Konklusion

Utvivlsomt kan intet være mere vigtigt end skabelsen af mennesket og hans kendskab til sin Skaber. Det, vi har gjort, gennem hele bogen, er at forsøge at forstå et emne der er et spørgsmål af allerstørste betydning for ethvert menneske.

Vi synes, det er nødvendigt at minde læseren om, at man ikke har brug for bunker af informationer for at forstå, at universet og alt i det er blevet skabt, inkluderet en selv. Det er lige så meget inden for et barns rammer af samvittighed og forstand, som det er indenfor en voksens, at forstå, at han blev skabt. Profeten Abrahams ord i Koranen er et meget godt eksempel på, hvad vi mener.

Profeten Abraham levede engang i et samfund, der ikke troede på Gud og tilbad totempæle i stedet. Selv om han aldrig havde modtaget nogen undervisning om Guds eksistens, havde han ved sin fornuft og samvittighed forstået, at han var blevet skabt – i øvrigt, at han var blevet skabt af Gud, Som skabte himlen og jorden. I koranen er dette beskrevet således:

Da nu natten overdækkede ham, så han en stjerne. Han sagde: Er dette min Herre? Men da den gik ned, sagde han: Jeg elsker ikke dem, der går ned. Og da han så månen stråle frem, sagde han: Er dette min herre? Men da den gik ned, sagde han: Hvis min Herre ikke retleder mig, vil jeg visselig høre til de vildfarnes folk. Da han så solen stråle frem, sagde han: Er dette min Herre? Denne er den største! Men da den gik ned, sagde han: O mit folk. Jeg siger mig fri af det, som I sætter op ved siden af (den eneste Gud)! Jeg har sandelig vendt mit ansigt i al oprigtighed til Ham, som har skabt himlene og jorden. Og jeg er ikke en af afgudsdyrkerne.(Koranen 6: 76- 79)

Som vi ser i eksemplet af profeten Abraham, har alle de, der har fornuft og samvittighed og endnu vigtigere, de “ der ikke afviser udfra uretfærdighed og arrogance” de er i stand til at forstå, at universet blev skabt, og i øvrigt, at det blev skabt med en stor orden og plan.

Uden tvivl er den tilstand hos dem, der afviser eksistensen af Gud, på trods af alle de åbenlysende tegn for alle at se, ganske overaskende for dem, der har fornuft og samvittighed. I koranen, er følgende anført om dem, der ikke tror på Guds skaberkraft:

Og hvis du (O læser) forundrer dig, så er deres sandelig forunderlig. (når de siger): Hvorledes? Når vi er støv, skal vi så visselig være I en (tilstand af) ny skabelse? Disse er det, som ikke tror på deres Herre. Og disse er det, som har lænker om deres hals. Og disse er ildens beboere. De skal forblive i den. (Koranen, 13:5)

De ting, omtalt i denne bog, er vigtigere end noget andet i dit liv. Måske har du hidtil ikke formået at overveje betydningen af dette emne, eller måske har du aldrig tænkt over det før. Men vær forsikret om, at erkendelsen af Gud, Som har skabt os, er vigtigere og mere påtrængende end noget andet.

Tænk over, hvad Han har givet dig: du lever i en verden fint planlagt ned til mindste detalje og skabt specielt til dig. Du havde ingen del i denne proces. Du åbnede dine øjne en dag, og fandt dig selv midt i utallige velsignelser. Du kan se, du kan høre, du kan føle…

Og det er således, fordi Han har villet sådan en skabelse. I et vers bliver det sagt:

Allah har bragt jer ud af jeres mødres skød, da I ikke vidste noget, og Han har givet jer hørelse og øjne og hjerter, for at I måtte være taknemmelige. (Koranen 16: 78)

Som nævnt i verset, er det ingen udover Gud, Som har givet dig alt hvad du ejer, og Som har skabt universet du lever i. Kom derfor og underkast hele dig selv til Gud og vær taknemlig for alle de velsignelser, Han har skænket dig og dermed opnå en evig belønning. Hvis du gør det modsatte, vil du vise utaknemmelighed og udsætter dig selv for en straf, der med Guds vilje vil vare evigt.

Vær sikker på: Han eksisterer, og han er dig meget nær…

Han ser og ved alt, hvad du gør, og hører hvert ord, du siger… Og vær sikker på, at alle, inklusive dig, snart vil aflægge regnskab til ham …