Konklusion

Materialister forestiller sig, at en verden, dannet af tilfældigheder, eksisterer i et univers, som de vil kalde uendeligt og tidløst. Men der kan ikke herske nogen tvivl om, at mennesker – som bruger deres intelligens, grundlægger civilisationer, producerer robotter, skaber internettet, bruger alle disse ting, tænker og forstår fænomener, føler tvivl, opfører sig altruistisk, nyder et landskab, prøver at finde sandheden – ikke er et tilfældighedernes værk. På samme måde, som ingen livsform på Jorden blev til ved tilfælde, så kan mennesker – med deres milliarder af celler, de komplekse organeller inde i hver celle, glorværdige hjerner og enestående udseende – heller ikke være tilfældighedernes værk.

Modsat hvad materialister forestiller sig, så er ingenting på Jorden tilfældigt.

Hvis der ikke er noget tilfældigt i folk, i det de gør og opnår, så betyder det, at der må være en meningsfuld bevidsthed i dem. Hvis en person handler med bevidsthed, så må der være en overlegen intelligens, som skabte den bevidsthed, en Intelligens, som må være overlegent i forhold til at, individet gør, ser og ved.

Den Intelligens tilhører Allah, Som skabte mennesket fra ingenting og pustede Sin Ånd ind i ham.

En person vil glædes ved skønhed, hvis Allah vil det. Hvis Allah vil det, så vil han gøre opdagelser og opfinde teknologier. Hvis Allah vil det, vil han komponere musik, spille violin eller skrive bøger. Hvis Allah ønsker det, så vil en person glædes, sørge, føle nydelse, bekymring eller spænding. Nydelse af musik og skønhed er ved Allahs vilje. Nydelse af et skønt landskab, smukt tøj, korrekt adfærd, blomster, en kanin, et maleri eller en kage er alt sammen ved Allahs vilje. Ingen kan opleve nogle af disse ting, med mindre Allah vil det.

Det er ikke fysisk materie, som opnår disse ting. Det er ikke proteinerne, som opstår fra det mad, man spiser. Det er heller ikke cellerne i den menneskelige hjerne. Det er ikke menneskehjernen, for den kan ikke føle kærlighed. Hjernen har ingen evne til at nyde musik, kan ikke føle affektion for et egern, når det løber rundt. Hjernen føler ingen længsel, loyalitet eller hengivenhed. Hjernen føler ingen nostalgi, når den husker første dag i folkeskolen. Hjernen er blot et organ, udgjort af fedt, vand, proteiner og diverse kemikalier. Det er ikke hjernen, men menneskets sjæl, som elsker, glædes, føler skam og affektion og længes, når de mindes. Det er eksistensen af sjælen, som tilhører Allah, som gør mennesker menneskelige.

Om folk tror på sjælens eksistens eller ej, så vil de stadig skulle forlade deres jordslige kroppe og redegøre for sig selv i Allahs tilstedeværelse i det Hinsides. Den troende tror på, at de besidder en sjæl, som Allah har skænket dem. Dem og alle de andre – nægtere, materialister, darwinister, dem, som har nægtet sjælens eksistens i hele deres liv, dem, som siger ”vi består af en samling af neuroner”, og ”der er ikke noget Hinsides”, dem, som siger ”materie er det eneste absolutte” – uden undtagelse, alle sjæle, som nogensinde har levet, skal redegøre for sig selv i Allahs Tilstedeværelse. Hver især vil modtage en perfekt kompensation for deres gerninger. Hver især vil blive dømt med retfærdighed.

Om en person indrømmer en 1% sandsynlighed for, at disse fakta er sande, eller om de ”undrer” sig over det Hinsides, så må de nu forlade alle deres fejlagtige overbevisninger og gøre alt, de kan, for at forberede sig selv på det Hinsides ved at vende sig til vores Herre, Allah.

Det er altid muligt at rette op på sine fejl, så længe man lever i denne verden. Allah fortæller os dette i Sine vers:

Når de, som tror på Vore åbenbaringer, kommer til dig, så sig: ”Fred være med jer! Jeres Herre har foreskrevet Sig Selv nåde. Hvis nogen af jer begår noget dårligt i uvidenhed, men angrer det og forbedrer sig, så er Han visselig tilgivende, barmhjertig.” (Koranen, 6:54) De, som begår dårlige handlinger, men derpå angrer og tror – sandelig, din Herre er derefter tilgivende og barmhjertig. (Surah al-A‘raf, 153)

Livet i denne verden er en midlertidig bolig. Alt, som tilhører denne verden, er flygtigt. Ingenting, som tilhører mennesker i denne verden, er ægte. At forestille sig, at denne verden er virkelig, er som at formode, at en drøm er virkelig – at rette al sin energi mod det og lukke sine øjne og sin sjæl for alt andet. Allah er det eneste absolutte Væsen, den eneste sandhed. Darwinismen er kollapset og materialismen er død.

Accept af Almægtige Allahs eksistens betyder, at al falsk tro vil slutte. Formålet med denne bog er invitere alle til at se dette. Der er ingen tvivl om, at ”… det kun er de visdomsfulde, som tager formaningen til sig.” (Koranen, 13:19).

De sagde: "Højlovet være Du! Vi ved kun, hvad Du har lært os. Du er Den Vidende og Den Vise." (Surat al-Baqara, 32)