se dette, må stille sig selv med samme logik, er det personen stiller til sit folk, som beskrevet i Koranen:

”Hvorfor skulle jeg ikke tjene Ham, der har skabt mig, og til hvem I vil blive bragt tilbage?” (Sura Ya Sin, 22)

Mennesker vil efterhånden ledes hen til Allah og vil møde de originale modstykker af alle jordlige ting i det Hinsides. Af den grund må de oprigtigt overveje det Hinsides, beskrevet som ’det sande liv’ i Koranen, og at leve efter Koranens moralske værdier ved at takke vores Herre, Som gav mennesker den store velsignelse med Sin uendelige barmhjertighed og venlighed.

Det Hinsides: Smerte For Vantro, Glæde For Troende

Alt, som mennesket begærer, venter på ham i det Hinsides, hvis han burger sit liv i denne verden på at opnå Allahs glæde. I livet i Paradis vil der være velsignelser i endelig overflod og skønhed. På samme tid vil troende også opleve enorm spirituel glæde i Paradis og vil opleve følelser som glæde, kærlighed, lykke, fred og sikkerhed på en langt kraftigere måde end i deres jordlige liv. Vantro vil på den anden side opleve smerte og ubeskrivelig lidelse i Helvede, beskrevet i Koranen som en ild ”drevet af mænd og sten”. Allah har afsløret i Koranen, at det Hinsides vil være fuld af alvorlig pine for vantro men fuld af velsignelser for de troende:

Når Vore tegn bliver læst op for ham, vender han sig hovmodigt bort, som om han ikke havde hørt dem, som om han led af tunghørhed. Forkynd ham en pinefuld straf! (Sura Luqman, 7)

Deres Herre forkynder dem det gode budskab om barmhjertighed og velbehag fra sig og om haver, hvori de har evig lyksalighed i vente; (Sura at-Tawba, 21)

De lidelser, de vantro vil opleve i det Hinsides, vil være usammenligneligt større end dem i denne verden. Vantro vil blive straffet med en lidelse, de aldrig har kunne forestille sig, og hvis lige de aldrig før har oplevet. Udtrykket ’flammende lue’ bruges i flere af Koranens vers for at beskrive Helvedes flammers styrke. I andre vers beskrives styrken som følger:

Men nej! Den er flammende lue, flår huden af hovedet. (Sura al-Ma'arij, 15-16)

Modsat denne enorme lidelse i Helvede er der klargjort et meget lykkeligt og fredeligt miljø for Paradisets folk. Allah har, i Sin barmhjertighed, skabt Paradis for Sine trofaste tjenere på den bedste og mest perfekte måde. Allah er tilfreds med dem og vil belønne dem med evig lykke. I Koranen erklæres det følgende:

Gud har lovet de troende mænd og kvinder haver med rindende floder; dér skal de forblive til evig tid - og gode boliger i Edens haver. Men velbehag fra Gud er vigtigere. Det er den vældige sejr. (Sura at-Tawba, 72)

Allah har beskrevet forskellen mellem Paradis og Helvede i et andet vers:

Kan de, der er i Haven, som de gudfrygtige har fået løfte om, hvor der er floder af vand, der ikke går i forrådnelse, floder af mælk, hvis smag ikke ændrer sig, floder af vin, som det er en fryd at drikke, og floder af ren honning, og hvor de får af alle slags frugter og tilgivelse fra deres Herre; kan disse sammenlignes med dem, der skal forblive i Ilden til evig tid og får skoldende vand at drikke, der flår deres indvolde i stykker? (Sura Muhammad, 15)

Imam Ghazali har opfordret folk til at tænke rationelt over dette emne ved, at han i sine kommentarer overvejer de skarpe forskelle, i forhold til smerte og velsignelser, mellem Paradis og Helvede:

Vid, at der er et andet hjem (Og det er Paradis) i kontrast til sorg og ulykke (altså luen), boligen i Helvede, du kender. Overvej velsignelserne og glæderne det vil bringe. Det er fordi, han som er langt distanceret fra en af disse, bestemt vil finde en beslutning i den anden. Tænk længe og grundigt over Helvedes terror og fikser dem i dit hjerte. Tænk også længe og grundigt over de evige velsignelser, der loves til Paradisets folk, og fikser et håb i dit hjerte. Driv jordiske begær med frygtens pisk og bring dem til den sande vej ved hjælp af håb. På denne måde vil du opnå en stor eksistens og blive reddet var en smertefuld pinsel. Overvej Paradisets folk, på hvis ansigter Paradisets velsignelsers skønhed ses. Sjæle er permanente og finder derved, hvad de begærer. I Paradis hverken frygter eller nedslås de. De er frie for frygten for døden. Overvej så Paradisets kamre og højden og variationen af Paradisets grader. Det er fordi, det Hinsides er størst, når de gælder grader og når det gælder dyder. På samme måde, som folk i denne verden er forskellige, når det gælder eksterne religiøse observanser og esoteriske tilfredsstillende moralske værdier, vil der være forskelle i de belønninger og straffe, folk vil modtage for deres gerninger i denne verden. Hvis du ønsker at opnå Paradisets højeste grad, så prøv at sikre dig, at intet overstiger din tilbedelse af og lydighed til Allah. (Imam Ghazali, Kalplerin Kesfi [The Discovery of Hearts], pp. 534, 535, 539)

Som vi har set, har en person to alternativer for det Hinsides: Han eller hun vil enten vælge Helvede, med intet andet end evig og ubeskrivelig lidelse, eller Paradis med den største glæde og skønhed. Alle rationelle folk vil selvfølgelig vælge Paradis, ”et sted fuld af glæde og uendelige velsignelser”. Det er fordi, ingen ønsker at bruge al evighed uden anden mulighed for frelse end ved Allahs vilje, i et sted blottet for al fysisk og åndelig skønhed, i et stadie af konstant lidelse, sorg og fortrydelse. Ethvert normalt individ vil foretrække at bo i lykke i al evighed med de, han eller hun elsker, på et sted, hvor der kun findes velsignelser og glæde, og hvor ingen vanskeligheder, besvær, ondskab eller uperfekte elementer skabes.

Det Hinsides er en absolut realitet åbenbaret af vores Herre. For at blive reddet fra forfærdelig lidelse i det Hinsides og opnå en lykkelig og velstående ende, må folk forstå denne sandhed. De må bruge den tid, de har fået i livet i denne verden, på at gøre gode gerninger for at opnå Allahs anerkendelse og forsøge at udfylde de moralske værdier, Han elsker.

Lad os også bemærke, at ingen skal stille sg tilfreds med det, han eller hun allerede har udført ingen kan være sikker på, at han eller hendes tidligere gerninger vil være tilstrækkelige for frelse. Fra det synspunkt må en person både være glad for et håb om at komme i Paradis og øge niveauet af gudlige dyder, som de udfører ud fra en frygt for Helvede. Som Allah skriver i verset: ”Formue og sønner er det jordiske livs ydre glans; men det bestandige, de gode gerninger, giver hos din Herre en bedre belønning og et større håb.” (Sura al-Kahf, 46)

Med viden om, at en konstant indsats bringer en nærmere Allahs anerkendelse, må en person fortsætte med at udføre gudligt arbejde. Som Profeten Ibrahim (as) sagde det i sin bøn i Koranen: ”Og lad mig være blandt dem, der arver lyksalighedens have!” (Sura ash-Shu'ara', 85) må en person bede for at blive belønnet af Allah med Paradis.