Hvordan Man Ser Det Gode I Alt, Der Sker

At være klar over, at det er Gud, som forudbestemmer alt til mindste detalje…

De fleste folk er tilfredse, når ting sker i overensstemmelse med deres ønsker, men irriteres let, når den mindste ting ikke får deres vej. Men en troende må ikke være tilbøjelig til sådanne følelser. I Koranen afslører Gud de gode nyheder, at Han har bestemt hver enkelt hændelse til fordel for Sine sande tjenere, og at ingenting skal være årsag til sorg eller besvær for dem.

En person, som anerkender denne sandhed dybt i sit hjerte, er i stand til at være tilfreds med alt, han møder, og at se velsignelserne bag det, der sker.

Mange folk gider ikke engang tænke over, hvordan de blev til, eller hvorfor de eksisterer. Selvom deres samvittighed ville guide dem til at indse, at verdens vidundere og dens perfekte orden har en Skaber, leder den overdrevne kærlighed, de føler for livet i denne verden, eller deres uvillighed til at indse sandheden dem til at benægte Hans eksistens. De ignorerer det faktum, at enhver hændelse i deres liv er bestemt ifølge en plan og et formål, men i stedet tilegner de dem falske koncepter som tilfældigheder eller held. Dette er dog et synspunkt, som kun hindrer en fra at se det gode i hændelser og fra at lære af dem.

Der er også de, som er klar over Guds eksistens og forstår, at det er Ham, Som har skabt hele universet. De indrømmer det faktum, at det er Gud, Der får regnen til at falde eller solen til at stå op. De anerkender, at det er umuligt, at der findes en anden årsag. Men når det gælder hændelser gennem deres liv, de mindre detaljer, som udgør en del af dagens sædvanlige stress, kan de ikke lade være med at tænke, at de på en eller anden måde er uafhængige af Gud. Ikke desto mindre er det Gud, Som beslutter, at en tyv kommer ind i ens hus om natten, at de falder over en forhindring, at et stykke agerjord giver afgrøder eller tørrer ud, at en aftale er fordelagtig, eller at en gryde glemmes på komfuret. Enhver hændelse falder inden for Guds uendelige visdom og i overensstemmelse med en sublim plan. En dråbe mudder, som pletter vores bukser, et punkteret hjul, akne i ansigtet, en sygdom, eller noget andet uønsket der sker, er alt sammen en del af en persons liv i overensstemmelse med en specifik plan.

Ingenting en person oplever i denne verden, fra det øjeblik hvor han åbner sine øjne, er uafhængigt og adskilt fra Gud. Al eksistens, i sin helhed, er skabt af Gud, den Eneste, der har kontrol over universet. Guds skabelse er perfekt, fejlfri og propfuld af formål. Dette er del af skæbnen skabt af Gud; man må ikke diskriminere mellem hændelser ved at tillægge en godt og en anden ondt. Det påhviler en person at anerkende og værdsætte det perfekte i alle hændelser og at tro med al sikkerhed, at der findes noget godt i det, mens han forbliver bevidst om det faktum, at alt inden for Guds uendelige visdom er designet til ultimativt at føre til de mest perfekte resultater. Faktisk er både denne verden og det følgende del af en evig gode for de, som tror og anerkender det gode i alt, der sker for dem.

I Koranen leder Gud vores opmærksomhed hen på det førnævnte faktum på næsten hver side. Dette er grunden til, at det at glemme, at alt passer til en bestemt skæbne, er en forfærdelig fejl for en troende. Den skæbne, Gud har bestemt, er unik og opleves af en person præcis på den måde, som Gud har forudbestemt. Det almindelige menneske opfatter blot troen på skæbne som en måde at ”trøste sig på ved ulykke”. En troende opnår på den anden side den korrekte forståelse af sin skæbne og fatter fuldstændig, at det er et eneste perfekte program, eksklusivt designet for ham.

Skæbne er en totalt fejlfri agenda udviklet for at klargøre en person til Paradis. Den er proppet med velsignelser og for et guddommeligt formål. Enhver vanskelighed, en troende møder i denne verden, vil være kilde til evig lykke, glæde og fred i den næste. Verset ”For sammen med trængsel er der lindring” (Sura ash-Sharh: 5) leder vores opmærksomhed hen på dette faktum: i ens skæbne er den tålmodighed og det mod en troende udviser forudbestemt sammen med de respektive belønninger i det Hinsides.

Det kan ske i løbet af dagen, at en troende bliver irriteret eller bekymret over visse ting, der er sket. Hovedårsagen til den irritation, han føler, er hans manglende evne til at huske, at hver hændelse er en del af hans skæbne, og at den er blevet specielt skabt af Gud. Men han vil blive trøstet og beroliget, når han mindes om formålet med Guds skabelse.

Dette er grunden til, at en troende må lære hele tiden at huske på, at alt er forudbestemt, og samtidig minde andre om dette faktum. Han må vise tålmodighed over for disse hændelser, som Gud har forudbestemt for ham, i tidens uendelighed, sætte sit lid til Ham og stræbe efter at anerkende årsagerne bag dem. Han, som forsøger at forstå disse grunde vil, ved Guds Vilje, ultimativt blive succesfuld. Selvom han måske ikke altid kan finde deres faktiske formål, må han forblive sikker på, at når noget sker, så er det bestemt for noget godt og for et formål.

At forstå, at ethvert væsen, levende eller ikke levende, er skabt i overensstemmelse med en bestemt skæbne...

Skæbne er Guds perfekte viden om alle hændelser, fortid eller fremtid, som var de et enkelt øjeblik. Dette udtrykker Guds absolutte overlegenhed over alle væsner og begivenheder. Folk kan være klar over en bestemt hændelse, når de oplever den. Men Gud kender alle hændelser før deres oplevelse. For Gud er fortid, nutid og fremtid det samme. De findes alle i Guds viden, fordi Han er Den, Som skaber dem.

Som verset “Alt har Vi skabt tilpas.” (Surat al-Qamar: 49) også foreslår, er alt i verden del af den skæbne. Flertallet overvejer ikke i et øjeblik skæbnens natur og evner derfor ikke at anerkende, at det er Guds uendelige magt, som eksisterer bag denne fejlfri orden. Nogle overvejer, at skæbne kun omfatter mennesker. Men alt i universet, fra møblerne i dit hus, til en sten på vejen eller et udtørret stykke træ, en frugt eller en dåse på hylden i supermarkedet, er alt sammen del af Guds forudbestemte skæbne. Enhver skabt tings skæbne er blevet bestemt inden for Guds uendelige visdom.

Enhver hændelse, en person ser, og enhver lyd, han hører, er i hvert øjeblik del af et liv, som er blevet skabt for ham som helhed. Om end stor eller ubetydelig, sker ingen hændelse i universet ved tilfælde. Ingen blomst blomstrer eller visner ved tilfælde. Ingen mand skabes eller dør ved rent tilfælde. Ingen mand bliver syg ved en fejl, og ej heller udvikler hans sygdom sig på en ukontrolleret måde. I hvert tilfælde er disse begivenheder specielt forudbestemt af Gud, fra det øjeblik, de er blevet skabt. Alt, der eksisterer, i jordens eller havenes dyb, eller nedfaldet af et enkelt blad, sker alt sammen i overensstemmelse med skæbnen, som ligesom det følgende vers fortæller:

Hos Ham findes nøglerne til det skjulte. Dem kender kun Han. Han ved, hvad der er på landjorden og i havet. Intet blad falder, uden at Han ved det. Der findes intet frø i jordens mørke, intet vådt og intet tørt, uden at det er optegnet i et tydeligt skrift. (Sura al-An'am: 59)

Guds Udsending, Profeten Muhammad (saas), sagde også, at alles handlinger er ordineret af Gud:

Gud, den Ophøjede, den Glorværdige, har for hver tjener blandt Sin skabelse bestemt fem ting: hans død, hans handling, hans bolig, de steder han skal flytte rundt og hans måde at få næring. (Tirmidhi)

Men folk er generelt ikke bevidste om den realitet, at hvert øjeblik af deres liv er forudbestemt af Gud. Nogle har aldrig overvejet, hvordan de blev skabt, eller hvordan de velsignelser, de har nydt godt af, kom til verden. Andre, tror dog, selvom de ved, at det er Gud, Som skaber liv og død, det er tilfældene, der er ansvarlige for hændelser med lille betydning. Men i Koranen fortæller Gud os, at selv de mindste detaljer er forudbestemt af Hans uendelige visdom og i overensstemmelse med et guddommeligt formål:

Ingen ulykke rammer på jorden eller hos jer selv, uden at den findes i et skrift allerede, inden Vi har skabt den. Dette er let for Gud. (Sura al-Hadid: 22)

Det er essentielt, at mennesket forstår denne realitet. For skæbnen af alt i dette univers kendes af Gud, den Alvidende, den Kloge. Som konsekvens af dette er hver detalje perfekt planlagt og sker for et formål, og ”alt er blevet bestemt” som sagt af Profeten Muhammad (saas). En person, som opnår fuld bevidsthed om dette faktum, vil få den fordel at være tilfreds med hvert øjeblik i sit liv: gode tider, og de som virker dårlige. Grunden er, at Hans trofaste tjenere lykkes med at anerkende, at det er Gud, som har skabt deres skæbne uden en eneste fejl. De vil være klar over, at det er uvidende at betragte noget som ulykke, når der nødvendigvis må være et formål med det i Guds syn. Sådan en dyb forståelse af dette faktum gør dem i stand til at få øje på velsignelserne i de ting, der sker.

At formode, at det, man går i gennem, ikke er skabt af Gud, men samtidig at tro, at nogen eller noget var grund til at det skete, er igen en indikation på den manglende evne til at forstå skæbne. Enhver ting, som ikke lader til at være godt for dig, er faktisk ”skæbnens lærestreger”. Folk må helhjertet kunne anerkende de gode og guddommelige formål med hændelser. Folk plejer at henføre til hændelser, som ender ufordelagtige, som ”ulykke”. Der er dog noget godt og et formål i det, der lader til at være ”ulykke”. Det er kun en ”ulykke”, fordi vi vælger at betragte det sådan. Faktisk er det den bedste af alle mulige hændelser, fordi det er det, der er blevet forudbestemt.

Hvis Gud havde vist det gode bag de tilsyneladende negative hændelser, eller ved vanskelighederne, som bedrøver og irriterer folk, ville de forstå, hvor meningsløs deres skuffelse er. Ved at anerkende velsignelsen i alle ting føler en troende person i stedet glæde, ikke bedrøvelse. Når dette er tilfældet, er det, som mennesket må gøre, at forsøge at identificere det gode og fordelene ved skæbne, altså i begivenheder som i virkeligheden er del af formålet med Guds skabelse, og at føle sig taknemmelige over fordelen ved en sådan indsigt.

At vide, at der kan findes dårligt i hændelser, som virker gode, og godt i hændelser, som virker dårlige

I afsnittet ovenfor understregede vi, at Gud, den Alvidende, skaber hver eneste hændelse i overensstemmelse med en speciel plan. Nu fortjener et andet emne en særlig omtale: det er kun Gud, Som kender de hændelser, der er favorable, og de som ikke er. Det er fordi, Guds visdom er uendelig, mens menneskers indsigt er begrænset. Mennesker kan kun se begivenheders ydre og kan udelukkende stole på deres begrænsede opfattelse, når de bedømmer dem. Deres utilstrækkelige information eller forståelse kan, i nogle tilfælde, få dem til at synes dårligt om en ting, som er god, og elske en ting, som er ond. For at være i stand til så at skelne det gode, må en troende sætte sin lid til Guds uendelige visdom og stole på, at der er godt i alt, der sker. Faktisk har Gud gengivet det følgende til mennesket:

Måske hader I noget, selvom det er godt for jer, og måske elsker I noget, selvom det er dårligt for jer. Gud har viden; men det har I ikke. (Sura al-Baqara: 216)

Her informerer Gud os om, at en hændelse, man bedømmer som god, måske kun vil bringe en skuffelse både i denne verden og den næste. Ligesådan kan noget, han stædigt prøver at undgå og tror, er skadeligt for ham, være årsag til velsignelse og fred i hjertet for ham. Den indre værdi i en hændelse er en vide, kun Gud besidder. Alt, om end det virker godt eller ondt, finder sted ved Guds Vilje. Vi oplever kun de ting, Gud ønsker for os. Gud minder os om dette faktum som følger:

Hvis Gud rammer dig med modgang, kan ingen anden end Han ophæve den, og hvis Han ønsker dig medgang, kan ingen afvende Hans gunst. Den lader Han tilfalde, hvem Han vil af sine tjenere. Han er Den Tilgivende og Den Barmhjertige. (Sura Yunus: 107)

Altså er alt, vi oplever i dette liv, om end det virker godt eller ondt, faktisk godt, da det er det, vores Herre forudbestemmer for os. Som tidligere nævnt er Den, som forudbestemmer udfaldet af begivenheder, ikke et menneske, som er begrænset af tid og sted, men Gud, Den ud over rum og tid, Som skabte mennesker såvel som tid og rum. (For videre information, se venligst Timelessness and the Reality of Fate af Harun Yahya)