Kapitel 4: Fossiler afviser evolution

Ifølge evolutionsteorien er alle levende arter opstået fra en forgænger. En art, der tidligere eksisterede, blev omdannet til noget andet med tiden, og alle arter er kommet til på denne måde. Ifølge teorien fortsætter denne transformation gradvist over millioner af år.

Hvis dette var tilfældet, skulle utallige mellemliggende arter have levet under den enorme tidsperiode, hvor disse transformationer angiveligt foregik. For eksempel skulle der i fortiden have levet nogle halv-fisk/halv-reptil væsner, som havde erhvervet nogle reptil træk oveni de fisketræk, de allerede havde. Eller der skulle have eksisteret nogle reptil/fugle væsner, som havde erhvervet nogle fugletræk oveni de reptiltræk, de allerede havde. Evolutionister refererer til disse opdigtede væsner, som de tror, har levet i fortiden, som ”overgangsformer”.

Hvis sådanne dyr virkelig havde eksisteret, ville der have været millioner, endda milliarder, af dem. Vigtigere endnu ville resterne af disse væsner findes i de fossile optegnelser. Antallet af disse overgangsformer skulle have været endnu større end antallet af nuværende dyrearter, og deres rester skulle findes over hele verden. I The Origin of Species accepterede Darwin dette faktum og forklarede:

Hvis min teori er sand, må talløse mellemliggende varianter, der kæder alle arterne af samme gruppe tæt sammen, helt sikkert have eksisteret… Dermed kan bevis for deres tidligere eksistens kun findes blandt fossile rester.25

Selv Darwin var klar over fraværet af sådanne overgangsformer. Han håbede, de ville blive fundet i fremtiden. På trods af hans optimisme gik det op for ham, at disse manglende mellemliggende former var den største hindring til hans teori. Det er derfor, han skrev det følgende kapitel i The Origin of Species med titlen ”Vanskeligheder ved teorien”:

… Hvorfor, hvis arter nedstammer fra andre arter med utrolig fine overgange, ser vi ikke overalt utallige overgangsforme? Hvorfor er alt i naturen ikke i forvirring i stedet for, at væsnerne, som vi ser dem, er veldefinerede? … men, da der ifølge denne teori må have eksisteret utallige overgangsformer, hvorfor finder vi ikke et utal af dem indlejret i jordens skorpe? … Hvorfor så er enhver geologisk formation og ethvert lag ikke fyldt med sådanne mellemliggende led? Geologi afslører bestemt ikke nogen sådan fint graduerede organisk kæde; og måske er dette den mest tydelige og alvorlige indvending, der kan presses imod min teori.26

Den eneste forklaring, Darwin kunne komme på for at modsvare denne indvending, var argumentet, at den fossile optegnelse fundet indtil videre, var utilstrækkelig. Darwin påstod, at når den fossile optegnelse var blevet studeret i detaljer, ville de manglende links blive fundet.

Med tro på Darwins profeti har evolutionære palæontologer gravet fossiler op og ledt efter manglende led over hele verden siden midten af det 19. århundrede. På trods af, at de gjorde deres bedste, er ingen overgangsformer endnu blevet fundet. Alle fossiler gravet op under udgravninger har i strid med evolutionisters tro vist, at livet opstod på jorden pludseligt og fuldt udviklet. Ved at forsøge at bevise deres teori har evolutionister i stedet uforvarende fået den til at kollapse.

En kendt britisk palæontolog, Derek V. Ager, indrømmer dette faktum, selvom han er en evolutionist:

Pointen fremgår, at hvis vi undersøger den fossile optegnelse i detalje, om end på niveauet af orden eller af arter, finder vi igen og igen ikke gradvis evolution men den pludselige eksplosion av en gruppe på bekostning af en anden.27

Living Fossils

Fossils are proof that evolution never happened. As the fossil record shows, living things came into being in a single moment, with all the characteristics they possess and never altered in the least for so long as the species survived. Fish have always existed as fish, insects as insects and reptiles as reptiles. There is no scientific validity to the claim that species develop gradually. Almighty Allah created all living things.

HERRING

SEA URCHIN

SEQUOIA LEAF

VEEVIL

JUVENILE RABBIT

SUN FISH

An anden evolutionistisk palæontolog Mark Czamecki kommenterer som følgende:

Et stort problem ved at bevise teorien har været den fossile optegnelse: aftrykkene fra forsvundne arter bibeholdt i Jordens geologiske formationer. Denne optegnelse har aldrig afsløret spor af Darwins hypotetiske mellemliggende variationer - i stedet forekommer og forsvinder arter brat, og denne anormalitet har givet næring til det kreationistiske argument, at hver art blev skabt af Gud.28

Disse huller i den fossile optegnelse kan ikke forklares ved at sige, at tilstrækkelige fossiler ikke endnu er blevet fundet, men at de en dag vil blive. En anden amerikansk lærd, Robert Wesson, erklærer i sin 1991 bog Beyond Natural Selection, at ”hullerne i den fossile optegnelse er ægte og meningsfyldte”. Han uddyber denne påstand på denne måde:

Hullerne i optegnelsen er dog rigtige. Fraværet af en forekomst af enhver vigtig forgrening er ganske fænomenal. Arter er normal statiske - eller næsten - i lange perioder, arter sjældne og slægter viser aldrig udvikling til nye arter eller slægter men erstatter hinanden, og forandring er mere eller mindre pludselig.29

Liv opstod pludseligt og i komplekse former på jorden

Når terrestriske lag og den fossile optegnelse undersøges, kan det ses, at alle levende organismer opstod samtidig. Jordens ældste stratum, som fossiler af levende væsner er blevet fundet i, er det fra Kambrium, som har en estimeret alder af 500-550 millioner år.

De levende væsner fundet i stratummet, der hører til Kambrium perioden, opstod lige pludselig i de fossile optegnelser - der er ingen tidligere eksisterende forfædre. Fossilerne fundet i Kambrium sten hører til snegle, trilobitter, svampedyr, regnorme, vandmænd, søpindsvin og andre komplekse hvirvelløse dyr. Denne brede mosaik af levende organismer dannet af sådan et stort antal komplekse væsner opstod så pludseligt, at denne mirakuløse begivenhed kaldes den ”Kambriske eksplosion” i geologisk litteratur.

De fleste af væsnerne i dette lag har komplekse systemer og avancerede strukturer såsom øjne, gæller, og kredsløb præcis som dem i nutidens eksemplarer. For eksempel er den kæmmede struktur i trilobitternes øjne med dobbelt linse et skabelsesvidunder. David Raup, en professor i geologi på Harvard, Rochester og Chicago universiteterne, siger: ”trilobitterne brugte for 450 millioner år siden et optimalt design, som det ville kræve trænede og fantasifulde optiske ingeniører at udvikle i dag.” 30

THE MIRACLE OF CREATION THAT CONFOUNDS EVOLUTION

The trilobites that appeared in the Cambrian period all of a sudden have an extremely complex eye structure. Consisting of millions of honeycomb-shaped tiny particles and a double-lens system, this eye "has an optimal design which would require a well-trained and imaginative optical engineer to develop today" in the words of David Raup, a professor of geology. This eye emerged 530 million years ago in a perfect state. No doubt, the sudden appearance of such a wondrous structure cannot be explained by evolution and it proves the actuality of creation. Moreover, the honeycomb eye structure of the trilobite has survived to our own day without a single change. Some insects such as bees and dragon flies have the same eye structure as did the trilobite.* This situation disproves the evolutionary thesis that living things evolved progressively from the primitive to the complex.

(*) R.L.Gregory, Eye and Brain: The Physiology of Seeing, Oxford University Press, 1995, p.31

Disse komplekse hvirvelløse dyr opstod pludseligt og fuldstændig uden at have noget link eller nogen overgangsform mellem dem og de encellede organismer, der var den eneste livsform på jorden før dem.

Richard Monastersky, en videnskabs journalist ved Science News, en af de populære udgivelser af evolutionær litteratur, erklærer det følgende om den ”Kambriske eksplosion”, som er en dødsfælde for den evolutionære teori:

For en halv milliard år siden kom de komplekse former for dyr, vi ser i dag, pludselig til. Dette øjeblik, lige ved staren af jordens Kambriske periode for omkring 550 millioner år siden, markerer den evolutionære eksplosion, der fyldte havene med jordens første komplekse skabelser. …Dagens store dyre slægter var til allerede i det tidlige Kambrium. …og de var så forskellige fra hinanden, som de er i dag.31

Dybdegående undersøgelser om den Kambriske eksplosion viser, hvilket stort dilemma, det skaber for evolutionsteorien. Nylige fund indikerer, at næsten alle slægter, den mest grundlæggende dyre opdeling, opstod pludseligt i den Kambriske periode. En artikel udgivet i Science magazine i 2001 skriver: ”Begyndelsen af den Kambriske periode for ca. 545 millioner år siden så den pludselige forekomst i den fossile optegnelse af næsten alle hovedtyperne af dyr (slægter), der stadig dominerer biota i dag.” 30 Den samme artikel bemærker, at for at så komplekse og distinkte levende grupper skal forklares ifølge evolutionsteorien, skulle meget næringsrige fossile havbunde være fundet, der viser en gradvis udviklingsproces, men dette har ikke endnu vist sig muligt:

Denne differentierede evolution og spredning må også have krævet en foregående historie om gruppen, som der ikke er nogen fossil optegnelse for.32

Hvordan jorden kom til at flyde over med sådan et stort antal dyrearter lige pludselig, og hvordan disse distinkte typer af arter med ingen fælles forfædre kunne have opstået, er et spørgsmål, der forbliver ubesvaret af evolutionister. Oxford University zoolog Richard Dawkins, en af de forreste fortalere for evolutionistisk tankegang i verden, kommenterer på denne realitet, som underminerer selve grundlaget for alle argumenter, han har forsvaret:

For eksempel the Kambriske stratum af sten… er det ældste, som vi finder de fleste af de store hvirvelløse dyre grupper i. Og vi finder mange af dem allerede i et avanceret stadie af evolution allerførste gang, de forekommer. Det er som om, de bare blev plantet der uden nogen evolutionær historie.33

INTERESTING SPINES One of the creatures that suddenly emerged in the Cambrian Age is Hallucigenia (above, left). This and many other Cambrian fossils have hard, sharp spines to protect them from attack. One thing that evolutionists cannot account for is how these creatures should have such an effective defense system when there were no predators around. The lack of predators makes it impossible to explain these spines in terms of natural selection.

Som Dawkins er tvunget til at anerkende, er den Kambriske eksplosion et stærkt bevis for skabelse, fordi skabelse er den eneste måde at forklare den fuldtudviklede fremkomst af liv på jorden. Douglas Futuyma, en prominent evolutionistisk biolog, indrømmer faktummet: ”Organismer kom enten til på jorden fuldtudviklede eller ej. Hvis de ikke gjorde, må de have udviklet sig fra præeksisterende arter ved en proces af modifikation. Hvis de kom til på et fuldt udviklet stadie, må de altså være blevet skabt af en almægtig intelligens.”34

Darwin selv anerkendte muligheden for dette, da han skrev: ”hvis adskillige arter, der hører til den samme slægt eller familie, virkelig begyndte at leve på en gang, ville faktummet være fatalt for teorien om herkomst med langsom modifikation gennem naturlig selektion35Den Kambriske periode er hverken mere eller mindre end Darwins ”fatale slag“. Det er derfor, svenske evolutionære palæantropolog Stefan Bengstom, som indrømmer manglen på overgangs led, giver den følgende kommentar, mens han beskriver den Kambriske periode: ”Forbløffende (og pinligt) for Darwin, blænder denne begivenhed os stadig.”.36

Tydeligvis indikerer den fossile optegnelse, at levende ting ikke udviklede sig fra primitive til avancerede former men i stedet opstod lige pludseligt og i et perfekt stadie. Kort sagt kom levende ting ikke til ved evolution, de blev skabt.

Molekylær sammenligning forstørrer evolutionens Kambrium dødvande

Et andet faktum, der sætter evolutionister i et dybt dilemma om den Kambriske eksplosion, er sammenligningen mellem forskellige levende taksa. Resultatet af disse sammenligninger afslører, at taksa opfattet som ”tætte slægtninge” af evolutionister indtil for nylig er genetisk meget forskellige, hvilket sætter den ”mellemliggende form” hypotese, som kun eksisterer teoretisk, i et endnu større dilemma. En artikel udgivet i the Proceedings of the National Academy of Sciences i 2000 fortæller, at DNA analyser har flyttet taksa, som i fortiden plejede at blive set som ”mellemliggende former”:

DNA sekvens analyse dikterer en ny fortolkning af fylogenetiske træer. Taksa, der engang blev anset for at repræsentere efterfølgende grader af kompleksitet ved basen af livets stamtræ bliver flyttet til en meget højere position på træet. Disse efterlader ingen evolutionære ”mellemliggende” og tvinger os til at genoverveje oprindelsen af bilateria kompleksitet…37

I samme artikel bemærker evolutionistiske skribenter, at nogle taksa, der blev set som ”mellemliggende” mellem grupper som svampedyr, polypdyr og ribbegopler ikke længere kan opfattes sådan på grund af nye genetiske fund, og fordi de har ”mistet håbet” for at konstruere sådanne evolutionære stamtræer:

Den nye molekylært baserede fylogeni har flere vigtige virkninger. Den vigtigste blandt dem er forsvindingen af ”mellemliggende” taksa mellem svampedyr, polypdyr, ribbegopler og den sidste fælles forfader for bilateriaer eller ”Urbilateria.” …En konsekvens er, at vi har store huller i stammen, der fører til Urbilateria. Vi har mistet håbet, der var så normalt i ældre evolutionær fornuft, om at rekonstruere morfologien af en ”cølomata forfader” gennem et scenarie, der involvere efterfølgende grader af stigende kompleksitet baseret på anatomien i bevarede ”primitive” slægter. 38