Designet I Planter Og Biomimetik

Fiberoptisk teknologi, som for nylig er blevet taget i brug, burger kabler, som er i stand til at sende lys og høj kapacitet information. Hvad hvis nogen fortalte dig, at levende ting har brugt denne teknologi i millioner af år? Disse er organismer, som du kender meget godt, men hvis overlegne design mange mennesker aldrig overhovedet vil overveje – planter.

Fordi så mange ser på deres verden omkring dem på en overfladisk måde, ser de aldrig eksemplerne på overlegent design i de levende ting, som Gud har skabt. Men faktisk er alle levende ting fulde af hemmeligheder. At spørge hvorfor og hvordan, er nok til at trække dette gardin af kendskab fra. Enhver, der tænker over disse spørgsmål, vil indse, at alt, vi ser omkring os, er en Skabers væk, en som besidder fornuft og viden – vores Almægtige Herre. Som eksempel kan du tage fotosyntesen, som planter udfører – et skabelsesmirakel, hvis mysterier ikke endnu er blevet afsløret.

Fotosyntese er den proces, hvor grønne planter omdanner lys til kulhydrater, som mennesker og dyr kan indtage. Måske virker denne beskrivelse ved første syn ikke så bemærkelsesværdig, men biokemikere tror, at kunstig fotosyntese let kunne ændre hele verdenen.

Planter udfører fotosyntese ved hjælp af en kompleks række begivenheder. Disse processers præcise natur er stadig uklare. Bare denne egenskab er nok til at lukke munden på fortalerne for evolutionsteorien. Professor Ali Demirsoy beskriver det dilemma, som fotosyntese repræsenterer for evolutionistiske videnskabsmænd, meget godt:

Fotosyntese er en ganske kompliceret begivenhed, og det virker umuligt, at den kan opstå i organellerne i cellen. Det er fordi, det er umuligt for alle stadierne at ske på samme tid, og meningsløst for dem at ske på forskellige tidspunkter.38

Planter fanger sollys i naturlige solcelledele kendt som grønkorn. På samme måde lagrer vi i batterier den energi, vi får fra kunstige solfangere, som omdanner lys til elektrisk energi.

En plantecelles lave effekt nødvendiggør bruget af mange ”paneler” i form af blade. Det er nok for blade, ligesom solfangere, at være vendt imod solen for at møde menneskernes energibehov. Når grønkornenes funktioner kopieres fuldstændig, vil bittesmå solbatterier være i stand til at operere udstyr, der kræver en stor mængde energi. Rumfartøjer og kunstige satellitter vil være i stand til at fungere ved kun at bruge solenergi, uden behov for nogen anden energikilde.

Planter, som besidder så overlegne funktioner og forbløffer forskerne, som prøver at imitere dem, bukker sig for Gud, ligesom alle andre levende ting. Dette afsløres i et vers:

Stjernerne og træerne kaster sig ned. (Qur’an, 55: 6)

Beskyttede Overflader

Enhver overflade kan skades af skidt eller endda af skarpt lys. Det er grunden til, at forskere har udviklet møbel- og bilpolermidler, og væsker, der blokerer ultraviolette stråler og beskytter mod al slags slid og ælde. I naturen producerer dyr og planter også i deres egne celler et udvalg af stoffer, der beskytter deres ydre overflader mod ekstern skade. De komplekse kemiske forbindelser, der produceres i kroppen hos levende ting, forbløffer forskere, og designere prøver at imitere mange eksempler.

What mankind has to learn from plants isn't limited to solar cells. Plants are opening up many new horizons, from construction to the perfume industry. Chemical engineers producing deodorants and soaps are now trying to produce beautiful fragrances in the laboratory by imitating the scents of flowers. The scents produced by many famous houses, such as Christian Dior, Jacques Fath, Pierre Balmain, contain floral essences found in nature. (“The History of Parfume;” http://www.parfumsraffy.com/history.html)

At dække træoverflader er vigtigt for at beskytte dem fra skidt, slid og ælde, især mod vand, som kan komme ind og rådne blødt træ. Men vidste du, at de første belægninger til træ blev lavet af naturlige olier og insektsekret?

The external surfaces of leaves are covered with a thin, polished coating that waterproofs the plant. This protection is essential because carbon dioxide, which plants absorb from the air and is essential to their survival, is found between the leaf cells. If these spaces between the cells filled with rainwater, the carbon dioxide level would fall and the process of photosynthesis, essential to plants’ survival, would slow down. But thanks to this thin coating on their leaves’ surface, plants are able to carry on photosynthesis with no difficulty.

Mange beskyttende stoffer, som vi bruger i vores dagligdag, blev faktisk brugt længe før i naturen af levende ting. Træ pudsemiddel er bare et eksempel. Insekters hårde skaller beskytter dem også mod vand og skade udefra.

Insekters skaller og exoskeletter forstærkes af et protein kaldet sclerotin, som gør dem blandt de hårdeste overflader i den naturlige verden. Endvidere mister et insekts beskyttende kitin belægning aldrig sin farve og lysstyrke.39

Vi kan tydeligt se, når vi overvejer alt dette, at de systemer, som byggefirmaer burger til at belægge og beskytte udvendige overflader, vil være meget mere effektive, hvis de har en sammensætning, der ligner den, vi finder hos insekter.

Den Konstant Selvrensende Lotus

Lotusplanten (en hvid vanlilje) vokser på den beskidte, mudrede bund af søer og vandhuller, men på trods af dette er dens blade altid rene. Det er fordi, at når selv den mindste partikel med støv lander på planten, så ryster den øjeblikket bladet og sender støvpartiklerne til et specifikt område. Regndråber, der falder på bladet, sendes til samme sted, og vasker derved skidtet væk.

Denne egenskab hos lotusplanten gjorde, at forskere designede en ny maling til huse. Forskere begyndte at arbejde på, hvordan man kunne udvikle maling, der blev vasket rene i regnen, på samme måde som med lotusplantens blade. Som resultat af denne undersøgelse producerede et tysk firma kaldet ISPO en maling med navnet Lotusan. På markedet i Europa og Asien kom produktet endda med en garanti om, at det ville forblive rent i fem år uden rengøringsmidler eller sandblæsning.40

Ud af nødvendighed besidder mange levende ting naturlige egenskaber, som beskytter deres ydre overflader. Der er ingen tvivl om, at hverken lotusplantens ydre struktur eller insekters kitin lag kom til af sig selv. Disse levende ting kender ikke til de overlegen funktioner, de besidder. Det er Gud, Der skaber dem, sammen med alle deres egenskaber. Et vers beskriver Guds skabelseskunst med disse ord:

A lotus leaf with water on it	During his microscopic research, Dr. Wilhelm Barthlott at the University of Bonn realized that leaves that required the least cleaning were those with the roughest surfaces. On the surface of the lotus leaf, the very cleanest of these, Dr. Barthlott found tiny points, like a bed of nails. When a Speck of dust or dirt falls onto the leaf, it teeters precariously on these points. When a droplet of water rolls across these tiny points, it picks up the speck, which is only poorly attached, and carries it away. In other words, the lotus has a self-cleaning leaf. This feature has inspired researchers to produce a house paint called LOTUSAN, guaranteed to stay clean for five years. (Jim Robbins, “Engineers Ask Nature for Design Advice,” New York Times, December 11, 2001.)

How a raindrop cleans a lotus leaf	The effect of a raindrop on a normal surface	The effect of raindrops on a building exterior covered with Lotusan.

Planter Og Nyt Bil Design

Seaweed

Da de designede deres nye ZIC (Zero Impact Car) model, kopierede Fiat motor firmaet den måde, hvorpå træer og buske opdeler sig selv i grene. Designere byggede en lille kanal langs midten af bilen på samme måde som en plantes stamme, og placerede batterier i den kanal for at give bilen den energi, den kræver. Bilsæderne blev inspireret af planten med hensyn til illustrationen, og ligesom i den originale plante var sæderne sat fast direkte på kanalen. Bilens tag havde en bikubestruktur, der ligner den, man finder i ting. Denne struktur gjorde ZICen både let og stærk.41

På et område som automobil teknologi, som frit viser de helt nye opfindelser, udgjorde en simpel plante, der har levet i naturen siden den første dag, den blev skabt for tusind år siden, en inspirationskilde for ingeniører og designere. Evolutionister – som vedholder, at liv kom til ved tilfælde, og hvis former udviklede sig med tiden, altid med retning mod forbedring – finder det svært at acceptere dette og lignende hændelser.

Hvordan kan mennesker, som ejer bevidsthed og fornuft, lære fra planter – blottet for nogen form for intelligens eller viden, som ikke engang kan bevæge sig – og implementere det, de lærer, for at opnå endnu mere praktiske resultater? De egenskaber, som planter og andre organismer udviser, kan selvfølgelig ikke bortforklares som tilfælde. Som bevis for skabelsen repræsenterer de et seriøst dilemma for evolutionister.

Planter, Der Udsender Alarmsignaler

Næsten alle forestiller sig, at planter er ude af stand til at bekæmpe fare, og at det er grunden til, at de let bliver føde for insekter, planteædere og andre dyr. Men forskning har vist, at planter i kontrast til dette bruger fantastisk taktik til at afvise eller endda besejre deres fjender.

For at holde bladspisende insekter væk, producerer planer nogle gange skadende kemikalier og i nogle tilfælde kemikalier, som tiltrækker andre rovdyr, der kan jage de første. Begge taktikker er uden tvivl meget kloge. På området indenfor landbrug gør man faktisk en indsats for at imitere denne meget brugbare forsvarsstrategi. Jonathan Gershenzon, som forsker i planteforsvarsgenetik ved Tysklands Max Planck Institute for Chemical Ecology, mener, at hvis denne intelligente strategi imiteres rigtigt, så kunne der i fremtiden produceret ikke-giftige former for skadedyrsbekæmpelse i landbruget. 42

Når de angribes af skadedyr frigiver nogle planter flygtige, organiske kemikalier, som tiltrækker rovdyr og parasitoider, som lægger deres æg indeni skadedyrenes levende kroppe. De larver, som udklækkes indeni skadedyrene spiser af skadedyrene indefra. Denne indirekte strategi eliminerer derfor skadelige organismer, som måske kan skade afgrøden.

Igen er det via kemiske metoder, at planter opdager, at et skadedyr spiser dens plade. Planten sender ikke et sådan alarmsignal, fordi den ”ved”, den mister sine blade, men i stedet som en respons til kemikalier i skadedyreartens spyt. Selvom dette fænomen på overfladen ser ud til at være ganske simpelt, så må et antal pointer faktisk overvejes:

1. Hvordan opfatter planten kemikalierne i skadedyrets spyt?
2. Hvordan ved planten, at den vil frigøres fra skadedyrets hærgen, når den udsender alarmsignalet?
3. Hvordan ved den, at det signal, den sender, vil tiltrække rovdyr?
4. Hvad gør, at planten sender sine signaler til insekter, som lever af plantens angribere?
5. Det signal, planten udsender, er kemisk i stedet for auditivt. Kemikalierne brugt af insekterne har en meget kompleks struktur. Den mindste fejl eller mangel i formlen, så taber signalet måske sin virkning. Hvordan kan planten så finindstille dette kemiske signal?

Det er uden tvivl umuligt for en plante, som ikke har en hjerne, at nå frem til en løsning på faren, at analysere kemikalier som en forsker, og selv at producere sådan en forbindelse og udføre en planlagt strategi. Tydeligvis er det indirekte en overlegen intelligens værk, når de besejrer en fjende. Ejeren af den intelligens er Gud, Skaber af planterne med alle deres fejlfri egenskaber, og Som inspirerer dem til at gøre, hvad de kan, for at beskytte sig selv.

The manduca moth and the tobacco plant

Derfor gør forskning indenfor biomimetik i øjeblikket en stor indsats for at imitere den forbløffende intelligens, som God viser i alle levende ting.

En gruppe af forskere, både fra the International Centre of Insect Physiology and Ecology i Nairobi, Kenya og fra Britain’s Institute of Arable Crops Research, udførte en undersøgelse på dette emne. For at fjerne skadedyr blandt majs og durra plantede deres hold arter, som majshalvmøllerne kan lide at spise, og tog derved skadedyrene fra afgrøden. Blandt afgrøderne plantede de arter, som frastøder majshalvmøller og tiltrækker parasitoider. På sådanne områder fandt de ud af, at antallet af planter inficeret med majshalvmøller faldt med mere end 80%. Videre anvendelse af denne usammenlignelige løsning observeret i planter vil føre til større fremskridt.43

Vilde tobak planter i Utah udsættes for angreb af larver fra møllet Manduca quinquemaculata, hvis æg er insektet Geocoris pallens’ livret. Takket være flygtige kemikalier, som tobak planten frigiver, tiltrækkes G. pallens, og antallet af M. quinquemaculata larver mindskes. 44

Manduca moth caterpillar	Geocoris

Fiberoptisk Design På Havets Dyb

Rossella racovitzae, en art af havsvamp, har nåle, der leder lys, ligesom optiske fibre gør, hvilket selvfølgelig er blevet implementeret i den nyeste teknologi. De optiske fibre kan med det samme transportere store mængder information, kodet som lys impulser, over utrolige afstande. At sende laser lys ned ad en fiberoptisk kanal gør kommunikationsmuligheder uforståeligt meget større end med kabler lavet af almindelige materialer. Faktisk kan en tråd, der ikke er tykkere end et hår, som indeholder 100 optiske fibre, sende 40000 forskellige lyd kanaler.

Denne svampeart, som lever i det kolde, mørke dyb i de Antarktiske have, er let i stand til at samle det lys, de kræver til fotosyntese, takket være deres torneformede fremspring af optiske fibre, og er en kilde til lys for sine omgivelser. Dette gør både svampen selv og andre levende ting i stand til at få fordel af dens evne til at samle og transmittere lys for at overleve. Encellede alger sætter sig selv fast på svampen og får det lys, som de skal bruge til at overleve, fra den.

Fiberoptik er en af de mest avancerede teknologier indenfor de seneste år. Japanske ingeniører bruger denne teknolog til at transmittere solstråler til de dele af højhuse, som ikke modtager noget direkte lys. Gigantiske linser placeret på et højhus’ tag fokuserer på solens stråler ved enden af fiberoptiske sendere, som så sender lys til selv de allermørkeste dele af bygningerne.

Denne svamp lever på 100 til 200 meters dybde ud for kysten af det Antarktiske Ocean under isbjerge i det, der er virtuelt total mørke. Sollys er af den største vigtighed for dens overlevelse. Væsnet klarer at løse dette problem ved hjælp af optiske fibre, der samler sollys på en meget effektiv måde.

Rossella racovitzae	Optical fibers
Hans befaling, når Han ønsker en ting, er blot, at Han siger til den: "Bliv til!" og så er den til. (Koranen, 2: 117)

Forskere er forbløffede over, at en levende ting skulle have brugt fiberoptik princippet, udnyttet af højteknologiske industrier, i sådan et miljø i de sidste 600 millioner år. Ann M. Mescher, en mekanisk ingeniør og polymerfiberspecialist ved University of Washington, udtrykker det med disse ord:

Det er fascinerende, at der er et væsen, der producerer disse fibre ved lav temperature med disse unikke mekaniske egenskaber og ganske gode optiske egenskaber.45

Brian D. Flinn, materialeforsker ved University of Washington, beskriver den overlegne struktur i denne svamp:

Det er ikke noget, de kommer til at bruge i telekommunikationer de næste to eller tre år. De er noget, der måske er 20 år fremme i tiden. 46

Dette viser alt sammen, at de levende ting i naturen udgør mange modeller for mennesker. Gud, Som har designet alt ned til den mindste detalje, har skabt disse designs for, at mennesket kan lære fra det og tænke over det. Dette afsløres i verset: