Islamisk moral: Kilden til fred og sikkerhed

Nogle af de, der siger, at noget gøres i religionens navn, misforstår måske faktisk den religion og praktiserer den som resultat af dette forkert. Af denne grund ville det være forkert at danne ideer om den religion ved at tage disse mennesker som eksempel. Den bedste måde at forstå en religion på er at studere dens guddommelige kilder.

Islams guddommelige kilde er Koranen, som er baseret på koncepter om moral, kærlighed, medfølelse, ydmyghed, ofring, forståelse og fred. En muslim, der lever efter de forskrifter i sin sande form vil være meget høflig, omhyggelig, beskeden, anstændighed og ædel, retfærdig, troværdig og let at komme ud af det med. Han vil sprede kærlighed, respekt, harmoni og glæden ved at leve omkring sig.

Some of those who say that something is done in the name of religion may, in fact, misunderstand that religion and as a result, practice it wrongly. For that reason, it would be wrong to form ideas about that religion by taking these people as an example. The best way of understanding a religion is to study its divine source.

Islam er religionen af fred

Terrorister siger efter at skabe en verden med vold, konflikt, kaos og frygt.

Terror er, i den bredeste forstand, vold udført mod ikke-militære mål af politiske grunde. For at sige det på en anden måde er målene for terror helt uskyldige civile, hvis eneste forbrydelse, i terroristernes øjne, er at repræsentere ”den anden side”.

Af denne grund betyder terror at udsætte uskyldige mennesker for vold, hvilket er en handling blottet for enhver moralsk retfærdiggørelse. Dette, som i tilfældet af mordene begået af Hitler eller Stalin, er en forbrydelse begået imod menneskeheden.

Koranen er en sang Bog vist for mennesker som en vejledning til den sande vej, og i denne Bog, befaler Allah mennesket at vedtage god moral. Denne moral er baseret på koncepter som kærlighed, medfølelse, forståelse og barmhjertighed. Ordet ”islam” stammer fra ordet, der betyder ”fred” på arabisk. Islam er en religion vist til menneskeheden med en intention om at præsentere et fredfyldt liv, hvorigennem Allahs uendelig medfølelse og barmhjertighed manifesterer sig på jorden. Allah opfordrer alle mennesker til islamisk moral, hvorigennem medfølelse, barmhjertighed, fred og kærlighed kan opleves i hele verden. I Sura Baqara, vers 208, tiltaler Allah troende som følger:I, der tror! Drag alle ind i freden! Følg ikke i Satans fodspor! Han er jer en åbenlys fjende.

Som verset gør klart, kan sikkerhed kun forsikres ved at ”gå ind i Islam”, altså at leve efter Koranens værdier. Koranens værdier holder en muslim ansvarlig for at behandle alle mennesker, muslim eller ikke-muslim, venlig og retfærdigt, at beskytte de trængende og de uskyldige og ”forhindre formidlingen af ondt”. Ondt kompromitterer alle formerer for anarki og terror, der fjerner sikkerhed, velbefindende og fred. Som Allah siger i et vers, ”Gud elsker ikke fordærv.". (Sura al-Baqara, 205)

Et samfund, hvor islamisk moralske værdier i sandhed æres er et samfund karakteriseret af fred, tilgivelse, kærlighed, medfølelse og fælles støtte og glæde.

At myrde en person uden grund er et af de mest klare eksempler på ondskab. Allah gentager i Koranen en befaling, Han tidligere afslørede for Jøderne Toraen således:

... hvis nogen dræber et menneske, uden at det sker som hævn, lige for lige, eller for at have skabt fordærv i landet, er det, som om han havde dræbt alle mennesker. Og hvis nogen skænker et menneske livet, er det, som om han havde skænket alle mennesker livet.... (Sura al-Ma'ida, 32)

I Sura al-Ma’ida, vers 32, siger Allah, at hvis nogen dræber nogen uretfærdigt, er det som om han har myrdet hele menneskeheden. At dræbe bare en person er totalt imod Koranens moralske lære.

Som verset siger det, begår en person, der dræber bare et enkelt menneske ”uden at det sker som hævn, lige for lige, eller for at have skabt fordærv i landet”, en forbrydelse som har han myrdet hele menneskeheden.

Når dette er tilfældet er det tydeligt, hvor styre synder mordene, massakre og angrebene, populært kendt som ”selvmordsangreb”, begået af terrorister er. Allah fortæller os, hvordan terrorismens grimme ansigt vil blive straffet i efterlivet i det følgende vers:

Man kan kun gribe ind over for dem, der med urette handler uret mod menneskene og begår overgreb på jorden. De har en pinefuld straf i vente. (Sura ash-Shura, 42)

Alle disse afslører, at organiserede terrorhandlinger imod uskyldige folk er direkte imod Islam og det er usandsynligt at nogen muslim nogensinde kunne begå sådanne forbrydelser. I kontrast er muslimer ansvarlige for at stoppe disse folk, fjerne ”ondskab på jorden” og bringe fred og sikkerhed til alle mennesker i hele verden. Islam kan ikke forenes med terror. Lige det modsatte, det burde være løsningen til og vejen til bekæmpelsen af terror.

Allah har fordømt ugudelighed

Allah har befalet folk at undgå at begå ondskab: undertrykkelse, grusomhed, mord og blodudgydelse er alle forbudt. Han beskriver de, der ikke kan følge dette bud som at ”følge i satans fodspor” og vedtage en holdning, der åbenlyst afsløres at være syndefuld i Koranen. Nogle få af de mange vers om dette emne i Koranen siger:

Men de, der bryder pagten med Gud, når den én gang er sluttet; de, der adskiller, hvad Gud har befalet skal sammenføjes; de, der skaber fordærv på jorden: De har forbandelsen og den onde bolig i vente. (Sura ar-Ra'd, 25)

"Spis og drik af Guds underhold, og lav ikke ulykker på jorden, idet I skaber fordærv!" (Sura al-Baqara, 60)

Skab ikke fordærv på jorden, efter at den blev bragt i orden! Påkald Ham i frygt og længsel! Guds barmhjertighed er nær for dem, der handler godt. (Sura al-A'raf, 56)

De, der tror, de vil lykkes med at skabe ugudelighed, omvæltning og undertrykkelse og ved at dræbe uskyldige mennesker, begår en stor fejl. Allah har forbudt alle ugudelige handlinger, der involverer terrorisme og vold, fordømt de, der deltager i sådanne handlinger og sagde ”Gud lader intet værk lykkes for dem, der skaber fordærv.” i et af Sine vers. (Sura Yunus, 81)

I nutiden sker terroristhandlinger, folkemord og massakre dog i hele verden. Uskyldige mennesker slås brutalt ihjel, og lande, hvor samfund bringes til at hade hinanden af kunstige grunde, drukner i blod. Disse rædsler i lande med forskellige historier, kulturer og sociale strukturer har muligvis grunde og kilder særegne for hver. Men det er tydeligt, at den fundamentale grund er en bevægelse væk fra moral baseret på kærlighed, respekt og medfølelse, der befales i Koranen. Som resultat af mangel på religion, opstår samfund, der ikke har nogen frygt for Allah og som er bedraget af løgnen, at de ikke ville blive stillet til regnskab for det i efterlivet. Siden de fejlagtigt tror, at ”mine handlinger skal ikke stilles til regnskab overfor nogen” kan de let handle uden nogen medfølelse, moral eller samvittighed.

Der er åbenbart mange grunde til de terrorhandlinger, som nu har krævet måske hundredtusindvis af liv. De, der begår sådanne handlinger, har ingen frygt for Allah. For dem er moralen påbudt af religion fuldstændig fremmed.

Eksistensen af hyklere, der opstår i Allah og religionens navn, men faktisk organiserer sig selv til at begå ondskab fordømt af Allah, indikeres i Koranen. Et vers taler om en gruppe på ni mænd, der planlagde at myrde Profeten (saas) ved at sværge i Allahs navn:

I byen var der en bande på ni, der skabte fordærv på jorden og ikke bragte orden. De sagde: "Sværg ved Gud over for hinanden: ’Vi vil falde over ham og hans husfæller ved nattetid!’ Bagefter siger vi til hans nærmeste: ’Vi var ikke til stede, da hans husfæller blev tilintetgjort. Vi siger sandheden.’ De lagde listige planer, og Vi lagde listige planer, uden at de anede det.” (Sura an-Naml, 48-50)

Som denne hændelse beskrevet i Koranen afslører, betyder det faktum, at folk gør ting ”i Allahs navn” eller bare sværger i Hans navn, med andre ord at de bruger den slags sprog, der får dem selv til at fremstå meget religiøse, ikke, at det, de gør, er i overensstemmelse med religion. Modsat kan det, de gør, være direkte imod Allahs vilje og religions moral. Sandheden ligger i deres gerninger. Hvis deres gerninger ”skabte fordærv på jorden og ikke bragte orden”, som verset afslører, så kan du være sikker på, at disse mennesker ikke i sandhed kan være religiøse, og at deres mål ikke er at tjene religion.

Det er ganske umuligt for nogen, der frygter Allah og har forstået Islams moral at støtte vold eller ondskab, eller at deltage i sådanne handlinger. Det er grunden til, at Islam er den sande løsning til terrorisme. Når Koranens sublime moral forklares, vil det være umuligt for folk at forbinde ægte Islam med de, der støtter eller deltager i grupper, der stiler efter had, krig og uorden. Det er fordi Allah har forbudt ondskab:

Når han har vendt sig bort, stræber han efter at skabe fordærv på jorden og ødelægge afgrøde og afkom. Gud elsker ikke fordærv. Når man siger til ham: "Frygt Gud!" griber stoltheden ham på syndig vis. Helvede er godt nok til ham. Hvilket ulykkeligt hvilested! (Sura al-Baqara, 205-206)

Som det kan ses fra versene ovenover, er det udelukket for nogen, der frygter Allah, at vende et blindt øje til selv den mindste handling, der kan skade menneskeheden. En, der ikke tror på Allah og efterlivet, kan dog let udføre al slags ondskab, siden han tror, han ikke vil skulle stå til regnskab overfor nogen.

Det første, der må gøres, for at rengøre verden for nutidens plage af terrorisme, er at bruge uddannelse til at fjerne afvigende irreligiøse trosretninger, der fremsættes i religionens navn, og at lære folk om Koranens sande moral og at frygte Allah.

Allah befaler os at gøre gode gerninger

En muslim er en, der overholder Allahs bud, omhyggeligt forsøger at leve efter Koranens moral, fred og harmoni, hvilket gør verden til et smukkere sted og leder den mod fremgang. Hans mål er at føre folk til skønhed, godhed og velvære. I Koranen siges det således:

... Gør godt, ligesom Gud har gjort godt mod dig! Stræb ikke efter fordærv på jorden! Gud elsker ikke dem, der skaber fordærv." (Sura al-Qasas, 77)

De, der truer de civile på livet, og specielt børn, må spørge sig selv: hvilken kriminalitet begik disse børn? Er det, at begå en ond gerning mod uskyldige folk noget, der ikke skal redegøres for overfor Allah?

En, der adopterer den islamiske tro ønsker at fortjene Allahs tilfredshed og medfølelse og at komme i himmelen. Han må gøre store indsatser for at gøre dette og vedtage sig en moral acceptabel for Allah, mens han er i denne verden. De tydeligste manifestationer af denne moral er medfølelse, medlidenhed, retfærdighed, ærlighed, tilgivelse, ydmyghed, ofring og tålmodighed. Den troende vil opføre sig godt overfor folk, prøve at udføre gode gerninger og sprede godhed. I Sine vers, befaler Allah:

Kun i sandhed skabte Vi himlene og jorden og alt derimellem. Timen vil komme. Vær derfor smukt overbærende!. (Sura al-Hijr, 85)

... I skal være gode imod jeres forældre og slægtninge, forældreløse og fattige; imod den nabo, der er beslægtet, og den nabo, der ikke er beslægtet; imod ledsageren ved jeres side, imod den vejfarende og de slaver, I ejer! Gud elsker ikke den, der er indbildsk og pralende,. (Sura an-Nisa', 36)

... Hjælp hinanden i fromhed og gudsfrygt, ikke i synd og fjendskab! Frygt Gud! Gud er streng til at straffe.

I islams moralske lære er de vigtigste kvaliteter kærlighed, medfølelse, fælles støtte, selvofring og tilgivelse. I et samfund, hvor denne moral leves som den burde gøres, er det umuligt at finde grundlaget til vold og konflikt.

As it is made clear in the verses, Allah wishes those who believe in Him to behave well towards people, to cooperate with each other when it comes to goodness, and to avoid wickedness. In Surat al-An'am, verse 160, Allah promises that "anyone who comes with a fine deed will have ten more like it. But those who produce a bad action will only be repaid with its equivalent and they will not be wronged."

In the Qur'an, Allah describes Himself as He Who knows "the secrets of men's hearts", and warns people to "avoid all kinds of evil." A Muslim therefore, which means "one who surrenders himself to Allah" must evidently be someone who does his best to fight terrorism in intellectual and ideological terms..

A Muslim does not remain indifferent to what goes on around him, and never adopts the mentality that nothing matters as long as it does not harm him. That is because he has surrendered himself to Allah. He is His representative, and an ambassador of good. He cannot, therefore, remain indifferent in the face of cruelty and terrorism. In fact, the Muslim is the greatest intellectual enemy of terrorism, which kills people who have done no wrong. The Qur'anic morality is against all forms of terrorism, and tries to prevent it right from the beginning, in other words on the level of ideas. It demands peace between people and for justice to prevail, and commands people to avoid discord, conflict and wickedness.

Allah befaler os at være retfærdige

Den sande retfærdighed beskrevet i Koranen befaler mennesket at opføre sig retfærdigt, ikke diskriminere mellem folk, at beskytte folks rettigheder, ikke at tillade vold uanset omstændigheder, at tage de undertrykkedes side mod undertrykkerne og hjælpe det trængende. Denne retfærdighed ønsker, at begge partiers rettigheder beskyttes, når man når en beslutning i en sag, at alle aspekter af en hændelse vurderes, at al fordom tilsidesættes, at man er objektiv, ærlig, fuld af kærlighed, barmhjertig og medfølelse. For eksempel vil en, der ikke kan vurdere begivenheder på en moderat måde, og som er påvirket af sine følelser, mislykkes i at nå til en fornuftig beslutning og vil forblive under indflydelse af de følelser. Men en, der regerer med retfærdighed, må sætte alle sine personlige følelser og synspunkter til side. Han må behandle alle parter med retfærdighed, når de beder om hjælp, vælge den rigtige side under alle omstændigheder og ikke afvige fra ærligheden og sandfærdighedens vej. En person burde inkorporere alle Koranens værdier i sin sjæl på en sådan måde, at han kan være i stand til at overveje andre parters interesser før sine egne og vedholde retfærdighed, selv hvis dette skader hans egne interesser.

Allah befaler i Sura an-Nisa’, vers 58: "... hvis I dømmer mellem andre, da at dømme retfærdigt. …" I et andet vers, befaler Allah de troende at handle retfærdigt, selv hvis det er i mod dem selv:

I, der tror! I skal varetage retfærdigheden som vidner foran Gud, selvom I går mod jer selv, mod forældre eller mod slægtninge! Hvad enten det er en rig eller fattig, så er Gud dem begge ganske nær. Følg ikke jeres lyst i stedet for at være retfærdige! Hvis I fordrejer noget eller vender jer bort! - Gud er fuldt vidende om, hvad I gør. (Sura an-Nisa', 135)

I Koranen giver Allah en detaljeret beskrivelse af retfærdighed og informerer troende om den attitude, de skal vedtage overfor de hændelser, de møder og med hensyn til at udrette retfærdighed. Sådan vejledning er en stor trøst for troende og en barmhjertighed fra Allah. Af denne grund er de, der tror, ansvarlige for at udøve retfærdighed på en udelt måde både for at tjene Allahs anerkendelse og for at leve deres liv i fred og sikkerhed.

Den retfærdighed Allah befaler i Koranen er den retfærdighed, der udøves ligeligt blandt alle folk uden overvejelse af sprog, race eller etnicitet. Retfærdigheden på Koranens måde varierer ikke afhængigt af sted, tid og mennesker. I vores dag er der også folk, der udsættes for grusom og uretfærdig behandling på grund af farven på deres hud eller deres i race i alle verdenshjørner.

Men Allah fortæller os i Koranen, at meningen med skabelsen af forskellige stammer og folkeslag er ”at de skal lære hinanden at kende”. Forskellige nationer eller folkeslag, som alle er Allahs tjenere, burde lære hinanden at kende, altså lære om deres forskellige kulturer, sprog, traditioner og evner. Kort sagt er en af meningerne med skabelsen af forskellige racer og nationer ikke konflikt og krig, men kulturel rigdom. Sådan variation er en belønning fra Allahs skabelse. Det faktum, at nogen er højere end andre, eller at hans hud er gul eller hvid, gør ham hverken overlegen i forhold til andre, og det er heller ikke noget at skamme sig over. Ethvert træk, en person har, er et resultat af Allahs meningsfulde skabelse, men i Allahs syn, har disse variationer ikke nogen ultimativ vigtighed. En troende ved, at en person får overlegenhed kun ved at have frygt for Allah og i styrken i hans tro til Allah. Dette faktum er henført til i det følgende vers:

I mennesker! Vi skabte jer af mand og kvinde, og Vi gjorde jer til folkeslag og stammer, så I kunne genkende hinanden. Den fornemste af jer er i Guds øjne den af jer, der er mest gudfrygtig. Gud er vidende og indsigtsfuld. (Sura al-Hujurat, 13)

Som Allah fortæller os i verset, opfordrer den forståelse af retfærdighed, Han anbefaler, til lige, medfølende og fredelig behandling af alle uden diskrimination mellem dem.

Had overfor et samfund forhindrer ikke troende i at udføre retfærdighed

Had og vrede er de største kilder til ondskab, og kan let forhindre folk i at foretage retfærdige beslutninger, at tænke fornuftigt og opføre sig rationelt. Folk kan hurtigt påføre al slags uretfærdighed på folk, de føler fjendskab overfor. De kan anklage disse personer for handlinger, de aldrig har begået, eller vidne falsk imod dem, selvom de kender til deres uskyld. På grund af sådan fjendskab kan folk måske udsættes for uudholdelig undertrykkelse. Nogle mennesker undgår at vidne i favør for folk, de er uenige med, selvom de ved, de er uskyldige, og de holder beviser, som ville afsløre deres skjulte uskyld. Endvidere finder de næsten glæde ved den elendighed, disse folk står overfor, deres møder med uretfærdighed eller stor lidelse. Deres største bekymring er på den anden side, at retfærdighed burde ske og disse menneskers uskyldighed bevises.

Af disse årsager er det meget svært for folk i korrupte samfund at stole på hinanden. Folk er urolige for, at de kan blive offer for en anden til enhver tid. Når de har tabt deres fælles tillid, mister de også deres menneskelige følelser som medfølelse, broderskab og samarbejde og begynder at hade hinanden.
Men de følelser, nogen har i deres hjerte for en person eller et samfund, burde aldrig påvirke en troendes beslutninger. Lige meget hvor umoralsk eller fjendtlig en person, han står overfor, sætter den troende alle disse følelser til side og handler og tager beslutninger retfærdigt og befaler, hvad der er retfærdigt. Hans følelser for den person kaster ingen skygge over hans visdom og samvittighed. Hans samvittighed inspirerer ham altid til at overholde Allahs bud og råd, og aldrig at forlade gode manerer, fordi det er en befaling, Allah kommer med i Koranen. I Sura Ma’ida refereres der således til det:

I, der tror! I skal varetage retfærdigheden som vidner foran Gud! Lad ikke forbitrelse mod folk foranledige, at I ikke handler retfærdigt! Vær retfærdige! Det ligger tættere på gudsfrygt. Frygt Gud! Gud er fuldt vidende om, hvad I gør. (Sura al-Ma'ida, 8)

As is related in the verse, displaying a just attitude is what most complies with having fear of Allah. A person of faith knows that he will attain the pleasure of Allah only when he acts justly. Every person who witnesses his or her good manners will trust this person, feel comfortable in their presence and trust them with any responsibility or task. Such people are treated with respect even by their opponents. Their attitude may even lead some people to have faith in Allah.

Islam forsvarer tankefrihed

Islam er en religion, som giver og garanterer ide-, tanke- og livsfrihed. Den har udstedt befalinger om at forhindre og forbyde spænding, konflikter, bagvaskelse og endda negative tanker blandt folk. På samme måde som terrorisme og alle voldsgerninger bestemt er forbudt i Islam, er selv det også forbudt at lægge selv det mindste ideologiske pres på dem:

Der er ingen tvang i religionen. Den rette vej er blevet tydelig over for vildfarelsen. (Sura al-Baqara, 256)

Så giv en påmindelse! Du skal kun påminde. Du har ingen magt over dem. (Sura al-Ghashiyya, 21-22)

Lige meget hvad en anden persons religion eller tro er, om de er jøder, kristne, buddister, hindu, muslimer opfordres i Koranen til at være tilgivende, og til at handle retfærdigt og humant overfor dem.

At tvinge folk til at tro på en religion eller at vedtage dens trosmåder er totalt i kontrast til essensen og ånden i den islamiske moral. Ifølge islam er ægte tro kun mulig med fri vilje og bevidsthedsfrihed. Selvfølgelig kan muslimer rådgive og opfordre hinanden om egenskaberne ved Koranens moral. Alle troende kræves at forklare Koranens moral til folk på den venligst mulige måde. De vil forklare religionen skønhed i lyset af verset ”Kald til din Herres vej med visdom og smuk formaning…” (Sura an-Nahl, 125), men de må også huske verset ”Det påhviler ikke dig at retlede dem; Gud retleder derimod, hvem Han vil.” (Sura al-Baqara, 272)

De vil aldrig ty til tvang eller nogen form for fysisk eller psykisk pres. De vil heller ikke bruge noget verdsligt privilegium til at vende nogen mod religion. Når de modtager et negativt svar til det, de siger, vil en muslim svare noget i nærheden af: ”I har jeres religion, og jeg har min." (Sura al-Kafirun, 6)

Den verden, vi lever i, indeholder samfund med alle slags troende: kristne, jøder, buddhister, hindu, ateister, deister og endda hedenske. Muslimer, der lever i en sådan verden, må være medfølende overfor alle troende, de møder, lige meget hvad de er, og opføre sig tilgivende, retfærdigt og humant. Dette ansvar pålagt troende er at invitere folk til skønheden ved Allahs religion ved hjælp af fred og medfølelse. Beslutningen om, hvorvidt man vil implementere disse sandheder, om man vi tro eller ej, ligger hos den anden part. At tvinge den person til at tro eller at forsøge at pålægge ham noget er et brud på Koranens moral. Faktisk giver Allah en påmindelse til de troende i Koranen:

I 1492 blev de jøder, der nægtede at konvertere, udvist fra Spanien af Kong Ferdinand og Dronning Isabella (ovenfor). Jøderne blev accepteret af det Osmanniske Imperium, en himmel af islamisk retfærdighed og medfølelse.

Hvis din Herre ville, troede alle på jorden. Vil du tvinge menneskene til at tro? (Sura Yunus, 99)

Vi ved bedst, hvad de siger. Du har ingen magt over dem. Påmind med Koranen den, der frygter Min trussel! (Sura Qaf, 45)

Et samfund, hvori folk er tvunget til at tilbede er totalt i modsætning til islamisk moral. Tro og tilbedelse bør være rettet mod Allah af individets frie vilje. Hvis et system pålægger folk tro og tilbedelse, så vil de opføre sig som om de er religiøse af frygt for det system. Dette vil betyde opmuntring til hykleri, og det ville ingen muslim godkende. Fra islamisk moralsk synspunkt, er det, der virkelig gælder, at religion skal leves for Allahs tilfredsstillelse i et miljø, hvor folks bevidstheder er helt fri.

Islams historie er fuld af muslimske herskeres medfølende og forstående gerninger, som har respekteret alle religioner og bygget religiøs frihed med deres egne hænder. For eksempel beskriver Thomas Arnold, en britisk missionær ansat til tjeneste for den indiske regering, at islamisk moral begunstiger frihed med disse ord:

Men om noget organiseret forsøg på at tvinge accepten af Islam på den ikke-muslimske befolkning, eller om nogen systematisk forfølgelse beregnet for at udstemple den kristne religion, hører vi ikke. Havde kalifferne besluttet at vedtage en af disse handlinger, kunne de have fejet kristendommen væk, lige så let som Ferdinand og Isabella drev Islam ud af Spanien, eller som Louis XIV gjorde protestantisme strafferetlig i Frankrig, eller som jøderne blev holdt ude af England i 350 år. De Østlige Kirker i Asien blev totalt afskåret fra kommunisme med resten af kristenheden, hvor ingen var blevet fundet med en løftet pegefinger på deres vegne som kætterske kommunioner. Sådan at den blotte overlevelse af disse Kirker til dagen i dag er et stærk bevist på den generelt tolerante attitude fra de Muhammadanske regeringer overfor dem.1

Allah forbyder mordet på uskyldige

At slå en person ihjel uden grund er en af de største synder nævnt i Koranen:

… hvis nogen dræber et menneske, uden at det sker som hævn, lige for lige, eller for at have skabt fordærv i landet, er det, som om han havde dræbt alle mennesker. Og hvis nogen skænker et menneske livet, er det, som om han havde skænket alle mennesker livet. Vore udsendinge har bragt dem de klare beviser. Alligevel gik mange af dem derefter for vidt på jorden. (Sura al-Ma'ida, 32)

... som ikke ved siden af Gud påkalder nogen anden gud; ikke med urette dræber noget menneske, som Gud har gjort det forbudt at dræbe; ikke bedriver utugt; hvis nogen gør dette, vil han komme til at bøde derfor. (Sura al-Furqan, 68)

Som verset foreslår trues en person, der dræber uskyldige uden grund, med stor pinsel. Allah fortæller os, at drabet på bare en enkelt person er så ondt som at myrde hele menneskeheden på jorden. En person, der observerer Allahs grænser kan ikke gøre skade på et eneste menneske, og slet ikke massakrere tusindvis af uskyldige. De, der formoder, at de kan undgå retfærdighed og derfor straf i denne verden, vil aldrig lykkes, for de vil skulle stå til regnskab for deres gerninger i Allahs tilstedeværelse. Det er derfor, troende, som ved, at de vil skulle redegøre for deres handlinger efter døden, er meget grundige med at observere Allahs grænser.

Allah befaler de trofaste at være medfølende og barmhjertige

Islamisk moral beskrives i verset som:

at være blandt dem, der tror, og som pålægger hinanden udholdenhed, pålægger hinanden barmhjertighed. Det er dem, der er til højre. (Sura al-Balad, 17-18)

Som vi har set i dette vers, er en af de vigtigste egenskaber ved den moral, der vil lede troende til frelse på Dommedag og føre ind til paradis at ”være blandt dem, der pålægger hinanden medfølelse”.

Den sande kilde til medfølelse er kærlighed til Allah. En persons kærlighed til Allah giver anledning til at føle kærlighed for de ting, Han har skabt. En, der elsker Allah, føler er direkte link og tæthed de ting, Han har skabt. Denne stærke kærlighed og tæthed, han føler for Herren, der skabte ham og menneskeheden, leder ham til at udvise en tilfredsstillende moral, som befalet i Koranen. Sand medfølelse opstår, når han lever efter denne moral. Denne moral, fuld af kærlighed, medfølelse og ofring, er beskrevet i disse vers:

De af jer, der har overflod og velstand, skal ikke sværge, at de ikke vil give til deres slægtninge, de fattige og dem, der er udvandret for Guds sag. Lad dem tilgive og vise overbærenhed! I elsker jo, at Gud tilgiver jer! Gud er tilgivende og barmhjertig. (Sura an-Nur, 22)

…Mens terrorisme længer efter et samfund hvor vold, frygt, nervøsitet og uorden regerer.

De, der før dem havde til huse på området såvel som i troen, elsker dem, der er udvandret til dem. De føler intet behov i hjertet for, hvad disse får; ja, de ser det hellere gå til dem end til sig selv, også selvom de lider nød. De, der er forskånet for grådighed, dem vil det gå godt. (Sura al-Hashr, 9)

De, der tror og udvandrede og kæmpede for Guds sag, og de, der gav husly og hjalp, det er de sandt troende. De har tilgivelse og et gavmildt underhold i vente. (Sura al-Anfal, 74)

I skal være gode imod jeres forældre og slægtninge, forældreløse og fattige; imod den nabo, der er beslægtet, og den nabo, der ikke er beslægtet; imod ledsageren ved jeres side, imod den vejfarende og de slaver, I ejer! Gud elsker ikke den, der er indbildsk og pralende. (Sura an-Nisa', 36)

Almisserne skal kun gå til de fattige og nødlidende, til dem, der arbejder dermed, til dem, hvis hjerte skal vindes, til slaverne og de forgældede, til Guds sag og til den vejfarende; dette som en forordning fra Gud. Gud er vidende og vis. (Sura at-Tawba, 60)

Dette høje niveau af moral, der kræves fra troende, beskrevet i Koranen, stammer fra deres dybe kærlighed til Allah. Takket være deres hengivelse til Ham, adlyder de omhyggeligt moralen afsløret af Ham i Koranen. Troende prøver aldrig at få folk til at føle sig forgældet på grund af den medfølelse de udviser og den hjælp, de tilbyder folk, og forventer ikke engang at blive takket. Deres sande mål er at prøve at fortjene Allahs tilfredsstillelse gennem den moral, de udstiller, fordi de ved, at de vil blive stillet til regnskab for den moral på Dommedag. I Koranen har Allah udtrykkeligt sagt, at helvede vil blive resultatet for de, der bevidst nægter at leve efter Koranens moral:

"Hvad bragte jer ind i Heden?" De vil sige: "Vi var ikke blandt dem, der bad; vi gav ikke den fattige at spise.” (Sura Al-Muddaththir, 42-44)

"Grib ham! Bind ham! Lad ham så brænde i helvedesilden! Læg ham så i en lænke, halvfjerds alen lang! Han troede ikke på den vældige Gud, og han ansporede ikke til at bespise den fattige. (Sura al-Haqqa, 30-34)

Hvad mener du om den, der kalder Dommen for løgn? Det er den, der afviser den forældreløse og ikke ansporer til bespisning af den fattige. (Sura al-Ma'un, 1-3)

... og I ansporer ikke hinanden til at bespise den fattige! (Sura al-Fajr, 18)

islamisk moral befaler muslimer at beskytte rettighederne for forældreløse og de i fattigdom og nød, at fælles støtte hinanden og være velvillige overfor hinanden.

Som vi har set i disse vers, besidder muslimen beskrevet i Koranen en meget kærlig og medfølende natur. Ingen, der besidder denne moral, kan selvfølgelig samtykke til terrorisme eller voldsgerninger rettet mod uskyldige folk. Terroristers egenskaber er de præcis modsatte af Koranens moral. En terrorist er en hensynsløs person, der ser med had på verden og ønsker at dræbe, ødelægge og udgyde blod.

En muslim opdraget i moralen, som den er afsløret i Koranen, tiltaler dog alle med den kærlighed, der forventes af islamisk moral, respekterer alle slags ideer, prøver altid at bringe harmoni, hvor der er kaos, sænke spænding, omfavne alle sider og opføre sig med moderation. Samfund bestående af folk som dette vil regeres af en mere udviklet civilisation og nyde højere social moral, harmoni, retfærdighed og godhed end det ses i selv de mest moderne nationer i dag.

Allah har befalet tilgivelse og medfølelse

Konceptet om tilgivelse og medfølelse, beskrevet med ordene ”Vis overbærenhed!” (Sura al-A’raf, 199) er en af de mest fundamentale grundsætninger i Islam.

Når vi ser på Islams historie, kan den måde, hvorpå muslimer har overført denne vigtige egenskab af Koranens moral på samfundets liv, ses ret tydeligt. Som vi skal betragte i senere dele af bogen, har muslimer altid bragt en atmosfære af frihed og forståelse med dem, hvor end de er gået. De har gjort, at folk hvis religioner, sprog og kulturer er totalt forskellige fra hinanden, kan leve sammen i fred og harmoni under samme tag, og har givet fred og harmoni til sine egne tilhængere. En af de vigtigste grunde til den århundredelange eksistens af det osmanniske imperium, som breder sig over en enorm region, var den atmosfære af medfølelse og forståelse, som islamisk moral bragte med sig. Muslimer, som har været kendt for deres forstående og kærlige natur i århundreder, har altid været de mest medfølende og retfærdige mennesker. Indeni denne multinationale struktur har alle etniske grupper været fri til at leve ifølge deres egne religioner og deres egne regler.

I samfund, hvor islamisk moral følges, sameksiterer kirker, moskeer og synagoger. Dette syn på tre helligdomme i en institution for de hjemløse viser den retfærdighed og stræben efter fred, som er indprentet af læren om islamisk moral.

Sand medfølelse og forståelse kan kun bringe fred og velvære til verden, når det implementeres på den måde, som det beskrives i Koranen. Dette faktum afsløres i et vers, der siger: ”Den gode handling er ikke lige med den onde handling. Forsvar dig med noget, der er smukkere, og da vil den, til hvem du havde et fjendtligt forhold, blive som en nær ven!” (Sura Fussilat, 34)

I Koranens vers har Allah altid beskrevet tilgivelse som en overlegen kvalitet, og i et vers giver Han de gode nyheder, at sådan opførsel vil blive belønnet: “Gengældelsen for en ond handling er noget tilsvarende, lige så ondt som den. Men den, der bærer over og skaber forlig, ham vil Gud lønne. Han elsker ikke dem, der handler uret.” (Sura ash-Shura, 40). I et andet vers erklæres nogle af de troendes egenskaber som: ”De, som giver bort i gode tider såvel som i dårlige; som undertrykker vreden og tilgiver menneskene; Gud elsker dem, der handler smukt.” (Sura Al ’Imran, 134). Allah har afsløret i Koranen, at det er dydig opførsel at tilgive nogen, selvom han har gjort forkert. Et vers om emnet siger:

… Du vil altid se forræderi fra deres side, undtagen fra nogle få af dem. Tilgiv dem og bær over! Gud elsker dem, der handler godt. (Sura al-Ma’ida, 13)

Alt dette viser, at den moral, Islam anbefaler til menneskeheden, bringer verden dyden af fred, harmoni og retfærdighed. Barbarismen kendt som terrorisme, der optager verden så meget i øjeblikket, er gerningen af uvidende og fanatiske mennesker, totalt fremmedgjort fra Koranens moral, og som har absolut intet at gøre med religion. Løsningen for disse mennesker og grupper, som prøver at udføre deres grusomhed bag religionens maske, er læren om Koranens sande moral. Med andre ord er islam og Koranens moral løsninger til truslen om terrorisme, ikke tilhængere af det.