Historien om Hensynsløshed, fra Malthus til Darwin

Som vi allerede har gjort klart, var Darwins synspunkter i The Origin of Species meget påvirkede af den britiske økonom og demograf Thomas Robert Malthus.

In Essay on the Principle of Population, as it Affects the Future, først udgivet i 1798, påstod Malthus, at den menneskelige befolkning voksede hvert femogtyvende år i en geometrisk ratio (1, 2, 4, 8, 16, 32, 64, 128, 256…), mens madforsyningen kun voksede med en aritmetisk ratio (1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9…); at når befolkningen blev fordoblet, viste føderessourcen en mere begrænset stigning. Malthus påstod, at ratioen af befolkning til føderessource inden for 300 år ville være 4.096 til 13. igen, ifølge denne uvidenskabelige påstand, var ressourcer utilstrækkelige for den hurtigt stigende befolkning, og Malthus påstod, at det var blevet essentielt at indgå i en seriøs kamp for overlevelse. Dette var den samme påstand, der blev udtrykt i undertitlen til Darwins The Origin of Species: the Preservation of Favoured Races in the Struggle for Life...

Thomas Robert Malthus

I sit Essay erklærede Malthus, at denne hurtige befolkningsvækst skulle dæmpes, og kom op med et antal løsninger. Ifølge ham var elendighed og laster de to hovedfaktorer, der kontrollerede befolkningsvæksten. Fænomener som hungersnød og epidemi var eksempler på elendighed, som holdt befolkningen under kontrol. Andre eksempler var fænomener som krige. Malthus skrev, at hurtig befolkningsvækst kunne kontrolleres med midler såsom krig, hungersnød, sygdom og mordet på nyfødte babyer, for at balancere befolkning og mad ressourcer. Enhver med sund fornuft og en samvittighed vil være enig i, at en sådan påstand er irrationel, ulogisk and forfærdelig brutalt. Præcis planlægning af indkomst og essentielle ressourcer for samfundets velvære og fred er selvfølgelig af største vigtighed for samfundenes fremtid. Men det er også tydeligt, at planlægning af krige, slagtning og mord ikke vil skabe andet end tårer og lidelse for et samfunds fremtid.

Malthus havde en række andre ulogiske anbefalinger. For eksempel foreslog han, at alle mulige midler skulle tages i brug for at forhindre fattige eller arbejdsklasse par fra at få børn. Malthus' synspunkter nåede et højdepunkt i 1834 med en ny vedtaget lov i England, som opsatte specielle "arbejdshuse" for de fattige. Ifølge den lov blev gifte par i arbejdshuse holdt skilt af ved hjælp af faste regler for at reducere stigningen i befolkningen.

En af de faktorer, der lå til grund for disse metoder, var den langvarende frygt for, at det hurtigt stigende antal af "underklasserne" efterhånden ville overvælde mere civiliserede individer. Den frygt er selvfølgelig uden grund, og produktet af et stort bedrag. For det første er det udelukket for et individ at være overlegent over nogen anden på grund af sin materielle status, social position, sprog, race eller køn. Gud har skabt alle mennesker lige. Det, der gør folk værdifulde, er de moralske dyder og den frygt for Gud, de udviser, ikke materielle mider eller fysiske attributter.

According to Social Darwinism's twisted propaganda one of the most pitiless philosophies in history the weak and powerless must be left to die..

I lyset af den Franske Revolution gav den britiske middelklasse dog enorm støtte til Malthusianisme. Da de frygtede, at de måske ikke længere kunne beholde deres tidligere forrang og magt, havde de ikke nogen tøven ved at bruge radikale metoder for at beholde det. Det er en af de karakteristiske fejl lavet af de, der distancerer sig selv fra moralske værdier. Eliten på den tid troede, at samfundets fremtid lå i, at der var så mange rige og så få fattige som muligt. Selvfølgelig er det ønskeligt at øge antallet af rige folk og niveauet af velvære i et samfund. Men metoderne implementeret for at forøge det velvære er af største vigtighed. At øge antallet af rige ved at slagte de fattige og undertrykke de trængende, som socialdarwinismen foreslår, er selvfølgelig totalt uacceptabelt. Endvidere er det ikke nok i selv at øge antallet af rige individer i et samfund, hvis samfundet skal udvikles. Hvis de rige folk mangler religiøse moralske værdier som ærlighed, altruisme, ydmyghed, tålmodighed og tolerance vil deres industri skade et samfund i stedet for at tilgodese det. Planer, der sigter efter at udvikle samfund, kan kun opnå deres mål, hvis det samfund forstærker dets spirituelle værdier på samme tid, som det har materiel fremgang.

Men mange på Malthus' tid indså ikke denne manifesterede sandhed og støttede de perverterede synspunkter, som senere førte deres samfund til moralsk kollaps.

Disse var nogle af de hensynsløse løsninger, Malthus foreslog for at sænke befolkningsvæksten:

I stedet for at anbefale renlighed til de fattige burde vi opfordre modstridende vaner. I vores byer burde vi gøre gaderne smallere, samle flere folk sammen i husene og beslutte tilbagekomsten af pesten. På landet burde vi bygge vores byer nær stagnerende bassiner og især opfordre bosættelser i alle sumpede og usunde situationer. Men mere end alt burde vi forkaste [stærkt fordømme] specifikke midler mod hærgende sygdomme; og de velvillige, men fejlagtige, mænd, som har troet, at de gjorde menneskeheden en tjeneste ved at lave ordninger for den totale udryddelse af specifikke sygdomme. 8

Malthus opfordrede også til babyers død:

… vi er bundet af retfærdig og ære til formelt at fralægge støtten til de fattiges ret. Til dette formål vil jeg foreslå, at en regel laves, som erklærer, at intet født barn… nogensinde skal være berettiget til sognets bistand… Det [illegitime] spædbarn er, sammenligneligt talt, af lille værdi for samfundet, fordi andre øjeblikkeligt vil tage dets plads… Alle de børn, der fødes ud over den mængde, der kræves for at opretholde befolkningen på dette [ønskede] niveau, må nødvendigvis omkomme, med mindre der gøres plads til dem ved døden af voksne. 9

Malthus besad et tilstrækkeligt fordrejet logisk rammeværk til at kunne retfærdiggøre, at man lod nyfødte dø for samfundets fremtid. Man kan vel formode, at så perverterede synspunkter er en ting fra fortiden og aldrig kunne blive accepteret af nogen i dag. Men det er ikke tilfældet. I nutidens Kina udføres befolkningskontrol ved at dræbe de nyfødte babyer – hvilket gør det let at se den permanente effekt på samfund ved at bruge ødelæggende synspunkter fra Malthus of hans tilhænger, Darwin. Den kommunistiske kinesiske stat forsøger at forhindre dens eget folk fra at leve efter religiøse moralske værdier, og ser på den gennem et darwinistisk øje. Af den grund, udover det enorme og sociale og moralske kollaps, tvinges mennesker til at arbejde i arbejdslejre blottet for de mest grundlæggende menneskelige forhold. Børn af forældre med flere børn end det antal, der tillades af staten, indsamles og dræbes. Folk henrettes for "formodet kriminalitet", og selve henrettelserne ligner en form for samfundsceremoni. Det moderne Kina er et eksempel på, hvad der venter et samfund, der kommer under indflydelse af darwinistiske synspunkter.

Malthus' teser klargjorde ikke bare en undertrykkende lov, der videre forværrede de fattiges forhold i England, de gjorde også sociale problemer endnu mere uløselige. Disse teser, som stadig har deres fortalere i dag, og som førte vejen til en teori såsom darwinisme, som forårsagede katastrofer som kaos, krig, racisme og ateisme i det 20. århundrede, har ingen gyldige videnskabelige grundlag overhovedet. Faktisk var Malthus' ideer inspireret af en historie om geder og hunde, som ingen vidste om var sand.

Fra geder og hunde til darwinisme

Malthus' sande inspirationskilde til sit Essay var en historie om geder på en sydøstlig Stillehavs ø, som efter sigende var blevet efterladt der af Juan Fernandez, en spansk sømand. Ifølge fortællingen formerede disse geder sig og blev en kilde til kød for søfolk, der anløb øen. Men gederne steg hurtigt i antal og begyndte at spise alle fødekilderne på øen. For at forhindre britiske kapere – som ødelagde spansk handel – fra at bruge gedernes kød, satte spaniolerne han- og hunhunde på øen. Med tiden begyndte hundene at vokse i antal og dræbte de fleste af gederne.

Britiske Joseph Townsend skrev, at på denne måde blev den naturlige ligevægt etableret: "De svageste af hver art", fortsatte han med at sige, "var blandt de første, der måtte betale til naturen; de mest aktive og energiske beholdt deres liv. … Det er mængden af mad, der regulerer antallet af mennesker." 10

Som vi allerede har sagt kan diverse naturlige forhold have en effekt på, om antallet af en dyreart stiger eller falder, og på om arter overlever eller uddør. Men det er stadig en stor fejl at formode, at denne dynamik også gælder for menneskelige samfund, og erfaring viser de forfærdelige resultater ved at bruge sådan en fejl i praksis.

Under den Fattige Lov, der gjaldt i England dengang, blev de fattige ikke efterladt sultne, men blev tvunget til at arbejde meget hårdt. Townsend insisterede på, at disse love, der gjorde, at de fattige skulle arbejde, resulterede i overdrevne vanskeligheder og protester. I stedet påstod han, at det var mere fornuftigt at bringe de fattige ned ved at sulte dem. Ifølge Townsend "sult vil tæmme de vildeste dyr, og vil lære dem civilisation, lydighed og underkastelse."11 Ved roden af den hensynsløse og usamvittighedsfulde attitude ligger fejlen ved at klassificere folk ifølge deres materielle midler og fysiske attributter. Sådan diskrimination, total usammenlignelig med religiøse moralske værdier, har forstyrret den sociale orden og ført til kaos, anarki og konflikt gennem hele historien.

Efter Townsend udgjorde historien om gederne og hundene også basis for Malthus' teser. Den repræsenterer også inspirationskilden til fejlen i udtrykket "den stærkeste overlever", brugt af Herbert Spencer, og Darwins fejl i "evolution via naturlig selektion."

Som vi allerede har understreget var det en stor fejl af en række folk at anvende særlige love, der gælder for dyr, på mennesker, som begyndte med Townsend og efterfulgt af Malthus, Spencer og Darwin. De opfattede mennesker som brutale væsner, som kun kunne styres med radikale midler og holdt under kontrol af krig, sult og fattigdom. Sandheden er dog, at mennesker er skænket med fornuft og almen viden. De opfører sig i overensstemmelse med logik og deres samvittighed, ikke ifølge instinkter, som dyr gør.

Malthus' påstande er ikke baseret på videnskabelige data

God commands people to protect the needy, and to be affectionate and compassionate. The spread of the moral values He commanded will resolve a great many problems.

Malthus' teori fik støtte fra diverse kredse på den tid og udgjorde også grundlaget for et antal perverterede ideologier og bevægelser i det følgende århundrede. Men den hviler ikke på noget videnskabeligt grundlag og er fyldt med uoverensstemmelser. For eksempel:

1) På den tid, hvor Malthus skrev, var der ikke noget data om befolkningsvækst tilgængeligt. Den første nationale census i England blev udført i 1801, tre år efter Malthus skrev sit Essay. Under alle omstændigheder ville Malthus, for at kunne udregne befolkningsvæksten, have behøvet statistikker fra årene før 1801. Han havde derfor ingen troværdig statistisk at basere et tal for den vækst på, og hans påstande var fuldstændig baseret på formodninger.

2) Malthus besad heller ingen informationer til at beregne væksten af føderessourcer. På den tid var der ingen noget måde, hvorpå man kunne beregne, hvor meget land, der blev brugt til landbrug eller hvor mange afgrøder der blev produceret. Igen kastede han sig ud i rene formodninger.

3) I hvert tilfælde var den lov, Malthus foreslog, selvmodsigende i sig selv. Han foreslog, at befolkninger voksede geometrisk. I det tilfælde voksede dyr og plantebefolkninger også geometrisk, og disse to udgør basis for menneskeliv i praksis formerer dyr, planter og mennesker sig dog ikke geometrisk: deres væksthastighed varierer afhængig af de herskende forhold. Hele økosystemet, inklusiv mennesker, eksisterer i en meget balanceret ligevægt. Den selvlavede orden i naturen er langt fra "Spis eller bliv spist", den såkaldte kamp for overlevelse, foreslået af Malthus og Darwin.

Kort sagt hviler Malthus' fejlagtige og ulogiske påstande ikke på noget videnskabeligt grundlag overhovedet. Men Darwin konstruerede sin evolutionsteori på Malthus' formodninger.

The Claim That “Life is Struggle” is Untrue

Out of devotion to Malthus and Darwin, some have carried the idea that “life is struggle” to the ultimate extremes, claiming that not just animals, but all living things compete with one another. The German embryologist Wilhelm Roux claimed that organs were struggling with each other for nourishment, kidneys against lungs, heart against brain. T. H. Huxley even maintained that all the molecules within each organism were competing with each other!1 Biological discoveries of the 20th century showed that no such struggle goes on in nature. Today's biologists refer not to competition as the basis of the organism, but to cooperation. For example, in his book The Lives of a Cell, the biologist Thomas Lewis writes: Most of the associations between the living things we know about are essentially cooperative ones, symbiotic in one degree or another; when they have the look of adversaries, it is usually a standoff relation, with one party issuing signals, warnings, flagging the other off...2 Norman Macbeth, author of Darwin Retried: an Appeal to Reason, describes how Malthus and Darwin were mistaken and how there are no struggles to the death in nature: Darwin took it over from Malthus, who was a sociologist (and a grim one) rather than a biologist. It was not derived from a loving contemplation of plants and animals. Such a contemplation... would not show that “each organic being was striving to increase at a geometrical ratio” or that there was continual struggle...3 In his book Mutual Aid: A Factor of Evolution, Peter Kropotkin describes the error into which Darwin and his supporters fell: The numberless followers of Darwin reduced the notion of struggle for existence to its narrowest limits. They came to conceive the animal world as a world of perpetual struggle among half-starved individuals, thirsting for one another's blood… if we take Huxley… the animal world is on about the same level as a gladiators' show. The creatures are fairly well treated, and set to, fight hereby the strongest, the swiftest, and the cunningest live to fight another day… But it may be remarked at once that Huxley's view of nature had as little claim to be taken as a scientific deduction.4 An article in the Turkish scientific journal Bilim ve Teknik (Science and Technology Magazine) admits the error in claiming that nature is a battleground: The problem is why living things help one another. According to Darwin's theory, every organism carries out a struggle to survive and reproduce. Since helping others would reduce that creature's odds to survive, evolution in the long term should have eliminated that behavior. It has been observed, however, that living things can be altruistic.5 Together, these facts reveal once again that Darwin's theory, produced under primitive scientific conditions, is filled with errors and deceptions. A great many branches of science reveal the invalidity of the theory of evolution. Those who support it, supposedly in the name of science, must not ignore the responsibility they assume in supporting such an unscientific theory, and must abandon this error at once.

Notes 1. http://www.trufax.org/avoid/manifold.html 2. L. Thomas, The Lives of a Cell, New York: Bantam Books INC., (1974) 3. www.trufax.org/avoid/manifold.html 4. Peter Kropotkin, Mutual Aid: A Factor of Evolution, 1902, I. Bölüm. 5. Bilim ve Teknik, sayı 190, s.4

Darwin, Malthusianeren

Malthus's distorted logic was also applied to children, many of whom were forced to work under very harsh conditions.

I sin selvbiografi skrev Darwin:

I oktober 1838, altså femten måneder efter jeg havde begyndt min systematiske undersøgelse, læste jeg for underholdningen skyld Malthus' Population, og velberedt som jeg var til at påskønne kampen for overlevelse, som foregår over alt, fra lange observationer af dyr og planters vaner, slog det mig med det samme, at fordelagtige variationer under disse omstændigheder ville have en tendens til at blive bevaret og de ugunstige ødelagt. Resultatet af dette ville blive dannelsen af en ny art. Her havde jeg så endelig en teori, som jeg kunne arbejde ud fra…12

Konceptet om evolution ved naturlig selektion og kampen for overlevelsen fik form i Darwins hoved, efter han havde læst Malthus. I The Origin of Species indrømmede Darwin, at han fuldstændig accepterede Malthus' påstande:

Der er ingen undtagelse til den regel, at hvert organisk væsen naturlig øges med så høj et tempo, at, hvis de ikke ødelægges, jorden snart ville være dækket med afkommet fra et enkelt par. Selv det langsomt formerende menneske har fordoblet sig på femogtyve år, og med dette tempo ville der på under tusind ord bogstaveligt talt ikke være nogen ståplads til hans afkom.13

Darwin beskrev forholdet mellem Malthus' teori og tesen om naturlig selektion således:

Når flere individer produceres, end de der kan overleve, må der i hvert tilfælde være en kamp for eksistens, enten mellem individer fra samme art eller mellem individerne fra distinkte arter, eller med livets fysiske forhold. Det er Malthus' doktrin anvendt mangfoldigt på hele dyre- og planteriget.14

Disse af Darwins ideer, som fandt støtte i Malthus' fordrejede tankegang, indeholder ingen videnskabelig værdi. Endvidere vedholder dette onde perspektiv, at befolkningsplanlægning kan sikres ved at eliminere de svage og fattige, og prædiker at de svage skal ødelægges. Ved ikke at betragte liv som baseret på fred, sikkerhed og forståelse, men som et spørgsmål om ren overlevelse, hvilket nødvendiggør en hensynsløs kamp, forårsagede den forfærdelige katastrofer for samfundet.

Fra Malthus til et hensynsløst verdenssyn

According to Malthus, the “lower class” had to be brought under control, oppressed, weakened and made to work. When his twisted view was accepted, the working class was forced to labor under the most appalling conditions.

Selvom Malthus og Darwins synspunkter manglede videnskabeligt grundlag, modtog de bred støtte. Vi skal finde grunde til dette i perioden, hvor de begge levede, hvilket var England før den industrielle revolution. Efter den Industrielle Revolution frygtede det engelske aristokrati, at det ville overgive sin status og magt til arbejderklassen. På den anden side skulle de bruge en større, billig arbejdskraft. Som resultat af det dilemma gjorde overklassen i England den konklusion, at "underklassen" skulle svækkes, bringes under kontrol, undertrykkes og sat i arbejde. Ved at sige, at føderessourcer var utilstrækkelige overfor en hurtigt voksende befolkning, forslog Malthus, at løsningen lå i at forhindre de "lavere rækker" fra at formere sig, og gjorde derfor at et antal metoder blev taget i brug mod de fattige. Ved at anvende Malthus' tese på naturlig videnskab og biologi, gav Darwin påstanden et fiktivt, videnskabeligt dække.

İ sin bog Social Darwinism in American Thought, siger Richard Hofstadter dette om Darwins støtte af Malthus' tese:

Malthusianisme var blevet populært i England... det var også blevet brugt til at lette de rige fra ansvaret for de fattiges lidelser. Malthus var blevet bevist fejl af hændelsesforløbet, og lige da denne teori var ved at uddø i politisk økonomi, fik den frisk støtte fra darwinistisk biologi.15

Those in need of a cheap workforce were the first to support Malthus's misguided views.

I en artikel har forsker og forfatter, Ian Taylor, dette at sige om de degenererende ideer i Malthus' tese:

Lærestregen i dette er, at Darwin og andre, som afviste både Gud og løftet om Hans forsyn og indgriben, i Malthus' princip har fundet et forfærdeligt spektrum af tragedie og fortvivlelse, som har ført dem til ubeskrivelige etiske og absurde videnskabelige udsagn. Dette er på trods af den tydelige svaghed og manglerne i Malthus' argument.16

Selvom videnskaben afviste Malthus' "hensynsløse, fortvivlelsesfremkaldende, meningsløse" påstand, har den stadig formået at være indflydelsesrig indtil i dag. Ian Taylors bog In the Minds of Men opsummerer kæden af hensynsløshed, der begyndte med Malthus og endte med Hitler:

Den grundsætning, som Malthus baserede sin tankegang på, var den, der senere blev "den stærkeste overlever"-temaet. Begrebet kan spores fra Condorcet til Malthus, til Spencer, til Wallace og til Darwin. Den eksploderede til sidst ud til at påvirke mænd som Adolf Hitler, men vi må huske på, at det alt sammen begyndte med fortællingen om gederne og hundene.17

Som vi har set, forsøgte diverse administratorer og ledere at bruge Malthus' holdninger til at maskere deres egne interesserer. Diverse meningsdannere med deres egne ideologiske bekymringer spillede en vigtig rolle i, at disse synspunkter fik sådan en bred accept. Katastroferne forårsaget af støtten givet til dette hensynsløse verdenssyn var på en skala, der aldrig før var set. På de følgende sider skal vi undersøge, hvordan dette barmhjertighedsløse verdenssyn, som begyndte med, at Malthus fik styrke under socialdarwinismens navn – og hvad der kostede menneskeheden.