Konklusion

Troende lever i helhjertet underkastelse til Gud, klar over, at alt ned til mindste detalje er skabt af Gud og forudbestemt af Ham ifølge en særlig plan. Selvom troende kan møde alle slags vanskeligheder og prøvelser gennem deres liv, føler de aldrig anger og siger, ”Jeg ville ønske, dette ikke var sket for mig…” De tror på, at et guddommeligt formål kan findes i enhver hændelse. Derfor lever de, selv i de mest fortvivlende omstændigheder, med fred i sindet. Men vantro, som ikke er klar over denne sandhed, føler stor bedrøvelse, når de møder en hændelse, som lader til at være ond. Håbløshed og fortvivlelse gennemsyrer deres liv. Faktum er dog, at mennesket, på grund af sin natur, hele tiden søger fred og sikkerhed på grund de fysiske og spirituelle smerter, som vanskelighed, stress og sorg bringer ham. Men sorgen, stressen og fortvivlelsen, som en person, som ikke sætter sin lid til Gud eller ikke ser det gode i alt, han møder, udsættes for, griber om ham fra alle sider. Han kan aldrig klare at befri sig selv fra frygten for fremtiden, døden, sygdom eller fattigdom.

Menneskets eneste frelse findes i at huske, at Gud skaber enhver hændelse med et guddommelig formål og noget godt. En troende sætter kun i sandhed sin lid til Gud, hvis han forbliver klar over dette faktum. Han opfører kun sig selv som en sand tjener, hvis han ikke blot udholder disse situationer, men også er tålmodig gennem dem. At holde sig tæt på Gud ved at bede og sætte sin lid til Ham, og ved at forvente, at alt kommer fra Ham, er en kvalitet, der kun findes hos troende.

I denne verden, hvor han venter på at opnå Paradisets porte, møder en troende diverse slags omstændigheder som del af hans prøvelse. Under denne test opfører han sig ansvarsfuldt over for sin Skaber og stræber efter at tjene Guds glæde og Hans Paradis. Han forsøger at undgå Helvede, frygter Gud og ser det gode i alt, der sker for ham og omkring ham. Selvom han ikke kan se dette gode, husker han, at der er Gud, Som ved alt, uanset omstændighederne. En troende er et væsen, som er kommet til jorden fra paradis gennem tidløshed, altså i Guds syn. Her skal han forblive i en kort periode, indtil han bliver tilladt adgang til sit endelige opholdssted ved Guds vilje. Gud fortæller os om en begivenhed, som med sikkerhed vil ske for Hans tjenere, som frygter Ham og udfører deres pligt:

De, der frygtede deres Herre, drives i flokke til Haven. Når de så er nået frem dertil, åbnes dens porte, og dens vogtere siger til dem: "Fred være med jer! I har været gode, så træd ind i den; dér skal I forblive til evig tid!" Og de siger: "Lovet være Gud, som holdt sit løfte til os og gav os jorden i arv! Vi kan slå os ned i Haven, hvor vi vil." Herlig er lønnen til dem, der handler! Du vil se englene stå i kreds rundt om tronen og synge deres Herres pris. Der vil blive dømt imellem dem i sandhed, og der vil blive sagt: "Lovet være Gud, alverdens Herre!" (Sura az-Zumar: 73-75)