Kapitel 4: Fanatikernes Had Til Kunst

Hovedårsagen til, at islamiske samfund hurtigt begyndte at falde sammen efter vores Profets (pbuh) tid er, at de forlod Koranen.

Som vi så i den forgangne sektion har fanatikere, som kun anerkender deres egne mørke og djævelske tankegange, frem for Koranens, som troens essens, opfundet tusindvis af forfalskninger for at holde, især kvinder, væk fra Koranen, tilbedelse, intellektuel kamp og prædiken. Hovedårsagen til, at islamiske samfund hurtigt blev korrupte efter Profetens (ﷺ) tid, er, at disse samfund vendte sig bort fra Koranen, og deres ærekrænkelse af kvinder er en manifestation af netop det. På grund af den fejlagtige tankegang blev islamiske samfund vendt på hovedet; men en anden faktor var altid involveret i den forvrængning – fanatikernes had til kunst.

Før vi beskriver fanatikernes had til kunst, lad os så minde os selv på det faktum, som udgør basis for den fanatiske tankegang. I et vers taler vores Herre om "… folk som gør tilladte ting forbudt:"

Og sig ikke den løgn, som deres tunger udtaler: “Dette er lovligt, dette er ulovligt!“ for at opdigte løgne om Allah. Sandelig, De som opdigter løgne om Allah, vil aldrig opnå den sikre sejr (om frelsen). (Sura an-Nahl, 116)

I dag er der selvfølgelig folk, som – med deres egne øjne – ignorerer det, der er forbudt, som betragter sådanne ting som tilladt og hvis hovedkriterie bestemt ikke er frygt for Gud. Men folk, som "i religionens navn" gør noget forbudt, som Gud har tilladt, er i en helt anden kategori. Disse folk gør det umuligt at gøre, hvad Koranen siger er tilladt, begrænser friheder og forbyder det, der ellers er fuldstændig legitimt. Som vi har set fra starten af denne bog, med støtte af beviser, kan de faktisk ikke lide religionen i Koranen (Koranen er bestemt større end det) og prøver at opfinde deres egen tro.

Disse folk har forbudt koncepter som glæde, humor og kunst, som lovprises i Koranen, og som er skabt som velsignelser:

Ideen Om At Jokes, Humor Og Latter Skal Undgås

Opdigtede hadith viser tydeligt, hvordan folk med en fanatisk tankegang, mangler velsignelserne af glæde, humor og latter, en af menneskenes største behov.

Disse falske hadith beskriver meget vel fanatikernes skræmmende og kolde verden. Læsere vil huske, at vi i starten af denne bog så på, hvordan fanatikernes mørke verden manifesterer sig på alle områder, og hvordan den optræder, ikke blot i den ydre verden, men i deres hjerter, i deres perniciøse attitude over for kvinder, blomster eller katte. De falske hadith citeret her afslører, hvor langt fanatikerne er fra glæde, latter og humor, som er en stor velsignelse, en del af den menneskelige natur og et af menneskenes største behov. Det er klart, at folk som lærer fra disse hadith, at profeterne angiveligt aldrig lo, i tilstedeværelsen af et system, som forbyder latter, kan blive tæt forbundet med en så pervers og fanatisk tro.

Men i Koranen forbydes muslimer at sørge. En muslim er den gladeste person i verden, fordi han ved, hvordan han skal underkaste sig Gud, bære sig selv med fatning, være taknemmelig og overgive sig til Gud. Han vil ikke have nogen bekymringer for fremtiden. Han vil vide, at de vanskeligheder, som tilfalder ham, alt sammen er for det bedste, og være klar over, at alt sker ifølge skæbnen og vide, at døden ikke er afslutningen, men øjeblikket hvor man møder Gud og det evige liv. Gud giver troende glædelige tidender om paradis i Koranen. Alle disse ting er årsager til, at muslimer kan glæde sig. Gud ønsker, at vi udviser paradisets moralske værdier i denne verden, fordi det er de værdier, der tilfredsstiller Ham.

Ifølge Koranen Er Sorg Og Ulykke Egenskaber For De Vantro Alene

Det, de troende må gøre på dette tidspunkt, når store indsatser gennemføres for at udbrede og legitimere tristhed, er at indvarsle fred og glæde.

Som vi kan se, ligestilles ulykke med de vantro i Koranen. I det hinsides vil disse folk skyde skylden for deres vildfarelse på, at "deres ulykke har overvældet dem. " Derfor er ulykke ikke noget, Gud begærer. Ulykke ligestilles med de vantro i Koranen, og glæde ligestilles med de troende.

I andre vers afslører Gud, at der vil være folk, som foragter Koranens råd på grund af deres ulykke:

Den, som er gudfrygtig, godtager formaningen, og den opsætsige undgår den... (Sura al-A'la, 10-11)

Den Almægtige Gud har forbudt sorg for alle muslimer:

I skal ikke miste modet, ej heller skal I sørge. Hvis I er troende, er I overlegne. (Sura Al Imran, 139)

Fanatikere prøver at invalidere disse vers fra Gud på basis af opdigtede hadith. De betragter muslimer som værende tilpasset den ulykke, som Gud ligestiller med de vantro. De forsøger at ødelægge glæde, kroppens og sjælens største behov. Dette er dog ikke noget, Gud begærer. Gud har skabt paradis som en bolig af glæde.

Glæden I Paradis Og Den Sande Betydning Af Sorg

Gud har i paradis, vores evige tilholdssted, skabt den levemåde, Han kan lide og elsker; det liv, vores Herre lovpriser og elsker i paradis er derfor den ideelle levemåde for os. Gud afslører, at folk i paradis er i et glædesstadie:

De, som troede og handlede godt, vil blive gjort lykkelige i en have. (Sura ar-Rum, 15)

Fanatikere ønsker at berøve "lyksaliggjorte" muslimer denne glæde fra paradis, mens de lever i denne verden, ved hjælp af de falske hadith. De er ikke engang klar over den sande betydning af sorg. At sørge over en begivenhed er det samme som at sige, "Jeg ville ønske, det ikke var sket" og det er, uanset om en person er klar over det eller ikke, om han gør det bevidst eller ej, oprør mod skæbnen. Fanatikere bør være klar over, at de ved at gøre sorg legitimt modsiger Guds bud og den skæbne, Han har skabt.

Tro er en af de største velsignelser, Gud kan skænke en person. For en, der tror, er den fred og glæde, der skabes i hans hjerte, af den tro, over alle andre ting, selvom han er berøvet fra velsignelserne i denne verden og prøves med de største vanskeligheder, og selv hvis alle omstændigheder lader til at være mod ham. Gud skænker fred og sundhed til det hjerte, som overgiver sig til Ham, og glæde til sjælen. Det er umuligt for en, som ikke går til Gud, at være oprigtigt glad, selv hvis han påstår andet. Gud kan skænke sådan en person denne verdens velsignelser som en del af prøvelsen, og den person kan lade til at nyde mange velsignelser og glæder. Han kan opleve midlertidige begær og lykke. Men hans sjæls længsel vil aldrig tillade ham permanent glæde eller indre fred. I vers 28 i Sura ar-Ra’d siger Gud; Det er dem, som tror, og hvis hjerte bliver fredfyldt ved at påmindes Allah. Vid, at hjertet kun finder ro ved at påmindes Allah. Sjælefred afhænger udelukkende af båndet til Gud.

Derfor er en person, som i sandhed tror på Gud, oprigtigt glad. Lykke er en hemmelighed, som er i overensstemmelse med menneskelig natur, og som holder en person sund og rask. Cellerne holdes sunde ved hjælp af glæde. Grunden til, at glæde har en så positiv effekt, er, at alle ting, som er i overensstemmelse med menneskelig natur, er gode ting, som Gud anbefaler. Gud har skabt latter, glæde og lykke som gode ting. Sorg har, på den anden side, seriøse skadelige effekter, som fører til fysisk og psykologisk skade.

Ideen Om At Undgå Humor

Det vil være brugbart at berøre forbuddet af humor her. Succesfuld humor er en kunst. Folk, som opnår det, er generelt folk, som producerer store værker ved at kombinere kunst og videnskab. Humor bringer nogle gange glæde til ens omgivelser. Det kan nogle gange udtrykke kritik, som ikke kan fremstilles åbent, på en måde skjult men acceptabel og forsonelig måde. Når det bruges på en måde, som skænker den anden part glæde, som råder med oprigtighed men også taler til hjertet, er humor en stor velsignelse. Ligesom alle former for kunst, er humor en velsignelse, som udvider folks horisonter og bringer finhed og lethed til samfundet. Humor er også et fint aspekt i demokratier. Fanatikere fører et liv uden finhed; en råt og sjælløst liv, ved at vende deres rygge mod sådan en velsignelse.

Alt, fanatikerne påstår om glæde, latter og humor, som beskrives ovenfor, afvises fuldstændig af Koranen. Vores Profet (ﷺ) og hans følgesvende handlede på en måde, der var i overensstemmelse med Koranens ånd, og oplevede den glæde og lykke, troen skænkede dem:

Alle fanatikers negative påstande om glæde, latter og humor afkræftes af Koranen. Vores Profet (pbuh) og alle hans følgere levede i en tilstand af glæde, i overensstemmelse med Koranens ånd.

’Anas (ra) sagde: "Guds Budbringer (ﷺ) var den rareste og mest humoristiske af folk."

Den Påstand, At Musik Og Poesi Er Forbudt

I kontrast til alle disse opdigtede hadith er der ikke noget bud overhovedet i Koranen, som forbyder musik, dans og underholdning. Gud har gjort glæde, nydelse og lykke tilladt for muslimer. Dans betyder rytme og harmoni. Gud har skabt hele universet med en rytme – endda fugle, insekter og sommerfugle danser. Fugle synger dejlige sange med en lyd og rytme, man aldrig kan få nok af. Det er en stor nydelse at lytte til dem. Lyden af havet, naturens puls, træernes sukkende lyde er alle rytmiske. Gud elsker rytme, dans, musik og dejlige stemmer. Paradis blev også skabt med den rytme. Alle træerne, planterne og dyrene i paradis vil danse. En hadith, som åbenbarer dette, siger:

Det berettes af Abu Musa al-Ash’ari (ra), at han sagde fra Basra prædikestolen: "Gud vil sende nyheder om paradis til folket og spørge: ’Har Gud holdt, hvad Han lovede jer? ’ I det øjeblik vil de se på de pyntegenstande, tøj, frugter, pletfri ægtefæller og floder, de er blevet skænket, og de vil ikke kunne lade være med at sige: ’Gud har holdt Sit løfte til os.’ Englen vil spørge tre gange, ’Har Gud holdt Sit løfte til jer?’ Når de ser, at løftet er blevet holdt ned til den mindste detalje, vil de sige ’Ja!’ Englen vil svare, ’Der er en ting mere.’ Den Almægtige Gud vil manifestere Sig for Sine tjenere og løfte sløret fra deres øjne. Når de ser Ham, vil alle floderne glædes, træerne vil bølge og mumle, palæerne vil afgive gnister og duften af moskus og kamfer vil lugtes på alle sider. Fugle vil synge og jomfruer vil blænde øjne med deres skønhed." (Ash-Sharani, Mukhtasar Tazkirah al-Qurtubi, p. 370)

Gud inspirerede således paradisets skønhed og glæden ved paradisets harmoniske musik i vores Profet (ﷺ). Hvordan kan en glæde, som Gud har skabt i paradis, og som Han lovpriser, være forbudt for mennesker? Det kan den selvfølgelig ikke.

Der er folklore og dans i hele Tyrkiet. Der er folkedans kendt som horon, halay og zeybek. Folk danser i hele verden. En verden, hvori musik og dans er forbudt, er i uoverensstemmelse med menneskelig natur. Det ville efterlade et stort hul og et tab af velsignelser. At forsøge at forbyde en velsignelse, som lovprises af og glæder vores Almægtige Herre, repræsenterer en katastrofal manglende evne til at forstå Gud og Hans sublime kunstværk.

Uærligheden Hos Fanatikere, Som Forsøger At Forbyde Musik

Når vi diskuterer disse ting, må vi også se på fanatikernes egne liv. Eftersom de har opfundet et falsk forbud, som ikke optræder noget sted i Koranen, er mange af disse folk i et konstant stadie af modsigelse og falskhed i deres daglige liv (de, som er oprigtige, er dog adskilt fra den beskrivelse).

● De folk som siger "Musik er forbudt" har generelt musikkanaler tændt hele tiden og nyder endda selv musik.

● Når disse folk gæster bryllupper, danser de glædeligt og synger eller holder hennanætter.

● Disse folk lytter generelt til musik i deres biler.

Der er absolut ingenting galt med at lytte til musik hele tiden eller danse til bryllupper. Modsat er disse ting herlige velsignelser. Den måde, hvorpå de mennesker, vi kritiserer her, bruger religion til at støtte op om deres forbud mod musik er fuldstændig forkert og reflekterer deres egen uærlighed. Det er vigtigt at være klar over det sande ansigt hos dem, som fremsætter forbud i religionens navn, og deres position beskrives i Koranens vers. Vores Almægtige Herre beskriver positionen af dem, som anvender andre trosretninger end Koranen, som følger:

...Munketilværelsen indførte de selv, Vi pålagde dem det ikke. De gjorde det for at opnå Allahs tilfredshed,men de formåede ikke at overholde det, som bør overholdes. Og Vi gav dem af dem, der troede, deres belønning. Men de fleste blandt dem var syndefulde. (Sura al-Hadid, 27)

I dette vers siger Gud, at denne falske opfundne religion ikke optræder i Hans bog, og at de, som opfinder den religion, ikke selv adlyder den. Vi kan derfor lære om disse menneskers hykleri fra Koranen. Deres private liv bestyrker altid dette faktum afsløret i Koranen. Mange folk forestiller sig, at de pågældende folk faktisk lever et liv i frygt for Gud. Der kan meget vel være nogle folk blandt dem, som oprigtigt tror dette, men det er ikke tilfældet. Faktisk vil de oprigtige blandt dem efterhånden lære at leve efter Koranens islam. Det er umuligt for en person at være ærlig og samtidig leve efter en falsk religion, fordi vi har Guds løfte:

O I troende! Hvis I viser gudsfrygt over for Allah, giver Han jer et kriterium (som vil adskille sandhed fra falskhed) og udviske jeres synder og tilgive jer. Og Allahs nåde omfatter alt. (Sura al-Anfal, 29)

Som åbenbaret i dette vers vil en ærlig person have forståelsen til at kunne skelne mellem sandhed og falskhed.

Der er folklore og folkedans over hele verden. Dans er en form for underholdning, som folk føler behov for. En verden, hvori musik og dans er bandlyst, er i uoverensstemmelse med menneskelig natur.

Gud Elsker Musik Og Gør, At Hans Tjenere Også Elsker Det

Musik og dans er velsignelser fra paradis, der er gjort tilladt i islam. Det er Gud, Som elsker musik, sange, instrumenter, fine kostumer, pyntegenstande, dans og alle dejlige ting. Han gør, at folk elsker alle disse velsignelser, og har skabt sjælen på en sådan måde, at den elsker disse glæder.

Toraen beskriver også, hvordan Profeten David (ﷺ) sang salmer akkompagneret af lyrer, pauker, bækkener og sistrum, og hvordan han dansede foran Gud. Den skriver også, hvordan der fandtes folk, som var misundelige på den dans. På samme måde, som der i dag findes folk i muslimske samfund, der prøver at forbyde det tilladte, lærer vi fra Toraen om eksistensen af folk, som dengang dumdristigt forsøgte at forbyde musik og dans blandt jøderne. De forsøgte endda dumdristigt at kritisere en profets handlinger.

Folk på den tid, inklusiv Profeten Davids egen kone, så ned på, at han havde det sjovt og dansede med stor glæde. Men Gud lovpriser dette underholdende miljø i Toraen, og den måde, hvorpå Profeten David adlød Guds bud omkring musik og dans, betyder, at han opførte sig på den allerbedste måde. Men de, som så på ude fra, og som ikke havde nogen tro på Davids profetskab, og de som stræbte efter at opdigte en fanatisk religion, kritiserede denne adfærd.

Den samme kritik, rettet direkte mod profeterne, rettes også mod Koranens muslimer i dag. At foretrække hykleri, over Koranens tro, har være en af de største plager gennem historien; kvinder, dans og musik er nogle af de områder, hvor denne plage er mest udtalt.

Men, som med eksemplet om Profeten David (ﷺ), nød vores Profet (ﷺ) også musik og dans, en velsignelse fra Gud. Faktisk taler hadith om, at vores Profets (ﷺ) følgere dansede, og der er endda beretninger om, at Profeten (ﷺ) selv opfordrede til dans og sjov. Siden disse hadith er i overensstemmelse med Koranen, er der stor sandsynlighed for, at ordene i dem, hvoraf blot nogle få citeres nedenfor, er troværdige.

Ideen Om, At Maleri Og Billedkunst Er Forbudt

Gennem disse falske hadith gør fanatikerne malerier og skulpturer forbudt for muslimer. Faktisk betragtes malere, ifølge nogle opdigtede hadith, som værende blandt dem, der vil lide den værste pine i det hinsides. Ifølge dette perverse perspektiv, har disse folk tilegnet sig selv guddommelighed, må Gud forbyde det, ved at imitere Hans skabelser. Men hvilken mulig forbindelse kan der være mellem en maler eller skulptør, som producerer et kunstværk og påstande om guddommelig status? Hvis en maler eller skulptør kommer med sådan en pervers påstand, så kan det kun være på grund af svaghed i sindet eller sjælen, ikke på grund af den kunst, han producerer. Og det er en mulighed, som gælder alle folk og alle medlemmer af professioner.

Alle naturens skønheder er kunstværker lavet af vores Almægtige Herre. Vi indser, hvor gloværdig kunst kan være, ved at se på vores Herres værker. Faktisk er næsten enhver teknologi, som findes i verden, blevet udviklet ved at imitere Guds skabelse. Eksistensen af skabte ting er en velsignelse for teknologi. For eksempel imiterer mennesker fugle og nogle fluearter skabt af Gud, når man producerer fly. Fordi disse fly er inspireret af levende ting, besidder de perfekte flyveegenskaber og manøvredygtighed. Dette er en fordel, fordi der allerede er perfekt fungerende modeller i naturen. Dette er en gave, der er skænket alle ingeniører af Gud, som en velsignelse. På trods af alle de videnskabelige fremskridt, som gør vores liv lettere og mere komfortable, er nutidens teknologiske verden blot en kopi af disse kunstværker i naturen. Gud har skabt modellerne i naturen og de teknologiske kopier af dem som velsignelser for os.

Grunden til den måde, hvorpå fanatikere især angriber skulpturkunsten, ligger i en tradition fra fortiden. I fortiden, da idoltilbedelse var udbredt, tog nogle herskere forskellige midler i brug for at stoppe fabrikationen af statuetter for at forhindre folk i at tilbede idoler. Disse midler, som skulle afværge potentielle skader i disse samfund i fortiden, blev bogstavelig talt formet som et bud i troen, selvom der ikke findes noget sådan forbud i Koranen. Det er en af de værste skader forårsaget af nogle folk, som foretrækker deres traditioner over Koranen.

Vi berøver ikke os selv fra Solens ild bare fordi magikere tilbeder ild og andre folk tilbeder Solen, og vi dræber ikke køer bare fordi Hinduer har gjort dem hellige, så det er en primitiv tankegang at forbyde alle statuetter, blot fordi der findes nogen hedninge, som tilbeder afguder. Det, der er forkert, er at forherlige objekter og andre ting, og det er folk, som gør det, som synder, ikke objekterne selv.

Kunsten at male og lave skulpturer, som fanatikerne forbyder muslimerne, er bestemt ikke forbudt ifølge Koranen, Bogen som er vejledningen for alle muslimer. Gud elsker kunst og gør, at Hans tjenere elsker det. Han har skabt hele universet med kunst. Der er ingen vers i Koranen, som gør fine kunstarter som maleri og billedhugning forbudt. Modsat lovprises kunstværker i Koranen.

Den teknologiske verden og alle former for videnskabelige fremskridt, som gør livet mere behageligt for os, er alle kopier af naturens kunstværker. Gud skaber originalerne i naturen og teknologiske kopier af dem som velsignelser for os.

Statuer og kunstværker lovprist som eksempler på storhed i Profeten Salomons (ﷺ) palads optræder på følgende måde i Koranen:

Og de lavede det for ham, han ønskede, af høje fæstninger og skulpturer og store fade og faststående gryder. O Dawuds familie! Bestræb jer på at vise Allah taknemmelighed! Kun få blandt Mine tjener viser taknemmelighed. (Sura Saba', 13)

Fanatikerne, som forbyder disse kunstarter – på trods af Koranens vers – er nødt til at sige, hvad de synes om Profeten Salomon (ﷺ), som havde specielt smukke statuer i sit palads.

Disse fortalere for overtro har forårsaget stor skade i islamiske samfund. Den islamiske verden var aldrig i stand til at udvikle sig efter spredningen af sådan overtro om billedhuggere og malere. Samfund, som ikke kan udvikle kunst, forbliver frosne, sjælløse og indskrænkede. De er lukket for nyskabelse. De mister gradvist deres kreativitet, evne til at tænke praktisk og forståelse for detalje. Kulde og mangel på smag afspejles i de steder, de bor og i den måde, hvorpå de opfører sig over for hinanden. Som resultat af, at de vender sig mod kunst, hersker monotoni, kulde og mangel på smag, blottet for al ynde, i fanatikernes mørke verden

Ideen Om, At Guld Og Silke Er Forbudt

Fanatikerne har forbudt silke og guld og har opdigtet utallige hadith om dette. Men der er ingen vers i Koranen, hvori guld og silke forbydes. Modsat beskrives guld og silke som velsignelser i paradis i flere vers i Koranen:

Der er hadither, der viser, at silkeklæder også blev brugt på Profeten Muhammads (ﷺ) tid:

Som vi har set, blev muslimer betragtet som at de fortjente skønhed og fine klæder i vores Profets (pbuh) Sunna.

Selvfølgelig var disse ting i vores Profets (pbuh) Sunna, fordi vores Profet (pbuh) opfordrede og elskede en velsignelse, som lovprises i Koranen. Et af hovedbeviserne for, at de falske hadither her er fabrikerede, er den måde hvorpå de forbyder, som et bud fra vores Profet (pbuh), noget som aldrig nævnes i Koranen: Sådan en ting er selvfølgelig helt udelukket.

Gud er en udsmykning, og som vi allerede har set, lovpriser Gud skønheden ved udsmykning i Koranen. Som åbenbaret i verset, "Adams børn! Pynt jer ved ethvert bedehus…" (Sura al-A'raf, 31), opfordres muslimer til at klæde sig pænt og bruge pynt.

Lad os påminde os selv om, at pynt tillades for alle, mænd og kvinder, uden undtagelse, i Sura al-A'raf:

Sig: "Hvem har forbudt jer Guds pynt, som Han har frembragt til sine tjenere, og de gode ting af underhold?" Sig: "Det tilkommer dem, der tror, i det jordiske liv, men især på opstandelsens dag." Således fremlægger Vi tegnene nøjagtigt for folk, der har viden. (Sura al-A'raf, 32)

Ideen Om, At Sminke, Velpleje, Renlighed Og At Se Attraktiv Ud Er Forbudt

Fabrikerede Hadither, Som Forbyder Behagelig Duft

Opdigtede Hadith, Som Forbyder Tatoveringer, Fjernelse Af Ansigtshår Og Æstetisk Tandbehandling

Gud har forbandet de kvinder, som udøver tatovering og de, som selv bliver tatoveret, og de som fjerner deres ansigtsbehåring, og de som kunstigt laver et mellemrum mellem deres tænder for at se smukke ud. (Sahih Bukhari, Bog 72, Hadith 815)

Opdigtede Hadith, Som Forbyder Parykker, At Plukke Øjenbryn Og Tatoveringer

Opdigtede Hadith, Som Forbyder Kvinder At Gå Udenfor I Attraktivt Tøj

Opdigtede Hadith, Som Vedholder, At Kvinder Mister Paradis Ved At Være Optaget Af Guld Og Tøj

Jeg så ind i paradis og mindretallet af indbyggerne var kvinder. Så jeg spurgte, "Hvor er kvinderne? " Og jeg fik at vide, "De er optaget med to røde ting: guld og safran," som betyder smykker og farvemateriale til tøj.

Opdigtede Hadith, Som Vedholder, At Kvinder Ikke Skal Have Pænt Tøj

“Hjælp kvinder ved ikke at give dem pænt tøj at have på."

Grunden til, at vi citerer alle disse opdigtede hadith, er for at kunne vise, hvordan kvinder foragtes i de overtroiske religioner, og hvordan de betragtes som dumme, karaktersvage og generelt irrelevante. Disse bud, som ikke optræder nogen steder i Koranen, afbilledes af disse falske hadith, som om, de var en del af troen. På denne måde gør de ikke blot op med kvindernes skønhed, men en samfundsmodel, hvori deres visdom og karakter også fjernes, beskrives.

Derfra bliver livet for dem, som allerede er frosne, sjælløse og kærlighedsløse endnu mere forsnævret. Når kvindelig skønhed, en af de største velsignelser i denne verden, gøres op med, falder både deres egne sjæle og deres idé om samfundet til bunden. Som vi har diskuteret detaljeret i tidligere afsnit, berøves de pågældende samfund mange fordele ved at tilsidesætte kvinders sind, og ignorere ideer fra kvinder, som er i stand til skarp og detaljeret tænkning, i stand til at tage forbehold og med en meget bredere forståelse, end mange mænds, på flere områder. Det mest forstyrrende er, at kvinder i disse samfund også tror på denne falske religion og ikke ser noget forkert i at betragte sig selv som underlegne. De pågældende kvinder er blevet vant til at se ud som mænd og være overordentligt uplejede, ikke have nogen holdninger om noget, være uvidende og lade beslutningerne være op til mænd og generelt underkaste sig mænd.

Faktum er dog, som vi allerede har set, at Gud i vers taler om de, som betragter pyntegenstande og pæne ting som forbudte. Sådanne folk opfører sig i strid med Koranen:

Sig: “Hvem har forbudt pyntede klæder og de rene (madvarer), som han har fembragt for Sine tjenere, til underhold?“ Sig: “Disse (ting) er for de troende i det jordiske liv, og på Genopstandelsens Dag er de udelukkende forbeholdt dem.“Sådan gør Vi vore åbenbaringer tydelige for folk, som forstår.“ (Sura al-A’raf, 32)

Som vi allerede har set, er kvinder glædelige og værdifulde i Koranens syn. Kvindelig skønhed er en velsignelse. Kvindelig intelligens kan åbne et samfund op til en bredere horisont. Gud har skænket kvinder alle disse skønne egenskaber. Han lovpriser og beskytter dem. Disse løgnagtige udtalelser i de opdigtede hadith ovenfor afvises fuldstændig af Koranen.

Man må ikke glemme, at de folk, som prøver at forbyde skønhed og de velsignelser, som Gud har skænket, er fanatikere. Det er derfor en stor fejl at fordømme dem, som tror, at fanatikernes verden er den sande, og derfor kritiserer det sande islam, på grund af denne uvidenhed. De folk, som virkelig adlyder Koranen, er de, som ved, at skønhed og pynt er velsignelser fra Gud, ikke de som ønsker at forbyde det.

Hvis Fanatikernes Ånd Dominerede Denne Verden...

Hvis fanatikernes forvrøvlede forbud omkring malerier og skulpturer blev implementeret i hverdagslivet, så ville der ikke være nogen malerier, billeder eller statuer noget sted i verden. Ingen reklameplakater, kunst eller visuelle medier.

Lad os nu se på, hvilken slags verden, der venter fanatikerne i lyset af disse forbud. Hvis de overtroiskes forbud om malerier og billedkunst blev anvendt i dagligdagen, ville der ikke være nogen malerier, billeder eller reklameplakater nogen steder i verden. Altså,

● Ingen illustrationer ville kunne bruges med skrevet prædikemateriale.

● Der ville ikke være nogen illustrationer i skolebøger.

● Der ville ikke være nogen billeder på banksedler.

● Der ville ikke være nogen glorværdige malerier eller vægdekorationer i paladser.

● Der ville ikke være nogen illustrerede beskrivelser af menneskekroppen i anatomitimer.

● Der ville ikke være nogen kunstskoler eller lignende.

● Der ville ikke være nogen illustrerede aviser, blade, bøger eller hjemmesider. Det ville være forbudt at se fjernsyn, da det næsten udelukkende består af billeder.

● Med bandlysningen af medieorganisationer ville vi skulle give afkald på de utallige fordele, der stammer fra medierne. Det ville også være umuligt at prædike moralske værdier og fortælle folk om godhed og sandhed, som Koranen kræver.

Sminke, Renlighed, Modernitet Og Kultur, Kort Sagt "Kvalitet", Er Alle Krav I Islam

Selvfølgelig skal en muslim være velplejet, ren og attraktiv, fordi skønhed, pleje og det at finde glæde i kunst alt sammen er egenskaber, som Gud elsker og, som det beskrives i verset citeret ovenfor, alle er velsignelser, der er skænket de troende. Der er intet i Koranen, der antyder, at det er forbudt for kvinder at have sminke på og være velplejede. Faktisk plejede kvinder også at gå uden for så attraktive og velplejede som mulig på vores Profets (ﷺ) tid. Kvinder havde også sminke på dengang: Også mænd, inklusiv vores Profet (ﷺ), havde især kohl om øjnene. Som en hadith afslører:

Berettet af Aisha (ra): Guds Budbringer (ﷺ) anvendte kohl på sine øjne, mens han fastede.(Sunan Ibn Majah, Kapitel 9, Hadith 1678)

Muslimske kvinder på den tid brugte læbestift, rouge og kohl og malede deres hænder og negle med henna. Kvinder og mænd brugte specielle farver til at farve deres hår. Vores Profet (ﷺ) plejede at opfordre folk til at farve deres hår og farvede endda sit eget.

Zainab sagde: Jeg gik til Um Habiba, Profetens (ﷺ) kone, da hendes far, Abu-Sufyan bin Herb var død. Um Habiba bad om en parfume, som indeholdt en gul duft (Khaluq) eller en anden duft, og hun parfumerede først en af pigerne med den og gned så sine kinder med det. (Sahih Bukhari, Bog 63, Hadith 251) (Khaluq har en lyserød-gul farve og fungerer som en slags rouge.)

Andre hadith om emnet lyder som følger:

Hadith fortæller os også, at gul var den hårfarve, der glædede Profeten (ﷺ) mest:

Berettet af Abdullah ibn Abbas: Da en mand, som havde farvet sig selv med henna, gik forbi Profeten (ﷺ), sagde han: "Hvor fint det er! " Da en anden mand, som havde farvet sig selv med henna og katam gik forbi, sagde han: "Dette er bedre end det. " Så kom en anden mand, som havde farvet sig selv med gul farve, forbi, og han sagde: "Dette er bedre end alt det." (Sunan Abu Dawud, Bog 33, Hadith 4199)

O Ansar, farv dit hår rødt og gult, og vær forskellig fra A’aajim (perserne).(Berettet af Ahmad, 21780)

På Profetens (ﷺ) tid er der utallige redegørelser om, at kvinder malede deres negle med henna i stedet for neglelak. Vores Profet (ﷺ) siges også at have opfordret sine egne koner til at gøre det:

Kvinder Er Skønne Væsner, Selvfølgelig Skal De Være Velplejede

Kvinder skal være attraktive og velplejede, og de skal altid opføre sig på en fornem måde. Det er, hvad kvalitet betyder, og det fører til, at andre folk viser dem respekt.

Selvfølgelig skal kvinder være attraktive og vejplejede, og selvfølgelig skal deres adfærd være meget ærbar. Dette betyder kvalitet, og kvalitet gør, at folk respekterer den person. Det betyder ikke, at man skal være smuk eller rig, men nærmere at man skal prøve at tilegne sig Koranens ånd af renlighed og være ren og velplejet. Muslimer skal være velplejede for at fuldføre lyset på dem, og skal forstærke deres respekt og agtelse og kvalitet ved at se pæne ud. Alle i verden ville blive kraftigt påvirket ved synet af en respekteret, dannet og selvsikker muslimsk kvinde. Dette er noget, Gud begærer og anerkender.

Sminke er et vigtigt middel til at se velplejet og attraktiv ud, og er en velsignelse fra Gud. Gud elsker al slags skønhed. Det er grunden til, at kvinder, blomster, træer, sommerfugle og fugle alle er blevet skabt til at være smukke. Vi beundrer i høj grad de harmoniske farver på en sommerfugls vinge, den enestående symmetri og harmoniske mønstre. Kvinder er også en pynt i denne verden, og endda den mest attraktive. På samme måde som en sommerfugl blev skabt til at være delikat af vores Herre, ligeledes er kvinder skabt til at være delikate. Den skønhed opstår gennem den pleje, der skænkes dem som en velsignelse, og således bliver de meget værdifulde. Den skønhed, som tiltaler hjertet og øjet hos en kvinde, som ikke går op i sit udseende og ikke tillægger sig selv nogen værdi, vil også være værdiløs.

Folk, som forsøger at forbyde brugen af sminke, har generelt mistet glædens ånd. På samme måde, som der ikke findes nogen kunst, glæde, lykke eller skønhed i deres skumle verden, fordi de betragter kvinder som individer, der skal låses væk eller elimineres, fortrækker de dem grimme frem for smukke. Lad os derfor spørge, hvilken udviklet og moderne person, eller samfund, kunne på nogen måde vælge en religion, som gør kvinder værdiløse og dårligt vedligeholdt? Hvem ville ønske at repræsentere sådan en tro? Hvem ville gå ind for en sådan tro?

Det er grunden til, at nogle vestlige samfund går imod fanatikerne, men de tror fejlagtigt, at denne tro faktisk er islam.

Muslimer Har Ret Til At Have Flot Designer Tøj På Og Eje Fine Biler Og Pæne Hjem

Vores Profet (ﷺ) og hans følgere var af højeste kvalitet, meget moderne og de reneste folk på deres tid. Var vores Profet (ﷺ) i live i dag, ville han være den højeste kvalitetsperson på vores tid. Han ville have det mest moderne og pæne tøj på, ville bo i det mest moderne og rare hjem og ville køre i den flotteste bil. Han ville være kendt for al sin excellence. Faktisk rapporterer hadith, at vores Profet (ﷺ) havde meget udsøgt og imponerende tøj, og havde en guldbroderet kåbe på:

"Han gik ud i en guldbroderet kåbe og sagde: O Mahrama! Dette er, hvad jeg har beholdt til dig… " (Great Hadith Collection, Jam al-Fawaid, Min Jami al-Usul and Majma az-Zawaid, Imam Muhammad ibn Muhammad ibn Sulayman, Ar-Rudani, Iz Publications, 2nd edition, Istanbul 2009, pp. 257-261-262-265-271-272-273)

De folk, som prøver at lave en religion ud af deres traditioner baseret på overtro, betragter generelt sig selv som uværdige til noget som helst attraktivt og handler ud fra en følelse af underlegenhed og betragter derfor ikke sig selv – eller muslimer generelt – som at fortjene attraktivt designertøj, flotte hjem og fine biler. Der er intet problem i, at nogen lever i et luksushjem, har en god bil eller har det fineste tøj på, men disse folk mister deres sunde fornuft, når muslimer gør disse ting. Deres følelse af underlegenhed forstærker også deres vrede. De ser ikke kun på verden udenfor med vrede, men også på muslimer.

De, som forsøger at lave en religion ud af traditioner, som består af sludder, betragter ikke sig selv som værende fortjent til skønhed, og handler generelt ud fra dybtliggende følelser af mindreværd. De betragter ikke attraktivt designertøj eller fine hjem og biler som en fordel for dem selv eller andre muslimer.

Selvfølgelig skal muslimer gøre alt, hvad der står i deres magt for at beskytte folk i vanskeligheder og stræbe efter at glæde Gud så meget som muligt på den måde. Men det betyder ikke, at de skal være uplejede, beskidte og lurvede. En muslim er mere troværdig, i forhold til at prædike islam, hvis han har en pæn fremtoning. Jo renere, høfligere, mere moderne og velplejet han ser ud, og jo mere udadvendt og glad han er og åben for nye ideer, jo mere perfekt vil hans prædiken om troen være. Den livsstil vil selvfølgelig herske i hele hans liv, ikke blot i prædikener. I Koranens syn har alle muslimer allerede pligt til at leve på den måde, og de finder glæde i at gøre det.

Folk vil blive mere påvirket af et billede af en fredselskende muslim af høj kvalitet end den anden livsstil domineret af elendighed. Når de ser det, vil de begynde at føle kærlighed frem for frygt. Og det er, hvad der er i overensstemmelse med Koranen.

I stedet for den forfærdelige levevis, hvor kvinder foragtes, vil de blive påvirket af en fredelig opfattelse af islam, hvori kvalitet hersker, og vil begynde at føle kærlighed frem for frygt, og det er i overensstemmelse med Koranen. Faktisk blev folk, som så Profetens (ﷺ) gloværdige kvalitet, glade og moderne adfærd og fremtoning på hans tid, altid utrolig berørt. Det er et kendt faktum, at vores Profet (ﷺ) altid havde byzantinske kåber og andet fint tøj på, når han hilste på fremmede udsendinge. Vores Profet (ﷺ) sendte også Dihya al-Kalbi på diverse rejser for at introducere islam for andre folk. Dihya al-Kalbi var utrolig flot og havde altid meget dyrt og højkvalitets tøj på, når han tog ud for at prædike islam. På grund af hans fremtoning og høje kvalitet strømmede folk ud på gaderne i de regioner, hvor han prædikede, og blev meget imponerede over ham. Målet her var, at folk skulle se, at islam værdsætter skønhed og kvalitet.

Nogle af vores Profets (ﷺ) hadith omkring muslimsk påklædning og at være af høj kvalitet lyder som følger:

Abu’l-Ahwas berettede det følgende om sin fars, Malik bin Nadlah, autoritet: "Jeg kom til Profeten (ﷺ) iført gammelt tøj, og han sagde: ’Har du nogen ejendom? ’ Jeg sagde: ’Ja!’ Han spurgte: ’Hvilke slags?’ Jeg sagde: "Jeg har enhver slags, fx kameler, kvæg, heste og får.’ [Profeten] sagde: ’Hvis Gud giver dig rigdom, så lad det vises på dig.’" (Imam Ahmad optog denne hadith fra Sufyan bin `Uyaynah, fra Abu Az-Za`ra' `Amr bin `Amr, fra sin unkel Abu Al-Ahwas `Awf bin Malik bin Nadlah fra sin far, Malik bin Nadlah.)

Berettet af Jabir (ra): Vi tog til Slaget ved Anmar med Profeten (ﷺ)… O Guds Budbringer, vi har en ven fra Medina. Vi har også klargjort ham. Han følger bag os og beskytter os. Manden kom med to iturevne tøjstykker. Da Profeten (ﷺ) så ham, spurgte han, "Har han ikke andet at have på end disse to iturevne stykker tøj?", "Han har to andre stykker tøj, jeg gav ham i hans taske.", "Kald på ham og sig, han skal tage dem på." Jeg kaldte ham til mig, og han tog dem på. Da manden vendte om for at gå, sagde Guds Budbringer (ﷺ): "Er det ikke bedre for ham (i stedet for, at han har gammel tøj på, når han har nyt)? " Manden hørte dette og sagde, "O Guds Budbringer! Skal jeg også have nyt tøj på, når jeg går i jihad på Guds vej?", "Ja, selv når du fører jihad på Guds vej." (Great Hadith Collection, Jam al-Fawaid, Min Jami al-Usul and Majma az-Zawaid, Imam Muhammad ibn Muhammad ibn Sulayman, Ar-Rudani, Iz Publications, 2nd edition, Istanbul 2009, pp. 257-261-262-265-271-272-273)