Siden designene i naturen er ganske fejlfri, bruges deres inspiration nu ofte i arkitektoniske designs. Alle egenskaber nødvendige i en struktur, såsom energibesparelser, skønhed, funktionalitet og holdbarhed er allerede blevet skabt i den naturlige verden. Lige meget, hvor mange overlegne systemer, mennesker løber ind i, kan deres efterligninger aldrig blive så gode eller praktiske som originalerne.
For at kopiere naturens designs og implementere dem i arkitektoniske designs er et højt niveau af ingeniører kunnen essentiel. Men de levende ting i den naturlige verden ved ingen om belastning eller arkitektoniske principper. Ej heller har de nogen mulighed for at forstå det. Alle levende ting opfører sig på den måde, som Gud har inspireret dem til. I et vers siger Han, at alle levende ting er under Hans kontrol:
… Der findes intet dyr, hvis pandelok Han ikke har fat i...
(Koran, 11: 56)
Left: Buckminster Fuller, an architect famous for using forms in nature in the structures he designed, said that the designs in nature make marvelous models. According to Fuller, what makes nature’s dynamic, functional and light weight technology essential is “optimum efficiency.” (“Invisible Architecture,” Bonnie Goldstein DeVarco, http://members.cruzio.com/ ~devarco/nature. htm) The picture shows Fuller with a design inspired by the microscopic creatures known as radiolarians. Right: Architect Eugene Tsui is known for using the designs in nature in his structures. Tsui does not employ the right angles and straight lines we are accustomed to, but instead prefers the soft lines found in nature. Structures planned along these lines, he says, are better able to withstand the destructive effects of earthquakes, wind and water. (National Georaphic Channel (Turkey), Animal Inventors, 25/11/2001) |
Skallen hos muslinger og østers ligner bølget hår på grund af deres uregelmæssige former. Denne form gør, at skallerne, på trods af at være meget lette, kan modstå enormt tryk. Arkitekter har brugt deres struktur som model til at designe diverse tage og lofter. For eksempel blev taget på Canadas Royan Market designet med østersskallen i tankerne.97
An oyster shell and the Royan Market |
The oyster shell’s curved shape makes it especially resistant. Corrugated cardboard duplicates the curved lines found in oyster shells, making it stronger than ordinary, flat cardboard. |
The Munich Olympic Stadium |
|
The Munich Olympic Stadium and Dragonfly WingsDragonfly wings are one three-thousandth of a millimeter thick. Despite being so thin, however, they are very strong since they consist of up to 1,000 sections. Thanks to this compartmental structure the wings do not tear, and are able to withstand the pressure that forms during flight. The roof of the Munich Olympic Stadium was designed along the same principle. |
Bygget til det første World’s Fair i London i 1851, var the Crystal Palace et teknologisk vidunder af glas og jern. Den var omkring 35 meter (108 fod) høj og dækkede et område på ca. 7.500 kvadratmeter (18 acres), og indeholdt mere end 200.000 glasruder, hver 30 gange 120 centimeter (12 gange 49 inches) i størrelsen.
The Crystal Palace blev designet af landskabsdesigner Joseph Paxton, som drog inspiration fra Victoria amazoniza, en art af vandliljer. På trods af dens meget skrøbelige udseende besidder denne lilje enorme blade, som er stærke nok til, at folk kan stå på dem.
Da Paxton undersøgte undersiden på disse blade, fandt han ud af, at de blev støttet af fibrøse forlængelser ligesom ribben. Hvert blad har radiale ribben afstivet af slanke tværribben. Paxton tænkte, at disse ribben kunne kopieres som vægtbærende jernstivere, og at bladene selv kunne være glasruder. På denne måde lykkedes han med at konstruere et tag lavet af glas og jern, som var meget let men utrolig stærkt.98
Vandliljen begynder at vokse i mudret på bunden af Amazonas søer, men for at overleve må den nå overfladen. Når den kommer til overfladen af vandet, stopper den med at vokse og begynder så at danne tornede knopper. På så lidt som få timer åbner disse knopper sig til enorme blade, op til to meter på tværs. Jo større et område, de dækker på flodens overflade, jo mere sollys kan de få, hvilket de bruger til fotosyntese.
The structure of the water lily was used when building the Pan Am Terminal at New York’s John F. Kennedy Airport. |
The diagram at above how a roof designed along the lines of a water lily leaf distributes the load. |
The Crystal Palace in London |
En anden ting, vandliljens rod har behov for, er oxygen, hvilket der er lidt af på den mudrede bund, hvor planten har sine rødder. Men tuber, der løber ned gennem bladenes lange stamme, som kan blive op til 11 meter (35 fod) i højden, fungerer som kanaler, der bærer oxygen fra bladene ned til rødderne.99
Når frøet begynder at vokse i søens dyb, hvordan ved det så, at det snart har behov for lys og oxygen, som den ikke kan overleve uden, og at alt, den behøver, er ved vandets overflade? En plante, der først lige er begyndt at spire, er ikke klar over, at vandet omkring den har en overflade ovenover, og kender intet til Solen eller oxygen.
Ifølge evolutionistisk logik skulle nye vandliljer derfor være druknet under flere fod af vand og være uddøde for lang tid siden. Men faktum er, at disse vandliljer stadig findes i dag, med al deres perfektion.
Amazone liljer, efter de har nået lyset og oxygenet, de har behov for, bøjer deres blade opad ved kanterne, så de ikke bliver fyldt med vand og synker. Disse forbehold hjælper dem måske til at overleve, men hvis arten skal fortsætte, skal de bruge nogle insekter til at bære deres pollen til andre liljen. I Amazonen har biller en speciel tiltrækning til farven hvis, og vælger derfor denne liljes blomster til at lande på. Ved ankomsten af disse seksbenede gæster, som vil gøre, at Amazone liljer kan overleve gennem generationerne, lukker kronbladene sig, og forhindrer insekterne fra at flygte, mens de giver dem store mængder pollen. Efter de har holdt dem fanget hele natten og gennem hele næste dag sætter blomsten dem så fri, og ændrer også sin farve, så billerne ikke bringer deres egen pollen tilbage på den. Liljen, som tidligere var skinnende hvid, pryder nu floden med en mørk pink farve.
Uden tvivl er alle disse fejlfri, perfekt beregnede og tilrettelagte trin ikke liljens eget værk, da den ikke har nogen forhåndsviden eller planlægnings evner, men kommer fra den Gud, dens Skabers, uendelige visdom. Alle detaljerne kort opsummeret her viser, at – ligesom alle andre ting i universet – Gud har skabt dem med alle de nødvendige systemer for at sikre deres overlevelse.
Left: Cross section of the water lily. | |
Selv i dag accepteres Eiffeltårnet som et teknisk vidunder, men den begivenhed, der førte til dets design, fandt sted 40 år før dets konstruktion. Dette var et studie i Zürich, som sigtede efter at afklare ”den anatomiske struktur i lårbenet.”
I begyndelsen af 1850’erne undersøgte anatom Hermann von Meyer den del af lårbenet, som går ind i hofteleddet. Lårbenets hoved strækker sig sidelæns ind i hofteskålen og bærer kroppens vægt væk fra centrum. Von Meyer så, at indersiden af lårbenet, som er i stand til at modstå en vægt på et ton, når det er i vertikal position, ikke består af et enkelt stykke, men indeholder et ordnet gitter af små knogleforhøjninger kendt som trabekler.
I 1866, da den schweiziske ingeniør Karl Cullman besøge von Meyers laboratorium, viste anatomen von Meyer ham et stykke knogle, han havde undersøgt. Cullman opdagede, at knoglens struktur var designet til at reducere effekten af vægtbelastning og tryk. Trabeklerne var faktisk en serie af knopper og bjælker arrangeret langs kraftlinjerne, som bliver skabt, når man står. Som matematiker og ingeniør oversatte Cullman disse fund til anvendelig teori, og den model førte til designet af Eiffeltårnet.
Ligesom i lårbenet dannede Eiffeltårnets metalkurver et gitter bygget af metalknopper og bjælker. Takket være denne struktur kunne tårnet let modstå effekterne af bøjningen og forskydningen forårsaget af vinden.100
The Eiffel Tower was built with a structure similar to that of the thigh bone head. Thanks to this design, the tower acquired an unshakable structure that also solved the ventilation problem. |
The latticework, copied from bones, has become one of the basic elements employed in construction techniques today. It requires fewer materials, and makes for a building framework that’s both strong and flexible. |
Many architects and construction engineers duplicate the internal structure of bone, which increases its load-bearing capabilities and provides enormous strength. Roofs can be built to cover large areas thanks to the use of ribbed structures similar to those in bone. |
Your deity is God alone, there is no deity but Him. |
Radiolarer og kiselalger, organismer som lever i havet, er virtuelle kataloger på ideelle løsninger på arkitektoniske problemer. Faktisk har disse små væsner inspireret mange store arkitektoniske projekter. U.S. Pavilion ved EXPO ’76 i Montreal er bare et eksempel. Pavillonens kuppel var inspireret af radiolarer.101
Konstruktionen af bikuber giver mange vigtige fordele, inklusiv stabilitet. Når bierne i boet giver instruktioner til hinanden med den såkaldte ”svansedans”, danner de vibrationer, som i en struktur med så små dimensioner, kan sammenlignes med et jordskælv. Væggene i kuben absorberer disse potentielt skadelige vibrationer. Nature magasin skrev, at arkitekter kunne bruge denne overlegne struktur, når de designede jordskælvssikrede bygninger. Inkluderet i rapporten var det følgende udsagn af Jurgen Tautz fra the University of Wurzburg i Tyskland:
Vibrationer i honningbireder er som miniature jordskælv genereret af bierne, så det er meget interessant at se, hvordan strukturen besvarer det… En forståelse for fasevendingen kunne hjælpe arkitekter til at forudsige, hvilke dele af en bygning, der især vil være udsatte overfor jordskælv… De kunne så styrke disse områder eller endda introducere svagpunkter i bygningers ikke-kritiske områder for at absorbere skadelige vibrationer.102
Som dette alt sammen viser, er de kuber, som bier konstruerer med så fejlfri præcision og ekspertise, design vidundere. Denne struktur i kuben baner derfor vej for arkitekter og forskere ved at give dem nye ideer. Det er ikke tilfælde, der gør, at bier kan konstruere deres kuber så perfekt, som evolutionister påstår, men Gud, Herren af uendelig magt og viden, Som giver dem den evne.
Nogle edderkopper spinder net, som ligner en presenning, der er kastet over en busk. Spindet bæres af udstrakte tråde, der sidder fast på buskens kanter. Dette vægtbærende system lader edderkoppen sprede sit spind bredt, uden at gå på kompromis med dets styrke.
Denne vidunderlige teknik er blevet imiteret af mennesket i mange strukturer, der skal dække store områder. Nogle af disse inkluderer Jeddah Lufthavnens Pilgrim Terminal, det Olympiske Stadion i München, det Nationale Atletikstadion i Sydney, zoologiske haver i München og Canada, Denver Lufthavn i Colorado, og Schlumberger Cambridge Forskningscenter bygningen i England.
For at lære disse spindbyggende teknikker alene ville en edderkop skulle gennemgå en lang periode med ingeniørtræning. Det er selvfølgelig udelukket. Edderkopper, som intet kender til vægtbæring eller arkitektonisk design, opfører sig på den måde, som Gud har inspireret dem til.
1. Sydney’s National Athletic Stadium | 4. Denver’s Airport |
97 "Biyonik, Dogayı Kopya Etmektir" (Bionics Copies Nature), Science et Vie, trans.: Dr.Hanaslı Gur, Bilim ve Teknik (Science and Technology), TUBITAK Publishings, July 1985, p. 21.
98 Smithsonian National Zoological Park; http://www.fonz.org/zoogoer/zg1999/28(4)biomimetics.htm
99 David Attenborough, The Private Life Of Plants, Princeton University Press, 1995, p. 291.
100 Smithsonian National Zoological Park; http://www.fonz.org/zoogoer/zg1999/28(4)biomimetics.htm
101 "Biyonik, Dogayı Kopya Etmektir," (Bionics Copies Nature) Science et Vie, trans.: Dr.Hanaslı Gur, Bilim ve Teknik (Science and Technology), TUBITAK Publishings, July 1985, p. 21.
102 Erica Klarreich, "Good vibrations," Nature Science Update, April 3, 2001.