Hjernen Er Ikke Kilden til Personlig Identitet

Den Fejlfrit Udstyrede Menneskehjerne

Den sanselige verden, hvis detaljer vi har undersøgt, er en kunstig en, dannet via elektriske signaler. Men fortolker vores hjerner disse signaler og omdanner dem til en ven, vi genkender, en smuk blomst, et endeløst landskab, børn der leger i gaderne eller en elskværdig kattekilling?

Teknisk set er det sandt, at signalerne analyseres i hjernen. Materialister påstår så, at vi udelukkende består af vores hjerners neuroner, og at den verden, vi lever i, er resultatet af interaktionen mellem de nerveceller. De vedholder, at en entitet, som tænker, griner, glædes, genkender andre mennesker og kan analysere, er, med den evolutionistiske fysiker og opdageren af DNA Francis Cricks ord, ”en pakke neuroner”. 83

For en materialist er det ikke vigtigt, hvordan mennesker tænker, og hvordan de får betydning fra deres opfattelser. Det er ikke vigtigt, fordi materialister ikke har nogen forklaring på disse. Ifølge dem skal alt undersøges i en materiel forstand. Faktum er dog, at dette er en stor løgn, som ytres for at vende folk væk fra deres tro på Allah.

For at klargøre dette nærmere, så vil det hjælpe at gøre os fortrolige med hjernens generelle opbygning, en af de mest komplekse strukturer i verden.

En nyfødt baby har omkring 100 milliarder neuroner eller nerveceller, det højeste antal, en person kan have. Antallet af neuroner i den menneskelige hjerne stiger aldrig, men falder blot som tiden går.

Neuroner er nervesystemets grundlæggende strukturelle og funktionelle enhed. Ethvert neuron etablerer mellem et- og titusinde forbindelser med andre neuroner. De steder, hvor disse neuroner kontakter hinanden, kaldes synapser, stedet hvor informationsudvekslingen finder sted.

Ifølge Professor Ramachandran overgår ”antallet af mulige permutationer og kombinationer af hjerneaktivitet, med andre ord antallet af hjernestadier, antallet af elementære partikler i det kendte univers.”84

En nervecelle i hjernen besidder alle de strukturer, som er nødvendige for at opretholde cellens metabolisme, for at den kan fordøje proteiner og udføre alle de nødvendige funktioner.

En neuron har forgrenede udvidelser, kendt som dendritter. Dendritters største funktion er at modtage elektromagnetiske beskeder fra andre neuroner og videresende dem til cellen. Dendritter er relativt tykke på det sted, hvor de forlader cellen, men så deler de sig gradvist i ti eller endda hundredvis af grene, som så bliver tyndere og tyndere. Antallet af dendritter varierer afhængig af cellens funktion.

Each neuron in the brain makes up to 10,000 contacts with other neurons. The places where they contact are known as synapses, which are the places where information is exchanged. The number of the possible permutations and combinations of this cerebral exchange exceeds that of all the elementary particles in the known universe.

En anden udløber fra neuronet kaldes axonet, hvis job er at bære information til andre neuroner. Denne information tager form af en elektrisk strøm. Hjernen indeholder depoter til at lagre neurokemikalier, vesikler, som frigiver disse kemikalier til at bære beskeder til den næste celle i kredsløbet. Neuroner bærer derved information il de næste neuron via axoner. For at sige det på en anden måde, så tager dendritter information fra et andet neuron, og axoner sender det videre til et andet neuron. Axoner kan være så lange som en meter, eller de kan være kun nogle tiendedele af en millimeter lange.

Hvor mange forskellige slags neuroner er der i hjernen? Spørgsmålet er endnu ikke blevet fuldt besvaret, selvom det estimeres, at der er omkring halvtreds.85 På trods af forskellene i deres forme, størrelser, typer af forbindelser og neurokemiske indhold, så bærer alle neuroner information på næsten samme måde. De kommunikerer med hinanden på et elektrokemisk ”sprog”. Informationen opstår fra ét neuron og modtages af et andet i form af elektriske signaler, som produceres af ladede atomer eller ioner, særligt positivt ladede kalium eller natrium ioner eller negativt ladede klorid ioner.86 Hver af de 100 milliarder neuroner etablerer forbindelser med mellem nogle få tusinde og et hundrede tusinde andre neuroner. Generelt etablerer en voksen hjerne 100 billioner synapser eller forbindelsespunkter. 87

Crag Hamilton beskriver:

Hvad er det mest komplekse netværk endnu udviklet? Hvis du gættede på internettet, så gæt igen. Den menneskelige hjerne, med sin elektrokemiske matrix med over et hundrede milliarder neuroner, får internettet til at se ud som et avanceret spindelvæv. Med hvert neuron forbundet til omkring 50.000 andre neuroner, så giver det totalt hundrede billioner forbindelser. 88

Mellem det sted, hvor axonet, som videresender informationen fra et neuron, kontakter en anden neurons dendrit, er et mellemrum på omkring en milliontedel af en centimeter.89 Derfor rører axoner og dendritter ikke hinanden direkte. Forbindelser finder sted på mindre end en tusindedel af et sekund. Nogle neuroner udsender blot få dendritter, andre har et stort antal. Hvis vi prøvede at tælle antallet af forbindelser, der opstår inde i hjernen, i et tempo på én per sekund, så ville det tage tre millioner år, eller 42.000 menneskelige generationer. 90

Computers are merely an imitation of the brain’s perfect system. One byte of information in the brain can be instantaneously disseminated to 100,000 neurons. Therefore, the brain is hundreds of thousands of times faster than the fastest computer. It is impossible to compare the brain with modern-day technology.

I sin bog ’An Alchemy of Mind’, giver forfatteren fra The New Yorker, Diane Ackerman fra Cornell University, numeriske detaljer om dette komplekse system:

Så umuligt som det måske lyder, så har vi flere hjernecelleforbindelser, end der er stjerner i universet. Det synlige univers, mener jeg, fordi 96 procent af det målbare univers er usynligt, hvert fald for os. Hold fast i den tanke i et øjeblik, forestil dig rummets uendelighed – en karbonpapir nat gennemboret med utallige stjerner. Forestil dig så det mikroskopiske hurlumhej i én hjerne. En typisk hjerne indeholder omkring 100 milliarder neuroner, forbruger en fjerdedel af kroppens oxygen og de fleste af kroppens kalorier, selvom den kun vejer omkring tre pund. En 10 watt lyspære bruger samme mængde elektriske energi. På et punkt i hjernen, som ikke er større end et sandkorn, udfører 100.000 neuroner deres arbejde i en milliard synapser. I hjernebarken alene mødes 30 milliarder neuroner i 60 billioner synapser, som er en milliardtedel af en tomme brede. 91

Med Nobelprisvinderen Gerald M. Edelmans, direktør for Neurovidenskabeligt Institut ved Rockefeller University, ord:

Hvis vi talte én synapse per sekund, så ville vi ikke blive færdige før om 32 millioner år. Hvis vi overvejede antallet af mulige neurale kredsløb, så ville vi beskæftige os med hyperastronomiske tal: 10 efterfulgt af mindst en million nuller. 92

Et af de mest forbløffende fakta er, at ingen given menneskelig hjerne, med disse enestående statistikker, er identisk med nogen anden hjerne. Hjerner er ikke ens, selv hos identiske tvillinger. Dette fantastisk komplekse system er blevet arrangeret separat og antager en forskellig form, ved Allahs vilje, hos ethvert menneske. Men den bevarer stadig samme kompleksitet. 93

Computere designes ved at imitere hjernens perfekte system. Kerry Bernstein, en erfaren teknologiekspert fra IBM, et af de største firmaer på computerområdet, siger, at selvom computere har kopieret hjernen på mange områder, så er hjernens design for perfekt til at blive efterlignet ved at bruge nuværende teknologi. Bernstein kommer med følgende kommentar:

Der er et enestående parallelt kredsløb i hjernen. En enkelt databyte kan nå 100.000 neuroner på samme tid. Dette gør hjernen hundredtusindvis af gange hurtigere end den hurtigste kendte computer. Det er umuligt for os at udføre dette elektronisk. 94

Derfor er det for letkøbt at sammenligne hjernen med en computer, og det giver ikke fuld retfærdighed til hjernens overlegne kapacitet. Gerald M. Edelman siger dette:

For det første præsenteres verden bestemt ikke til hjernen som et stykke computerbånd, som indeholder en entydig række af signaler. Ikke desto mindre… medierer hjernen læring og hukommelse og regulerer samtidig et væld af kropslige funktioner. Nervesystemets evne til at udføre perceptuel kategorisering af forskellige signaler til syn, lyd osv., inddele dem i de passende klasser uden en arrangeret kode, er bestemt specielt og kan stadig ikke trumfes af computere. Vi forstår ikke fuldstændig, hvordan denne kategorisering udføres…95

Hjernens system er bogstaveligt talt perfekt. Det, vi taler om her, er interaktionen af neuroner, med axoner og dendritter, som modtager og videresender data i et komplekst system. Men hvad er kilden til den ”ydre verden” i hjernen og de egenskaber, som gør mennesker til mennesker? Kunne neuroner og den hjerne, de udgør – produktet af at kombinere blinde og ubevidste atomer – være kilden til en så avanceret bevidsthed?

Professor Vilayanur Ramachandran har dette at sige:

Selvom det er almen viden, så bliver det ved med at forbløffe mig, at al rigdommen i vores mentale liv – alle vores følelser, vores tanker, vores ambitioner, vores kærlighedsliv, vores religiøse følelser, og selv det, som vi hver især betragter som vores eget, intime selv – det er blot aktiviteten af disse små pletter af gele i vores hoveder, i vores hjerner. 96

Dette er en uforståelig situation for materialister, som leder i hjernen efter alle de elementer, som gør mennesker til mennesker – glæder, tvivl, tro og personlig identitet. De vedholder, at følelser såsom lykken, når du møder en ven, glæden når du ser en hvalp, tro, følelser, valg, sentimentalitet, glæde og sorg – alle stammer fra neuroner. En forskere og neurologer, som undersøger hjernen, har ikke været i stand til at finde kilden til disse. Af den grund har det fundet på en ny definition og siger, at kilden til det, der gør mennesker til mennesker, er ”bevidsthed”.

Men hvad er bevidsthed? Og hvordan kan materialister redegøre for det?

Begrebet “Bevidsthed” Som Materialister Ikke Kan Forklare

Within the brain, where do the external world and the features that make human beings human reside? Can neurons consisting of accumulations of blind, unconscious atoms be the source of such a sublime consciousness? Of course not! Its origin lies solely in the human soul.

Hvem er det, som observerer og nyder en farverig blomsterhave på et mørkt sted uden behov for øjne, nethinde, linse eller synsnerver?

Hvem er entiteten, som via elektriske signaler genkender en vens stemme uden behov for et øre, som genkender dem og glædes ved at høre dem?

Hvem er det, som dufter kagen i bageriet og nyder det?

Hvem er det, som glæder sig over at se en blomst, som føler kærlighed, når han ser en killing, som aer den pels uden behov for en arm, finger eller muskel?

Kan et stykke væv, som består af nerveceller, og som kun vejer nogle få hundrede gram, være årsag til de liv, vi lever, vores sorg, glæde, venskaber, loyalitet, ærlighed og spænding?

Hvis entiteten, som opfatter alle disse ting, ikke er hjernen, hvem er det så?

Er det en ”lille mand” inde i vores hjerner, som opfatter den eksterne verden?

Eller ”observatøren”, som kvantefysikken taler om?

Er denne observatør et sted inde i hjernen?

Hvis ikke, hvor er den så?

Fred Alan Wolf giver dette svar:

Vi ved, hvad en observatør gør fra kvantefysikkens synspunkt. Men vi ved ikke, hvem eller hvad observatøren egentlig er. Det betyder ikke, vi ikke har prøvet at finde et sted. Vi har ledt. Vi er gået ind i dit hoved. Vi har søgt i hver åbning for at finde noget kaldet en observatør. Og der er ingen hjemme. Der er ingen i hjernen. Der er ingen i hjernens kortikale regioner. Der er ingen i de subkortikale regioner eller de limbiske regioner i hjernen. Der er ingen der, kaldet en observatør. Men alligevel har vi denne oplevelse af, at der er noget kaldet en observatør, som observerer verden derude. 97

Forskere indser nu, at hjernen ikke er kilden til opfattelser, og at den blot fungerer som et køretøj. Endvidere har forskere nu fuldstændig forladt ideen, som herskede for århundreder siden, om ”den lille mand inde i hjernen”. Forskere har tydeligt set, at den entitet, de kalder ”observatøren”, er helt afhængig af hjernen. De ved nu, at kilden til opfattelser er den menneskelige bevidsthed.

I sin bog Closer to Truth:Challenging Current Belief kommer Robert Lawrence Kuhn med denne beskrivelse:

Hvorfor er nogle fysikere pludselig så interesserede i menneskets sind? Er sindet lige så virkeligt som materie? Nogle få er begyndt at tænke over, om sindet egentlig er den ”virkelige virkelighed” og materie en vildledende illusion. Hvad er det med mentale aktiviteter, som gør, at så kloge mennesker kommer med så vilde spekulationer? En del af grunden er de mærkelige implikationer af to fundamentale teorier, som har ændret vores virkelighedssans for evigt: kvantemekanikken, som tilhører usikkerhed på det subatomisk niveau, og relativiteten, som forener rum og tid i universets struktur. Men kan fysikkens teorier forklare sindets mekanismer? Kan atomers adfærd bestemme menneskers adfærd? Kan universets struktur beskrive, hvordan vi tænker, føler og ved? 98

En persons liv, opfattelser, kærlighed, glæde, sorg, tanker – kort sagt alt det, som gør mennesker menneskelige – er bestemt ikke produktet af atomers adfærd. Det, som skænker mennesker deres menneskelighed, gør dem i stand til at opfatte den eksterne verden, er noget uafhængigt af den menneskelige hjerne. Vi skal bruge en forklaring ud over noget materielt koncept til at redegøre for, at man er i stand til at være klar over noget, analysere det, tænke og vælge, og for alle andre menneskelige egenskaber. Disse ord fra Thomas Huxley er væsentlige beviser for, at selv en hengiven materialist kan se de sande fakta på trods af, at han er evolutionist og endda er kendt som ”Darwins bulldog”: 99

Hvordan er det, at noget så mærkværdigt som en bevidsthedstilstand kan komme til som resultat af at irritere nervevæv. Det er lige så uforklarligt som fremkomsten af Djin, da Aladdin gned sin lampe. 100

Det er umuligt for en struktur, som består af fedt, vand og protein, at give ophav til menneskelig identitet, som kan opfatte, tænke og glædes, en entitet, som er i stand til at føle stolthed og spænding. Materialistiske påstande er fuldstændig kollapset i lyset af det faktum, at opfattelser er uafhængige af hjernen.

Sir Rudolf Peierls, en af de førende fysikere i det 20. århundrede, har sagt dette:

Den præmis, at du via fysikken kan beskrive hele et menneskes funktion… inklusiv dennes viden, og dennes bevidsthed, er uholdbar. Der er stadig noget, der mangler.101

Peter Russell siger, at den materielle verden, som tilhører os, udelukkende er produceret af bevidstheden:

Når vi indser, at alt, vi ved, inklusiv hele den materielle verden, som vi oplever ”derude”, er en del af det fænomen, billedet konstrueret i bevidstheden, finder vi ud af, at sandheden er total modsat af vores daglige synspunkt. Materie, som vi kender det, er en konstruktion af bevidstheden… Altså er virkelighedens ultimative natur – altså den virkelighed, vi oplever, ikke Noumenas virkelighed, hvis natur vi ikke har nogen viden om –bevidstheden. Rum, tid, materie, energi – hele den substantielle verden opbygget af vores sanseopfattelser – skabes i bevidstheden. Essensen af hele denne fænomenale verden er ikke materie, men bevidsthed. 102

Det, vi forsøger at beskrive som virkelighed, er faktisk baseret på bevidsthed. Farve, lyd, duft, smag, tid, materie – altså alt det, vi opfatter i denne verden – er en form og egenskab skabt af bevidstheden. Takket være vores bevidsthed kan vi forestille os alle ting i universet.

Men vi kan ikke observerer bevidsthed i den eksterne verden. Peter Russel forklarer grunden til dette:

Grunden til, at vi ikke finder bevidsthed i den verden, vi observerer, er, at bevidsthed ikke er en del af det billede, som skabes i vores sind. 103

Som Russel siger, så er bevidstheden, som opfatter den ydre verden, ikke inde i den eksterne verden, som vi observerer. Derfor er det umuligt for os at se og analysere den. Russell sammenligner bevidsthed med lys, som reflekteres op på en biografskærm. I historien, som portrætteres i filmen, er der ingen beviser for, at kun lysstrålerne projekteres op på skærmen. Mennesker har kun direkte oplevelse af billedet på skærmen. Lyset selv, som der ikke ville være noget billede uden, går ubemærket hen.

På samme måde besidder bevidsthed ingen håndgribelig, synlig eksistens, fordi det ikke findes i den materielle verden, vi observerer.

Diane Ackerman har beskrevet bevidsthed på denne måde:

Hjernen er stille, mørk og stum. Den føler ingenting. Den ser ingenting… Hjernen kan kyle sig selv henover bjerge eller ud i rummet. Hjernen kan forestille sig et æble og opleve det som virkeligt. Ja, hjernen kender knap nok forskel mellem et forestillet æble og et observeret… Hjernen er ikke sindet… [Sindet er] Som et spøgelse i en maskine, siger nogen.104

It is He Who first produced you from a single self, then from a resting-place and a repository. We have made the Signs clear for people who understand. (Surat al-An‘am, 98)

Alle øje er blinde, alle ører er døve, det er sjælen, som ser og hører

ADNAN OKTAR: ... Folk forestiller sig, at de ser med to øjne, men det er ikke øjet, der ser. Øjet virker blot som et kamera og gør det samme som et videokamera. Øjet ser ikke, det er det visuelle center i hjernen, som ser. Det er det sande øje. Øjet på en person har intet øje, men det ser. Der behøver ikke være et øje der. Men dette øje ser elektriciteten som et billede. Men der er ikke noget øje der. Det er et usynligt øje, som vi kalder sjælen. Det er det samme med lyd. Lydbølger når øret og går igennem hammeren, ambolten og stigbøjlen som vibrationer. Den vibration bliver til elektrisk energi og kommer til hjernen. Der er et øre i hjernen, som hører elektriske strømme som lyd. Men det er ikke et øre, som vi kender det. Det er et usynligt øre. Det usynlige øre et det sande øre. Alles ører er døve. Øret er blot et værktøj, en mekanisme til at transmittere lyd. Det hører ikke. Alle ører er døve og ikkehørende. Hjernen inde i øret hører… Det er opfattelse. Jeg rører bordet, og det er hårdt. Den form for opfattelse dannes i min hjerne, men jeg forestiller mig, det er i bordet. Det stammer fra, at billedet er tredimensionelt. Informationen dannes i min hjerne, når jeg mærker det med mine fingerspidser. Folk forestiller sig, at de mærker det i deres fingerspidser. Det fænomen finder ikke sted i fingerspidserne men i hjernen. Lad os forestille os, at vi spiser en melon. ”Sikke en lækker melon”, siger vi. Men vi opfatter den smag i vores hjerne, ikke vores mund. Vi taler om at opleve en god smag i vores mund, vores fornemmelse af bitter og sur. Men folk oplever ikke smagene i deres mund. De oplever dem altid i deres hjerner. Men de forestiller sig, at de smager ting i deres mund. Eller dufte, vi har aldrig oplevet duften af noget i vores næser. Folk forestiller sig, at de lugter ting med deres næser. Men sådan er det ikke. Næsen i hjernen oplever lugten. De kemiske gasser, som når næsens nerveceller, de omdannes så til elektrisk energi og sendes til hjernen. Der er en næse i hjernen, som lugter dem. Der er en næse der, som opfatter den elektricitet som lugt. Ingen rose eller nellike kommer ind i hjernen, rosen og nelliken er udenfor, men der er en sjæl inde i, som dufter til dem. Se, den dufter rosen i fravær af en rose. Den opfatter den elektriske strøm som en rose eller en nellike. Folk er ikke klar over dette i dag. Måske er én ud af en million mennesker klar over det. Interview fra 30. december 2009 - www.a9.com.tr / en.harunyahya.tv

Kilden Til Bevidsthed: Den Menneskelige Sjæl

Indtil nu har vi bevist, at den eksterne verden, vi opfatter, består af en skyggeverden, som opstår inde i bevidstheden, og at vi aldrig direkte kan opleve materiel eksistens. I lyset af disse konklusioner mister begrebet ”absolut materie”, som materialistisk filosofi påtænkte, al sin gyldighed. Men vi står stadig over for en vigtig vanskelighed, som må forklares. Peter Russell opsummerer spørgsmålet:

De spørger, hvordan det kan være, at et komplekst netværk af neuroner kan give ophav til bevidste oplevelser. Hvordan opstår noget så immaterielt som bevidsthed fra noget så ubevidst som den materielle verden? Er det et resultat af de komplekse datamønstre gennem det neurale net? Er det på grund af kvantesammenhængende effekter i neuronernes mikrotubuli? Eller det noget andet?

… Når vi skelner mellem det o virkeligheder, så forsvinder spørgsmålet og bliver erstattet af det modsatte: Hvordan kan materie, rum, tid, farve, lyd, form og alle de andre kvaliteter, vi oplever, opstå i bevidstheden? Hvad er manifestationsprocessen inde i sindet? 105

Dette meget vigtige spørgsmål må præciseres. Hvad består bevidsthed af? Hvad giver ophav til hele denne levende verden inde i bevidstheden? Dette er et spørgsmål, som forskerne i det 21. århundrede stadig forsøger at besvare, som de skriver bøger og holder konferencer om og prøver at løse – men som de, af en eller anden grund, ikke kan besvare. Hundredvis af bøger og artikler og analyser fra utallige forskere har ikke formået at give det forventede svar på, hvad kilden til bevidsthed er.

Spørgsmålet om bevidsthed betragtes som et af de største mysterier i det 21. århundreder. Næsten alle forskere, forfattere og professorer, som har været involveret i emnet, er begyndt med at erklære, at emnet stadig er uforklaret, og afslutter igen ved at understrege den uforklarlighed.

Et sådan eksempel er disse ord fra Jeffrey M. Schwartz:

… selvom det er en utvivlsom videnskabelig triumf at korrelere fysisk hjerneaktivitet med mentale hændelser, så har det efterladt mange, som studerer hjernen, utilfredse. For hverken neuroforskere eller filosoffer har tilstrækkeligt forklaret, hvordan neuroners adfærd kan give ophav til subjektivt følte mentalstadier. Men neurobiologen Robert Doty påstod i 1998, at gåden om, hvordan mønstre af neuronal aktivitet bliver transformeret til subjektiv bevidsthed, ”forbliver kardinalmysteriet for den menneskelige eksistens.” 106

Men er dette spørgsmål virkelig muligt at besvare? Eller foreslår det et faktum, som forskere ikke er villige til at se? Er forskere, som forsvarer kvantefysikken, under indflydelse af materialismen, som de så længe har betragtet som sandheden? Eller er der noget andet, der forhindrer dem i at se sandheden?

Contrary to the idea that materialist scientists seek to impose on us, the subject of consciousness is not inexplicable. The soul bestowed on human beings by Allah is a conscious entity aware of its own existence. No matter how much materialists may wish to deny it, any conscious human beings will indisputably be aware of the souls they bear.

Bevidsthed er bestemt ikke umuligt at forklare. Entiteten, som siger, ”jeg ser” billedet i hjernen, som siger, ”jeg hører” lydene i hjernen, entiteten som er klar over sin egen eksistens, er den sjæl, som Allah har skænket menneskeheden. Materialisters sind er ikke villige til, at dette skal blive kendt. De undgår, at denne sandhed bliver bemærket. Det er den grundlæggende årsag til, at materialistiske forskere påstår, at spørgsmålet om bevidsthed ”stadig ikke er blevet løst”. Sjælens absolutte eksistens, og det faktum, at det er Allah, Som skænker mennesker sjælen, vælter helt og aldeles alle deres materialistiske påstande og overbevisninger. Lige meget hvor meget, de forsøger at mærke emnet som ”uforklarligt”, så er det sjælen, som er kilden til bevidsthed, og som siger, ”Jeg er mig”.

I Koranen har Allah afsløret, at Han først skabte den menneskelige krop og så pustede Sin ånd ind i den:

Og (husk) da din Herre sagde til englene: ”Sandelig, Jeg vil skabe et menneske af tørt ler, af formeligt mudder. Når Jeg har fuldbyrdet skabelsen og blæser noget af Min ånd ind i det, så fald på knæ for det.” (Koranen, 15:28-29)

Dette er det mest essentielle faktum, som forskere, der undersøger emnet, må acceptere og indrømme. William Tiller, en professor i materialevidenskab og ingeniørvidenskab fra Stanford University, er en af de forskere, som kommer med en sådan indrømmelse:

I min model er observatøren ånden inde i den firlagede bio-heldragt. Og så er den som spøgelset i maskinen. 107

Det er den menneskelige sjæl, som kan se uden behov for øjne, høre uden behov for ører og tænke uden en hjerne.

Det er Allah, Som gør alt

ADNAN OKTAR: … Nogle folk blæser i deres egne horn og siger ”Jeg gjorde dette, jeg lavede det”. Men Allah viser disse ting som billeder i et område på størrelse med en linse inde i hjernen. De, som siger, ”jeg gjorde det, jeg lavede det”, er på et område på størrelse med en linse. Allah skaber alt. Mennesker kan ikke gøre noget. Selvfølgelig siger folk, ”jeg gjorde det”, når de taler ud fra fremtoning. Men faktisk gør Allah alt. For eksempel kan du sige ”Kom her”. Allah skaber, at du siger det. Allah skaber også ordene hos personen, som siger, at han er ankommet, og Almægtige Allah bringer ham til dig. For eksempel sætter jeg min drikke ned her, og så drikker jeg den. Men Allah skaber hele episoden inde i mit hoved. Allah skaber dens smag og udseende og duft. Han kunne eliminere al smagen, så jeg ikke ville smage noget. Eller duften, så jeg ikke ville lugte noget. Hvis Han eliminerede hele billedet, så ville det være det, og jeg ville ikke opfatte noget. Hvis Han eliminerede berøringssansen, så ville der blot være et tomrum tilbage. Fordi Allah producerer følelsen af berøring inde i min hjerne, så forestiller jeg mig dette i mit hoved. For eksempel er jeg ret overbevist om, at jeg rører den med min finger nu. Men det gør jeg ikke. Dette stammer fra en følelse i min hjerne. Berøringssansen går til min hjerne fra mine fingerspidser, nerverne bærer den langs en meget, meget lang vej, indtil den rammer min hjerne og giver ophav til en følelse af berøring inde i mit bevidsthedscenter. Jeg siger, ”jeg har rørt” noget. Men det er ikke rigtigt. Berøringssansen opstår ikke her, men i min hjerne. Men alligevel forestiller jeg mig, at den er i mine fingerspidser. For eksempel sidder vi her nu, gør vi ikke? Vi er sikre på det, men alle sensationerne opstår i vores hjerner. Lyd og tale lader til at komme fra en afstand, endda i tre dimensioner, men de skabes alle i vores hjerner. For når nerverne, som går til vores hjerner, beskadiges, så kan vi ikke høre noget. Men vi vil høre i det øjeblik, de repareres. Men folk vil helst ikke tænke på det. Jeg taler om det fra tid til anden. Med tiden vil jeg beskrive det på en sådan måde, så alle kan forstå, og de vil ikke undgå spørgsmålet længere. Interview fra 3. november 2010 www.a9.com.tr / en.harunyahya.tv

Den Menneskelige Sjæl Og Forsvindende Materialisme

Der er kun to måder at leve livet på: den ene er som om, ingenting er et mirakel. Den anden er som om, alt er et mirakel. Jeg tror på det sidste. 108 - Albert Einstein

Sjælens eksistens eliminerer videnskabeligt ateismens principper, på hvis vegne materialister har kæmpet så længe. Sjælens eksistens ophæver materialismen og viser Allahs absolutte eksistens. At vide, at der er en sjæl, som er uafhængig af kroppen, som opfatter, ser, hører, forstår, føler glæde, nyder duften af blomster og at lytte til musik, vil kræve, at alle mennesker lever med viden om deres ansvar over for Allah.

Accept af sjælens eksistens vil knuse evolutionsteorien, som påstår, at alle levende ting udvikler sig ved tilfælde, ved at udvikle sig fra hinanden, og at mennesker og chimpanser deler en fælles forfader.

The materialist world view and order that materialists brought about through years of various propaganda and brainwashing techniques have been overturned by proof of the soul’s existence and the scientific acceptance thereof.

Videnskabelig accept af sjælens eksistens vil derfor fuldstændig udrydde den materialistiske verdensorden, indført i årenes løb ved at bruge diverse former for propaganda og hjernevaskteknikker.

Materialistiske forskere ved, at den egenskab, som gør mennesker til mennesker, er sjælen. Men af disse grunde lader de som om, de ikke ved det. Fred Alan Wolf udtrykker denne sandhed:

I dag vil du hurtigt se, ved at skimme de sidste bøger om overlappet mellem videnskab, Gud og sjælen, at de fleste, hvis ikke dem alle, enten prøver at bortforklare sjælen som en materiel proces og misser dens essentielle pointer (at den er hellig og udødelig) og dens essentielle formål (at den er nødvendig for, at bevidstheden kan eksistere) eller diskuterer den aldrig på trods af de lovende bogtitler. 109

Som det kan ses fra forskernes ord, så er videnskab blevet et begreb, som udelukkende er forankret i materialismen. I stedet for at acceptere afslørede fakta, så vedtager alt, der er gjort i videnskabens navn, en form, der passer til materialismen. Når det er tilfældet, så har vi i dag en enorm uoverensstemmelse: videnskaben benægter hele den materielle verden, som mennesker oplever med hensyn til bevidsthed og ignorerer den stadig i den såkaldte videnskabs navn.

Fred Alan Wolf beskriver, som en forsker selv, hvad den videnskabelige tilgang burde være:

Min største bekymring, som kommer fra videnskabens område, har været min egen arrogance. Hvor arrogant jeg var at afvise andres idéer, hvis de ikke var enige med mit videnskabelige synspunkt. Da jeg rejse rundt i verden og tilbragte tid med indfødte folk og stammer, så indså jeg, at min arrogance bare ikke passede ind. Ligesom manden i H. G. Wells’ historie, så troede jeg, at i det videnskabeligt blinde land, ville den enøjede mand blive konge. Faktisk var det mig, som var blind. Jeg var intellektuelt inhabil. Så længe jeg holdt fast i mit videnskabelige synspunkt, så kunne jeg ikke se. Jeg troede, jeg så alt, men jeg så ikke noget. Så jeg måtte opgive meget af det, jeg tidligere betragtede som virkeligt, for at se, hvad andre folk så. Og så kunne jeg endelig opnå denne nye vision, som fuldstændig ændrede mit syn på videnskab. Og jeg begyndte at se videnskaben som et værktøj – ikke universets alfa og omega, men et værktøj, som hjælper os med at grave dybere i naturen af, hvad det betyder at være et menneske. Jeg tror ikke, vi er nået til det punkt endnu. Jeg tror ikke, vi er helt vågne endnu. Jeg tror, vi alle stadig sover – drømmer, håber, ønsker – stoler mekanisk på, at vores intellekt vil føre os ud af det virvar, som vi hele tiden befinder os i. Når vi kan bruge vores hjerter og vores ånd så godt som vores hjerner, så kan videnskaben begynde at tilpasse sig den nye verdensorden. 110

We created man from a mingled drop to test him, and We made him hearing and seeing. We guided him on the Way, whether he is thankful or unthankful. (Surat al-Insan, 2-3) In the creation of the heavens and Earth, and the alternation of the night and day, and the ships which sail the seas to people’s benefit, and the water which Allah sends down from the sky—by which He brings the earth to life when it was dead and scatters about in it creatures of every kind—and the varying direction of the winds, and the clouds subservient between heaven and Earth, there are Signs for people who use their intellect. (Surat al-Baqara, 164)

Wolf understreger, at videnskaben blot er et værktøj til at forstå den skabelse, som hersker over universet. Den sublime skabelse tilhører Allah alene. Allah, Herren af alt, er den eneste absolutte Entitet. Mennesker kan se, hvad Han har skabt ved at bruge deres hjerner, og videnskaben kan opdage dem og forstå deres kunstværk og ophøjethed. Videnskaben er kun en måde, hvorpå man kan nå Allahs værker og se detaljen i dem.

En anden forfatter, som har indset dette, er Craig Hamilton, redaktør for tidsskriftet What is Enlightenment?:

Men som årene er gået, og min medfødte agnosticisme gradvist gjorde plads til en hengiven spirituel gæst, begyndte jeg at opleve en dybere virkelighed, langt ud over det, der beskrives i mine videnskabsbøger. I lyset af denne udfoldende verden med mening, formål og mysterium, begyndte begrebet om, at videnskaben holdt nøglen til ultimativ sandhed, at virke sværere og sværere at acceptere…

Men når jeg ser evolutionære biologer bruge de ubeviste dogmer fra neodarwinistisk teori til at overbevise vores børn om, at de lever i et meningsløst univers, så falmer min sympati over for videnskaben endnu en gang.111

Det er vigtigt, at materialistiske forskere burde være klar over dette faktum, fordi spørgsmålet, ”hvem er det, som opfatter?” har kun et svar, og det svar er ikke længere et fysisk et. Det er sjælen, skænket til mennesket af Allah, som opfatter. Så længe folk ikke indser dette, eller opfører sig som om, de ikke gør, har ingen af deres erklæringer eller beskrivelser af bevidsthed nogen konsekvens. De beviser, som kvantefysikken så tydeligt har afsløret, vil være blevet ignoreret. Det er tydeligt, at det, som gør mennesker til mennesker, går langt ud over noget anatomisk koncept, som materialisterne påstår. At søge en materiel forklaring er at ignorere fakta, og det er spild af tid. Sjælen observerer billederne i hjernen. Det er sjælen, som lugter og smager, som føler, når man rører nogen, som lytter til en anden persons ord. Det faktum, som vi har beskrevet med utallige beviser, og som er blevet videnskabeligt bevist, er, at hjernen ikke opfatter. Som den velkendte franske filosof Henri Bergson har sagt: ”verden består af billeder, og disse billeder eksisterer kun i vores bevidsthed. Og hjernen er et af disse billeder.” 112

Når det er tilfældet, så er det kun sjælen, som observerer, glædes, tænker, føler, nyder mad og mærker blødhed. Den egenskab, som gør mennesker menneskelige, er noget uafhængigt af kroppen. Det er den menneskelige sjæl, som nyder at se på et landskab, som føler medfølelse over for en lille spurv, som indser, at et måltid smager fantastisk, som nyder at lytte til smuk musik, som kan tage svære valg, som kan tænke og opdage sandheden, som kan undersøge sin egen identitet og nå frem til en konklusion.

Consciousness does not reside anywhere in the body. Man is an entity beyond all materialist concepts. Man is metaphysical, and becomes human through the soul he possesses. That soul belongs to our Lord, Almighty Allah, alone.

Fysikeren Erwin Schrödinger beskriver, hvordan den materielle krop ikke kan være forklaringen på den perceptuelle verden.

… husk de klare, glade øjne, som dit barn ser på dig med, når du giver ham et nyt stykke legetøj, og lad så fysikerne fortælle dig, at der i virkeligheden ikke opstår noget fra disse øjne. I virkeligheden er deres eneste objektivt påviselige funktion hele tiden at blive ramt af og modtage lydkvanta. I virkeligheden! En mærkelig virkelighed! Noget lader til at mangle i den. 113

Er det logisk at formode, at evnen til at tage beslutninger og dømme samt følelser såsom glæde, spænding og skuffelse, er resultatet af neuroners aktivitet i hjernen? Kan ubevidste atomer kombineres til at kende til glæde, sorg, smag, venskab og glæden ved gode samtaler? Kan ubevidste atomer kombineres til at give ophav til forskere, som undersøger hjernen, fortolker deres fund, kæmper med at forstå bevidsthed og stræber efter at komme med en svar? Er det blot de elektriske signaler, som rejser gennem hjernen, som gør mennesker menneskelige, og som gør, at de kan opfatte den eksterne verden?

Hvilket neuron i hjernen beslutter noget, føler længsel eller sympati eller forbløffes over solnedgangens skønhed? Hvis bevidsthed gør alle disse ting, i hvilket neuron i hjernen ligger så bevidstheden? Hvor er det? Hvilken kemisk reaktion giver ophav til bevidsthed? Hvilken kemisk reaktion bestemmer, at en person kan lide æbler men ikke spinat? Hvis alt er i hjernen, hvilket neuron tænker så? Hvilket bestemmer? Hvor er neuronet, som glædes over sine beslutninger?

Materialister må besvare alle disse spørgsmål. Hvis de nåede frem til konklusionen, at ”bevidsthed er kilden til alt”, så må de angive, hvor i hjernen bevidstheden ligger. Hvis alt består af materie, så bør de være i stand til at gøre det. Hvis de ikke kan det, så betyder det, at mennesker ikke består af samlinger af neuroner og atomer. Bevidsthed ligger ikke i en eller anden hemmelig region i hjernen. Den er heller ikke skjult noget sted i kroppen. Den går ud over alle materialistiske koncepter. Mennesket er metafysisk, og den sjæl, han besidder, gør ham menneskelig. Sjælen tilhører Allah alene.

Den berømte schweiziske psykolog Carl Jung, en kollega til Sugmind Freud, kommer med følgende erklæring om emnet:

Alle videnskab er dog en funktion af sjælen, hvori al viden er forankret. Sjælen er det største af alle kosmiske mirakler, det er verdens conditio sine qua non [en essentiel forudsætning] som objekt. Det er overordentligt forbløffende, at den vestlige verden (ud over meget få undtagelser) synes at have meget lidt forståelse for, at dette er sådan. 114

Man is an entity with the Spirit of Allah. That spirit is eternal. Man will leave his body behind in this world after death, but the soul will continue to live forever in the Hereafter.

Men den sjæl, han besidder, er mennesket en entitet, som er begavet med koncepter som ære, kærlighed, venskab, loyalitet og ærlighed, og som er i stand til at holde og opponere ideer. På samme måde som ingen af cellerne i dine fingerspidser kan tænke og træffe beslutninger, sørge eller glædes, så kan hjernens neuroner, som har en lignende struktur, heller ingen mulighed for at besidde metafysiske egenskaber. Dette er et faktum, som alle klart kan forstå uden behov for videnskabeligt bevis.

Faktisk er materialister også klar over dette. Men deres materialistiske fordomme og deres fejl i at tænke, at videnskab udelukkende består af materie, tilskynder dem til at fordreje sandheden. Men det, de vedholder i materialismens navn, indikerer et seriøst logisk kollaps. Der er ingen forskel på én, der siger ”vores tanker er produktet af atomer”, og en anden, som tror, hans drømme er virkelige, eller som opfinder utrolige historier og så tror på dem. Men i stedet for at indrømme Allahs eksistens, er materialister klar til at risikere denne ydmygende situation.

Faktum er, at mennesket er en entitet, som opfatter med den sjæl, Allah har skænket ham, som tænker med den sjæl, taler med den og glædes, føler lykke, tager beslutninger, regerer nationer og styrer samfund med den. Mennesket er en entitet med den sjæl, Allah har givet ham, og den sjæl er evig. Kroppen er blot et køretøj i denne verden. Mennesket vil efterlade denne krop, når han dør, men sjælen vil fortsætte. Han vil nu bo enten i Paradis eller i Helvede.

Han [Allah]er ophøjet over alting, tronens Herre. Han sender ånden til den af Sine tjenere, Han vil, for at advare mod Mødets Dag, den dag, hvor de skal træde frem og intet ved dem vil være skjult for Allah. ”Hvem tilhører herredømmet i dag?” ”Allah, Den Enerådende!” På den dag vil enhver sjæl blive belønnet for det, den har optjent. På den dag vil der ikke blive gjort uret. Sandelig, Allah er hurtig til at gøre regnskabet op. (Koranen, 40:15-17)

Det Eneste Absolutte Væsen Er Vores Almægtige Herre, Allah

Gennem historien har materialister entusiastisk omfavnet det bedrag, at materie er absolut, for at kunne benægte, at vores Almægtige Herre er skaberen og herskeren af alle ting. Det er grunden til, at forklaringer om materies essens er så vigtige, fordi denne information beviser løgnen bag denne vildledelse, som er blevet opretholdt i så mange år. At forstå, at vi kun direkte kan opleve en kopi af materie, og at mennesket ikke blot er en samling af kød og knogler, gør os i stand til at forstå det faktum, at vi også er i besiddelse af en bevidsthed og en sjæl. Det er vores Almægtige Allah, Som skaber denne sjæl og bevidstheden i mennesket, som til gengæld er en tjener, som tilhører Allah. Vores Almægtige Herre, Allah, er derfor den eneste Entitet med herredømme over Jorden og himlene.

Dette faktum vil vække enorm forbløffelse i lyset af Allahs magt og herredømme samt perfektionen i Hans skabelse. Allah skaber det grænseløse univers, med sine utallige fejlfri detaljer, både materielt udenpå og separat inde i hjernen hos ethvert menneske. Alle universets detaljer dannes fejlfrit og hele tiden som fantomer inde i den menneskelige hjerne. Så perfekt og fejlfri er denne Allahs skabelse, at den virker overordentlig realistisk og overbevisende lige ned til den mindste detalje, selvom det er tydeligt, at den faktisk består af en drøm.

Der er ingen fejl eller mangler i vores Herres skabelse. Folk, som ikke formår at bruge deres fornuft, drages ind af denne fejlfrihed og forestiller sig, at de har direkte oplevelse af materie, og de tvivler aldrig i et eneste sekund på, at de billeder, de ser, er illusoriske.

Sjælen observerer alle disse ting. Milliarder af mennesker på Jorden observerer billeder, som vises for dem i hvert øjeblik. De føler glæde, reflekterer og tager beslutninger i lyset af disse billeder. Men det er kun takket være sjælen, at de er i stand til dette.

Vores menneskelige sjæl er en del af vores Herres Ånd, som Han puster ind i os. Dette gør det klart, at Han er den eneste absolutte Entitet, den sande Herre over enhver sjæl. Allahs magt og styrke gennemsyrer alle ting og alle steder. Alle de entiteter, vi opfatter og forestiller os er materielle, er faktisk billeder, skabt af vores Herre. Og de væsner, som er skabt fra Hans Egen Ånd, observerer de billeder.

I et vers afslører Allah dette:

Allah, there is no deity but Him, the Living, the Self-Sustaining. He is not subject to drowsiness or sleep. Everything in the heavens and the earth belongs to Him. Who can intercede with Him except by His permission? He knows what is before them and what is behind them but they cannot grasp any of His knowledge save what He wills. His Footstool encompasses the heavens and the Earth and their preservation does not tire Him. He is the Most High, the Magnificent. (Surat al-Baqara, 255)

Allah! Der er ingen anden gud end Ham, Den Levende, Opretholderen. Ham overmander hverken træthed eller søvn. Ham tilhører alt i himlene og på jorden. Hvem er det, som kan gå i forbøn for nogen hos Ham, uden Hans tilladelse? Han ved, hvad der ligger foran dem og bag dem. Og de vil ikke kunne begribe noget af Hans kundskab, undtagen det, Han tillader. Hans højsæde omfatter himlene og jorden. At værne og bevare dem er for Ham ikke det mindste vanskeligt. Han er Den Ophøjede, Den største. (Koranen, 2:255)

For at folk kan forstå vores Herres skabelses vidunderlige natur og den sande essens af den verden, de opfatter, må de bede til Allah. For det er Ham, Som skaber alle disse ting, og kun Han kan give folk en forståelse for dette, når Han vælger det.

Peter Russel er en af de forskere, som har indset dette faktum:

Jeg tror, min virkelighed er den eneste virkelighed. Nogle gange anerkender jeg dog, at der kunne være en anden måde at se tingene på, men jeg ved ikke, hvad den er. Jeg kan ikke selv foretage det skifte. Jeg har brug for hjælp. Men hvor kan jeg få hjælp? Andre folk er lige så tilbøjelige til at blive fanget i dette tankesystem, som jeg er. Der, hvor man kan få hjælp, er dybt indeni, i det bevidsthedsniveau, som ligger ud over den materialistiske tankegang – til Guden indeni. Jeg må bede Gud om hjælp. Jeg må bede. 115

En person, som indser sandheden om materie, vil bestemt have forstået, at ingen anden entitet end Allah har nogen magt overhovedet. Den forståelse vil gøre, at individet vil acceptere Allah som sin eneste Guddom og ty til Ham alene. Bevidsthed om sjælens eksistens invaliderer alle de materialistiske påstand, som forhindrer folk i at være Hans tjenere. En person vil tydeligt se, at der ikke er nogen anden entitet end Allah, som på nogen måde kan acceptere som Guddommelig. Han vil derfor ikke tro på nogen af de materialistiske redegørelser om livet i denne verden, som beskrives for ham.

Den forståelse vil så sætte en stopper for al passioneret hengivenhed til denne verden, for enhver tørst efter materiel gevinst, stolthed og egeninteresse. Han vil forstå, at grådighed, selvforherligelse og jagten efter materielle ting vil miste sin betydning i en verden, hvor alt er en illusion. Alle vil så gøre det til sit eneste mål i livet at opnå Allahs anerkendelse og Paradis, hvor han håber at tilbringe sit evige liv. Allahs sublime eksistens omfavner alt og alle. Alle detaljer, store eller små, som en person oplever i sit liv i denne verden, er et bevis på Herrens visdom, magt og kunstværk. Men folk, som er bedraget af materialistiske filosofi til at tro, at materie er den eneste absolutte entitet, leder efter en anden lige så materiel entitet, som de kan tilskrive denne perfektion.

Dette opstår fra deres manglende evne til at indse, at de lever i en illusion.

Når materie afsløres som en illusion, ser vi tydeligt sjælens eksistens. Allah er den eneste absolutte Entitet, Som gennemsyrer og omfavner alle ting, og som ikke begrænses af tid og rum. Han afslører dette i et andet vers:

Intet syn kan rumme Ham, men Han rummer alt syn… (Koranen, 6:103)

Allah gennemsyrer vores interne og eksterne liv, vores syn, vores tanker og hele vores væsen. Vi kan ikke gøre noget, heller ikke trække vejret, uden at han ved det. Allah, den eneste absolutte Entitet, ved bestemt alt, man kan vide om den verden, Han har skabt som en illusion, og om den mand, som Han har pustet Sin Egen Ånd ind i.

Dette er meget simpelt for Allah. Mens vi lever vores liv og oplever de opfattelser, som vi forestiller os er ”den ydre verden”, så er det ikke de illusoriske objekter og andre mennesker, som er tættest på os, men vores Herre.

I et vers fortæller Allah dette:

Og sandelig, Vi har skabt mennesket, og Vi kender til de fristelser, hans sjæl udsætter ham for. Vi er ham nærmere end halspulsåren. (Koranen, 50:16)

Hvis nogen tror, at han har direkte oplevelse af den fysiske verden, og forestiller sig, at hans egen krop består af materie alene, så tager han alvorligt fejl og formår ikke at forstå denne store sandhed. Han forestiller sig, at Allah er oppe i himlen eller på anden vis langt væk fra os (Han er bestemt større end en sådan misforståelse) og indser ikke, at Allah faktisk er tættere på ham end hans egen krop. Men når han indser, at han aldrig kan have direkte kontakt med den ydre verden og må opleve alt i sindet alene, så vil alt – den eksterne verden, hans bil, Solen og stjernerne, som han forestiller sig er så langt væk fra ham – blive som et sjal, der omhyller ham, alt sammen på samme plan. Allah har fuldstændig omfavnet ham og er uendeligt tæt på ham – som Han har afsløret i Koranen:

Når Mine tjenere spørger dig om Mig, er Jeg visselig nær… (Koranen, 2:186)

Det er essentielt, at folk lever med denne viden. En person, som ikke er klar over det, vil forestille sig, at denne flygtige verden, som han kun gennemgår som en prøvelse, faktisk er det sande liv. Han forestiller sig, at alle hans lidenskaber, forventninger og glæder skal vendes mod denne verden. En fast tro på, at man kan opleve materie direkte, kan gøre, at man vender sig væk fra sin tro på Allah og glemmer, at vi vil blive stillet til regnskab af ham i det Hinsides. Ved at forestille sig, at denne verden er absolut, og stræbe efter at opnå dens opdigtede glæder, kan man lide enorm skuffelse i det Hinsides. Allah har advaret folk om denne sandhed:

Vid, at de er i tvivl om mødet med deres Herre, og vid, at Han er Den, som omslutter alt. (Koranen, 41:54)

Hvordan Lever Én, Som Ved, Han Bærer Allahs Ånd?

Den eksterne verden er udelukkende skabt for os som en illusion, og vi observerer den gennem sjælen, som tilhører Allah. Alle, som indser dette, vil se, at alle skabte entiteter tilhører Ham, og vil forsøge at forstå visdommen i vores Herres sublime skabelse. De vil indse, at livet i denne verden består af en prøvelse, som præsenteres gennem de billeder, som vises for dem, og at deres sande liv vil være i det Hinsides. Når de indser, at denne verden består af en flygtig drøm, så vil de også opgive deres hengivenhed til dette liv, som ikke har nogen materiel virkelighed, og til tingene i denne verden. De vil rette deres sande kærlighed og hengivenhed mod vores Almægtige Herre, Som har evig magt, den eneste sande Herre over alt, Hvis eksistens gennemsyrer alle ting. De vil se det ulogiske i at søge efter en simpel illusion. De vil i stedet forsøge at opnå anerkendelse fra Allah, den sande Herre over eksistens og evighed. De vil forstå, at Allahs kærlighed og anerkendelse, barmhjertighed og Paradis er alt for værdifulde til at blive byttet ud med noget, der er skabt i denne illusoriske verden. Når de forstår det faktum, vil de stræbe efter at opnå livet i Paradis med uendelige velsignelser i stedet for at være optaget med at længes efter de værdiløse verdslige begærer, forsøge at opnå fordele og ty til undertrykkelse, ondskab og hensynsløshed for dette formål.

What we experience during the life of this world is part of the test created for us by Allah. Our responsibility is to display the good manners we hope will be most pleasing to Allah.

De vil forsøge at bruge deres korte levetid på at udvise korrekte moralske værdier og forsøge at opføre sig på den bedst mulige måde. De vil håbe at opnå de bedste af alle ting i det Hinsides og gøre alt, de kan for ikke at fortryde noget i det evige liv. Jo mere de værdsætter deres Herres magt, jo mere vil de indse, at Allah har skabt uendelige velsignelser i Paradis men uendelige lidelser i Helvede.

For en person, som ved, at hele verden består af skyggeentiteter, og at kun vores Almægtige Herre har absolut eksistens, mister nydelse af denne verden al sin betydning. I lyset af de begivenheder, han forestiller sig er mest skræmmende eller bekymrende, vil hele den persons perspektiv ændres, fordi alt består af illusoriske entiteter og hændelser, som er skabt ved vores Herres vilje.

Ligesom bekymringerne, vanskelighederne og kvalerne i vores drømme mister al betydning, når vi vågner, så er hændelserne, sorgen og bekymringen i denne skyggeverden ligeledes trivielle. Livet i denne verden er blot en del af den test, der er skabt for os, og vores ansvar et at demonstrere de moralske værdier og gode manerer, som glæder Allah i lyset af disse. I det Hinsides vil de opdigtede billeder, som skabtes i denne test, miste al sin betydning og vigtighed. Det, der forbliver, vil være de gode værker, udført for at opnå Allahs anerkendelse. Om en person indser dette eller ikke, så vil han bestemt forstå, når livet i det Hinsides begynder, at alt i denne verden består af en illusion, og at den illusion er vores Herre og det Hinsides, som Han har skabt.

Dette afsløres i et vers:

Og dette jordiske liv er ikke andet end morskab og leg. Det hinsidige hjem (derimod) er sandelig livet (selv). Hvis blot de vidste! (Koranen, 29:64)

Når man ser på en fjernsynsskærm, så er man klar over, at alle karaktererne i det er fuldstændig fiktive. Der er ingen grund til at blive sure over det, de gør, eller blive ked over det, der sker for dem. På samme måde burde man ikke begå samme fejl med livet i denne verden. Fordi livet i denne verden består ligesom et fjernsynsprogram af billeder, som hele tiden præsenteres for os. På samme måde som en, der drømmer, bliver sur eller ked af det over noget, der sker for ham i drømmen, men indser når han vågner, at alt dette var fuldstændig illusorisk, så gælder det samme for livet i denne verden. Før eller siden, enten i denne verden eller i det Hinsides, så vil man indse, at man aldrig har direkte kontakt med den ydre verden, og at alle ens bekymringer er fuldstændig meningsløse.

Disse billeder skabes udelukkende som en prøvelse. Det, der betyder noget, er at indse, at disse faktisk er fiktive, og at opføre sig på en måde, som stemmer overens med Allahs anerkendelse og leve efter det formål. Allah har åbenbaret i vers, at denne verden, som udelukkende består af billeder for os, er blevet skabt som en test:

Det er tillokkende for mennesket at elske alt attråværdigt: kvinder, børn, hobevis af guld og sølv, fine heste, husdyr og afgrøder. Disse er (midlertidige) glæder i det jordiske liv. Men den herligste endelige bolig er hos Allah. (Koranen, 3:14) Vid, at det jordiske liv er leg og morskab blot, pynt og pral mellem jer og konkurrence om mere ejendom og flere børn end andre. Det er ligesom regn, som får afgrøder til at vokse, og som glæder bønderne, derefter bliver afgrøden tør, og du ser den gulne, derefter bliver den til strå. Og i det hinsidige er der en streng straf, og der er Allahs tilgivelse og tilfredshed. Og det jordiske liv er ikke andet end bedrag. (Koranen, 57:20)

Situationen for de, som forestiller sig, at livet i denne verden er det ægte, afsløres i Koranen:

Og de vantros handlinger er som en luftspejling over ørkenen, som den tørstende antager for vand, indtil han kommer frem og ingenting finder. Men han vil finde Allah hos sig, og Allah vil gøre hans regnskab fuldt op. Allah er hurtig til at gøre regnskabet op. (Koranen, 24:39)

Når folk forstår, at de ting, de forestiller sig, at de besidder i denne verden, faktisk er illusoriske, så vil de indse, at de har næret sorg og begær for ingenting. De har spildt deres tid og knyttet unødvendig vigtighed til materielle ønsker og begær. De vil indse, at de folk, de forestillede sig var så vigtige, faktisk er illusoriske entiteter, og at deres stolthed er meningsløs. De vil forstå, at alle ting må bøje deres hoved for Allah, Som har skabt dem alle, og derved vil de leve lykkeligere og mere fredelige liv. De vil blive frigjort fra at skulle bevise sig selv over for andre, bekymre sig om det indtryk, de giver, og negative følelser såsom had, vrede og misundelse. Når de ved, at alle ting er en illusion, så vil de ikke konkurrere med illusoriske entiteter eller føle had og fjendskab som resultat. I et miljø, hvor alle har underkastet sig Allah alene, vil ydmyghed, underkastelse, affektion, kærlighed og ærlighed herske.

Om en person accepterer dette faktum i denne verden eller ej, så vil han se tingene meget tydeligt, når han dør og efterfølgende genopstår i det Hinsides. Den dag vil Allah sige, ”dit syn er skarpt i dag” (Koranen, 50:22). Folk vil blive meget mere klar over alle ting. Hvis han har brugt hele sit liv i denne verden på at forfølge illusoriske formål, så vil han ønske, han aldrig levede her.

Som beskrevet i et andet vers, så vil folk angre i høj grad:

[Den, som får sit register i sin venstre hånd, vil sige:] ”Hvis bare dette (i.e. døden) havde været den definitive afslutning. Min ejendom er mig ikke til nytte. Min magt har forladt mig!” (Koranen, 69:27-29)

De, som indser i denne verden, at vores Herre er den eneste absolutte Entitet, vil derfor blive reddet fra forfærdelig anger i det Hinsides. De vil bruge den tid, de har fået tildelt i det jordlige liv, på at opnå Allahs anerkendelse og leve på den måde, som vores Herre befaler. De vil se meningsløsheden i at tilskrive denne verden nogen vigtighed, og at vejen til lethed, komfort og lykke ligger i at leve for Allah uden at blive inddraget af jordlige begær. Dette er en stor velsignelse og letter deres byrder. Falske begær, som nedbryder folk, falske forventninger og idoler, som vedtages i den falske tro om, at de er guddommelige (Allah er bestemt større end det), vil fuldstændig forsvinde. Folk vil indse, at det er vores Herre, den Eneste Ene, Som gennemsyrer og omfavner alle ting. De vil opnå den største glæde og sikkerhed ved at underkaste sig Ham.

Vi fortælles i et vers om forskellen mellem de, som tror på de falske guddomme i denne verden, og de, som tager Allah som deres eneste Guddom:

Allah har fremlagt et lærerigt eksempel om en mand, som er ejet af flere medejere, der har dårlige manerer og skændes indbyrdes, og en anden mand, som kun er én mands slave. Kan disse to sættes lig hinanden? Al lovprisning tilkommer Allah alene. Men de fleste af dem ved det ikke. (Koranen, 39:29)

Det er enormt vigtigt for en, som tror på Allah, at kende de sande fakta om materie og reflektere dybt over dem. En person, som ved, at Allah omfavner alle ting og alle steder, vil opleve sig oprigtigt over for Ham i ethvert øjeblik. Han vil vide, at han kan møde døden på ethvert tidspunkt, at denne verden vil ende, og at han vil blive konfronteret med det sande liv i det Hinsides. At vide dette og opføre sig i overensstemmelse med det er en stor fordel, som vil bringe uendelig skønhed og velsignelse, ved Allahs vilje.

Materies Sande Natur Og Den Forsvindende Materialisme

For en materialist er det en enorm skuffelse at indse, at vi aldrig kan opleve den materielle verden direkte. I en materialists fordrejede verdenssyn er det alarmerende og bekymrende at indse, at vi skabes med en sjæl, som Allah har skænket os, og at den materielle verden består af billeder, som vises til den sjæl. Det er fordi, at materialister i materialismens falske religion tilbeder materie (Allah er bestemt større end det) og tror, at mangel på formål, mangel på bevidsthed, og tilfældigheder alle manifesteres på Jorden. For at være i stand til at modsige det faktum, at de blev skabt, nægter de, at universet har nogen begyndelse eller afslutning. De går helt uforklarligt ind for den fejl, at universet er evigt og tidløst. De kommer med det vildledende forslag, at ubevidste processer forklarer oprindelsen af menneskers adfærd, fugle og orme, og påstår, at alle disse er produktet af en materiel verden. Ifølge dette fordrejede materialistiske perspektiv, så er der i et menneskes interne verden ingen entitet, som opfatter, tænker og tager beslutninger. Alt er angiveligt resultatet af de fysiske materialer, som udgør mennesker, altså ubevidste celler, organeller og atomer.

Kort sagt er der ikke plads til noget immaterielt i materialismens falske verden. Hovedårsagen til denne materialistiske logik er forsøget på at modsige tro på Allah og undgå at tro på Ham og det Hinsides. Det vigtigste påskud og angivelige bevis, som materialister fremsætter for at benægte tro på Allahs eksistens, er eksistensen af materie. Men alt, som beskrives gennem hele denne bog, forstærker det videnskabeligt beviste faktum, at materie, som eksisterer eksternt, blot er en kopi for os. Alt dette afkræfter det største bevis, som materialisterne har, og eliminerer det fuldstændig.

Dette er grunden til, at den fundamentale sandhed om materie er så alarmerende for materialister.

I fortiden var materies essentielle natur et begreb, som kun blev anerkendt og udtrykt åbent af få tænkere og forskere. Men dette er nu en unægtelig sandhed, som er blevet så sikker for første gang. Nu bakket op af videnskabelige beviser, så er dette spørgsmål ikke noget, som materialister kan benægte. I lyset af de fakta, som kvantefysikken har afsløret, er materie – materialisters eneste grundlag – blevet vist at være en illusion i den perceptuelle verden, skabt for mennesket af Allah. Det, man tidligere troede var det konkrete grundlag for hele vores eksistens, er pludselig blevet et abstrakt begreb. Materialisters største bevis, som de troede, de kunne bruge på den mest effektive måde mod troen på Skabelsen, forsvandt pludselig i lyset af disse videnskabelige opdagelser.

Det var kun bare atomer og molekyler, som blev opdaget at være illusoriske entiteter. Ligeledes blev huse, biler, skibe, himlen, bjerge, planeter, rum og selv den menneskelige krop.

Påstanden om materie, som materialister havde vedtaget som deres egen guddom (Allah er bestemt større end det), var endelig kommet til en ende.

Materialismen stod tilbage uden evidens for at støtte det. Materies eksistens, som materialisterne fik styrke fra, og som de stolede på i deres kamp mod religion, er nu blevet uforklarlig.

Dette er en glorværdig fælde, som Allah har lagt for de vantro. Disse fakta viste de, som forestillede sig, at de kunne modstå Ham, at de falske idoler, som de betragtede som urørlige, alle var illusioner. Materialismens påstande, som de troede var så stærke, modsiges nu åbent af Allahs evige magt og styrke. Ingen tvivl om, at alle de fælder, som de selv har lagt, nu er dømt til at mislykkes.

Og de lagde listige planer, og Allah lagde en plan (for at redde Isa). Allah er den bedste Planlægger. (Koranen, 3:54)

Før eller siden må materialister, som har mistet alle deres grundlag i lyset af Hans glorværdige orden, stå ansigt til ansigt med livet i det Hinsides, som de engang benægtede. Og ligesom alle andre, så vil de skulle redegøre for sig selv i Allahs Tilstedeværelse. I det Hinsides vil enhver, som har vedtaget det, som er synligt og håndgribeligt i livet i denne verden, indse, at de er vågnet fra en drøm, og at de har brugt al deres energi til fordel for en drøm. Men den anger, som de føler i det Hinsides, vil være en, de ikke kan flygte fra.

Allah fortæller os i Koranen at:

De vil sige, mens de strides med hinanden: ”Ved Allah! Vi befandt os i en tydelig vildfarelse, da vi satte jer ved siden af alle verdenernes Herre. Og det var ikke andet end forbrydere, som forvildede os! Vi har ingen fortalere, ej heller en eneste nær ven. Hvis vi bare kunne vende tilbage (og gøre det om), ville vi være blandt de troende.” Sandelig, i dette er der et tegn, og de fleste af dem var ikke troende. (Koranen, 26:96-103)

Så længe han forbliver i denne verden, har en person stadig muligheden for at se den sandhed og vende sig til Allah. At man har troet på materialismen i hele sit liv betyder ikke, at man må holde fast i den fejl indtil sin død. At gå ind for en filosofi, som er blevet udslidt, og at bruge sit liv på at forfølge den, er ikke adfærd, som nogen rationel person med god samvittighed kan gå ind for. Det vigtige er, at man ikke holder fast i dette efter at have set sandheden, og at forstå den sandhed, som uanset bliver helt tydelig med døden.

En person, som forstår materies sande natur, vil bedre kunne forstå paradis’ hemmelighed

ADNAN OKTAR: … Dette system ændres fuldstændig (i paradis). Allah ændrer fuldstændig fysikkens og kemiens love. Der er et vers om det, som siger, at Allah vil genskabe alt nyt. Dette er ikke det system, vi kender. På samme måde, som vi drømmer, at vi spiser og kan spise så meget, som vi vil uden blive mætte – sådan er det også der. Dette er Allahs hemmelighed. Jeg taler om dette fra tid til anden, ét aspekt af det. Jeg taler om materies natur. Materie eksisterer udenfor, men det eksisterer som et billede. Materie udenfor er transparent, ligesom glas. Materie eksisterer som koncentreret energi udenfor. Det består af koncentreret energi og er transparent og sort og hvidt. Der er ingen farve udenfor. Vi ser ting som farvede i vores hjerner. I paradis, når vi forestiller os en ting, så vil den forekomme foran os. For eksempel når du forestiller dig en appelsin, så kan du se den i dit sind. Du kan bringe den til livs i din hjerne. Vi forestiller os en by, og vi kan se den med vores sinds øjne. Vi kan producere den i vores sind, med veje og bygninger, et sted vi aldrig har set, på blot et øjeblik, kan vi ikke? Du siger, du vil forestille dig en gade i Paris, og du kan se den med det samme. I fuld detalje, lige ned til vinduerne og gardinerne. Du forestiller dig et dejligt stykke frugt eller et dækket bord, og tanken får din mund til at løbe i vand med det samme. Det er sådan, dit liv er i paradis. Allah skaber dette bevidst i denne verden, så vi kan forstå systemet. Du ser en fugl i paradis og forestiller dig, at den ristes foran dig. Og den fremkommer med det samme. Systemet eksisterer allerede i denne verden, men i en meget sløret form. I paradis er systemet krystalklart. Så når du forestiller dig den fugl igen, så samles stykkerne endnu en gang, og den flyver væk. Materie og alt er mobilt der. Det er faktisk deres normale stadie, hvordan de burde være. Det er deres form i denne verden, som er undtagelsen. De måde, hvorpå støv og snavs dannes i denne verden er et mirakel. Normalt burde der ikke være noget sådan. Det sker som et mirakel. Materie bliver aldrig gammel eller beskidt eller dør eller bliver sygt. At blive syg er et mirakel. En person kan drømme om at få en sygdom og blive syg. Er det logisk? Han bliver syg uden nogen virus eller lignende. Eller han drømmer, han bliver kørt ned, hans hoved såres, og han indlægges på hospitalet. Allah skaber et lignende system i paradis. Selvfølgelig eksisterer materies original altid udenfor. Men det eksisterer som en skyggeentitet, som intens energi. Vi kan aldrig nogensinde se dets original, men Allah ser den. Vi ser kun så meget, som Allah tillader os. Dawkins sier, ”Jeg gik ind på laboratoriet og forskede”. Han kan aldrig gå ind på noget laboratorium ud over det, som Allah viser ham i hans hoved. Allah skaber også laboratoriet udenfor fra koncentreret energi. Men han kan aldrig se det originale laboratorium, kun det billede af det, som Allah viser ham. Allah siger, ”Jeg skabte det” udenfor. Entiteten eksisterer ikke udenfor. Interview fra 15. january 2010 - www.a9.com.tr / en.harunyahya.tv

Sjælens eksistens er det største dilemma for evolutionister

ADNAN OKTAR: … Nogle folk er ikke klar over strukturen i proteinmolekylet. Du skal bruge et protein for at danne proteiner. Ved du, hvad det betyder? Det betyder, det er umuligt. Alle forskere og alle darwinister ved, at protein er et meget stort og komplekst molekyle. Det er et meget delikat molekyle, som skades, når det kommer i kontakt med noget kemisk stof. Det er nødt til at være inde i cellen for at kunne bevares og for at produceres af andre proteiner inde i cellen. Men folk sidder og snakker om, at det dannes ved tilfælde. Hvad siger de? ”Protein blev dannet ved tilfælde i Amerika en dag”. ”Så opstod et i Frankrig”, siger de. Vinden opsamlede det protein og bar det til et andet. ”Et protein blev også dannet i Venezuela”, siger de. De taler aldrig om, at de er venstre- eller højrehåndede. ”Og vinden opsamlede også det protein og bar det til de andre”. Se, det er umuligt for et protein at dannes ved tilfælde. De siger, ”hundredtusindvis af proteiner blev kombineret og producerede pludselig en celle”. De fløj i luften og satte sig sammen. Et fra under jorden, et andet fra luften, og alle sammen dannet ved tilfælde. Det er alt sammen videnskabeligt umuligt. Nul sandsynlighed. Så satte alle de dele sig angiveligt sammen og kom til live. De gav så ophav til appelsiner og frugttræer og forskere og byer. Så besluttede materie sig pludselig for at danne sjælen. Den begyndte pludselig at se. Materie besluttede pludselig at høre og se. Men først lavede det øjne og ører. Først var de ikke til nogen brug, fordi øjet og øret ikke har nogen funktion i sjælens fravær. ”I starten var der ingen sjæl, kun materie”, siger de. Så lavede kroppen øjet. Men hvad skal kroppen bruge et øje til uden en sjæl? Den kan ikke se, den er ikke til nogen brug. ”Den lavede øret”, siger de. Men hvorfor lave et øre, hvis øret ikke kan høre? ”Den lavede tungen”, siger de. Men hvorfor, hvis den tunge ikke kan smage? Hvad er meningen med berøring uden en til at opfatte det? Hvorfor skulle en sådan sans eksistere? Prøv at forstå materies sande natur. Se på dette farvede, tredimensionelle billede, som udvikles i vores hjerner. Men viser dig det billede, og hvem ser det? Tænk over det. Udvid din horisont. Se på materie ærligt og rationelt. Allah eksisterer. Interview fra 12. marts 2012 - www.a9.com.tr en.harunyahya.tv