En original kopi af Darwins Arternes Oprindelse |
Manglen på overgangsfossiler så ikke ud som en uoverkommelig én på Darwins tid. Darwin har forbløffet over, at ikke ét eneste overgangsfossil, som kunne bekræfte hans teori, var blevet fundet på Jorden, men han troede stadig på, at de ville blive ”fundet i fremtiden”. I kapitlet med titlen ”Difficulties on Theory” i sin Arternes Oprindelse, skrev han:
… Hvorfor, hvis arter nedstammer fra andre arter med umærkeligt fine overgange, ser vi ikke overalt utallige overgangsformer? Hvorfor er ikke al natur i forvirring i stedet for, at arter, som vi ser dem, er veldefinerede? … Men ifølge denne teori må utallige overgangsformer have eksisteret, så hvorfor finder vi dem ikke indlejret i massevis i jordens skorpe? … Hvorfor er hver eneste geologiske formation og ethvert stratum ikke fuld af sådanne mellemliggende led?47
Manglen på overgangsfossiler, som afviste Darwins forventninger, hvor ikke et eneste er blevet fundet over de sidste 150 år, har knust hans teori. Over 500 millioner fossiler er til dato blevet udgravet. Disse fossiler har bestemt erklæret darwinismens knusende nederlag. De tilhører alle komplette og perfekte livsformer. Mange er eksempler på livsformer, som stadig lever i dag. Men ikke en eneste af disse 500 millioner er en overgangsform.
Manglen på overgangsfossiler betyder darwinismens død, og det er noget, som tilhængerne af den overtroiske tro, som darwinismen er, ikke kan acceptere. Af den grund tyede darwinister til traditionelle metoder og begyndte at producere fiktive overgangsfossiler. I dag, når vi ser på udgivelser med darwinistisk oprindelse, ser vi, at alle fossiler, fremstillet som overgangsformer, faktisk er bedrageri. Disse falske beviser, som nogle gange er baseret på uddøde livsformer, nogle gange fiktive illustrationer, bare én eneste fossil tand eller nogle gange kranier, som bedragerisk er produceret under laboratorieforhold, er alle vigtige beviser på, at overgangsformer ikke eksisterer, at og at darwinismen er et bedrag.
Professor i matematik, Wolfgang Smith, er en af de forskere, som åbent indrømmer, at overgangsfossiler ikke eksisterer:
På det fundamentale niveau bliver det en strengt påviselig kendsgerning, at der ikke er nogle overgangsformer, og at det såkaldte manglende led faktisk er ikkeeksisterende.48
Den evolutionistiske palæontolog, Stephen Stanley, har med denne kommentar om manglen på overgangsfossiler:
Den kendte fossile optegnelse kan ikke dokumentere et eneste eksempel på, at fyletisk evolution har opnået en større morfologisk overgang, og giver dermed ingen beviser på, at gradualistiske modeller kan være gyldige. 49
Geologen, Ronald R. West, fra The University of Kansas kommenterer:
Hvis evolution var sandt, så skulle fossilerne have demonstreret:
1. De ældste sten, som havde beviser på liv, ville indeholde de mest primitive livsformer, der kunne forstenes.
2. Yngre sten ville indeholde beviser på mere komplekse livsformer.
3. Der ville være en gradvis ændring i livsformerne fra simpel til kompleks.
4. Der ville være et kæmpe antal overgangsformer.Men, modsat hvad de fleste forskere skriver, så støtter de fossile fund ikke den darwinistiske teori om evolution.50
Der er mere end 380 fossilområder på Jorden. Over 500 millioner fossiler er til dato blevet udgravet fra disse områder. Men alle disse fossiler beviser Skabelse. Ikke et eneste af disse fossiler er en overgangsform. Alle fossiler beviser Skabelse... |
Darwinister har ikke været i stand til at fremsætte en eneste sand overgangsform. Ikke et eneste overgangsfossil er nogensinde blevet udgravet. Der er ikke et eneste eksempel på, at en oprigtig overgangsform fremvises på et evolutionsmuseum. Hver af de 500 million fossiler har afkræftet evolution. De er alle fuldt formerede og perfekte fossiler på livsformer, uanset om de stadig lever eller er uddøde.
Manglen på overgangsformer er sådan, at selv darwinister ikke kan benægte det åbenlyse. Over for diverse vanskeligheder tvinges de nogle gange til at indrømme det. En sådan erklæring kommer fra den evolutionistiske palæontolog, Colin Patterson:
Jeg er helt enig i jeres kommentarer om manglen på direkte illustrationer af evolutionære overgange i min bog [Evolution]. Hvis jeg kendte til nogen, fossiler eller levende, ville jeg bestemt have inkluderet dem… Jeg vil sige det, som det er – der er ikke en eneste overgangsform blandt de fossile fund, som man kunne lave et vandtæt argument for.51
Manglen på overgangsformer er ikke noget, som skal tilsløres med sofisteri, ligesom størstedelen af darwinister gør det, eller betragtes som uvigtigt. Ingen overgangsformer betyder ingen evolution. Ét eller få fossiler er ikke nok til at bekræfte evolutionsteorien. Der skulle være millioner af dem. Men der eksisterer ikke et eneste overgangsfossil. Den virkelig – at omkring 100% af alle fossiler er blevet udgravet i det første årti af det 21. århundrede, og at ikke ét af de millioner fossiler er et overgangsfossil, som teoretisk set skulle være blevet fundet – er alene meget stærkt og godt evidens for, at evolutionen er en løgn.
Mark Ridley fra Oxford Universitets afdeling for zoologi beskriver, hvordan alle fossile fund viser, at darwinismen er en løgn:
I ethvert tilfælde bruger ingen sand evolutionist, om man tror på gradualisme eller punkteret ligevægt, de fossile fund som bevis til at tale for evolutionsteorien frem for speciel skabelse…52
Det interessante, som vi skal se senere hen, er den måde, hvorpå darwinister stadig prøver at fremstille fuldt udviklede, komplette og perfekte fossiler som overgangsformer, eller fremstiller deres egne. Hovedårsagen til, at de tyr til dette bedrag, er uden tvivl deres manglende evne til at producere noget videnskabeligt evidens og deres desperation. Det hovedelement, som gør darwinismen til et bedrag, er, at tilhængere af denne overtroiske religion må kaste sig ud i svindelnumre, løgne og bedrag. Tilhængerne af denne overtroiske tro påstår, at de handler i videnskabens navn, men videnskabens fund afkræfter åbenlyst evolutionsteorien. I darwinisters øjne kan darwinismen kun holdes oppe ved hjælp af utallige løgne. Det er grunden til, at deres ”overgangsformer fundet” propaganda, som udgør en del af dette, også er et stort bedrag.
Uden nogen overgangsformer leder darwinister efter en løsning til at fremstille uddøde livsformer som overgange. Men alle disse levende væsner var komplette og fuldt udviklede. |
Darwin blev forbløffet, da han fandt et forstenet ginkgo blad under sin forskning. Et identisk modstykke til noget, som lever I dag, blev fundet med præcis samme udseende, som det har i dag, i millioner år gammel jord. Dette fossil, som i sig selv var nok til at modbevise hans teori, og som bekymrede Darwin i høj grad, blev beskrevet af Darwin som et ”levende fossil”.
Hvis Darwin levede i dag, så er der ingen tvivl om, at hans bekymring på området ville være endnu større, for ginkgo bladet er ikke det eneste levende fossil, der er overlevet. Nogle af de 500 millioner fossiler, som er blevet udgravet til dato, tilhører komplette og fuldt udviklede uddøde entiteter, mens størstedelen repræsenterer levende fossiler. Millioner år gamle fossiler fra mange forskellige arter, som lever i dag, er blevet fundet og fremstillet. (For detaljer, se http://www.fossil-museum.com/fossils/ and http://atlasofcreation.com/index.php). Nutidens levende heste, giraffer, fisk, hunde, fugle og reptiler har alle efterladt spor, som er millioner af år gamle, med samme stadie og fremtræden, som de har nu. Fossilerne illustreret i Atlas of Creation volumenerne og de, som vises på diverse udstillinger og på the Fossil Museum hjemmesiden, repræsenterer kun få af de pågældende eksemplarer. Der er så mange af disse eksemplarer, at næsten alle de livsformer, som lever i dag, er repræsenteret ved medlemmer af samme art, som går millioner af år tilbage. Og disse fossiler er i total harmoni med de organismer, som findes i dag. Der er ingen forskel mellem fossiler, som går millioner af år tilbage, og nulevende ting. Livsformer har aldrig ændret sig. De er det samme nu, som da de først blev skabt.
Et 50 millioner år gammelt ginkgo blad er identisk med de nutidige. |
Niles Eldregde, den velkendte evolutionistiske palæontolog og kurator ved American Museum of Natural History, opsummerede deres hjælpeløshed over for den virkelighed, at levende fossiler er et af de største dilemmaer for evolution:
… det lader til, at der næsten ikke har været nogen ændringer på nogen dele, vi kan sammenligne, mellem den levende organisme og dens forstenede forfædre fra den fjerne, geologiske fortid. Levende fossiler legemliggør temaet om evolutionær stabilitet til en ekstrem grad… Vi har ikke fuldstændig løst gåden om levende fossiler. 53
Selvom Eldredge, med sine egne øjne, forsøger at skjule darwinisternes fortvivlelse ved at bruge udtrykket ”evolutionær stabilitet” og prøver at give det indtryk, at ”en evolutionær proces virkelig fandt sted i fortiden, men så undergik stabilitet”, så er faktum at: de fossile fund viser tydeligt, at evolution aldrig fandt sted på noget tidspunkt. Alle levende arter opstod på et øjeblik med alle de egenskaber, de besidder i dag, og de har aldrig ændret sig over mange millioner år. Fisk har altid eksisteret som fisk, reptiler som reptiler, pattedyr som pattedyr og mennesker som mennesker. De fossile fund, Darwins store håb, har vist sig at være det stærkeste bevis mod hans teori.
Der er ingen tvivl om, at denne tilstand udgør et kæmpe bump for evolutionsteorien, som ikke er bekræftet af et eneste overgangsfossil. Det er grunden til, at darwinistiske kredse tildækker eksistensen af levende fossiler og aldrig taler om dem, selvom de er meget klar over den sande situation. En, der ser på evolutionistiske kilder, vil få det indtryk, at der kun er nogle få levende fossiler, fordi kun få levende fossiler nævnes af darwinister. Disse kilder prøver også at danne det indtryk, at det er mirakuløst, hvordan disse nye fossiler ikke har ændret sig, og at de er en ”undtagelse” blandt alle de opdigtede ”beviser” på evolution.
Men dette er et bedrag.
Levende Fossiler | |
Et 54 til 37 millioner år gammelt forstenet sassarfas blad Et 40 millioner år gammel forstenet diospyros blad En 125 millioner år gammel forstenet guldsmed | En 110 millioner år gammel forstenet tarpon En 150 millioner år gammel forstenet østers En 4 millioner år gammel forstenet søhest |
Et 65 millioner år gammelt forstenet kranie fra en los Et 51 millioner år gammelt forstenet kranie fra en sjakal Et 45 millioner år gammelt forstenet kranie fra en zebra | Et 3,9 millioner år gammelt forstenet kranie fra en kamel Et 50 millioner år gammelt forstenet kranie fra en antilope En 98 millioner år gammel forstenet skildpadde |
Den amerikanske palæontolog, S. M. Stanley, beskriver, hvordan det darwinistiske diktatorskab, som dominerer den videnskabelige verden, ignorerer og skjuler dette faktum fra de fossile fund:
Den kendte fossile optegnelse er ikke, og har aldrig været, i overensstemmelse med gradualisme. Det, som er bemærkelsesværdigt, er, at selv oppositionens historie er blevet tilsløret gennem en række historiske omstændigheder… ”Størstedelen af palæontologer følte, at deres beviser simpelthen modsagde Darwins fokus på minimale, langsomme og kumulative ændringer, som fører til arters transformation.” … [men] deres historie er blevet undertrykt.54
Men uanset, hvor meget de prøver at skjule det, så kan et faktum ikke længere tilsløres: der er millioner af levende fossiler. Darwins evolutionsteori er lige nu totalt i ruiner over for de fakta, som afsløres af fossiler. Videnskabelige fund har knust darwinismen. Darwinister kan ikke tilsløre disse fossiler, som beviser Skabelsens faktum. Disse fakta er ude i det åbne, og darwinismens kollaps er blevet åbenbaret af de fossile fund – engang darwinismens vigtigste grundlag.
De darwinistiske kneb har slået fejl. De fossiler, som darwinismen forventede ville bekræfte teorien, har faktisk, ved Allahs lov og vilje, sat en stopper for den. Folk har altså set den sandhed, at Allah skaber alle levende ting fra ingenting. Når de har set dette, så kan ingen modsigende påstand have nogen værdi eller effekt. Almægtige Allah har bestemt, at dajjals system skulle kollapse. Dette kan unægteligt ses af alle. Vores Almægtige Herre fortæller i et vers, hvordan Han har skabt alle ting fra ingenting:
Hvordan kan I fornægte Allah? Da I var døde, gav Han jer liv. Så vil han lade jer dø, så vil Han atter give jer liv, og så vil Han lade jer vende tilbage til ham. Han er Den, som har skabt alting på jorden for jer, og som derefter vendte Sig mod himmelhvælvingen, og (Han) formede den til syv himle. Hans viden omfatter alt. (Surah al-Baqara, 28-29)
Den kambriske periode er en af de ældste i historien, og den fandt sted for mellem 543 og 490 millioner år siden. Inden det bestod liv af encellede organismer og få flercellede organismer, men gennem denne periode opstod hele det enestående, varierede liv pludselig på et perfekt, fuldt udviklet stadie. Alle disse livsformer havde enestående komplekse egenskaber, totalt modsat tidligere livsformer, og meget ligesom levende ting i dag. Dette betyder, at den kambriske periode giver endnu et dødeligt stød til evolutionsteorien.
Fossilerne fra den kambriske periodes livsformer viser prøver på 55 forskellige dyrerækker, inklusiv de, der findes i dag. (Række: den største kategori, som findes efter ”rige” i klassifikationen af levende ting, ifølge deres grundlæggende fysiske karakteristika.) For at sige det på en anden måde, så fandtes nutidens levende væsner og endnu flere med alle deres perfekte, grundlæggende fysiske strukturer for 540 millioner år siden. (Det nuværende antal rækker er 359. Kambriske livsformer er identiske til nutidens levende ting, som udviser fejlfri kompleksitet. Dette afviser Darwins fiktive evolutionære træ og vælter de falske mekanismer, som er blevet foreslået for denne mytiske proces. Ifølge Darwins evolutionsteori må encellede organismer, efter dannelsen af den først celle og ved tilfælde, have styret verden. Efter det å det aktive liv, som startede med simple, flercellede organismer fortsætte i form af en, vandlevende dyrerække. Antallet af rækker skulle så øges gradvist, og antallet af arter skulle vokse proportionelt. Men den virkelighed, som afsløres af kambriske fund, er meget anderledes. Tingene skete præcist modsat Darwins opdigtede evolutionstræ med en større diversitet helt i starten af naturhistorien, end den der findes i dag, lige efter encellede organismer. (For detaljer, se The Cambrian Evidence That Darwin Failed to Comprehend, Harun Yahya).
En forbløffende variation af liv opstod i den kambriske periode, og alt var i sit perfekte stadie |
Det vil bestemt være knusende for en, der er dybt hengivet til den darwinistiske ideologi, at opdage dette. Som en af de mest loyale tilhængere af denne kætterske religion, blev Charles Doolittle Walcott, en palæontolog og direktør for Smithsonian Institute, et af de mest velkendte museer i USA, rystet over den diversitet, han begyndte at opdage i de kambriske fossiler i 1909. Under sin forskning, som han fortsatte til 1917, samlede han hele 65.000 fossiler. Disse tilhørte alle komplekse kambriske livsformer.
Når man husker på de darwinistiske bedrag, så skulle det ikke være nogen overraskelse, at disse fossiler, som varslede darwinismens ødelæggelse, øjeblikkeligt blev gemt væk af den samme darwinist, som fandt dem. Walcott besluttede sig for at tildække disse fossiler, som skræmte ham, fordi de truede med at knuse den overtroiske tor, som han var et medlem af, og som derved modsagde hans egne holdninger. Han låste de fotografier, han havde taget, og andre dokumenter væk i skuffer på the Smithsonian Museum. Disse specielle og importerede fossiler så først dagens lys 70 år senere.
Den israelske forsker Gerald Schroeder kommenterer:
Hvis Walcott ville det, kunne han have ansat en falanks af studerende til at arbejde på fossilerne. Men han valgte ikke at vælte evolutionens båd. I dag er fossile repræsentanter fra den kambriske ære blevet fundet i Kina, Afrika, de britiske øer, Sverige, Grønland. Eksplosionen [i den kambriske periode] var verdensomspændende. Men før det blev korrekt at diskutere eksplosionens enestående natur, blev data simpelthen ikke indrapporteret.55
De kambriske fossiler, fundet af Walcott i Burgess Shale, blev reeksamineret årtier efter hans død. Et eksperthold kendt som ”the Cambridge Group”, udgjort af Harry Blackmore Whittington, Derek Briggs og Simon Conway Morris udførte en detaljeret analyse af fossilerne i 1980-erne, og de konkluderede, at den fauna var meget mere alsidig og enestående, end Walcott havde bestemt. De nåede den konklusion, at nogle af fossilerne ikke kunne klassificeres under de kategorier for liv, vi har i dag, og derfor repræsenterede de andre dyrerækker end de, som eksisterer nu. Livsformer opstod pludseligt, i perfekte og komplekse stadier, i den kambriske periode fra 490 til 543 millioner år siden.
Den komplekse struktur i trilobittens øjne, en af de udbredte livsformer i den kambriske periode, eksisterer stadig i sin identiske form i leddyr som guldsmeden og bien. Dette fantastiske kunstværk, som daterer 450 millioner år tilbage, er blot et af Allahs fantastiske værker. |
Konklusionen var så uventet for darwinister, at forskere talte om denne pludselige aktivitet som en ”eksplosion”. ”Den Kambriske Eksplosion” var et af de mest usammenlignelige og uforklarlige fænomener i videnskabens historie for evolutionære forskere. Som resultat af disse fund, som konfronterede evolutionister, som allerede var ved et dødvande på alle områder, skulle de have sat en stopper for de fortællinger, de havde udviklet til propaganda, og vendt tilbage til ”problemet i at redegøre for livets oprindelse.” (Selvfølgelig var dette et problem for darwinister, som ikke havde nogen rationel og videnskabelig forklaring for livets oprindelse. Enhver, der tænker logisk og videnskabeligt, kan tydeligt se, at livet og universet er et værk af Almægtige Allah). Darwins opdigtede livstræ var blevet vendt på hovedet, og virkeligheden var nu i total konflikt med evolutionsteoriens fundamentale logik.
Darwinister er stadig stille, når det gælder den Kambriske Eksplosion, som viser højere livsformer og Allahs fantastiske Skabelse. Darwinister er blevet meget stille over for disse enestående fund, og de opfører sig ganske som om, at de ikke eksisterer. De udgiver utallige bedrageriske scenarier om livets historie, som de har drømt sig til, i videnskabelige tidsskrifter, men de prøver at undgå at påminde folk om dette kæmpe fænomen for 540 millioner år siden, og om, hvordan det totalt afkræfter evolutionsteorien. Charles Doolittle Walcotts åbenlyse bedrag, da han tildækkede kambriske fossiler, er et perfekt eksempel på, hvor langt darwinister vil gå for at skjule sandheden og cementere end grundløs teori.
Hvis darwinisme virkelig var en videnskab, hvis fortalerne for darwinisme virkelig var videnskabelige, så ville så videnskabeligt væsentlige fund, sådan en stor opdagelse, blive fremhævet og diskuteret som noget vigtigt på videnskabelige hjemmesider og i bøger og artikler. Det faktum, at det modsatte gælder, med gentagne forsøg på at skjule konkrete videnskabelige fund, stammer fra, at darwinisme ikke er en videnskab men en falsk religion, som er opstået som krigslist fra antikrist. Bygget på en løgn, forsøger denne teori at overleve gennem bedrag. Tilsløringen af de kambriske fossiler var bare ét af de videnskabelige bedrag, som blev begået i darwinismens navn.
I modsætning af, hvad darwinisterne påstår, så er Archaeopteryx ikke en overgangsform men en perfekt fugl, hvis skelet og fjerstruktur gør den ideel tilpasset til flyvning. |
Den fossile fugl, opdaget i Tyskland i 1860 og navngivet Archaeopteryx, besad visse egenskaber, som ikke findes hos nutidens fugle. Darwinister brugte tænderne i dens kæbe, kløerne på dens vinger og dens lange hale som spekulationer, og fuglen blev hurtigt sammenlignet med reptiler og udråbt, i mangel på videnskabelige grundlag, som en overgangsform mellem reptil og fugl.
Men denne påstand var et forfærdeligt bedrag.
Kort efter, at darwinister havde mytologiseret Archaeopteryx som en falsk overgangsform, blev de fossile knogler undersøgt nærmere, og det kom frem, at denne livsform faktisk ikke var en ”primitiv fugl”, som viste en opdigtet overgang fra reptiler til fugle, men at dens skelet- og fjerstruktur faktisk var ideelt til flyvning, og at de egenskaber, i modsætning til reptilers, faktisk kunne findes i fugle, som havde levet i fortiden og endda i nogle, som stadig lever i dag. Det pro-darwinistiske tidsskrift Science erklærede åbent dette:
Archaeopteryx kan nok ikke fortælle os meget om den tidlige oprindelse af fjer og flyvning i sande protofugle, fordi Archaeopteryx, i moderne forstand, var en fugl.56
Archaeopteryx er en mosaik livsform, som indeholder egenskaber fra forskellige arter. Mosaik former interesserer forskere med deres komplekse strukturer, og de beskrives som levende ting, der besidder egenskaber, som tilhører diverse arter. Det bedrag, som darwinister begik omkring Archaeopteryx, stammer fra det faktum, at fossilet tilhører en mosaik form. Faktum er dog, at mosaik organismer, ligesom alle andre livsformer i dag, er komplekse eksempler på Skabelse. Den franske biofysiker, Pierre Lecomte du Nouy, kommer med denne indrømmelse på området:
Vi er ikke engang autoriserede til at betragte det enestående tilfælde af Archaeopteryx som et sandt led. Ved led mener vi et nødvendigt stadie for overgang mellem klasser såsom reptiler og fugle, eller mellem mindre grupper. Et dyr, som udviser egenskaber, der tilhører to forskellige grupper, kan ikke behandles som et sandt led, så længe de mellemliggende stadier ikke er blevet fundet, og så længe overgangsmekanismen forbliver ukendt. 57
Mange darwinistiske kredse er faktisk kommet med den indrømmelse. To af de mest kendte darwinister i det 20. århundrede, Stephen Jay Gould og Niles Eldredge, som var ansvarlige for bedraget om den punkterede evolution, er også enige i, at Archaeopteryx ikke kan betragtes som en overgangsform.58 Jonathan Wells indrømmer det faktum, at fossilet ikke udgør et bevis for evolutionen, og at videnskabelige kredse er enige om dette, da han sagde, ”Verdens smukkeste fossil, prøven Ernst Mayr, kaldet ’det næsten perfekte led mellem reptiler og fugle’, er stille blevet lagt på hylden, og søgningen efter manglende led fortsætter, som var Archaeopteryx aldrig blevet fundet.”59 Men det interessante er, at selvom darwinistiske forskere har gjort den indrømmelse, så arbejder man stadig for at fremstille Archaeopteryx fossilet som en overgangsform i darwinistiske udgivelser. Jonathan Wells beskriver situationen:
Nogle biologi lærebøger fortsætter med at præsentere Archaeopteryx som det klassiske eksempel på et manglende led. Maders 1998 Biology kalder det ”et overgangsled mellem reptiler og fugle”, og William Schraer og Herbert Stoltes 1999 Biology: The Study of Life fortæller studerende, at ”mange forskere mener, det repræsenterer et evolutionært led mellem reptiler og fugle.60
Der kan ikke være nogen tvivl om, at dette stammer fra et ønske om at lade dette store bedrag bestå. Fordi darwinister ikke er i stand til at forlade deres teorier i manglen på overgangsformer, så forsøger de i stedet at producere falske. Det forklarer de desperate og bedrageriske forsøg på at holde Archaeopteryx på dagsordenen.
Det faktum, at Coelacanth er en perfekt bundlevende fisk, som stadig lever i dag, fjernede alle de darwinistiske spekulationer på området. |
Selv opdagelsen af en levende dinosaur ville have været mindre overraskende. Fordi fossiler viser, at Coelacanth eksisterede 150-200 millioner år før fremkomsten af dinosauren. Væsnet, fremsat af mange forskere som forfaderen til landgående hvirveldyr, og som man mente forsvandt for mindst 70 millioner år siden, var blevet fundet! 61
Disse ord, fra en darwinist i april 2003 udgaven af Focus magasinet, beskriver forbløffelsen over opdagelsen af en levende Coelacanth (Latimeria chalumnae), som i årevis blev fremstillet som en overgangsform, i nutidens vande. Før 1938 havde darwinister gjort utallige påstande omkring den fossile Coelacanth, fortolket dens finner som ”ben, der skulle til at gå” og forstenede oliesække som ”primitive lunger”. Med al denne spekulation om fossilet, foreslog de, at de havde opdaget et manglende led.
Fangsten af en levende Coelacanth på en sådan tid var en stor skuffelse for darwinister. Denne, og mere end 200 andre levende blå fisk, hvoraf den sidste blev fanget i maj 2007, afviste fuldstændig alle de darwinistiske formodninger om fossilerne. Man indså, at Coelacanth var en overordentlig kompleks og højt udviklet bundlevende fisk, omkring 150 cm lang. I tillæg viste dyrene ikke nogen tegn på forandring over 450 millioner år. For at sige det på en anden måde, så var den kompleksitet i dag den samme, som den var for 450 millioner år siden.
Efter den videnskabelige indsigt i disse fakta fik den blå fisk sin plads som et eksempel på et levende fossil, og alle påstandene om, at den var en overgangsform, blev trukket tilbage. Darwinister mistede endnu et fossil, de havde spekuleret så meget over. Var dette dyr ikke blevet fundet i nutidens have, så ville der, ligesom med Archaeopteryx, ikke være sat en stopper for darwinisternes spekulationer om den. Den ville stadig blive fremstillet som den største repræsentant på overgangen fra vand til land, og der ville have været tusindvis af gisninger om, at den var den fineste, utvivlsomme overgangsform. Endvidere ville darwinister også forsøge at miskreditere de, som siger, at dyret ikke er en overgangsform men en perfekt marineorganismer, ligesom vi ser med alle de andre angivelige overgangsformer.
Men faktum er, at de, som ønsker at bedrage andre uden videnskabelig basis, aldrig vil opnå deres mål. Som vores Herre siger i et vers:
Vid! Sandelig, alle i himlene og alle på jorden tihører Allah. Og de, der tilbeder noget andet ud over Allah, følger ikke (falske) medguder. De følger kun antagelser; de udtaler ikke andet end løgn. (Surah Yunus, 66)
|
Da darwinister ikke kan producere noget overgangsfossil, prøver de at bedrage folk med fiktive illustrationer i stedet. Men disse billeder er alle falske. |
Da darwinisme ikke er baseret på noget sandt videnskabeligt bevis eller grundlag, forsøger den at få støtte ved at præsentere falske beviser. Det er derfor nok for darwinister at have materialer, som de kan spekulere over. Darwinister tager fossiler fra uddøde livsformer, som de kan spekulere over, former dem på diverse måder og bruger dem som værktøjer til deres ideologi. Coelacanth, som angiveligt var uddød, blev i årevis fremstillet som det bedst kendte eksempel på den opdigtede overgang fra vand til land, men det levende eksempel på den, som efterfølgende blev fanget i nutidens vand, er det vigtigste bevis for dette bedrag. Darwinister prøver at bruge samme taktik for andre livsformer og for mennesket. De kategoriserer alle fossiler, de finder, på basis af deres udseende og giver dem en titel af ”overgangsform”, som de ønsker det. Men alle de fossiler, de beskriver som ”overgangsformer”, tilhører, ligesom Coelacanth, perfekte og fejlfri levende ting.
Ugyldigheden af alle de fossiler, som beskrives som overgangsformer, er efterfølgende blevet bevist, og det er blevet videnskabeligt etableret, at de alle tilhører komplekse, uddøde livsformer. Når det gælder menneskets angivelige evolution, så går spekulationerne generelt enten på uddøde aber eller bestemte menneskelige folk, som levede på et tidspunkt i fortiden. Alle påstande om ”overgangsformer” til dato har været vaseret på denne spekulative teknik. For eksempel er utallige kranier, som darwinister har forsøgt at fremstille som eksempler på menneskets fiktive evolution, blevet videnskabeligt bevist at tilhøre uddøde abearter eller menneskeracer. Og de pågældende kranier er alle blevet fjernet fra den videnskabelige litteratur:
- Et fossil fundet i 1891 og navngivet The Java Man, og fossilet kendt som Pekingmennesket, opdaget i 1923, blev begge vist at være falske overgangsformer i 1939.
- Man indså i 1927, at en enkelt fossil tand, som angiveligt repræsenterede det vigtigste bevis på en overgangsform i 1922 og blev navngivet the Nebraska Man, egentlig tilhørte en vild gris.
- Et fossil opdaget i 1959 og navngivet Zinjanthropus blev efterfølgende opdaget at tilhøre en normal abe og blev fjernet fra den videnskabelige litteratur i 1970.
- Ramapithecus, fundet i 1930’erne og udstillet som en overgangsform i de næste 50 år, blev fjernet, da det blev vist, at det var en almindelig bavian i 1981.
- Lucy, fundet i 1974 i Afrika, blev ugyldiggjort af forskning i 1999-2000, og fossilet blev også fjernet fra den videnskabelige litteratur.
- Kraniet, kaldet Taung-barnet, blev opdaget i 1924 og afkræftet i 1954, da man fandt ud af, at det tilhørte en ung gorilla.
- Det blev afgjort, at Turkana Boy fossilet, opdaget i 1984 og fremstillet som Homo Erectus, faktisk var omkring 12 år gammel og ville have været 1,83 m høj, når han blev voksen. Den oprejste struktur på skelettet er på ingen måde anderledes end mennesker i dag. Man forstod, at alle spekulationerne om fossilet var falske.
I en erklæring i Nature magasinet indrømmede evolutionisten L. B. Halstead fra geologiafdelingen på University of Reading, at alle fossiler til dato fremstillet som beviser for såkaldt evolution, faktisk ikke udgjorde noget bevis for menneskelig evolution, og at darwinister faktisk ikke havde nogen bekræftende fund på området overhovedet:
Dette præsenterer for første gang offentligheden med den idé, at der ikke er nogen faktiske fossiler, som er menneskets direkte forfædre. [Dette er] Hvad kreationisterne har insisteret på i årevis…62
Biologen Lyall Watson siger også, at darwinister ikke har udgravet et eneste fossil, som kan bevise menneskets angivelige evolution:
Moderne aber lader for eksempel til at være kommet af ingenting. De har ingen gårsdag, ingen fossiler. Og det moderne menneskes sande oprindelse – oprejste, nøgne, værktøjsproducerende, storhjernede væsner – er, hvis vi skal være ærlige over for os selv, et lige så mystisk spørgsmål.63
Uanset, hvor modvillig Lyall Watson var for åbent at indrømme tilfældet, at kalde menneskets oprindelse ”et mystisk spørgsmål”, så er menneskets oprindelse faktisk helt klar: Allah skabte mennesket ligesom alle andre levende ting, og konkrete videnskabelige fund bekræfter dette. I tillæg konfronteres darwinister altid af tidsspørgsmålet med ethvert nyt fossil, som udgraves. De skal hele tiden ”tilbagestille” de datoer, de har fundet på for evolutionen, og ændre deres påstande, når de ser, hvordan fossiler modsiger evolutionen. For eksempel viser det faktum, at 200 millioner år gamle menneskefodspor blev fundet i ét stratum samt menneskeknogler i et stratum fra Kridttiden (144 til 65 millioner år), at mennesker går mindst 100 millioner år tilbage.64 Når evolutionister så formoder, at mennesker først opstod for 50.000 år siden, så ser vi bestemt på en stor uoverensstemmelse. Nye fossiler fra august 2007 viste, at livsformerne kaldet Homo Erectus og Homo Habilis af evolutionisterne faktisk levede på samme tid. Tidsproblemet er endnu en faktor, som sætter darwinister i et håbløst dilemma, når det gælder menneskets såkaldte evolution.
Men på trods af alle disse fakta, så fortsætter darwinister stadig med at fremstille disse flaske fossiler som beviser og omdanner dem, med deres egne øjne, til dele af myten om den menneskelige evolution. De bedrager stadig folk og fortsætter med at bruge disse fossiler, hvis ugyldighed er videnskabeligt bevist, i videnskabelige kilder og skolernes lærebøger. Forfatteren Hank Hanegraaff kommenterer på denne bedrageriske teknik:
Spekulationer om Pithecanthropus Erectus, abemennesket, som gik oprejst, er langt den mest berømte ’abemenneske’ fiktion, som stadig cirkulerer som fakta. Mens han over tiden har udviklet sig til en nye klassifikation kaldet Homo Erectus, så betragter millioner ham som en venlig forfader, ikke blot et fossil, og taler om ham med kælenavnet The Java Man.
Man ved generelt, at The Java Man først blev opdaget af en hollænder kaldet Eugene Dubois på den hollandske østindiske ø, Java, i 1981. Det, mange ikke ved, er det faktum, at The Java Man ikke består af andet end en kraniekalot, et lårben, tre tænder og en stor del fantasi. Endnu mere forstyrrende er det faktum, at lårbenet blev fundet 50 feet (15 meter) fra kraniekalotten, og et helt år senere… Denne vandretur, omtalt som Selenka Ekspeditionen, inkluderede nitten evolutionister, som var fastsat på at demonstrere, at de evolutionistiske gisninger om The Java Man var sande. Men deres 342 sider lange videnskabelige rapport, som, ifølge [Sir Arthur] Keith [en berømt evolutionist] ’befaler vores uforbeholdne ros’, demonstrerer uden tvivl, at The Java Man ikke spillede nogen rolle i den menneskelige evolution.”
På trods af al den evidens er det i sandhed fantastisk, at Time magazine trykte ”How Man Began”, en artikel, som skamløst behandlede The Java Man som om, det var en sand evolutionær forfader.65
På denne måde blev darwinistiske udgivelser en del af det darwinistiske bedrag. Darwinistiske bøger, skrevet af eminente professorer og forskere, gengiver disse falske scenarier, som er fuldstændig baseret på bedrag, frem for at producere sand, videnskabelig evidens. Grunden til, at kranier, som er blevet fjernet fra den videnskabelige litteratur, og hvis ugyldighed er blevet videnskabeligt etableret, stadig holdes på dagsordenen, er for at dette bedrag kan opretholdes. Som den evolutionistiske zoolog, Robert Martin, sagde til New Scientist magasinet om emnet:
I senere år har flere forfattere skrevet populære bøger om menneskets oprindelse, som var baseret mere på fantasi og subjektivitet end på fakta og objektivitet…66
I dag har darwinister ikke et eneste kranie eller et eneste knoglefragment, som kan bruges som bevis for en angivelig menneskelig evolution. Den bedrageriske metode brugt af darwinister, som ikke er i stand til at bære denne situation, fortsætter med at bedrage folk ved hjælp af sådanne falske overgangsfossiler.
Darwinisters Falske Kranier | |
FALSK Pekingmennesket FALSK Javamennesket FALSK Barnet fra Taung FALSK Nebraska mennesket | FALSK Zinjanthropus FALSK Turkana-drengen FALSK Lucy |
47. Charles Darwin, The Origin of Species: A Facsimile of the First Edition, Harvard University Press, 1964, s. 172, 280
48. Wolfgang Smith, Teilhardism and the New Religion, A Thorough Analysis of the Teachings of Pierre Teilhard de Chardin, Rockford IL, Tan Books and Publishers, Inc. 1988, s. 8 - Nicholas Comninellis, Creative Defense, Evidence Against Evolution, Master Books, 2001, s. 181
49. Stephen Stanley, Macroevolution: Pattern and Process, San Francisco CA, W. H. Freeman, 1979, s. 39 - Nicholas Comninellis, Creative Defense, Evidence Against Evolution, Master Books, 2001, s. 153
50. Nicholas Comninellis, Creative Defense, Evidence Against Evolution, Master Books, 2001, s. 153
51. Nicholas Comninellis, Creative Defense, Evidence Against Evolution, Master Books, 2001, s. 152
52. Mark Ridley, "Who Doubts Evolution?", New Scientist, vol. 90, 1981, s. 831 - Nicholas Comninellis, Creative Defense, Evidence Against Evolution, Master Books, 2001, s. 152
53. http://www.nwcreation.net/fossilsliving.html
54. S. M. Stanley, The New Evolutionary Timetable: Fossils, Genes, and the Origin of Species, Basic Books Inc. Publishers, N.Y., 1981, s.71
55. Gerald Schroeder, "Evolution: Rationality vs. Randomness", http://www.geraldschroeder.com/evolution.html
56. Hank Hanegraaff, Fatal Flaws "What Evolutionists Don't Want You To Know", W Publishing Group, 2003 s. 19
57. Hank Hanegraaff, Fatal Flaws "What Evolutionists Don't Want You To Know", W Publishing Group, 2003 s. 22
58. Hank Hanegraaff, Fatal Flaws "What Evolutionists Don't Want You To Know", W Publishing Group, 2003 s. 22
59. Jonathan Wells, Evrimin İkonları, Gelenek yayınları, Ocak 2003, s. 131
60. Jonathan Wells, Evrimin İkonları, Gelenek yayınları, Ocak 2003, s. 130
62. L. B. Halstead "Museum of Errors", Nature, 20 Kasım 1980, s. 280 - Nicholas Comninellis, Creative Defense, Evidence Against Evolution, Master Books, 2001, s. 180
63. Lyall Watson, "The Water People", Science Digest, vol. 90, no. 5, Mayıs 1982, s. 44 - Nicholas Comninellis, Creative Defense, Evidence Against Evolution, Master Books, 2001, s. 181
64. F. A. Barnes, Desert Magazine, 38: 36-39, fiubat 1975 - Nicholas Comninellis, Creative Defense, Evidence Against Evolution, Master Books, 2001, s. 182
65. Hank Hanegraaff, Fatal Flaws "What Evolutionists Don't Want You To Know", W Publishing Group, 2003 s. 32-33
66. Robert Martin, "Man Is Not An Onion", New Scientist, 4 Ağustos 1977, s. 283 ve 285 - Nicholas Comninellis, Creative Defense, Evidence Against Evolution, Master Books, 2001, s. 181