Spørgsmålet om, hvordan universet opstod, hvor det fører hen, og hvordan de love, der opretholder orden og balance virker, har altid været emner af interesse. Videnskabsfolk og tænkere har tænkt over dette emne uendeligt, og de har frembragt en hel del teorier.
Den fremherskende tanke, indtil begyndelsen af det. 20. århundrede var, at universet var af uendelig størrelse og at det havde eksisteret i al evighed, og at det ville fortsætte med at eksistere for evigt. Ifølge denne opfattelse, kaldet ”modellen om det statiske univers”, havde universet hverken en begyndelse eller en ende.
Dette lagde grunden til den materialistiske filosofi, der benægtede eksistensen af en Skaber, imens det opretholdt universet som en konstant, stabil og uforanderlig samling af indhold(stof).
Materialisme er et idesystem, der hævder at stof er absolut, og benægter eksistensen af alt andet end stof. Det har sine rødder i det gamle Grækenland, og fik større og større accept i det 19. århundrede. Dette idesystem blev berømt i form af Karl Marx´s dialektiske materialisme.
Som vi har nævnt tidligere, banede modellen om det statiske univers vejen for den materialistiske filosofi i det 19. århundrede. I sin bog Principes Fondamentaux de Philosophie, erklærede George Politzer vedrørende grundlaget for denne model ” at universet ikke var et skabt objekt” og tilføjede:
Hvis det var, så ville det være nødvendigt, at skabe det øjeblikkeligt af Gud og ud af intet. At indrømme skabelsen, må man først indrømme, at der var et tidspunkt, hvor universet ikke eksisterede og noget kom ud af intetheden. Dette er noget, som videnskaben ikke kan imødekomme.1
Når Politizer hævdede at universet ikke var skabt af ingenting, talte han om modellen om det statiske univers, fra det 19. århundrede, og troede, at han kom med en videnskabelig påstand. Men, det 20. århundredes udvikling indenfor videnskab og teknologi ødelagde de primitive begreber, såsom det statiske univers, der havde lagt grundlaget for materialisterne. I dag, i begyndelsen af det 21.århundrede, har den moderne fysik bevist, udfra mængder af eksperimenter, observationer og udregninger, at universet havde en begyndelse og at den var skabt ud af ingenting ved en stor eksplosion.
At universet havde en begyndelse betyder, at kosmos var skabt ud af ingenting, det vil sige, at det blev skabt. Hvis en skabt ting eksisterer (som ikke eksisterede på forhånd), så måtte det helt sikker have en Skaber. At eksistere ud af intet er noget utænkeligt for den menneskelige hjerne. (mennesket kan praktisk talt ikke fatte det, eftersom han ingen chance har for at opleve det.) Derfor er en eksistens efter en ikke-eksistens meget anderledes end tilsammenbringningen af objekter for at skabe et nyt objekt,(såsom kunstværk eller teknologiske opfindelser). Det er et tegn på Guds skaberværk alene, at alt er dannet perfekt, på en gang og på et enkelt øjeblik, da de skabte ting ikke havde nogle tidligere eksempler, og selv tid og rum ikke fandtes til at oprette dem.
Opståelsen af universet fra ingen eksistens til eksistens er det største bevis på, at det er skabt. Overvejelser af dette vil ændre mange ting. Det hjælper mennesker til at forstå meningen med livet og til at overveje deres holdninger og formål. Dette er grunden til, at mange videnskabelige samfund har forsøgt at tilsidesætte den kendsgerning, af skabelsen, som de ikke helt kunne forstå, selv om dens beviser stod klart for dem. Det faktum, at alle videnskabelige beviser peger på eksistensen af en Skaber, har tvunget dem til at opfinde alternativer og dermed skabe forvirring hos folk. Ikke desto mindre sætter videnskabens beviser i sig selv en definitiv stopper for disse teorier.
Lad os nu tage et kig på den videnskabelige udviklings proces, hvorigennem universet kom.
![]() |
Edwin Hubble, next to his giant telescope. |
I 1929 gjorde den amerikanske astronom Edwin Hubble, der arbejdede på California Mount Wilson observatorium, en af de vigtigste opdagelser i astronomiens historie. Ved at observere en række stjerner gennem sit store teleskop, opdagede han, at lyset blev flyttet imod den røde ende af spektret og først og fremmest, at dette skift var direkte relateret til afstanden af stjernerne fra jorden. Denne opdagelse havde en elektrificerende virkning i den videnskabelige verden, fordi, ifølge de anerkendte regler indenfor fysik, har stråler, der rejser fra spektrum imod et observationspunkt, en tilbøjelighed til at være violet, hvorimod et spektrum af lys stråler bevægende sig væk fra observationsstedet, har en tilbøjelighed til at være rød. Under Hubble’s observationer, opdagede han, at lyset fra stjernerne havde en tendens til at være rød. Dette betød, at de konstant var på vej væk fra os.
Inden længe, gjorde Hubble en anden vigtig opdagelse: stjernerne var ikke blot i kapløb væk fra Jorden; de var også i kapløb væk fra hinanden. Den eneste konklusion, der kunne opnås ved et univers, hvor alt bevæger sig væk fra alting var, at universet konstant ”udvider” sig.
Til bedre at kunne forstå dette, kan universet sammenlignes med overfladen af en ballon, der pustes op. Ligesom prikker på overfladen af en ballon flytter sig fra hinanden, når ballonen er oppustet, ligeså bevæger objekterne i rummet sig fra hinanden, efterhånden som universet udvider sig.
![]() |
Here, the difference in the remoteness of various galaxies and the extent to which they tend towards red are shown. the vertical line at the top indicates a certain point on the spectrum. in other spectra, this point tends towards the right as far as the horizontal arrows go. the tendency towards red, which is an indication of remoteness, increases as a galaxy moves farther away from the earth. |
Faktisk, var dette teoretisk opdaget endnu tidligere. Albert Eistein, som anses for den største videnskabsmand i dette århundrede, havde konkluderet, udfra de beregninger, han lavede i teoretisk fysik, at universet ikke kunne være statisk. Alligevel stoppede han sin opdagelse, for ikke at komme i konflikt med de almindeligt anerkendte modeller om det statiske univers. Senere blev Einsteins handling identificeret som “den største fejl i hans karriere”. Derefter blev det anerkendt udfra Hubble’s observationer, at universet udvider sig.
Hvilken betydning, har så det faktum at universet udvider sig, på eksistensen af universet?
Udvidelsen af universet indebærer, at hvis man rejste tilbage i tiden, ville universet vise sig at stamme fra et enkelt punkt.
Udregningerne viste, at dette ”punkt”, der indeholdt alt i universet, burde have ”nul volume” og ”uendelig vægtfylde”. Universet blev til ved en eksplosion af dette ene punkt med nul volume.
Denne store eksplosion, der markerede begyndelsen af universet blev navngivet “Big Bang” som teorien efterfølgende blev kaldt.
Det må anføres, at “volumen nul” er et teoretisk udtryk, der anvendes som beskrivelse. Videnskab kan kun definere begrebet ”intethed”, som går over grænserne for menneskelig forståelse, ved at udtrykke det som ” et punkt med ingen volume. I virkeligheden betyder “et punkt uden volume” ”intethed”. Universet er blevet til fra intetheden. Med andre ord blev det skabt.
Big bang teorien viste, at alle objekter i universet i begyndelsen var af ét stykke og derefter blev det delt. Denne kendsgerning, som er afsløret af Big Bang teorien blev omtalt i Koranen for 14 århundreder siden, hvor folk havde en meget begrænset viden om universet:
Ser de vantro ikke, at himlene og jorden var (én) tillåset (masse), som Vi så åbnede (og skilte ad)? Og Vi skabte af vandet alt levende. Mon de da ikke vil tro? (Koranen, 21:30)
Som det fremgår af verset, blev alting, selv “Himmelen og Jorden”, som endnu ikke var skabt, skabt med et Big Bang ud fra et enkelt punkt, og begyndte at forme det nutidige univers ved at blive delt fra hinanden.
Når vi sammenligner udtalelserne i verset med Big Bang teorien, ser vi, at de er helt enige med hinanden. Alligevel, blev Big Bang teorien først indført som en videnskabelig teori i det 20. århundrede.
Udvidelsen af universet er en af de vigtigste beviser for, at universet var skabt ud af intet. Selv om denne kendsgerning ikke var opdaget af videnskaben før det. 20. århundrede, har Gud informeret os om denne realitet i Koranen som blev åbenbaret for 1.400 år siden:
Og himlen har Vi bygget med kraft.og Vi ejer visselig en omfattende styrke. (Qur’anen, 51:47)
It is We, who have built the universe with (Our creative) power, and, verily, it is We who are steadily expanding it. (The Quran, 51:47)
Som det tydeligt ses, har Big Bang teorien bevist, at universet blev ‘skabt af intet’, med andre ord, at det blev skabt af Gud. På grund af dette, fortsatte astronomer, der havde forpligtet sig til den materialistiske filosofi, med at holde stand mod Big Bang, i deres kamp om at opretholde et grundlæggende element i deres ideologi. Grunden blev gjort klart af den førende materialistiske fysiker Arthur Eddington, som sagde: “Filosofisk virker opfattelsen af en pludselig begyndelse til naturens nuværende orden frastødende for mig.”2
Sir Fred Hoyle var en af dem, der var foruroliget over Big Bang Teorien. I midten af århundredet, mestrede Hoyle en teori kaldet” “Steady-state teorien” som svarede til det “Konstante univers” tilgang i det 19. århundrede. Steady-state teorien hævdede, at universet både var uendelig i størrelse og evig i varighed. Med det eneste synlige formål, der var at støtte den materialistiske filosofi, var denne teori i modstrid med ‘Big Bang’ teorien, som fastslog at, universet havde en begyndelse.
De, der forsvarede steady-state teorien forblev modstandere af Big Bang i årevis. Dog arbejdede videnskaben imod dem.
I 1948, kom George Gamov op med en anden idé om Big Bang. Hvis universet blev dannet ved en pludselig katastrofal eksplosion, burde der være en bestemt mængde stråling til overs fra eksplosionen. Denne stråling burde kunne spores, og desuden, bør den være ensartet over hele universet.
Inden for to årtier, forelå observerende beviser for Gamoy´s formodning.
![]() |
Research has shown that stars and galaxies move away both from us and from one another, that is, the universe expands. This suggests that when moved backwards in time, the universe proves to have started from a single point. |
I 1965, havde to forskere ved navn Arno Penzias og Robert Wilson fundet en form for stråling hidtil ukendt. Denne stråling, ved navn “kosmisk baggrundsstråling”, syntes ikke at stråle fra en bestemt kilde, men snarere gennemstrømmede den hele rummet. Det blev snart gjort klart, at denne stråling var ekkoet fra Big Bang, som stadig genlød siden de første øjeblikke af den store eksplosion. Penzias og Wilson blev tildelt en nobelpris for denne opdagelse.
I 1989, sendte NASA satellitten Cosmic Background Explorer (COBE) ud i rummet for at forske i kosmisk baggrundstråling. Det tog kun 8 minutter for de følsomme instrumenter om bord på satellitten at registrere og bekræfte de niveauer af stråling, der var rapporteret af Penzias og Wilson. COBE havde fundet resterne af den store eksplosion, der havde fundet sted ved universets begyndelse.
Defineret som den største astronomiske opdagelse af alle tider, beviste dette fund eftertrykkeligt Big Bang teorien. Resultaterne af satellitten COBE 2, som blev sendt ud i rummet efter COBE satellitten, bekræftede også, at beregningerne, baseret på Big Bang passede.
Flere beviser for Big Bang var forestående. Et bevis havde at gøre med de relative mængder af brint og helium i universet. Observationer tydede på, at brint-helium koncentrationen i universet var i overensstemmelse med teoretiske udregninger af, hvad der skulle have været tilbage efter Big Bang. Dette satte endnu en kæp i hjulet på steady state teorien, for hvis universet altid har eksisteret, og aldrig havde en begyndelse, skulle alt brint have været brændt til helium.
I sandhed, har Big Bang forårsaget langt større problemer for materialister end de oven nævnte tilståelser fra den ateistiske filosof, Antony Flew. For Big Bang beviser ikke blot, at universet blev skabt ud af ingenting, men også at den blev bragt til eksistens på en meget planlagt, systematisk og kontrolleret måde.
Big Bang fandt sted med eksplosionen, fra et punkt, som indeholdt alt stof og energi i universet og dets spredning i rummet i alle retninger med skræmmende hastighed. Ud af dette stof og energi, fremkom der en storartet balance, indeholdende galakser, stjerner, solen, jorden og alle andre himmellegemer. Desuden blev love dannet kaldet “ fysikkens love“, som er ensartede overalt, og som ikke ændrer sig. Alle disse viser, at en perfekt orden opstod efter Big Bang.
Eksplosioner, skaber dog ikke orden. Alle de observerbare eksplosioner har tendens til at skade, gå i opløsning og ødelægge, hvad der var til stede. For eksempel, atom og brintbombe, ild og dampeksplosioner, vulkaniske eksplosioner, naturgas eksplosioner, sol eksplosioner: alle har de destruktive virkninger.
Hvis vi blev præsenteret for en meget detaljeret orden efter en eksplosion – for eksempel, hvis en eksplosion under jorden gav anledning til perfekte kunstværker, enorme paladser, eller imponerende huse – kan vi konkludere, at der er en ”overnaturlig” indgriben bag denne eksplosion, og at alle brikkerne, der spredte sig ved eksplosionen var forudbestemte til at bevæge sig på en meget kontrolleret måde.
Dette citat fra Sir Fred Hoyle, som accepterede sin fejltagelse efter mange års modstand mod Big Bang teorien, udtrykker situationen meget godt:
![]() |
Big Bang teorien hævder, at universet begyndte med en enkelt eksplosion. Men som det kan ses nedenfor, kan en eksplosion blot sprede substansen fra hinanden, mens Big Bang på mystisk vis har produceret den modsatte effekt – med stof klumpet sammen i form af galakser.6
Men ved at erklære, at Big Bang ordenen er modsigende, fortolker han sikkert Big Bang udfra en materialistisk forudsindtagelse, og antager, at dette var en ”ukontrolleret eksplosion”. Han var imidlertid i virkeligheden den person, der blev selvmodsigende ved at fremkomme med en sådan erklæring, blot for at afvise eksistensen af en Skaber. For hvis en stor orden opstod udfra en eksplosion, så burde begrebet en “ukontrolleret eksplosion” have været udtaget og det skulle accepteres, at eksplosionen ekstraordinært var kontrolleret.
Et andet aspekt af denne ekstraordinære rækkefølge dannet i universet efter Big Bang er skabelsen af et ”beboeligt univers”. Betingelserne for dannelsen af en beboelig planet er så mange og så komplekse, at det næsten er umuligt, at tro at denne dannelse er tilfældig.
Paul Davies, en berømt professor i teoretisk fysik, udregnede hvordan tempoet “finjusteres” i udvidelsen efter Big Bang, og han nåede til en utrolig konklusion. Ifølge Davies, hvis ekspansionen efter Big Bang havde været anderledes, selv med forholdet en over en milliard gange en milliard, ville ingen beboelig stjernetype blive dannet:
Omhyggelig måling sætter farten i ekspansionen meget tæt på den kritiske værdi, hvor universet bare vil undslippe sin egen tyngdekraft og ekspandere for evigt. Lidt langsommere og kosmos vil kollapse, lidt hurtigere og de kosmiske materialer ville for længst være spredt. Det er interessant at spørge præcist hvor fint satsen for ekspansionen er blevet “finjusteret” for at falde på denne smalle skillelinje mellem to katastrofer. Hvis tiden på (mønstret på ekspansionen var allerede etableret.) udvidelseshastigheden afveg fra den faktiske værdi med mere end 10 – 18, ville det have været tilstrækkeligt til at kaste den hårfine balance ud. Den eksplosive kraft i universet er således tilpasset den næsten utrolig nøjagtige tyngdekraft. Big Bang var ikke et hvilken som helst brag, men en eksplosion af udsøgt arrangeret størrelsesorden.7
Fysikkens love, der opstod sammen med Big Bang har ikke ændret sig i over 15 milliarder år. Desuden er disse love udregnet, så nøje at selv en millimeters variation fra deres aktuelle værdi kan føre til ødelæggelsen af hele strukturen og konfigurationen af universet.
Den berømte fysiker professor Stephen Hawkings erklærer i sin bog “ A brief History of time, at universet er indstillet på udregninger og balancer mere fin tunet end vi kan forstille os. Hawking sagde hvad angår hastigheden af universets udvidelse:
Hvorfor startede universet med den næsten kritiske ekspansionshastighed der adskiller modeller, som genkollapser, fra dem, der fortsætter med at udvide sig for evigt, så selv nu, ti tusind millioner år senere, udvider den sig stadig tæt på den kritiske hastighed? Hvis hastigheden af udvidelsen et sekund efter big bang havde været mindre med en del ud af hundrede tusinde millioner, ville universet have kollapset før det nogensinde nåede sin nuværende størrelse.8
Paul Davies forklarer også den uundgåelige konsekvens, der må udledes af disse utroligt præcise balancer og udregninger:
Det er svært at modstå det indtryk, at den nuværende struktur i universet, tilsyneladende så følsomt over for mindre ændringer i numre, har været temmelig nøje gennemtænkt… det tilsyneladende mirakuløse sammentræf af numeriske værdier, som naturen har til delt den grundlæggende stabilitet, må forblive det mest overbevisende bevis for et element af kosmisk design.9
Omhandlende den samme konklusion, skriver en Amerikansk professor i astronomi, George Greenstein, i sin bog The Symbiotic Universe:
Når vi undersøger alle beviserne, opstår troen på, at et eller andet overnaturligt agentur – eller, rettere Agentur – må være involveret.10
Atomet, byggeblokkens grundlag, blev til efter Big Bang. Disse atomer kom sammen for at fremstille universet med dets stjerner, jord og sol. Derefter etablerede de samme atomer liv på jorden, alt, hvad du ser omkring dig: din krop, stolen du sidder på, bogen du holder i din hånd, himmelen set igennem vinduet, jorden, betonen, frugterne, planterne, alle levende ting og alt, som du kan forestille dig er kommet til live med samlingen af atomer.
Hvad er et atom, alle tings byggesten, lavet af og hvilken slags struktur har den?
Når vi undersøger atomers struktur ser vi, at de alle har et fremragende design og orden. Hvert atom har en kerne, hvor der er bestemte antal protoner og neutroner. Udover disse, er der elektroner, der bevæger sig rundt om kernen i et konstant kredsløb med en hastighed på 1,000 km pr sekund.11 Et atoms elektroner og protoner er lige i antal, fordi positivt ladede protoner og negativt ladede elektroner altid balancerer med hinanden. Hvis et af disse numre var forskellige, ville der ikke være noget atom, da dens elektromagnetiske balance ville blive forstyrret. I et atoms kerne er protonerne og neutronerne i det, og elektronerne omkring det, altid i bevægelse. Disse kredser både omkring sig selv og hinanden, usvigeligt med bestemte hastigheder. Disse hastigheder er altid proportionelle til hinanden og forsyner substansen i atomet. Ingen uorden, ulighed eller ændring vil nogen sinde forekomme.
Det er temmelig bemærkelsesværdigt, at en sådan ordentlig og målbevidst eksistens blev til efter en stor eksplosion, der fandt sted i intetheden. Hvis Big Bang var en ukontrolleret, tilfældig eksplosion, så burde det have været fulgt af tilfældige begivenheder og alt der, efterfølgende blev dannet, burde have været spredt i et stort kaos.
Faktisk, har en fejlfri orden, været fremherskende overalt siden begyndelsen af universets eksistens. For eksempel, selvom atomer er dannet på forskellige steder og tidspunkter, er de så organiserede, at de synes, som fremstillet af en enkelt fabrik med kendskab til hver slags atom. Først finder elektroner sig en kerne og begynder at dreje rundt omkring den. Senere går atomer sammen om at danne substans og alle disse former meningsfulde og fornuftige objekter. Dobbelttydige, ubrugelige, abnorme og meningsløse ting forekommer aldrig. Alt fra den mindste enhed til den største del er organiseret og har talrige formål.
Alt dette er solide beviser på eksistensen af Skaberen, Som har magt over alt, og det angiver den kendsgerning, at alt bliver til, hvordan Han ønsker og hvornår Han ønsker. I koranen, henviser Gud til Hans skabninger således:
Og det er Han, som har skabt himlene og jorden med visdom. Og på den dag, da Han vil sige: Bliv til! - Så bliver det til. Hans ord er sandheden. (Koranen 6:73)
![]() |
The order in the structure of the atom rules the whole universe. with the atom and its particles moving in a certain order, the mountains are not scattered, lands do not break apart, the sky is not split asunder and, in short, matter is held together and is constant. |
Der er en vis fornuft i, at universet har et formål. Den er ikke blot opstået ved en tilfældighed. Nogle mennesker mener, at universet ganske enkelt blot eksisterer og går derudaf – Det er næsten som om, det er en form for computer, og vi befinder os tilfældigvis inden i denne ting. Jeg tror ikke at dette er en særlig udbytterig eller nyttig måde at se på universet. Jeg tror, der er noget meget dybere omkring det, og dets eksistens, som vi har meget lidt anelse om på nuværende tidspunkt.12
De ovenstående ord af Roger Penrose er faktisk godt stof til eftertanke. Som hans ord antyder, har mange mennesker en fejlagtig opfattelse af, at universet med den perfekte harmoni eksisterer uden grund, og at de lever i dette univers uden særlig grund eller formål.
Det kan dog ikke på nogen måde betragtes som almindeligt, at en perfekt og vidunderlig orden opstod efter et Big Bang, som ifølge det videnskabelige samfund var midlet til dannelsen af universet.
Kort sagt, når vi undersøger det fantastiske system i universet, ser vi at eksistensen af universet og dets funktion, hviler på en ekstrem fin balance, og på en orden for kompleks til, at det kan bortforklares ved tilfældige årsager. Som det fremgår, er det på ingen måde muligt for denne fine balance og orden at have dannet sig selv ved en tilfældighed efter en stor eksplosion. Dannelsen af en sådan orden efter en eksplosion som Big Bang kunne kun have været muligt som følge af en overnaturlig skabelse.
Denne mageløse plan og orden i universet beviser med sikkerhed eksistensen af en Skaber med uendelig viden, magt og visdom. Som har skabt stof af intet og Som kontrollerer og administrerer det uafbrudt. Denne Skaber er Gud, Herren af himlen, jorden og alt det, der er midt imellem.
Alle beviserne viser os, hvordan påstande fra den materialistiske filosofi, som blot er et 19. århundrede dogme, er blevet afkræftet af det 20. århundredes videnskab.
Ved at afsløre den store plan, design og orden fremherskende i universet, har moderne videnskab bevist eksistensen af en Skaber Som har skabt og løbende styrer alle væsner: det er, Gud.
Efter i århundreder at have haft indflydelse på et stort antal mennesker, og endda dækket sig bag en maske af ”videnskab”, har materialismen, med deres tro på, at alt er stof (matter), begået en stor fejltagelse og har benægtet eksistensen af Gud, Som skabte og gav ordre til tilblivelsen af substans ud af intet. En dag vil materialisme blive husket i historien som en primitiv og overtroisk tro, der modsiger både fornuft og videnskab.
1. George Politzer, Principes Fondamentaux de Philosophie, Editions Sociales, Paris, 1954, p. 84
2. Recounted in Jaki, S. (1980) Cosmos and Creator, Regnery Gateway, Chicago
3. Stephen Hawking, A Brief History of Time: A Reader’s Companion, edited by Gene Stone, 1993, p. 63
4. Henry Margenau and Roy Abraham Varghese, eds., Cosmos, Bios, Theos, La Salle, IL: Open Court Publishing, 1992, p. 241
5. Hugh Ross, Ph.D., The Creator and the Cosmos, Navpress, 1995, p. 76
6. W.R. Bird, The Origin of Species Revisited , Nashville: Thomas Nelson, 1991; originally published by Philosophical Library in 1987, p. 462
7. W.R. Bird, The Origin of Species Revisited , Nashville: Thomas Nelson, 1991; originally published by Philosophical Library in 1987, pp. 405-406
8. Stephen W. Hawking, A Brief History of Time , Bantam Books, April, 1988, p. 121
9. Paul Davies, God and the New Physics, New York: Simon & Schuster, 1983, p. 189
10. Hugh Ross, The Fingerprint of God, 2nd. Ed., Orange, CA: Promise Publishing Co., 1991, pp. 114-115
11. A Dorling Kindersley Book – The Science, published in the United States by Dorling Kindersley Inc., p. 24
12. Stephen Hawking, A Brief History of Time: A Reader’s Companion, edited by Gene Stone, 1993, p. 142