Terrorismes sande rødder: darwinisme og materialisme

De fleste tror, at evolutionsteorien først blev fremsat af Charles Darwin og hviler på videnskabeligt bevis, observationer og eksperimenter. Men sandheden er, at Darwin ikke var ophavsmand, og teorien bygger ikke på videnskabelige beviser. Teorien består af en adaptation af det urgamle dogme, materialistisk filosofi, til naturen. Selvom det ikke bakkes op af videnskabelige opdagelser, støttes teorien blindt i navnet af materialistisk filosofi. (se Harun Yahya, The Evolution Deceit, Taha Publishers, 1999)

Denne fanatisme har resulteret i alle slags ulykker. Sammen med spredningen af darwinisme og den materialistiske filosofi, det støtter, er svaret til spørgsmålet “Hvad er et menneske?” blevet ændret. Folk, der plejede at svare: “Mennesker blev skabt af Allah og må leve ifølge den smukke moral, Han lærer”, er nu begyndt at tro at “Mennesket kom til ved tilfælde og er et dyr, der udvikledes ved hjælp af kampen for overlevelse.” Det er en dyr pris at betale for denne store vildledelse. Voldelige ideologier som racisme, fascisme og kommunisme, og mange andre barbariske verdenssyn baseret på konflikt, har alle fået styrke fra denne vildledelse.

Denne del af bogen vil undersøge den ulykke darwinisme har bragt til verden og afsløre dens tætte forbindelse med terrorisme, et af vor tids vigtigste globale problemer.

Den darwinistiske løgn: “Livet er konflikt"

Darwin startede med et simpelt bedrag, da han udviklede sin teori: ”udviklingen af levende ting afhænger af kampen for overlevelse. De stærke vinder kampen. De svage er fordømt til besejring og glemsel.”

Ifølge Darwins uvidenskabelige synspunkt, er der en hensynsløs kamp for overlevelse og en evig konflikt i naturen. De stærke vinder altid over de svage, og det gør, at udvikling kan finde sted. Den undertitel, han gav til sin bog ”The Origin of Species by Means of Natural Selection or the Preservation of Favoured Races in the Struggle for Life", indkapsler dette synspunkt.

Endvidere foreslog Darwin, at ’kampen for overlevelse’ også gjaldt mellem menneskelige racemæssige grupper. Ifølge den fanatiske påstand var ’foretrukne racer’ sejrende i kampen. Foretrukne racer var i Darwins synspunkt hvide europæere. Afrikanere eller asiater var faldet bagud i kampen for overlevelse. Darwin gik længere og foreslog, at disse racer snart ville tabe ”kampen for overlevelse” fuldstændig, og derfor forsvinde:

I en fremtidig tid, ikke ret langt borte målt i årtier, vil den civiliserede menneskerace næsten helt sikkert udrydde og erstatte de vilde racer i hele verden. På samme tid vil anthropomorphous aberne… uden tvivl blive udryddet. Afstanden mellem mennesket og hans nærmeste allierede vil så blive større, for det vil gribe ind mellem en mand på et mere civiliseret niveau end den kaukasiske, som vi kan håbe på, og en abe så lav som bavianen, i stedet for som nu mellem negeren eller australieren og gorillaen. 27

Den indiske antropolog Lalita Vidyarthi forklarer, hvordan Darwins evolutionsteori pålagde racisme på samfundsvidenskaben:

Hans (Darwins) teori om, at den stærkeste overlever, blev budt varmt velkommen af de samfundsvidenskabelige på den tid, og de troede, at menneskeheden havde opnået diverse niveauer af evolution, som kulminerede i den hvide mands civilisation. Ved den anden halvdel af det nittende århundrede, var racisme accepteret af størstedelen af vestlige videnskabsmænd som et faktum.28

Darwins inspirationskilde: Malthus' hensynsløshedsteori

Thomas Malthus

Darwins inspirationskilde til dette emne var den britiske økonom Thomas Malthus’ bog An Essay on the Principe of Population. Overladt til dem selv, regnede Malthus ud, at den menneskelige befolkning ville stige hurtigt. Efter hans synspunkt var de største indflydelser, som holdt befolkningen under kontrol, katastrofer såsom krig, hungersnød og sygdom. Kort sagt, ifølge denne brutale påstand, måtte nogle mennesker dø for at andre kunne leve. Eksistens begyndte at betyde ”permanent krig.”

I det 19. århundrede var Malthus’ ideer bredt accepteret. Især den intellektuelle europæiske overklasse støttede hans grusomme ideer. I artiklen ”The Scientific Background of the Nazi 'Race Purification' Programme” er vigtigheden af det 19. århundredes Europa knyttet til Malthus’ syn på befolkning beskrevet på denne måde:

Implementeringen i det 19. århundrede af Malthus’ tese om nødvendigheden for overlevelseskampen bragte elendighed til de hjælpeløse og fattige børn i England. Men religion sikrer beskyttelsen af børn. Et liv med godhed og dyder, uden nogen elendighed og lidelse, er kun mulig, hvis religionens moralske lære udføres.

I den første halvdel af det nittende århundrede mødtes medlemmer af de ledende klasser i hele Europa for at diskutere det nylig opdagede ”befolkningsproblem” og for at udtænke metoder til at gennemføre det Malthusianske mandat for at øge de fattiges dødelighed: ”I stedet for at anbefale renlighed til de fattige, burde vi opfordre modstridende vaner. I vores byer burde vi lave gaderne smallere, mase flere mennesker ind i husene og kræve tilbagevendelsen af pesten. På landet burde vi bygge vores byer nær stillestående pøler og især opfordre beboelse i alle sumpede og usunde situationer,” og så videre.29

Som følge af denne grusomme politik ville de svage og de, som tabte kampen om overlevelse, blive elimineret, og som resultat ville den hurtige befolkningsvækst balancere. Denne såkaldte ”undertrykkelse af de svage” politik blev faktisk ført ud i det 19. århundredes England. En industriel ordre blev oprettet, hvor børn på otte og ni blev sat til at arbejde seksten timer om dagen i kulminerne, og tusinder døde af de forfærdelige forhold. ”Kampen for overlevelse”, krævet af Malthus’ teori, førte til, at millioner af briter levede liv fyldt med lidelse.

Påvirket af disse afvigende ideer anvendte Darwin dette konflikt koncept til hele naturen og foreslog, at de stærke og de bedst tilpassede kom sejrende ud af denne krig og forestillede eksistens. Endvidere påstod han, at den såkaldte kamp for overlevelse var en berettiget og uforanderlig naturlov. På den anden side indbød han folk til at forlade deres religiøse tro ved at benægte Skabelsen og derved underminere alle etiske værdier, som måske kunne vise sig som en forhindring til hensynsløsheden i ”kampen for overlevelse”.

Menneskeheden har betalt en dyr pris i det 20. århundrede for formidlingen af disse afstumpede synspunkter, som fik folk til at handle med hensynsløshed og ondskab.

Darwinismens rolle i at lægge grundlaget til 1. verdenskrig

Da darwinisme dominerede europæisk kultur, begyndte effekterne af fejlslutningen om overlevelseskampen at opstå. Kolonialistiske europæiske nationer især begyndte at udstille de nationer, de koloniserede, som såkaldte ”evolutionære baglæns nationer” og så til darwinisme for retfærdiggørelse.

Den blodigste politiske effekt af darwinisme var udbruddet af 1. verdenskrig i 1914.

Europe Since 1870 af den engelske professor i historie, James Joll.

I sin bog Europe Since 1870, forklarer den velkendte britiske professor i historie James Joll, at en af faktorerne, der lagde grunden for 1. verdenskrig, de europæiske regenters tro på darwinisme på den tid.

…det er vigtigt at forstå, hvor bogstaveligt doktrinen om overlevelseskampen og om den bedst egnede overlever blev taget af hoveddelen af Europas ledere i årene, der kom før første verdenskrig. Den østrig-ungarske stabschef, Franz Baron Conrad von Hoetzendorff, skrev for eksempel i sine erindringer efter krigen:

Filantropiske religioner, moralske læresætninger og filosofiske doktriner kan bestemt nogle gange tjene til at svække menneskehedens kamp for eksistens i den groveste forstand, men de vil aldrig lykkes i at fjerne det som et drivende motiv for verden… Det er i overensstemmelse med dette store princip, at katastroferne ved verdenskrigen kom til som resultat af de drivende kræfter i staters of folks liv, som en tordenstorm, der af sin natur må aflade sig selv. 30

Set overfor denne slags ideologisk baggrund, bliver Conrads insisteren på nødvendigheden for en forebyggende krig for at bevare det østrig-ungarske monarki forståeligt.

Vi har også set, hvordan disse synspunkter ikke var begrænset til militære figurer, og at Max Weber for eksempel var meget bekymret med den internationale kamp for overlevelse. Igen skrev Kurt Riezer, den personlige assistent og fortrolige for tyske kansler Theobald von Bethmann-Hollweg i 1914:

Evig og absolute fjendskab er fundamentalt iboende i forhold mellem folk, og den fjendskab, som vi observerer over alt… er ikke resultatet af en perversion af menneskelig natur, men er essensen af verdenene og livets kilde selv.31

Friedrich von Bernhardi, en general i første verdenskrig, lavede en lignende forbindelse mellem krig og krigens love i naturen. ”Krig” erklærede Bernhardi ”er en biologisk nødvendighed”: det ”er så nødvendigt som kampen mellem naturens elementer”: det ”giver en biologisk retfærdig beslutningen, siden dens beslutning hviler på tings egentlige natur.”32

Anden Verdenskrig var skyld i 55 millioner menneskers død, efterlod mange andre skadede og hjemløse, og deres liv i ruiner. Krigen ødelagde byer og gjorde, at økonomier kollapsede.

Som vi har set brød første verdenskrig ud, fordi europæiske tænkere, generaler og administratorer, som så krig, blodsudgydelse og lidelse som en slags udvikling, og mente de var en uforanderlig naturlov. Den ideologiske rod, der trak hele den generation til ødelæggelse, var intet andet en Darwins koncepter om ”kampen for overlevelse” og ”foretrukne racer”.

Førset verdenskrig efterlod 8 millioner døde, hundredvis af ødelagte byer og millioner af sårede, forkrøblede, hjemløse og arbejdsløse.

Den grundlæggende årsag til 2. verdenskrig, som brød ud 21 år senere og efterlod 55 millioner døde, var også baseret på darwinisme.

Hvad "jungleloven" førte til: Fascisme

Som darwinisme førte til racisme i det 19. århundrede, udgjorde den basen til en ideologi, som skulle udvikle sig og drukne verden i blod i det 20. århundrede: nazisme.

En stærk darwinistisk indflydelse kan ses i nazi ideologier. Når man undersøger denne teori, som fik form af Adolf Hitler og Alfred Rosenborg, falder en over koncepter som ”naturlig selektion”, ”selektiv parring” og ”kampen for overlevelse mellem racerne”, som er gentaget utallige gange i Darwins værker. Da han kaldte sin bog Mein Kampf (min kamp), var Hitler inspireret af den darwinistiske kamp for overlevelse og princippet af sejren gik til den stærkeste. Han taler især om kampen mellem racerne:

Historie ville kulminere i et nyt årtusindskifts imperium af enestående pragt, baseret på et nyt racemæssigt hierarki ordineret af naturen selv.33

Ved 1933 Nürnberg parti forsamlingen, proklamerede Hitler at ”en højere race underkaster en lavere race … en ret som vi ser i naturen og som kan opfattes som den eneste tænkelige ret. 34

	Fascisme, som er opbygget af darwinistiske koncepter, var skyld i døden på millioner af uskyldige folk. Denne frygtelige ideologi drev mange lande i verden ind i en malstrøm af ødelæggelse og elendighed.

At nazisterne var påvirket af darwinisme er et faktum, som næsten alle historikere, der er eksperter på området, accepterer. Historikeren Hickman beskriver darwinismes indflydelse på Hitler som følgende:

(Hitler) var en fast troende og prædiker af evolution. Hvor end dybdegående og kompleks han psykose var, er det sikkert at [konceptet om kamp var vigtigt fordi]… hans bog Mein Kampf, tydeligt fremsatte et antal evolutionistiske ideer, især de, der fremhæver kamp, de bedst egnedes overlevelse og udryddelsen af de svage for at skabe et bedre samfund.35

Nazisme, en blanding af social darwinisme og neohedenskab, har dræbt millioner og spredt frygt i hjerterne hos mange andre.	Anden Verdenskrig var skyld i 55 millioner menneskers død, efterlod mange andre skadede og hjemløse, og deres liv i ruiner. Krigen ødelagde byer og gjorde, at økonomier kollapsede.

Hitler, som kom frem med disse synspunkter, førte verden til vold, som aldrig før havde været set. Mange etniske og politiske grupper, og især jøderne, blev udsat for forfærdelig ondskab og slagtning i nazi koncentrationslejrene. 2. verdenskrig, som begyndte med nazi invaderingen, kostede 55 millioner liv. Det, der ligger bag den største tragedie i verdenshistorien, var darwinismes koncept om ”kampen for overlevelse.”

Den blodige alliance: Darwinisme og kommunisme

Kommunistiske ledere, hvis ideer om menneskelige samfund også var baseret på darwinisme, vil gå over i historien ved at have forårsaget forfærdelig lidelse med deres onde politik.

Mens fascister er fundet på højrefløjen af social darwinisme, er venstrefløjen besat af kommunister. Kommunister har altid vært blandt de hårdeste forsvarere af Darwins teori.

Forholdet mellem darwinisme og kommunisme går tilbage til grundlæggerne af begge disse ”ismer”. Marx og Engels, grundlæggerne af kommunisme, læste Darwins The Origin of Species, så snart den udkom, og var forbløffede over dens ’dialektiske materialistiske’ attitude. Korrespondancen mellem Marx og Engels viste, at de så Darwins teori som at ”indeholde basis i naturlig historie for kommunisme”. I sin bog The Dialectics of Nature, som han skrev under indflydelse af Darwin, var Engels fuld af ros til Darwin og forsøgte at lave sit eget bidrag til teorien i kapitlet ”The Part Played by Labour in the Transition from Ape to Man".

Russiske kommunister, som fulgte i Marx’ og Engels’ fodspor, som Plekhanov, Lenin, Trotsky og Stalin, var alle enige med Darwins evolutionsteori. Plekhanov, som ses som grundlæggeren af russisk kommunisme, betragtede marxisme som ”Darwinisme i sin tilpasning til samfundsvidenskab”.37

Trotsky sagde, ”Darwins opdagelse er den højeste dialektiske triumf i hele feltet for organisk materiale.”38

Darwinistisk uddannelse spillede en stor rolle i skabelsen af kommunistiske kadrer. For eksempel, historikere anerkender den kendsgerning, at Stalin var religiøs i sin ungdom men blev ateist hovedsagligt på grund af Darwins bøger.

Mao, som grundlagde det kommunistiske styre i Kina og dræbte millioner, erklærede åbent at ”kinesisk socialisme er bygget op om Darwin og evolutionsteorien.”"39

Harvard University historikeren James Reeve Pusey går i detaljer omkring Darwinismes effekt på Mao og kinesisk kommunisme i hans research bog China and Charles Darwin.

Kort sagt er der et ubrydeligt link mellem evolutionsteorien og kommunisme. Teorien påstår, at levende ting er resultatet af tilfældighed og giver en såkaldt videnskabelig støtte til ateisme. Kommunisme, en ateistisk ideologi, er af den grund tæt knyttet til darwinisme. Endvidere foreslår evolutionsteorien, at udviklingen i naturen er mulig takket være konflikt (med andre ord ”kampen for overlevelse”) og støtter konceptet dialektik, som er grundlæggende for kommunisme.

Hvis vi tænker på det kommunistiske koncept ”dialektisk konflikt”, som dræbte ca. 120 millioner i det 20. århundrede, som en ”dræbermaskine”, så kan vi bedre forstå dimensionerne af den katastrofe, Darwinisme skabte på planeten.

Dialektisk konflikt fremmer ikke udviklingen af samfund, det ødelægger dem

Kommunisme anvendte den darwinistiske ide om konflikt på klassekonflikten og accepterede derfor mord og blodsudgydelse som legitime kontrolmetoder.

Som vi tidligere lærte, foreslog darwinisme, at kampen mellem levende ting er årsagen til deres udvikling og fik såkaldt videnskabelig valuta for filosofien om dialektisk materialisme.

Som det kan forstås fra navnet, hviler dialektisk materialisme på ideen om ”konflikt”. Karl Marx, grundlæggeren af denne filosofi, opformede ideen, at ”hvis der ikke var nogen kamp og modstand, ville alt forblive som det der.” Et andet sted sagde han ”Kraft er jordmorderen til ethvert gammelt samfund, gravid med et nyt.” 40

Ved at sige dette, opfordrede han folk til vold, krig og blodsudgydelse for at de kunne udvikle sig.

Den første til at anvende Marx’ teori politikkens sfære var Lenin. Ved at fremme ideen, at ”fremgang kommer som et resultat af modstanders konflikter”, var Lenin fortaler for, at folk med modstridende ideer skulle være i konstant konflikt. Lenin sagde også gentagne gange, at denne konflikt ville kræve blodsudgydelse, altså terrorisme. Et stykke af Lenin med titlen ”Guerrilla Warfare”, som først blev udgivet i Proletary i 1906, elleve år før den Bolsjevikiske Revolution, viser de terroristiske metoder, han har taget til sig:

Fænomenet, som vi er interesseret i, er den bevæbnede kamp. Det udføres af individer og af små grupper. Nogle hører til revolutionære organisationer, mens andre (størstedelen i visse dele af Rusland) ikke hører til nogen revolutionære organisationer. Bevæbnet kamp forfølger to forskellige mål, som strengt må adskilles: for det første tilfælde sigter denne kamp mod at myrde individer, chefer og underordnede i hæren og politiet; i det andet tilfælde sigter det mod konfiskeringen af monetære midler både fra regeringen og fra private personer. De konfiskerede midler går til dels til partiets kasse, til dels til det specielle formål at bevæbne og forberede til en opstand, og til dels til vedligeholdelsen af personer engageret i den kamp, vi beskriver.. 41

I det tyvende århundrede var en af de mest velkendte ideologier til at modstå kommunisme, fascisme. Det interessante er, at selvom fascisme erklærede sig modstridende til kommunisme, troede det lige så meget som kommunisme på konceptet om kamp. Kommunister troede på nødvendigheden på klassekampen: fascister ændrede blot kampens arena og koncentrerede ideen om kampen mellem racer og nationer. For eksempel skrev den tyske historiker Heinrich Treitschke, en af de vigtigste kilder for nazistiske ideer og en prominent racist: ”nationer kunne ikke trives uden intens konkurrence, ligesom Darwins kamp for overlevelse.” 40 Hitler sagde også, at han havde fået inspiration fra Darwins forståelse for kamp:

Hele Naturens verden er en mægtig kamp mellem styrke og svaghed – en evig sejr for de stærke over de svage. Der ville ikke være andet end forfald i hele naturen, hvis dette ikke var tilfældet. Han, der vil leve, må kæmpe. Han, der ikke ønsker at kæmpe i denne verden, hvor permanent kamp er livets lov, har ikke retten til at eksistere. 42

Det er naturligt, at uenigheder opstår, men de bør ikke være årsagen til konflikt og krig mellem folk. Fælles respekt og medfølelse kan sikre enighed og sameksistens mellem parter i uenighed. Koranens moralske lære tilbyder folk at leve et liv med trivsel of glæde, hvor den dialektiske kamp altid bringer ulykke, ødelæggelse og død.

Disse to social darwinistiske ideologier troede, at for at samfund skal vokse sig stærkt, er kamp og blodsudgydelse nødvendigt; hvad de skabte i det 20. århundrede er velkendt. Utallige uskyldige mennesker døde, utallige andre blev såret eller lemlæstet, nationale økonomier faldt sammen, penge der plejede at blive brugt på sundhed, research, teknolog, uddannelse og kunst blev brugt på våben, på forbindinger til at pleje sårene forårsaget af de våben og til at genopbygge ødelagte byer. Det blev tydeligt, som tiden gik, at den kamp og terror ikke promoverede menneskelig udvikling, men ødelæggelse.

Der er bestemt modsigelser i denne verden. Ligesom i naturen er der lys og mørke, dag og nat, varm og kold, så der er også modsigelser i at anvende disse ideer. Men en modsigelse af ideer nødvendiggør ikke konflikt. Modsat, hvis modsigelserne tilgås med fred, forståelse, kærlighed, medfølelse og barmhjertighed, kan gode resultater opnås. Alle der sammenligner sin egen ide med en anden kan udvikle sin egen eller se manglerne og afhjælpe dem. De, der forsvarer modstridende holdninger, kunne have en udveksling af ideer i en samtale eller indgå i en konstruktiv kritik. Kun den form for ærlig, tilgivende, fredelig og ydmyg person, der er i overensstemmelsen med Koranens moralske lære, kan udvikle denne tilgang.

At dræbe en person eller skade ham, fordi han har andre ideer, tror på en anden religion eller tilhører en anden race, er en enorm ondskabshandling. Kun af denne grund har sønner og døtre af det samme fædreland gennem hele historien kæmpet mod hinanden til døden, og dræbt hinanden uden medlidenhed. Eller folk af forskellige race eller nationalitet, inklusiv kvinder og børn, er blevet slagtet i flæng. Den eneste person, der kunne gøre sådan noget, er en, der ikke har nogen respekt for et menneske, og som opfatter personen foran ham som blot et intelligent dyr; det er en, der ikke tror på, at han vil skulle stå til regnskab overfor Allah for, hvad han har gjort.

Den bedste og sandeste attitude at have overfor modstridende ideer vises i Koranen. Sammenstød af ideer er opstået gennem historien, og et af de mest velkendte eksempler på dette er kontrasten mellem Moses (as) og hans samtidig Farao. På trods af Faraos ondskab og aggressivitet, sendte Allah Profeten Moses (as) for at invitere ham til Allahs religion, og Han forklarede den metode , som Profeten Moses (as) skulle bruge:

Gå til Farao! Han handler overmodig. Tal mildt til ham! Måske vil han lade sig påminde eller føle frygt!" (Sura Ta Ha, 43-44)

Profeten Moses (as) adlød Allahs befaling og forklarede ægte religion for ham i detaljer. For at stoppe Faraos nægtelse af Allah og hans ondskab på folk, forklarede Profeten Moses (as) tålmodigt ethvert spørgsmål. Men Farao viste en fjendtlig attitude overfor Profeten Moses’ (as) ædle karakter og tålmodig, truede med at dræbe ham og de, der delte hans ideer. Men det var ikke Faraos attitude, der sejrede: modsat blev han og hans folk druknet. Profeten Moses (as) og hans folk var sejrende.

Som dette eksempel viser, kommer en idés sejr eller kampen for udvikling ikke til ved fjendtlighed eller aggression. Mødet mellem Profeten Moses (as) og Farao giver en lektie fra historien: det er ikke de, der er på påstanden og ondskabens side, der sejrer, men de, der er på fredens og retfærdighedens side. Udøvelsen af fine moralske principper modtager sin belønning både i denne verden og i efterlivet.

Darwinisme og terrorisme

Der er måske uenighed mellem stater eller samfund, men konflikt og krig kan aldrig løse problemerne. Som vi fortælles i Koranen, skal alle uenigheder løses via fælles tålmodighed, medfølelse og forståelse.

Som vi indtil videre har set, er darwinisme ved roden af diverse voldelige ideologier, som har skabt katastrofe for menneskeheden i det 20. århundrede. Det grundlæggende koncept bag denne forståelse og metode er ”slås imod all, der ikke er en af os.” Der er forskellige overbevisninger, verdenssyn og filosofier i verden. Det er meget naturligt, at alle disse diverse ideer har træk, der strider mod hinanden. Men disse forskellige parter kan se på hinanden på en af to måder:

1. De kan respektere eksistensen af de, som ikke er som dem, og forsøge at skabe dialog med dem og derved bruge en human metode. Denne metode stemmer overens med moraliteten i Koranen.
2. De kan vælge at kæmpe mod andre og forsøge at sikre en fordel ved at skade dem - med andre ord at opføre sig som et vildt dyr. Denne metode bruges af materialisme, altså irreligiøsitet.

Den rædsel, vi kalder ”terrorisme”, er intet andet end en erklæring af det andet synspunkt.

Når vi ser på forskellen mellem disse to tilgange, kan vi se, at ideen om ”mennesket som et kæmpende dyr”, som darwinisme underbevidst pålagde folk, er særligt indflydelsesrig. Individer og grupper, som vælger den slags konflikt har måske aldrig hørt om darwinisme og principper i den ideologi. Men når alt kommer til at, er de enige i et synspunkt, hvor den filosofiske base hviler hos Darwinisme. Det, der leder dem til at tro på rigtigheden i dette synspunkt, er Darwin-baserede slogans som ”I denne verden overlever de stærke”, ”store fisk sluger de små”, ”krig er en dyd” og ”mennesket gør fremskridt ved at føre krig”. Tag darwinismen væk, og så er disse intet andet end tomme slogans.

Når darwinisme er fjernet, er der faktisk ingen ’konflikt’ filosofi tilbage. De tre guddommelige religioner, som de fleste i verden tror på, Islam, Kristendom og Jødedom, er alle imod vold. Alle tre religioner ønsker at bringe fred og harmoni til verden og er imod, at uskyldige bliver dræbt og udsat for ondskab og tortur. Konflikt og vold overtræder den moral, som Allah har fremsat for mennesket, og er unormale og uønskede koncepter. Men darwinisme ser og skildrer konflikt og vold som naturlige, retfærdiggjorte og korrekte koncepter, som skal eksistere.

Af denne grund kan du være sikker på, at hvis folk begår terrorisme ved brug af koncepter og symboler fra Islam, Kristendom eller Jødedom, er de ikke muslimske, kristne eller jøder. De er ægte sociale darwinister. De gemmer sig under en kappe af religion, men de er ikke sande troende. Selv hvis de påstår at tjene religion, er de egentlig modsat religion og troende. Det er fordi de hensynsløst begår en forbrydelse, som religion forbyder, og på en måde, hvor de formørker religion i folks øjne.

Derfor er roden til den terrorisme, der plager vores planet, ikke i nogle af de guddommelige religioner men i ateisme og udtrykket for ateisme i vores tid: Darwinisme og materialisme.

Enhver person, der ønsker fred, må anerkende farerne ved darwinisme

Løsning til en kamp mod et specifikt problem ligger i at slippe af med de ideer, som dette problem fundamentalt afhænger af. For eksempel vil skraldet blive ved med at stinke, lige meget hvor meget man stræber efter at holde omgivelserne til skraldespanden rene. Alle løsninger vil være kortsigtede. Den sande løsning ligger i en grundig rengøring af skraldets kilde, at fjerne skraldet helt. I stedet for er det som at bruge årevis på at avle giftige slanger på en gård, så slippe dem fri, undre sig over hvorfor de begynder at bide folk, og så at forsøge at fange dem ind igen. Det vigtige er ikke at avle dem til at starte med.

Som resultat, i kampen mod terrorisme, udgør det ikke en varig og permanent løsning at lede efter terrorister en for en og forsøge at gøre dem ineffektive. Den eneste måde totalt at udrydde terrorismens trussel fra jordens overflade på er at identificere de grundlæggende kilder, der yngler terrorister, og fjerne dem. Hovedkilden til terrorisme, på den anden hånd, er fejlagtige ideologier og uddannelse modtaget i lyset af disse ideologier.

I vores dage er darwinisme i næsten alle verdens lande inkorporeret i skolelæseplaner og betragtes som et videnskabeligt faktum. Unge mennesker læres ikke, at de er skabt af Allah, at de er skænket en ånd, viden og samvittighed. De fortælles ikke, at de vil skulle stå til redskab for deres handlinger på Dommedag, og følgelig straffes i helvede eller belønnes med paradis i al evighed. Modsat fortælles de om de løgne, at de er skabninger, hvis forfædre var dyr, som på en eller anden vis kom til ved nogle tilfældige tilfælde. Under sådan indoktrinering antager de, at de er nogle omstrejfende skabninger, som ikke står til ansvar for Allah og ser deres fremtid – altså deres overlevelse – som at være sejrende i kamp. Efter dette stadie bliver det ganske let at hjernevaske disse folk, som allerede er blevet indoktrineret gennem hele deres skoleliv og at omvende dem til fjender af menneskeheden, onde nok til at myrde uskyldige børn. Sådanne unge folk kan let tiltrækkes af enhver afvigende ideologi: de kan handle under indflydelse af terroristerne konditionering og indgå i ufatteligt onde og voldelige gerninger. De kommunistiske, fascistiske og racistiske terroristgrupper, der har været til siden det 19. århundrede, er produkter af dette slags uddannelsessystem.

Den anden store skade, som dette uddannelsessystem udretter, er at fuldstændig fjerne religion fra uddannelse, og begrænser derved sfæren af religion til verdens uuddannede folk. Altså, mens de, der har adgang til uddannelse er totalt fjernet fra religion takket være darwinistisk-materialistisk drypning, bliver religion noget særegent for de uuddannede. Dette skaber udvikling af overtro og fejlagtige ideer, og tillader dem, der fremsætter ideer totalt modsat religion i religionens navn, let at tage kontrol.

De nylige begivenheder på 11. september er det tydeligste eksempel på dette. Ingen, der frygter Allah, elsker Ham og forventer at stå til regnskab for sine handlinger i efterlivet, kan begå enhver gerning, der vil efterlade tusindvis af uskyldige døde eller skadede og gøre tusindvis af børn forældreløse. Sådan en person ved, at han vil stå til regnskab for Allah for enhver person, han har udsat for ondskab, og de vil alle blive en kilde til pine for ham i helvede.

For at konkludere er måden, hvorpå man stopper terroristhandlinger, at sætte en stopper for darwinistisk-materialistisk uddannelse, at uddanne ung folk gennem en læseplan baseret på sande videnskabelige fund, og at indgyde dem frygten for Allah og begæret efter at opføre sig klogt og omhyggeligt. Frugterne af sådan en uddannelse vil være et samfund udgjort af fredelige, troværdige, tilgivende, medfølende, venlige og humane mennesker.