Forskere Bekræfter Guds Tegn

Det vi indtil videre har opdaget, viser os, at de attributter af universet, opdaget af videnskaben, peger på Guds eksistens. Videnskaben leder os til den konklusion, at universet har en Skaber og denne Skaber er perfekt og almægtig, vis og vidende. Det er religion der viser os vejen til Gud. Det er derfor muligt at sige, at videnskaben er en metode, vi benytter til at se og undersøge realiteterne omfattet af religion. Ikke desto mindre, er der nogle af forskerne, der i dag træder frem, i videnskabens navn, med et helt andet standpunkt. Efter deres opfattelse indebærer videnskabelige opdagelser ikke skabelsen af Gud. De har tværtimod en ateistisk opfattelse af videnskaben, idet de siger, at det ikke er muligt at nå Gud ved hjælp af videnskabelige data: De hævder, at videnskab og religion er to modstridende opfattelser.

Faktisk er denne ateistiske forståelse af videnskaben ret så ny. Indtil for et par hundrede år siden kunne man ikke forestille sig, at videnskab og religion ville kollidere med hinanden, og videnskaben blev accepteret som en metode til at bevise eksistensen af Gud. Den såkaldte ateistiske forståelse af videnskaben blomstrede først efter den materialistiske og positivistiske filosofi fejede gennem videnskabens verden i det 18. og 19. århundrede.

Særlig efter at Charles Darwin postulerede teorien om evolution i 1859, begyndte kredse, der havde det materialistiske verdensbillede, ideologisk at forsvare denne teori, som de så som et alternativ til religion. Evolutionsteorien fremførte, at universet ikke blev skabt af en skaber, men blev til ved en tilfældighed. Som følge heraf blev det påstået, at religion var i konflikt med videnskab. De britiske forskere Michael Baigent, Richard Leight og Henry Lincoln skrev om dette emne:

For Isaac Newton, halvandet århundrede før Darwin, var videnskab ikke adskilt fra religion, men tværtimod et aspekt indenfor religionen, og i sidste ende underordnet den… Men videnskaben på Darwins tid gjorde netop dette, at adskille sig selv fra den sammenhæng, den tidligere havde eksisteret i, og etablerede sig selv som en ubetinget rival, et alternativt fond af meninger. Som et resultat arbejdede religion og videnskaben ikke længere i samråd, men snarere stod de i modsætning til hinanden, og menneskeheden var i stigende grad tvunget til at vælge imellem disse. 25

Som angivet før, så var den såkaldte spild mellem videnskab og religion helt igennem ideologisk. Nogle forskere, der oprigtigt troede på materialisme, betingede sig til at bevise, at universet ikke havde nogen skaber, og de udtænkte forskellige teorier i denne sammenhæng. Evolutionsteorien var den mest berømte og vigtigste af dem. Inden for astronomien blev visse teorier udviklet så som "steady-state teorien" eller "kaos teorien". Imidlertid blev alle disse teorier, der benægtede skabelsen ødelagt af videnskaben selv, som vi tydeligt har vist i de foregående kapitler.

I dag er de videnskabsmænd der stadig holder sig til disse teorier og insisterer på at benægte alt religiøst, de er dogmatiske og fordomsfulde mennesker, der har betinget sig til ikke at tro på Gud. Den berømte engelske zoolog og evolutionist D.M.S. Watson tilstår denne dogmatisme, han forklarer, hvorfor han og hans kolleger accepterer evolutionsteorien:

Hvis det er tilfældet, vil den udgøre en parallel til evolutionsteorien, en teori alment accepteret, ikke fordi den kan bevises ved logiske sammenhængende beviser at være sand, men fordi det eneste alternativ, speciel skabelse, tydeligvis er utrolig.26

Det Watson mente med "En speciel skabelse" er Guds skaberværk: Som erkendt, finder denne videnskabsmand dette "uacceptabelt". Men hvorfor? Er det fordi videnskaben siger det? Faktisk ikke, tværtimod beviser videnskaben sandheden i skabelsen. Den eneste grund til, at Watson betragter dette som uacceptabelt er, fordi han har betinget sig til at benægte eksistensen af Gud. Alle andre evolutionister tager det samme standpunkt.

Evolutionister fæstner ikke deres lid til videnskab, men til en materialistisk filosofi og de fordrejer videnskaben, til at tilpasse den denne filosofi. En genetiker og en åbenhjertelig evolutionist fra Harvard University, Richard Lewontin, tilstår denne sandhed:

Det er ikke, at de metoder og institutioner indenfor videnskaben på en eller anden måde tvinger os til at acceptere en materialistisk forklaring på den fænomenale verden, men derimod, at vi udfra vores forudgående tilslutning til materialistiske årsager, er tvunget til at udvikle en undersøgelsesform og et sæt begreber, der vil producere materielle forklaringer, uanset hvor mystisk, det virker på de uerfarne. Desuden, at materialismen er absolut, så vi kan ikke tillade en guddomelig fod i døren.27

German physicist Max Planck	Sir Isaac Newton

På den anden side er der i dag, som i historien, modsætninger til denne dogmatiske materialistgruppe, videnskabsmænd der bekræfter Guds eksistens, og anser videnskaben som en måde til at kende Gud. Nogle tendenser udviklende sig i USA, så som "Kreationisme" eller intelligent design" beviser videnskabeligt, at alle ting er skabt af Gud.

Dette viser os, at videnskab og religion ikke er modstridende informationskilder, men tværtimod, at videnskab er en metode, der bekræfter den absolutte sandhed, som religion giver os. Sammenstødet mellem religion og videnskab gælder kun for visse religioner, som indbefatter visse overtroiske elementer så vel som guddommelige kilder. Dette er dog udelukket i Islam, der er uafhængig af alt andet end den rene åbenbaring fra Gud. Desuden støtter Islam i særdeleshed videnskabelig efterforskning, og bekendtgør, at sondringen af universet er én måde til at udforske Guds skabelse. Det følgende vers i Koranen omtaler dette emne:

Har de da ikke betragtet himmelen over dem? hvorledes Vi har bygget den og smykket den. Så der ikke er nogen fejl i den. Og jorden har Vi udbredt og anbragt bjerge i den og ladet vokse på den af enhver skøn art. Og vi sender velsignet vand ned fra himlen, og Vi lader derved fremvokse haver og kornhøster. Og høje palmetræer med (den ene) frugtstand stablet ovenpå (den anden). (Koranen, 50:6-7, 9-10)

Som i overstående vers, opfordrer Koranen altid folk til at tænke, til at ræsonnerer og udforske alting i den verden, hvor de bor. Dette skyldes, at videnskaben understøtter religionen, frelser den enkelte for uvidenhed, og får ham til at tænke mere bevidst, det åbner op for en verden af tanker og hjælper ens forståelse af Guds tegn, der er selvindlysende i universet. Den fremtrædende tyske fysiker Max Planck sagde:

Enhver, der har været virkelig engageret i enhver form for videnskabeligt arbejde, bliver klar over, at over indgangen til portene i videnskabens tempel, står skrevet ordene: De skal have tro. Det er en kvalitet, som videnskabsmænd ikke kan undvære.28

Alle de emner, vi har behandlet indtil videre, konkluderer at universets eksistens og alle levende ting ikke kan forklares ved tilfældigheder. Mange forskere, der har sat deres præg på den videnskabelige verden har bekræftet og bekræfter stadig denne store

realitet. Jo mere folk lærer om universet, jo højere bliver deres beundring for dets fejlfrie orden. Hver nyopdaget detalje støtter ubestrideligt skabelsen.

Størstedelen af moderne fysikere accepterer skabelsesrealiteten, netop som vi træder ind i det 21. århundrede. David Darling, astronom og forfatter, siger:

Der var ingen landemærker her. Ingen galakser, ingen stjerner. For kun et hjerteslag siden begyndte selve universet ved den mest gigantiske eksplosion, en eksplosion hvor alt det stof og energi, der nogensinde ville komme, fremkom spontant og hurtigt blev spredt i det udvidende univers. Et sekund gammelt var universet, og det var fyldt udelukkende med skabelsens dampende, frugtbare bryg.29

Desuden er det velkendt at, næsten alle grundlæggerne af diverse videnskabelige grene troede på Gud og Hans guddommelige bøger. De største fysikere i historien, Newton, Faraday, Kelvin og Maxwell er et par eksempler på sådanne videnskabsmænd.

På tidspunktet for Isaac Newton, den store fysiker, troede videnskabsmænd, at bevægelser af himmellegemerne kunne forklares ved forskellige love. Ikke desto mindre, mente Newton, at Skaberen af jorden og rummet var den samme, og derfor skulle de forklares udfra de samme love. Han skrev:

Dette, det smukkeste system af solen, planeterne og kometerne kunne kun udvikle sig ved hjælp af vejledning og dominans fra et intelligent og magtfuldt væsen. 28

Som det fremgår, så er tusindvis af forskere, som, siden middelalderen, har forsket indenfor fysik, matematik og astronomi alle enige om den idé, at universet er skabt af en enkelt Skaber og de fokuserer altid på dette punkt. Grundlæggeren af fysisk astronomi, Johannes Kepler, udtalte sin stærke tro på Gud i en af sine bøger, hvori han skrev:

Da vi astronomer er præster for den højeste Gud, hvad angår naturens bog, sømmer det sig for os at være betænksomme, ikke udfra herligheden af vores forstand, men fremfor alt udfra Guds herlighed.31

Den store fysiker, William Thompson (Lord Kelvin), der grundlagde termodynamik, var en Kristen, der troende på Gud. Han var stærk modstander af Darwins teori om evolutionen og afviste den helt. Han forklarede kort før sin død, at “ Med hensyn til livets oprindelse … bekræfter videnskaben positivt en skabende kraft.”32

En af professorerne i fysik ved Oxford universitet, Robert Matthews, erklærer den samme kendsgerning i sin bog udgivet i 1992, hvori han forklarer, at DNA molekyler blev skabt af Gud:

Hele processen finder normalt sted i en perfekt harmoni, der producerer et foster, så en levende baby, et barn og endelig en voksen. Som så meget i biologien, er hele processen tilsyneladende mirakuløs. Hvordan kan sådan en fantastisk kompleksitet blive produceret fra sådanne enkle begyndelser? Hvordan kan en enkelt celle langt mindre end en prik over ”i” producere et sansende væsen? Mange af de involverede processer forbliver et mysterium, og udgør en af de mest fascinerende af alle de fremragende mysterier.33

Nogle andre videnskabsmænd, der indrømmer, at universet er skabt af en Skaber, og som er kendt for følgende:

1. Robert Boyle (faderen til moderne kemi)
2. Iona William Petty (kendt for sine undersøgelser af statistikker og moderne økonomi)
3. Michael Faraday (en af de største fysikere til alle tider)
4. Gregory Mendel (far til genetik; han ugyldiggjorde darwinisme med sine opdagelser indenfor videnskaben om genetik)
5. Louis Pasteur (det største navn i bakteriologi, han erklærede krig mod darwinisme)
6. John Dalton (faderen af atom teori)
7. Blaise Pascal (en af de mest betydningsfulde matematikere)
8. John Ray (det vigtigste navn i Britisk naturhistorie)
9. Nicolaus Steno (en berømt stratigraf som undersøgte jordens lag)
10. Carolus Linnaeus (far til biologisk klassifikation)"
11. Georges Cuvier (grundlæggeren af sammenlignende anatomi)
12. Matthew Maury (grundlæggeren af oceanografi)
13. Thomas Anderson (en af pionererne inden for organisk kemi)